DOBBELTBESKATNING 1985 AFSNIT DO - DOBBELTBESKATNING

Artikel 1) Omfattede personer .

Fastsætter de af overenskomsten omfattede personer. Normalt

bestemmes, at overenskomsten skal finde anvendelse på alle

personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de

kontraherende stater.

Artikel 2) Omfattede skatter .

Fastlægger de af overenskomsten omfattede skatter.

Artikel 3) Alm. definitioner .

I denne artikel defineres forskellige udtryk, der anvendes i

overenskomsten, f.eks. »person«, »selskab«, »foretagende i en

kontraherende stat«, »international trafik«, »kompetent

myndighed«.

Artikel 4) Skattemæssigt hjemsted .

Efter denne artikel betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, der i

henhold til lovgivningen er fuldt skattepligtig til den pågældende

stat. Det kan være på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde

eller et hvert andet lignende kriterium.

Hvor en fysisk person herefter må anses for hjemmehørende i begge

stater, skal han anses for hjemmehørende i den stat, hvor han

1) har fast bolig til sin rådighed,

2) har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for livsinteresser),

3) sædvanligvis opholder sig,

4) er statsborger.

Kan det ikke efter disse retningslinjer afgøres, hvilket land, der i

relation til overenskomsten skal anses for bopælsland, og i

hvilket der skal anses for kildeland, afgøres spørgsmålet af de

kompetente myndigheder ved forhandling.

artikel 4, der bestemmer, at den pågældende i henhold til

dobbeltbeskatningsaftalens bestemmelser skal anses for at være

bosat i den del af riget, hvor han opholder sig, men dog således

at opholdet skal have en varighed af 6 måneder uden anden

afbrydelse end kortvarige ophold uden for den omhandlede del af

riget på grund af ferie eller lignende. Grønland vil således i

dobbeltbeskatningsaftalens forstand efter 6 måneders ophold der

blive betragtet som »bopælsland« (fra opholdets begyndelse).

6-mdrs. ophold

Ved udmåling af opholdsperioden regnes i hele kalendermåneder, og

såvel til- som fraflytningsdagen medregnes. Herefter er det det

faktiske dagantal i en måned uden betydning. Et ophold i Grønland

med ankomst 5. januar og udrejse 4. juli samme år anses for ophold

i 6 måneder, og 6 måneders betingelsen i art.4, stk. 2, er dermed

opfyldt.

Ferie o.l.

Det må i det enkelte tilfælde konkret afgøres, om der både med hensyn

til varigheden og arten af opholdet reelt er tale om »kortvarige

ophold uden for den omhandlede del af riget på grund af ferie

eller lignende«.

For ferie skal der normalt gælde, at den skal være aftalt som led

iarbejdsforholdet, eller at ferien skal stå i et rimeligt forhold

til den forudgående arbejdsperiode og arbejdets omfang i denne

periode. Opsparede feriedage eller afspadsering af overarbejde kan

derfor anses for ferie i denne sammenhæng.

For såvidt angår varigheden af » ferie eller lignende« foretages

afgrænsningen derfor heller ikke efter et generelt fastsat

dageantal, hvorfor den overgrænse for ferie o.l. på 42 dage inden

for 6 måneder, der er fastsat i ligningslovens § 33 A, er uden

selvstændig betydning i relation til overenskomstens art.4, stk.2.

Som eksempler på kortvarige ophold p.g.a ferie eller lign. kan

nævnes,1) Offentlig ansat, som afvikler almindelig opsparet ferie,

6 uger, tillige med afspadsering af overarbejde og mistede

fridage, 11 uger, ialt 17 uger.

2) Pilot i turnusordning, 1 måneds tjeneste - 1 måneds ferie etc.

3) Fisker på en rejetrawler med ca. 3 måneders tjeneste - 3 måneders

ferie etc.

Omfattet af kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende er

normalt endvidere kortvarige kursusophold, graviditetsorlov,

hospitalsophold o.l.

Omvendt vil en arbejdsperiode i Danmark eller en periode, hvor der

modtages arbejdsløshedsdagpenge i Danmark, medføre at opholdet i

Grønland er afbrudt.

Ferie afholdt i Danmark som afslutning på et ophold i Grønland kan

ikke medregnes til opholdsperioden i Grønland.

Sømænd

Vedrørende udstedelse af sømandsskattekort for sømænd, der er bosat i

Grønland og er undergivet dansk sømandsbeskatning, se

Skd.med.nr.52, s.45-46.

En dansk styrmands beskæftigelse på et i Danmark hjemmehørende

fiskefartøj, der drev rejefiskeri ved Grønland, anset for at have

afbrydende virkning på hans ophold i Grønland, med den følge, at

dette ophold ikke havde været af 6 måneders varighed, hvorfor

Danmark måtte anses for »bopælsland« i medfør af artikel 4, jfr.

lsr.1982.186.

Med hensyn til danske søfolk, der opretholder bopæl i Danmark, og som

gør tjeneste om bord på skibe, der er registreret med hjemsted i

Grønland, og som følge deraf ikke er undergivet den danske

sømandsskatteordning, gælder, at sådan tjeneste sidestilles med

ophold i Grønland. 6 måneders tjeneste har således til følge, at

Grønland i dobbeltbeskatningsaftalens forstand skal anses som

»bopælsland« - også ved anvendelse af artikel 15, stk, anses

Grønland som »bopælsland«, se SKD.medd.nr.54, s.207-08.

Domicil- og kildelandsstatus

Varer opholdet i Grønland 6 måneder eller mere, medfører dette, at

Grønland kan beskatte den pågældendes samlede indkomst

(globalindkomst) og skal indrømme nedslag i skatten (credit) for

sådanne indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten til som "kildeland". Danmark kan alene beskatte

disse sidstnævnte indtægter, der stort set er de samme som de

indtægter, der er nævnt i kildeskattelovens § 2. En væsentlig

undtagelse herfra er alle arter af pensioner (såvel offentlige og

private som sociale pensioner), idet sådanne indkomster kun kan

beskattes i »bopælslandet«. Der er ingen mulighed for

tilbagesøgning af nogen del af indeholdt dansk udbytteskat (f.t.

30%); dette gælder også for så vidt angår personer, der har

opgivet bopælen i Danmark.

Varer opholdet i Grønland mindre end 6 måneder kan Danmark beskatte

den pågældendes samlede indkomst (globalindkomst) og skal indrømme

credit ved skatteberegningen for den grønlandske skat af

indtægter, som Grønland efter dobbeltbeskatningsaftalen har

beskatningsretten til som "kildeland" (f.eks. lønindtægt i

forbindelse med udstationering til Grønland i over 60 dage).

Den tidligere bestemmelse i LL § 9 A om et særligt Grønlandsfradrag i

lønindtægt indtjent i Grønland er ophævet fra og med 1980.

Endvidere bemærkes, at anvisningen om arbejde i udlandet fremdeles

ikke gælder for lønindtægt indtjent i Grønland. Derimod kan der nu

indrømmes fradrag for dobbelt husførelse, hvis betingelserne

herfor er opfyldt. Bortset herfra må lønmodtagere, der har opholdt

sig i Grønland i mindre end 6 måneder, henvises til at anvende det

almindelige lønmodtagerfradrag, eller at dokumentere eller

sandsynliggøre deres merudgifter i forbindelse med lønarbejdet i

Grønland (under hensyntagen til eventuelt sparet hjemmeforbrug).

Selv om Grønland under alle omstændigheder har beskatningsretten til

globalindkomsten, når opholdet i Grønland varer mindst 6 måneder,

således at Danmark alene kan gennemføre "kildelandsbeskatning", er

der i flere henseender forskel på den skattemæssige behandling af

henholdsvis de skatteydere, hvis fulde skattepligt efter KL § 1

fortsat består under opholdet i Grønland, og de skatteydere, der

under grønlandsopholdet alene er omfattet af bestemmelserne i KL §

2 om begrænset skattepligt (eller som slet ikke er skattepligtige

til Danmark)

Ophør af fuld skattepligt .

Dersom den fulde skattepligt ophører ved udrejsen til Grønland (eller

senere), forholdes der på tilsvarende måde som ved ophør af fuld

skattepligt i forbindelse med fraflytning til fremmed stat eller

Færøerne, jfr. afsnit A i ligningsvejledningen.

Bevarelse af fuld skattepligt .

Hvis den fulde skattepligt vedvarer under grønlandsopholdet, skal

skatteyderen fortsat benytte sædvanlig selvangivelsesblanket for

fuldt skattepligtige, og der skal i det indkomstår, da

grønlandsopholdet påbegyndes (respektive det indkomstår, i hvilket

opholdet ophører) ikke foretages omregning til helårsindkomst (KL

Artikel 5) Fast driftssted .

Efter denne artikel betyder udtrykket »fast driftssted« et fast

forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt

eller delvis udøves.

Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,

b) en filial,

c) et kontor,

d) en fabrik,

e) et værksted, og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et hvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast

driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

Artikel 6) Indkomst af fast ejendom .

I dette kapitel fastsættes om bopælslandet eller kildelandet, således

som disse er fastlagt efter artikel 4, har beskatningsretten til

forskellige typer af indkomst.

Beskatningsretten til indkomst af fast ejendom er tillagt det land,

hvor den faste ejendom er beliggende. Det fremgår videre af

artiklen, at udtrykket "fast ejendom" også omfatter tilbehør,

besætning og redskaber til den faste ejendom.

Artikel 7) Fortjeneste ved forretningsvirksomhed .

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed beskattes i den stat, hvor det

faste driftssted er beliggende.

Artikel 8) Skibs- og luftfart .

Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed beskattes i den

stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 9) Associerede foretagender .

Hvor indbyrdes forbundne virksomheder (associerede foretagender)

aftaler vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle

forbindelser, der afviger fra de vilkår, der ville være blevet

aftalt mellem uafhængige foretagender, kan den eventuelle

yderligere fortjeneste, der ville være blevet opnået, såfremt der

havde været tale om uafhængige parter, medregnes til foretagendets

fortjeneste og beskattes.

Artikel 10) Udbytter .

Udbytte, der udbetales fra et selskab, beskattes i den stat, hvor

udbyttemodtageren er hjemmehørende. De kontraherende stater kan

dog aftale, at udbyttet under visse nærmere begrænsninger også

beskattes i den stat, hvor selskabet er hjemmehørende.

For personer, der således er begrænset skattepligtige, er

udbytteskatten en definitiv skat.

Såfremt bopælslandet helt eller delvis også har beskatningsretten til

udbyttet, vil den pågældende udbyttemodtager kunne søge

udbytteskatten refunderet.

Der er udarbejdet blanketter til disse andragender.

Hvor modtageren af dansk udbytte bor i et af de nedenfor anførte

lande, skal der benyttes den for det pågældende udland gældende

danske blanket, da den i blanketten anførte fremgangsmåde med

attestation af den fremmede statsmyndighed er udtrykkeligt aftalt

med det pågældende lands finansministerium.

U 35 A (Østrig)

U 21 B (Belgien)

U 22 CDN (Canada)

U 31 CH (Schweiz)

U 34 D (Tyskland)

U 36 E (Spanien)

U 25 F (Frankrig)

U 23 GB (Storbritannien)

U 29 I (Italien)

U 27 Irl (Irland)

U 28 IS (Island)

U 30 N (Norge)

U 26 NL (Holland)

U 32 S (Sverige)

U 24 SF (Finland)

U 33 USA (Amerikas forenede stater)

Bortset herfra benyttes den "neutrale" blanket

U 20 X.

Blanketterne fås hos skatteforvaltningerne og i SD, Birkerød.

Enkelte dobbeltbeskatningsaftaler giver udenlandske aktionærer ret

til dansk skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17 A, når

der modtages udbytte fra danske selskaber. Efter bestemmelsen i

kildeskattelovens § 2, stk. 2, beskattes skattegodtgørelsen

ligesom selve udbyttet med en skattesats på 30 pct., men

aktionærerne kan - på samme måde som praktiseres ved

tilbagesøgning af for meget erlagt udbytteskat - indgive

andragende om tilbagebetaling af for meget erlagt skat af

skattegodtgørelsen, i det omfang Danmark efter

dobbeltbeskatningsaftalen har frafaldet sin beskatningsret, jfr.

skattedepartementets cirkulære af 3. juni 1983.

Anmodning om skattegodtgørelse og om tilbagesøgning af for meget

erlagt skat af denne indgives for så vidt angår New Zealand og

Australien på blanket U 37 XCR. For Storbritannien anvendes

blanket U 23 GB.

Artikel 11. Renter .

Renter beskattes i den stat, hvor rentemodtageren er hjemmehørende.

Rentebeløbet kan dog også beskattes i kildelandet under visse nærmere

begrænsninger.

Artikel 12. Royalties .

Royalties beskattes i den stat, hvor den retmæssige ejer af

royaltybeløbet er hjemmehørende.

Artikel 12 indeholder en særlig bestemmelse om provisionsindtægter.

De kan beskattes i bopælslandet, dog således, at der i kildestaten

kan ske en beskatning med 4%.

Artikel 13. Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande .

Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom og rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, beskattes,

hvor den faste ejendom og rørlige formue er beliggende.

Ligeledes beskattes fortjeneste ved afhændelse af skibe og

luftfartøjer og rørlig formue knyttet hertil, i den stat, hvor

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Fortjeneste ved

afhændelse af alle andre aktiver beskattes i det land, hvor

afhænderen er hjemmehørende.

Ved afhændelse af aktiver, hvor avancen er undergivet beskatning her

til landet efter reglerne om begrænset skattepligt, skal

fortjenesten opgøres som forskellen mellem salgssummen og værdien

i handel og vandel på tidspunktet for skattepligtens indtræden.

Skd har videre udtalt, at den mellem Danmark og Norge indgåede

dobbeltbeskatningsaftale ikke er til hinder for, at Norge

beskatter den fortjeneste, der hidrører fra afhændelsen af samme

aktiv og som vedrører tiden indtil skattepligtens indtræden til

Danmark.

Artikel 14. Frit erhverv .

Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter

beskattes, hvor personen er hjemmehørende, medmindre der

foreligger fast driftssted i et andet land.

Artikel 15. Løn .

Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold beskattes i den

stat, hvor personen er hjemmehørende. Såfremt arbejdet er udført i

den anden stat, beskattes vederlaget der. Bopælsstaten har i disse

tilfælde beskatningsretten, hvis

183 dages-reglen .

1) Modtageren opholder sig i den anden stat i en periode (eller måske

flere), der ikke overstiger 183 dage i vedkommende indkomstår, og

2) Vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

3) Vederlaget ikke udredes som sådant af et fast driftssted eller

lignende, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er blevet enige om

følgende forståelse af 183 dages-reglen i de mellem de nævnte

lande gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster og den tilsvarende

regel i den fællesnordiske overenskomst om opkrævning af skat

(»trækaftalen«).

Ved beregningen af de 183 dage medregnes såvel hele som brudte døgn i

opholdsstaten (arbejdsstaten). Ferier, weekend-ophold eller andre

ophold uden for arbejdsstaten skal derimod ikke medregnes.

Fridage, afspadseringsdage o.lign. arbejdsfrie dage, der

tilbringes i arbejdsstaten, skal derimod medregnes til de 183

dage.

Hvis en i Danmark hjemmehørende person således arbejder (opholder

sig) i f.eks. Norge fra søndag aften til fredag eftermiddag vil

alene den efter fredagen følgende lørdag i den pågældende uge

fragå ved beregningen af opholdets længde i Norge, skd.65.146.

Skattedepartementet har vedrørende forståelsen af 183 dages-reglen i

art. 11 i den dansk-norske dobbeltbeskatningsoverenskomst udtalt,

at reglen ifølge sin ordlyd finder anvendelse indenfor hvert

kalenderår for sig, og at dette efter de drøftelser, der har

fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af OECD's

modelkonvention, svarer til den opfattelse af bestemmelsen, der er

gældende mellem skatteadministrationerne i OECD's medlemslande.

I de tilfælde, hvor bopælsstatens og arbejdsstatens indkomstår

(skatteår) afviger fra hinanden, er det arbejdsstatens indkomstår

(skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183-dages reglen.

F.eks. kan lønindkomst, der udbetales af en dansk arbejdsgiver for

arbejde udført i England, beskattes i Danmark, såfremt

arbejdstageren ikke opholder sig i England i en periode, der

overstiger 183 dage inden for det engelske skatteår, der løber fra

den 6. april til den 5. april året efter.

Afvigelser fra 183-dages reglen .

Visse af de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler afviger fra

modelkonventionens 183-dages regel, idet der gælder andre frister,

f.eks. Frankrig: 12 måneder, Grønland: 60 dage i sammenhæng og

Malaysia: 183 dage i sammenhæng og ingen del af opholdet må være

led i et sammenhængende ophold på mere end 183 dage. Efter aftalen

med Færøerne beskattes lønindtægten altid kun i arbejdslandet,

uanset opholdets længde.

Ifølge den fælles nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst gælder der

særlige regler for lønindtægt ved arbejde, der udføres ud for

landets kyster for arbejdsgivere, som driver virksomhed med

udforskning eller udnyttelse af naturforekomster, og hvor det

pågældende havbundsområde ikke hører til arbejdstagerens

bopælsland. Sådan lønindtægt kan normalt beskattes i

arbejdslandet, hvis arbejdet strækker sig over mere end 30 dage

indenfor en 12-måneders periode, se nærmere aftalens art. 21, stk.

6 og 7.

Det er en betingelse for kildelandets beskatningsafkald, at lønnen

ikke hidrører fra lokal arbejdsgiver. Som hovedregel er det

derimod uden betydning om lønnen betales af en arbejdsgiver i

Danmark eller et tredie land. Der er dog afvigelser herfra, idet

kildelandsafkaldet i en række aftaler udtrykkelig er betinget

af,at arbejdet er udført for et i Danmark hjemmehørende

foretagende eller på dettes vegne (det gælder således aftalerne

med Canada, Frankrig, Indien, Malaysia, Pakistan, Thailand og

USA). Efter aftalen med Grønland er afkaldet betinget af at den

pågældende »fortsat er beskæftiget hos og verderlagt af den

sædvanlige arbejdsgiver«.

Kildelandets beskatningsafkald er i nogle aftaler gjort betinget af,

at lønnen beskattes i bopælslandet (Australien, Færøerne, Indien,

Malaysia og Tyskland). Kildelandet har i disse tilfælde en

subsidiær beskatningsret til lønnen.

Midlertidige ophold (»dobbelt domicil«) .

Selv om en person opfylder betingelsen for beskatning her, fordi han

er her i mere end 183 dage inden for kalenderåret, må man være

opmærksom på, at overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning

aldrig må virke skærpende.

Danmark kan kun udnytte beskatningsretten til den fra hjemlandet

modtagne løn, såfremt den pågældende er fuldt skattepligtig efter

KL § 1. For så vidt alene KL § 1, nr. 3, kommer i betragtning, vil

der forekomme tilfælde, hvor Danmark ikke kan beskatte nogen del

af lønnen, uanset beskatningsretten efter overenskomsten tilkommer

Danmark. Et eksempel vil belyse dette

En udlænding bliver af sin udenlandske arbejdsgiver udstationeret til

arbejde i Danmark i perioderne 15/1-1/6 og 1/10-15/12, medens han

i perioden 2/6-30/9 har arbejdet og holdt ferie i sit hjemland.

Efter 183-dages reglen har Danmark beskatningsretten til den i

Danmark indtjente løn; men da der ikke er indtrådt fuld

skattepligt efter KL § 1, nr. 3, og der ikke foreligger begrænset

skattepligt for så vidt angår løn fra en udenlandsk arbejdsgiver,

kan Danmark ikke udnytte beskatningsretten.

Endvidere vil det som oftest, i tilfælde hvor personer med bevarelse

af bopæl og skattepligt i den anden kontraherende stat ganske

klart opholder sig her på et tilsigtet midlertidigt arbejdsophold,

være bopælslandet, der i henhold til overenskomsten har

beskatningsretten til hele indkomsten og formuen, medens Danmark -

selv om den pågældende opfylder betingelserne for fuld skattepligt

hertil - alene kan beskatte lønindtægten, der hidrører fra landet.

Formueansættelsen foretages til 0 kr. Det er herved forudsat, at

vedkommende ikke har anden indkomst eller formue, til hvilken

Danmark som kildeland har beskatningsretten (f.eks. overskud af

fast ejendom her i landet). Opmærksomheden henledes dog på, at

dobbeltbeskatningsoverenskomsten alene omhandler indtægtsarter og

ikke fradragsberettigede udgifter. En person, der således er fuldt

skattepligtig her, men hvor Danmark i henhold til

dobbeltbeskatningsoverenskomsten kun har status som »kildeland«,

vil desuagtet have fradragsret i samme omfang som de »egentlige«

fuldt skattepligtige personer, og således f.eks. kunne fratrække

ejendomsunderskud for ejendom i udlandet efter de her gældende

regler for fuldt skattepligtige personer, uanset om det samme

fradrag foretages i skatteopgørelsen til hjemlandet, jfr. herved

igen, at en overenskomst aldrig må virke skærpende i forhold til

skattelovgivningen.

Tilfælde af der her omtalte art (»dobbelt domicil«) har hidtil været

forholdsvis sjældent forekommende. På grund af den atypiske

bestemmelse om »skattemæssigt hjemsted« i artikel 4 i

dobbeltbeskatningsaftalen med Grønland vil sådanne tilfælde

hyppigt forekomme i relation til denne aftale.

Professorreglen .

I visse overenskomster er der en såkaldt »professorregel« - hvorefter

en professor eller lærer, som modtager vederlag for undervisning

ved et universitet, kollegium, skole eller anden

undervisningsanstalt i det andet statsområde under et midlertidigt

ophold af ikke over 2 år, skal være fritaget for at svare skat i

dette andet statsområde af vederlaget.

Dansk Management Center kan betragtes som »anden

undervisningsanstalt«.

Artikel 16. Bestyrelseshonorar .

Bestyrelseshonorar beskattes i det land, hvor selskabet er

hjemmehørende.

Efter dobbeltbeskatningsaftalen med Færøerne har bopælslandet

beskatningsretten til bestyrelseshonoraret.

Art. 17. Kunstnere og sportsfolk .

Vederlag, som kunstnere og sportsfolk modtager, beskattes i det land,

hvor virksomheden udøves.

Artikel 18. Pensioner .

Private pensioner beskattes i det land, hvor modtageren er

hjemmehørende.

I henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale er

beskatningsretten til private pensioner tillagt udbetalingslandet.

Artikel 18 indeholder en særlig bestemmelse af en type som findes i

flere nyere overenskomster, om kunstneres og sportsfolks

honorarer, der kan beskattes i den stat, hvori virksomheden

udøves, selvom indtægten ikke går til de pågældende selv, men til

en anden person, jfr. artiklens stk.2. Såfremt der er tale om

aktiviteter, der er udført inden for rammerne af kulturaftalen af 29. august 1967 mellem Danmark og Rumænien, kan indkomsterne

ifølge stk. 3 dog kun beskattes i udsendelsesstaten.

§§ 18 og 50 omhandlede arter, og renter af studielån, almindelige

forbrugslån m.v. Endvidere vil et nettounderskud ved drift af

erhvervsvirksomhed i Grønland kunne fradrages, uanset om Grønland

måtte have beskatningsretten til evt. overskud. Det er som anført

alene et nettounderskud der kan fradrages, idet beløb, der har

karakter af driftsudgift i relation til erhvervelsen af indkomst,

til hvilken Grønland har beskatningsretten, kun kan fradrages ved

den danske indkomstopgørelse i det omfang sådanne udgifter

overstiger den nævnte grønlandske indkomst. Heraf følger bl.a., at

der ikke i den danske indkomstopgørelse kan fratrækkes

lønmodtagerfradrag på grundlag af lønindkomst, som alene beskattes

i Grønland.

Endelig skal skatteberegningen naturligvis foretages som for fuldt

skattepligtige personer i almindelighed. Da Danmark i de her

omhandlede tilfælde kun er "kildeland", skal positiv grønlandsk

indkomst ikke på nogen måde påvirke skatteberegningen her i

landet; det samme gælder positiv udenlandsk eller færøsk indkomst.

Indskud efter etableringskontoloven, investeringsforndsloven og

pensionsbeskatningsloven fra personer, der er skattepligtige i

Danmark, kan ikke ske i grønlandske pengeinstitutter.

Efter bestemmelserne i KL § 26, stk.6,2.pkt., om overførsel af

underskud mellem ægtefæller, skal der ved opgørelsen af

ægtefællens skattepligtige indkomst ses bort fra indtægter, der

beskattes i Grønland og ikke i Danmark.

Studerende .

I Henhold til art. 18, stk. 1, vil beløb, som en grønlandsk

studerende eller lærling modtager til underhold, studium eller

uddannelse, medens han i studie- eller uddannelsesøjemed opholder

sig i Danmark, ikke blive beskattet i Danmark, for så vidt sådanne

beløb kommer fra kilder i Grønland.

Som kilder i Grønland anses også statens institutioner og lignende i

Grønland, eksempelvis Rigsombudet, Sundhedsvæsenet, Politiet, Den

Kongelige Grønlandske Handel og Grønlands Tekniske Organisation.

Som grønlandsk studerende i Danmark anses

- personer, der modtager uddannelsesstøtte efter de grønlandske

regler (f.eks. Hjemmestyrets Danmarkskontor), men også den, der

f.eks. som følge af egenindtægt, ikke er berettiget til at modtage

sådan uddannelsesstøtte, blot de uddannelsesmæssige betingelser

for at modtage uddannelsesstøtten opfyldes.

- personer, der under studium, uddannelse, kursus eller lignende fra

kilder i Grønland modtager løn eller lignende, eksempelvis

lærlinge, årskursister (lærere m.v.) og andre, der under

uddannelse - kursus aflønnes af en grønlandsk arbejdsgiver, incl.

statens institutioner i Grønland, således f.eks. grønlandske

politibetjentelever på kursusophold i Danmark, skd.nr.72, s.65.

- personer, hvis forældre i henhold til lov eller særlig overenskomst

modtaget (grønlandsk) uddannelsestilskud.

Der stilles ikke egentlige kvalitative eller kvantitative krav til

studiet/uddannelsen/kurset eller lignende. Både grunduddannelse,

efterfølgende uddannelse og videreuddannelse samt en evt. senere

anden uddannelse er omfattet af artiklens regler. Det samme gælder

kursusdeltagelse, herunder også faglige kurser, eksempelvis i

egenskab af tillidsrepræsentant.

Det er ej heller et krav, at den studerende, umiddelbart før

studiet/uddannelsen/kurset var bosat i Grønland, eller at opholdet

udelukkende er i studie- eller uddannelsesøjemed.

De særlige regler om »studerende« gælder dog kun under selve

studiet/uddannelsen/kurset, herunder almindelig ferie. I en

periode uden studier eller lignende, eksempelvis med almindelig

erhvervsarbejde eller arbejdsløshed i en periode før, under eller

efter studiet, finder reglerne således ikke anvendelse.

Efter art.18, stk.2, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst i Danmark (dvs. indtægter som ikke efter stk.1 er

skattefrie) indrømmes det såkaldte studenterfradrag. Fradraget

gives som et almindeligt ligningsmæssigt fradrag, og den

studerende er derudover berettiget til almindelige ligningsmæssige

fradrag, herunder lønmodtagerfradrag, samt personfradrag.

Studenterfradraget for 1985 er 40.000 kr.

Studenterfradraget skal dog rediceres med de indtægter, som efter

stk.1, ikke kan beskattes i Danmark, d.v.s., at såfremt de efter

stk.1 skattefrie indtægter overstiger studenterfradraget,

»bortfalder« dette.

I øvrigt henvises til kommentaren i skattedepartementets vejledning

til aftalens enkelte artikler.

Udbytter

Udbytte fra datterselskaber i Grønland er ikke omfattet af

bestemmelserne i selskabslovens § 13, stk.3, idet der i Grønland

indrømmes det udloddede selskab fuldt fradrag for udbyttet. I

medfør af den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, artikel

22, indrømmes der credit i Danmark for den grønlandske udbytteskat

af udbytter udbetalt af selskaber med hjemsted i Grønland til

fysiske og juridiske personer, der er skattepligtige her i landet

af udbytterne, Skd.nr.72, s.68.

Lempelser

En i Danmark hjemmehørende person solgte i 1981 sin faste ejendom

beliggende i Grønland. Der var forud for salget løbende foretaget

afskrivninger på ejendommen efter danske regler. Ved afhændelsen

fremkom ved opgørelsen af den grønlandske indkomst en fortjeneste

ved ejendomssalget på kr. 295.945. Den grrønlandske skat af denne

fortjeneste udgjorde kr. 56.218, hvoraf 5.041 kr. kunne henføres

til beskatning af genvundne afskrivninger på 26.532. Ved

opgørelsen af den danske indkomst forelå der alene avance

vedrørende de genvundne afskrivninger. Avancen blev opgjort til

kr. 126.819 og ved skatteberegningen blev der indrømmet credit for

5.041 kr., svarende til den i Grønland betalte skat vedrørende

genvundne afskrivninger. Skatteyderen mente, at den i Grønland

foretagne beskatning af fortjeneste af den faste ejendom måtte

betragtes som en helhed og at der ved skatteberegningen skulle

indrømmes credit for de i Grønland ialt betalte skatter på kr. 26.218. Landsskatteretten fandt at der alene kunne indrømmes

credit i det omfang det kunne dokumenteres, at der såvel i Danmark

som Grønland var sket beskatning af de samme genvundne

afskrivninger, hvorfor der blev indrømmet credit for kr. 5.041,

jf.Skat 1985.9.259.

Inddrivelse skattekrav

Ifølge afgørelse fra skattedepartementet sker inddrivelse af

grønlandske skattekrav i udlandet efter samme regler som andre

skattekrav gennem de danske diplomatiske repræsentationer.

Vedrørende inddrivelse af danske skattekrav i Grønland, se

SD-cirkulære 1985-30.

Holland.

Bekg. nr.9 af 21.2.1958

Overenskomst af 20.2.1957

Skattedepartementets cirkulære nr.265 af 21.12.1960 (vejledning)

Bekg. nr.1 af 10.1.1962 - udvidelse til de nederlandske Antiller

Bekg. nr.67 af 10.9.1966 - tillægsoverenskomst af 20.1.1966

Bekg. nr.33 af 1.3.1968 vedr. de nederlandske Antiller

Skattedepartementets cirkulære nr.103 af 26.4.1968 om

tillægsoverenskomsten af 20.1.1966.

Overenskomsten er en creditoverenskomst og vedrører både indkomst- og

formueskat.

Løn for tjenesteydelser udført ombord i danske skibe eller

luftfartøjer i international trafik af personer med bopæl i

Holland er helt fritaget for dansk skat (art.17).

Den i Holland opkrævede "Purchase Tax" er en omsætningsafgift, som

ikke er omfattet af overenskomstens art.1.

En hollandsk invalidepensionsydelse ydet på grund af ophold i tysk

koncentrationslejr ansås i overensstemmelse med en af det

hollandske finansministerium afgiven udtalelse for omfattet af

overenskomstens art. 4 og ikke af art. 15 (om bl.a. pensioner som

erstatning for tilskadekomst, jfr. art. 4). Skd.medd. nr.39,

s.281. I overensstemmelse med en henstilling fra det hollandske

finansministerium fritages ydelser fra Uitkeringsraad til dækning

af medicinudgifter og hushjælp til ofre for forfølgelse i tiden

1940-45 for beskatning her i landet, Skd.medd. nr.43, s.260.

Hollandske søfolk er begrænset skattepligtige af dagpenge fra

Direktoratet for søfarende eller de sociale udvalg, men i henhold

til art. 17 er de helt skattefrie her, da Holland har

beskatningsretten.

Hollandske AOW-pensioner (Algemene Ouderdomswet) anses for omfattet

af art. 15, nr.1, således at beskatningsretten tilkommer Holland,

Skd.medd. nr.32, s.94.

Da bidrag til de hollandske sociale forsikringsordninger (AOW) ikke

anses for skat, som er omfattet af dobbeltbeskatningsaftalen

mellem Nederlandene og Danmark, kan der ikke efter overenskomsten

lempes for betalte bidrag til disse ordninger. (Skd.nr.76, s.741).

Til et dansk moderselskab der var sambeskattet med et hollandsk

datterselskab var udbetalt "W.I.R. Premium" tilskud svarende til

det danske investeringsfradrag. Udbetalingen var sket som et

nedslag i den pålignede selskabsskat.

Nedsættelsen, der skal indrømmes det danske moderselskab i henhold

til dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal beregnes på grundlag af

den pålignede hollandske skat før nedslag af den udbetalte W.I.R.

Premium.

Indien.

Bekg. nr.33 af 21.7.1961

Overenskomst af 16.9.1959

Skattedepartementets cirkulære nr.85 af 29.4.1963 (vejledning).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold

(gl. metode). Gælder ikke formueskat.

Iran.

Notevekslinger af 3.9 og 13.9.1956 - S.A.S.

Irland.

Bekg. nr.8 af 25.1.1965

Overenskomst af 4.2.1964

Skattedepartementets cirkulære nr.79 af 9.5.1967 (vejledning).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold

(ny metode), og vedrører både indkomst- og formueskat.

Det fremgår af en afgørelse fra skattedepartementet, at såfremt et

fra et irsk datterselskab til et dansk moderselskab udbetalt

aktieudbytte er skattefrit efter selskabslovens § 13, stk.3, er

lempelse efter overenskomstens art.23 udelukket.

Island, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til LV

Dobbeltbeskatning 1983.

Israel.

Bekg. nr.85 af 10.11.1966

Overenskomst af 27.6.1966

Skattedepartementets cirkulære nr.270 af 20.12.1968 (vejledning)

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat.

Dobbeltbeskatning undgås efter 2 principper

Dersom en her bosiddende person oppebærer aktieudbytte, renter eller

royalty fra Israel, kan disse indtægter beskattes i Israel, jfr.

art.10, 11 og 12, og der gives nedslag her efter creditmetoden,

jfr. art.23, stk. 2. Såfremt beskatning finder sted i Israel efter

overenskomstens øvrige bestemmelser, undgås dobbeltbeskatningen

ved anvendelse af exemptionsmetoden (ny metode), jfr. art.23, stk. 1.

Aktieudbytte fra Israel må højst beskattes der med 25 pct., hvilket

må iagttages, når credit indrømmes her. Uanset at den israelske

skat på udbytter og renter er nedsat for en begrænset

tidsperiode, indrømmes der credit her, som om der alligevel er

betalt (højst) 25 pct. i Israel. (matching credit).

Den danske udbytteskat vedrørende personer bosat i Israel må højst

andrage 15 pct.

Et kibbutzophold kan ikke betragtes som arbejde i udlandet, hvorfor

der ikke kan indrømmes fradrag i overensstemmelse med

bestemmelserne herom. Værdien af kost og logi samt eventuelle

lommepenge, modtaget under kibbutzophold, skal ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medens der på den anden

side ikke er fradragsret for rejseudgifterne.

Italien.

Bekg. nr.81 af 30.7.1968

Overenskomst af 10.3.1966 (arvemidler)

Bekg. af 1.7.1983 af overenskomst af 26.2.1980 (bekendtgørelsen

afløser bekendtgørelse nr. 82 af 30.7.1968). Overenskomsten

omfatter såvel indkomst- som formueskatten. Den har i Danmark

virkning fra 1. januar 1978.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men er der tale om indkomst

eller formue, som "kun kan" beskattes i Italien, anvender Danmark

som bopælsland "ny exemption"-metoden (art.24).

Jamaica, se under Anquilla.

Japan.

Bekg. nr.132 af 16.12.1968

Overenskomst af 3.2.1968

Skattedepartementets cirkulære nr.104 af 31.3.1970, (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten (se dog art.8, stk. 3.).

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men der er dog tale om ren

exemption i tilfælde omfattet af art.20 og 21 samt art.19, stk. 1,

2.pkt. jfr. art.23, stk. 1 (a) og stk. 2 (a).

Jomfruøerne, se under Anquilla.

Jordan.

Bekg. nr.114 af 21.10.1974 - skibs- og luftfart.

Jugoslavien.

Bekg. nr.70 af 30.6.1982 af overenskomst af 19.3.1981.

Skattedepartementets cirkulære nr. 179 af 1.11.1982 (vejledning)

Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af

overenskomsten til staternes kontinentalsokkel).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskatten og har

virkning fra 1.januar 1983.

Overenskomsten er i vidt omfang i overensstemmelse med OECD's

modelkonvention.

Dobbeltbeskatning ophæves i Danmark efter "creditmetoden", idet dog

"ny exemption"-metoden anvendes på indtægt og formue, der "kun

kan" beskattes i Jugoslavien. Art.22, stk.3, indeholder endvidere

en særregel om "matching credit".

Kenya.

Bekg. nr.78 af 20.9.1973

Overenskomst af 13.12.1972 (indkomst og formue) med virkning fra

1.1.1972

Skattedepartementets cirkulære nr.9 af 10.1.1974, (vejledning).

Overenskomsten er i hovedprincippet en creditoverenskomst; men der er

dog i art.25, stk. 3 hjemmel til i særlige tilfælde at afhjælpe

dobbeltbeskatning af lønindkomst ved hjælp af exemption med

progressionsforbehold (gl. metode).

Kiribati, se under Anquilla.

Kina.

Bekg. nr. 57 af 5.11.1962 - studerende og lærlinge. Overenskomsten

mellem Danmark og Kina er under udarbejdelse.

Korea.

Bekg. nr.45 af 27.3.1979

Overenskomst af 11.10.1977

Skattedepartementets cirkulære nr.130 af 7. august 1979 (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Overenskomsten trådte i kraft den 8. januar 1979, og har virkning for

indkomster erhvervet fra og med den 1. januar 1977. For indkomster

erhvervet ved offentlige hverv har overenskomsten dog virkning

allerede fra og med den 1. januar 1973.

Dobbeltbeskatning undgås efter creditmetoden. For så vidt angår

indkomst i form af udbytte til et dansk moderselskab skal der

tages hensyn til den "underliggende selskabsskat", som det

koreanske datterselskab svarer af den fortjeneste, hvoraf udbyttet

udloddes. Endvidere henvises til artikel 21, stk. 4, der

indeholder særregler om "matching credit".

Kuwait.

Bekg. nr. 81 af 13.9.1977 - luftfartsindtægter.

Libanon.

Bekg. nr.41 af 23.6.1967 - skibs- og luftfart.

Luxembourg.

Bekg. nr.95 af 23.9.1982 af overenskomst af 17.11.1980. Cirkulære nr.

74 af 28.4.1982 (vejledning).

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Malawi, se under Anquilla.

Malaysia.

Bekg. nr.53 af 4.8.1972

Overenskomst af 4.12.1970

Skattedepartementets cirkulære nr.226 af 28.oktober 1974

(vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Overenskomsten trådte i kraft den 4.juni 1971 og har i Danmark

virkning fra og med begyndelsen af skatteåret 1968/69.

Dobbeltbeskatning undgås enten efter creditmetoden eller efter

exemption med progressionsforbehold (ny metode). Se dog art.XXI,

stk.6 (ren exemption).

Vedrørende aktieudbytte kan nævnes, at den "udbytteskat", der betales

i Malaysia, ikke er udbytteskat, men en selskabsskat (p.t. = 40%).

Overenskomsten medfører ingen ændring af den tidligere praksis,

hvorefter man har betragtet skatten som om den var udbytteskat og

har indrømmet nedslag efter reglerne i ligningslovens § 33 (=

credit), jfr. pkt. 19 i vejledningen.

Malta.

Bekg. nr.67 af 27.6.1975

Overenskomst af 26.3.1975

Skattedepartementets cirkulære nr.138 af 4.august 1975 (vejledning).

Overenskomsten, der omfatter såvel indkomst- som formuebeskatningen,

er en creditoverenskomst og trådte i kraft den 14.juni 1975.

For Danmarks vedkommende gældende fra den 1.januar 1974 og for Maltas

vedkommende for ligningsår, der begynder den 1.januar 1975. For så

vidt angår kildeskatter finder overenskomsten i begge stater

anvendelse fra og med den 1.januar 1974.

Uanset at den maltesiske skat er helt eller delvis nedsat for en

begrænset periode, skal Danmark give credit på sædvanlig måde,

d.v.s. som om ingen sådan nedsættelse var sket (matching credit).

For så vidt angår renter og royalties er det endvidere bestemt, at

Danmark skal give creditnedslag for maltesisk kildeskat på sådanne

ydelser, som om beskatningen havde andraget 25% (Artikel 24).

Mauritius, se under Anquilla.

Montserrat, se under Anquilla.

Nederlandene, se under Holland.

Nevis, se under Anquilla.

New Zealand.

Bekg. af 28.10.1981. Overenskomst af 10.10.1980. Overenskomsten

finder i Danmark anvendelse fra og med 1. januar 1981.

Skattedepartementets cirkulære nr.14 af 3.2.1982 (vejledning).

Overenskomsten omfatter ikke formueskatter.

Dobbeltbeskatning ophæves dels efter creditmetoden, dels efter "ny

exemption"-metoden. Danmark giver som bopælsland credit, hvor der

er tale om indkomst, som i henhold til vedkommende artikel "kan"

beskattes i New Zealand (art. 22, stk. 2 a) og b)). Er der tale om

indkomst, som "kun kan" beskattes i New Zealand, anvender Danmark

som bopælsland "ny exemption"-metoden (art. 22, stk. 2 c)).

Nigeria, se under Anquilla. Nigeria har opsagt overenskomsten pr.

31.3.1979.

I forbindelse med forhandlinger fra den 18.-22.juni 1979 om indgåelse

af en generel ny overenskomst direkte mellem de 2 lande er der

truffet mundtlig aftale ("gentleman's agreement") om, at den

tidligere overenskomst med England af 27.3.1950 fortsat skal

praktiseres i de 2 lande fra den 1. april 1979 at regne og indtil

videre. (Skd.medd. nr. 50, s. 175 og bekg. nr.112 af 5.10.1979).

Fra 1. januar 1984 har Nigeria kalenderåret som skatteår.

Norden.

Bekg. af 22. marts 1983 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår

indkomst- og formueskatter. Skattedepartementets cirkulære af

6.1.1984 (vejledning).

Bekg. nr. 49 af 28.5.1973 af nordisk aftale af 9.11.1972 om bistand i

skattesager. Bekg. nr. 4 af 19.1.1978 af tillægsaftale af 21. juli

1976 til nordisk bistandsaftale af 9. november 1972.

Bekg. nr. 81 af 9.9.1983 af tillægsaftale af 11.6.1981 til

bistandsaftalen.

Vedrørende overenskomster mellem de nordiske lande til undgåelse af

dobbeltbeskatning af arvemidler henvises til nedenstående

særskilte afsnit for de enkelte nordiske lande.

Den 22. marts 1983 blev den første multilaterale

dobbeltbeskatningsoverenskomst underskrevet af Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige. Den trådte i kraft den 29. december 1983

og har virkning fra den 1.januar 1984.

Overenskomsten er baseret på OECD's modeloverenskomst, men de fleste

specielle regler fra de nu ophævede bilaterale aftaler mellem de

implicerede lande er medtaget i form af en særlig protokol.

I overenskomstens artikel 3 er det fastlagt, at overenskomsten gælder

for kontinentalsoklen, men derimod ikke for Færøerne og Grønland.

Ved beregning af dageantal vedrørende 183-dages reglen i artikel 15

medregnes såvel hele som brudte døgn i arbejdsstaten. Ferie,

weekend-ophold eller andre ophold uden for arbejdsstaten skal

derimod ikke medregnes. Fridage, afspadseringsdage og lignende

arbejdsfrie dage, der tilbringes i arbejdsstaten, skal derimod

medregnes til de 183 dage.

Hvis en i Danmark hjemmehørende person således arbejder (opholder

sig) i et af de nordiske lande fra søndag aften til fredag

eftermiddag vil alene den efter fredagen følgende lørdag i den

pågældende uge fragå ved beregning af opholdets længde i det

pågældende land.

Skattedepartementet har udtalt, at artikel 15, stk. 3, ikke

indebærer, at søfolk fra et nordisk land, der tager hyre i et

andet lands rederi, men på et sib bare-boat-chartret fra og

indregistreret i det førstnævnte nordiske land, også skal

beskattes i førstnævnte nordiske land.

Hvis eksempelvis således en i Danmark hjemmehørende person tager hyre

på et af et svensk rederi bare-boat-chartret dansk indregistreret

skib, vil Sverige have beskatningsretten til den pågældendes løn.

Den fællesnordiske aftale giver således samme resultat som de

tidligere tosidede aftaler. Ethvert nordisk land, der optræder som

»tredieland« ved afgørelsen af spørgsmålet om beskatningsretten

til vederlag ombord på skib, er »udenlandsk« i forhold til

befragterens hjemland. (Skd.71.109).

Af overenskomstens artikel 18 fremgår, at kildelandet har

beskatningsretten til pensioner, uanset om der er tale om private,

offentlige eller sociale pensioner.

Ifølge art.20, stk.2, er studerende, der under midlertidigt ophold i

en anden kontraherende stat har beskæftigelse i denne anden stat i

højst 100 dage inden for samme kalenderår, skattefri i ovennævnte

stat af den del af indtægten, der ikke overstiger en

månedsindkomst på 2.000 svenske kroner, dog max. 6.000 svenske

kroner pr. kalenderår eller modværdien i anden nordisk valuta.

Fradraget på de 6.000 svenske kroner pr. år er indført for at have et

standardiseret »minimumsfradrag«. Fradraget skal opfattes som et

bundfradrag, der reducerer personfradraget.

Som noget nyt er der i artikel 21 medtaget bestemmelser om

forretningsvirksomhed og personlige tjenesteydelser udenfor en

kontraherende stats kyst.

Ifølge denne artikel foreligger der driftssted, hvis en

forretningsvirksomhed i en eller flere perioder, som overstiger 30

dage indenfor en 12-måneders periode, har foretaget udforskning

eller udnyttelse af naturforekomster på den anden stats

havbundsområde. Denne bestemmelse er altså en fravigelse fra den

sædvanlige bestemmelse i artikel 5 om fast driftssted.

For så vidt angår lønindkomst, som en person erhverver ved arbejde ud

for den anden kontraherende stats kyst, har arbejdsstaten

beskatningsretten til vederlaget, hvis arbejdet finder sted i mere

end 30 dage indenfor en 12-måneders periode. Det vil sige også

denne bestemmelse fraviger den sædvanlige bestemmelse i artikel 15

om beskatningsretten til personlige tjenesteydelser.

Finland.

Overenskomst af 18.7.55 - arvemidler ændret ved bekg. nr.68 af

20.8.76.

Ved en noteveksling mellem de nordiske lande er den nordiske

dobbeltbeskatningsaftale udvidet til også at omfatte landskabet

Åland for så vidt angår den finske kommuneskat. Udvidelsen har

virkning fra 1. januar 1984. (Skd.70 p.411).

Island.

Islandske studerende og praktikanter, som udelukkende i studie- eller

praktikøjemed opholder sig i Danmark, og som er eller umiddelbart

før opholdet i Danmark var hjemmehørende i et af de nordiske

lande, er fritaget for beskatning af beløb fra udlandet til

dækning af underhold, studium eller uddannelse, jf. art. 20, stk. 1.

Hvis den islandske studerende eller uddannelsessøgende, som

umiddelbart før opholdet i Danmark var hjemmehørende i Island, har

indkomst ved beskæftigelse i Danmark for at opnå praktisk erfaring

i tilslutning til studiet, beskattes ifølge protokollens afsnit X

kun den del af indkomsten herved, som overstiger, hvad der svarer

til 20.000 sv.kr. pr. kalenderår.

I øvrigt finder - i henhold til protokollens afsnit X - de

maksimumsbeløb, der årligt fastsættes af ligningsrådet som

nødvendige for færøske og grønlandske studerendes ophold, også

anvendelse for islandske studerende i Danmark (for 1984: 38.000

kr. og for 1985: 40.000 kr.). Skattefriheden i henhold til

protokollens afsnit X gælder for den normale studietid, dog højst

for seks på hinanden følgende kalenderår.

Norge.

Overenskomst af 23.5.56 vedr. arvemidler.

Såfremt en her bosat person har oppebåret lønindtægter i Norge, og

disse ikke er beskattet der, kan den pågældende beskattes her af

disse indtægter, jf. protokollens afsnit IX.

Præmie til Norsk Folketrygd er fradragsberettiget som

forsikringsudgift under den begrænsede fradragsret.

En skatteyder havde fra Norge i henhold til de norske

krigspensionslove fået tillagt en løbende månedlig ydelse som

følge af en under den 2. verdenskrig pådraget lidelse. Ydelserne

kunne ikke sidestilles med de i LL § 7, litra l, omhandlede

skattefrie ydelser i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om

erstatning til besættelsestidens ofre, idet skattefriheden i

henhold til nævnte bestemmelse i LL ikke omfatter løbende ydelser.

NORDITA-stipendiater (fra Norge og Sverige) har som hovedregel

bevaret bopæl i hjemlandet. Da der ikke i overenskomsten er

særlige bestemmelser vedrørende stipendiater, har bopælslandet

beskatningsretten, og såfremt stipendiaten har bevaret bopæl i

Norge, vil stipendiet fra Nordita altså ikke skulle beskattes her.

Sverige.

Overenskomst af 27.10.53 - arvemidler - med tillægsaftale af 29.8.74

(bekg. nr. af 3.1.74).

En gave ydet af en i Sverige boende fader til en i Danmark boende

datter skal afgiftsberigtiges i Danmark.

Grænsegængere .

Efter afsnit XII i protokollen til den nordiske overenskomst er den i

art. 15, stk. 4 i overenskomsten af 16.11.1973 omhandlede

»grænsegængerregel«, hvorefter beskatningsretten til

arbejdsvederlag tilkommer bopælslandet, stadig gældende indtil

udløbet af kalenderåret 1986. Efter dette tidspunkt vil der ikke

mere findes en grænsegængerregel mellem Danmark og Sverige.

Tidligere var en grænsegænger begrebsmæssigt en person, der boede i

et land og dagligt tog over grænsen for at arbejde i et andet

land. Efter den 31.12.1973 kan personer bosat i Sverige, og som

arbejder her, også blive betragtet som grænsegængere, selv om de

tager bopæl her og opholder sig her i ugens 5 dage og tager hjem i

weekenden. Man må i sådanne tilfælde ved hjælp af overenskomstens

art. 4, litra a-d afgøre, hvilket land der kan betragtes som

bopælslandet, og som herved får beskatningsretten. Vedrørende

fortolkningen af ordet »hjemmehørende« i artikel 4 har

skattedepartementet i en konkret sag udtalt, at afgørelsen i

første instans må træffes på grundlag af detaillerede oplysninger

om den pågældendes bopælsmæssige tilknytningsforhold til de to

lande.

Såfremt de herom givne oplysninger medfører, at skatteyderen må anses

for at have bopæl i begge lande, må afgørelsen baseres på

detaillerede oplysninger om de økonomiske og personlige forhold i

begge lande. Under »økonomiske forhold« henhører enhver form for

økonomisk interesse og tilknytning. Under »personlige forhold«

henhører ikke blot ægteskabelige men også andre personlige

forhold, eksempelvis samleven uden for ægteskab og familiær

tilknytning til børn eller andre slægtninge.

Såfremt den økonomiske tilknytning til det ene land er størst, medens

den personlige tilknytning er størst til det andet land, kan dette

kriterium (personlige og økonomiske forbindelser ikke anvendes til

afggørelse af, hvor den pågældende må anses for hjemmehørende i

overenskomstens forstand, og man må herefter forsøge at afgøre

spørgsmålet på grundlag af nøjagtige oplysninger om, hvor den

pågældende har opholdt sig og opholder sig i løbet af et år. En

skønsmæssig oplysning om »en uge i hvert land skiftevis«, kan ikke

uden nærmere dokumentation for rigtigheden heraf lægges til grund

for afgørelsen. Såfremt spørgsmålet heller ikke kan afgøres på

grundlag af oplysninger om den pågældendes ophold i de to lande,

vil den pågældendes statsborgerforhold være afgørende. Såfremt

statsborgerforholdet til et af landene skal lægges til grund, må

dokumentation for dette statsborgerforhold præsteres.

Underholdsbidrag til børn .

Fra og med 1. januar 1973 gælder følgende vedrørende underholdsbidrag

til børn (pkt. 18 i skd.s cirkulære nr. 72 af 18.1.1974)

a. Er bidragene fastsat efter svensk ret, er de (bortset fra 1.500

kr.) ikke fradragsberettigede i Sverige og skal ikke medregnes til

den danske modtagers skattepligtige indkomst. Af praktiske grunde

omfatter den danske fritagelse også de 1.500 sv.kr., for hvilke

der er givet fradrag i Sverige.

b. Er bidragene fastsat efter dansk ret, skal de medregnes til den

danske modtagers skattepligtige indkomst, mens de tillades

fradraget i den svenske bidragyders svenske skattepligtige

indkomst.

Aftalen gælder også i tilfælde, hvor bidragene lovligt ydes i henhold

til en privat (skriftlig) aftale, der ikke er godkendt af

offentlig myndighed. Hvor bidragene ydes i h.t. skriftlig, ikke af

offentlig myndighed godkendt aftale er det endvidere i de under a.

nævnte tilfælde en forudsætning, at yderen ikke er dansk - mens

det i de under b. nævnte tilfælde er en forudsætning, at han er

dansk.

Aftalens anvendelse forudsætter ansøgning til skattedepartementet i

det omfang de danske skatteregler skal fraviges, og til det

svenske »Rigsskatteverket« i det omfang svensk ret skal fraviges.

Vedrørende Nordita-stipendiater: Se under Norge.

Salg af fast ejendom .

Beskatningsretten til indkomst ved salg af fast ejendom, beliggende i

Sverige, tilkommer Sverige (art. 13), og der indrømmes alene

credit ved beskatningen her i landet, jfr. art. 25, stk. 1, for

betalt svensk skat, hvad enten indkomsten her i landet er

undergivet alm. eller særlig indkomstskat.

Bor skatteyderen i Sverige og afstås ejendom her i landet, kan

Danmark beskatte fortjenesten, opgjort efter danske regler.

Vedrørende genvundne afskrivninger ved salg af fast ejendom i

Sverige, se lsr.1980.207.

Ved værdiansættelsen af en svensk ejendom, anvendes den til grund for

svensk kommunalbeskatning liggende vurdering.

Den svenske kommuneskat af en fast ejendoms »garantibelop« (2 pct. af

»taxeringsværdet«) anses for en indkomstskat, og ikke en

ejendomsskat, Skd.mrdd. nr. 10, s.146.

Pensioner m.v. .

I henhold til art. 18 er det udelukkende kildestaten, der har

beskatningsretten til såvel offentlige som private pensioner,

livrenter og sociale ydelser. En fra Sverige udbetalt pension til

en i Danmark hjemmehørende person kunne således kun beskattes i

Sverige.

Skattedepartementet har udtalt, at selv om Sverige i det konkrete

tilfælde ikke kunne udnytte sin beskatningsret på grund af den

interne lovgivning, har Danmark ikke nogen subsidiær

beskatningsret. Pensionen medregnes ved opgørelsen af den danske

skattepligtige indkomst, men ved skatteberegningen gives

exemption-lempelse efter art. 25, stk. 1, b. (Skd.70.74).

Beskatningsretten til dansk arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt til

en i Sverige bosat person tilkommer Danmark i henhold til art. 18.

(Skd.medd. nr. 43/1977, s. 260 og lsr.1981.198).

Offentlige hverv .

En dansk statsborger, som havde et barn i døgnpleje, fraflyttede til

Sverige og modtog fortsat døgnplejevederlag fra Københavns

magistrat, idet barnet flyttede med til Sverige. Ifølge

skattedepartementet er plejevederlaget vederlag for varetagelsen

af hverv i kommunens tjeneste, således at artikel 19 skal finde

anvendelse.

En dansker, der af SIDA i Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark)

udsendes som ulandsmedarbejder, bliver i Sverige beskattet som

embedsmand. Det er herefter antaget, at lønnen fra SIDA er

omfattet af overenskomstens artikel 19 (offentlige hverv).

Tekstanmrækningerne vedrørende danske ulandsfrivillige finder

således ikke anvendelse, Skd.medd. nr. 42, s.183.

En læge, der var ansat på et svensk sygehus, og som hver dag rejste

frem og tilbage mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i

Sverige, var omfattet af art. 19, stk. 1, således at hans

lønindkomst alene kunne beskattes i Sverige.

Arbejdsvederlag udbetalt af Stockholms Universitet til en professor

med bopæl i Danmark anset for omfattet af artikel 19, stk.1,

hvorfor Sverige har beskatningsretten til vederlaget, der dog skal

medregnes i beskatningsgrundlaget i Danmark, således at Danmark

giver nedslag efter »ny-exemption-regel«, skd.nr.75, s.562.

Skattedepartementet har meddelt, at ingen af nedennævnte

institutioner har en sådan karakter af offentlige institutioner,

at indkomst hidrørende fra disse skal behandles efter art. 19

Malmø Stadsteater

Stiftelsen Malmø Koncerthus

Helsingborgs koncertforening

H/B Gøteborgs Musikselskab

A/B Folkets Park

Stockholms Parkteater

Musik- og teaternæmden, Lund

Institut for Rikskoncerter

Sveriges TV A/B

Sveriges Riksradio A/B

Kunstnere og sportsfolk .

Bevillingsavgift (artistskat, der af en her bosat person erlægges i

Sverige, udgør 30% af bruttoindtægten. Afgiften erlægges af

artisten, d.v.s. fratrækkes forinden udbetaling finder sted.

Såfremt der med arrangøren er truffet aftale om »fri skat«, beregnes

afgiften til 42,86% af nettoydelserne, hvilket modsvarer 30% af

bruttobeløbet. Afgiften erlægges af arrangøren udover den aftalte

løn og anden godtgørelse. I disse tilfælde kan nedslag kun

indrømmes, såfremt der foreligger en af arrangøren underskreven

kvittering for indeholdelse af afgiften eller en af de svenske

skattemyndigheder udfærdiget attest for den indbetalte afgift.

Norge, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til LV

Dobbeltbeskatning 1983.

Pakistan.

Bekg.nr.4 af 6.2.1963

Overenskomst af 4.9.1961 - indkomst

Skattedepartementets cirkulære nr.185 af 10.10.1963 (vejledning).

Overenskomsten er en creditoverenskomst.

Overenskomsten omfatter ikke formueskatten.

Der henvises til den i slutningen af skattedepartementets cirkulære

udfærdigede skematiske oversigt.

Philippinerne.

Bekg.nr.116 af 5.12.1973 - overenskomst af 16.12.1966. Overenskomsten

omfatter ikke de kommunale indkomstskatter, herunder den

amtskommunale indkomstskat. Skattepligtige til Danmark har

imidlertid krav på nedslag for eventuel philippinsk kommuneskat i

medfør af reglen i ligningslovens § 33.

Skattedepartementets cirkulære nr.195 af 12.september 1974

(vejledning).

Overenskomsten - som for Danmarks vedkommende er trådt i kraft med

virkning fra 1.4.1974 og i Philippinerne fra 1.1.1974 - er dels en

creditoverenskomst og dels en exemptionsoverenskomst (gl. metode).

Art.XIII (5), hvorefter hver af staterne har ret til at beskatte egne

statsborgere af lønindkomst, er ikke til hinder for anvendelsen af

nedslagsreglen i ligningslovens § 33 A. (Skd.medd.nr. 48, s.22).

Polen.

Bekg.nr.2 af 6.1.1977

Overenskomst af 6.4.1976 - indkomst og formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.8 af 11.januar 1977.

Overenskomsten gælder fra den 1. januar 1974.

Dobbeltbeskatning løses primært ved creditmetoden.

Enkelte indkomster, der i henhold til overenskomsten kun kan

beskattes i Polen (jfr. art.8, art. 13, stk.3 og art.19), medtages

alene som progressionsindtægt her (ny exemption).

Portugal.

Bekg.nr.2. af 16.januar 1974, af overenskomst af 3.3.1972

Skattedepartementets cirkulære nr.76 af 26.februar 1974 (vejledning)

Overenskomsten vedrører alene indkomstskatter.

Dobbeltbeskatningen løses som hovedregel ved exemption med

progressionsforbehold (ny metode). Vedrørende aktieudbytte, renter

og royalties indrømmes dog credit.

Det herværende "Portugals Turistbureau" er en statsinstitution, og de

der ansattes løn m.v. er derfor omfattet af overenskomstens

Artikel 19. Offentlige hverv .

Vederlag for personligt arbejde og pensioner, der udbetales af en af

de kontraherende stater, beskattes i den stat, der udbetaler

vederlaget eller pensionen. Såfremt modtageren er statsborger og

hjemmehørende i den anden stat, tilkommer beskatningsretten dog

denne stat.

artikel 19, stk.1.

Portugal har i medfør af artikel 18 beskatningsret til pension fra

Jurist- og Økonomiforbundets pensionskasse til en i Portugal

boasat person, der har været offentlig ansat på overenskomstvilkår

(Skd.medd.nr.48, s.34).

I henhold til artikel 10, 11 og 12 har Portugal begrænset sin skat af

udbytte, rente og royalty-beløb, som oppebæres fra kilder i

Portugal af personer (herunder selskaber), som er hjemmehørende i

Danmark.

De portugisiske myndigheder har i den anledning udfærdiget

blanketter.

a) dels til begæring om forhåndsfritagelse for portugisisk skat

udover de procenter af indkomst, som Portugal som kildestat har

ret til, og

b) dels til begæring om tilbagebetaling af for meget erlagt

portugisisk kildeskat.

Det portugisiske finansministerium har også udsendt en vejledning

(instruktion) vedrørende benyttelsen af blanketterne. Vejledningen

og blanketterne er oversat til dansk.

Der benyttes samme slags formular til ansøgning vedrørende skat af

udbytte, rente og royalty

ad a) Blanket II Dn, når der begæres (delvis) fritagelse allerede i

forbindelse med udbetaling af beløbet (skattenedsættelse ved

kilden). Forhåndsfritagelse for den portugisiske skat ses ifølge

den portugisiske vejledning ikke at kunne ske ved kilden for andre

modtagere af indkomst end handelsselskaber o.l. (sociedade

comercial ou civil sob forma comercial) hjemmehørende i Danmark,

og heller ikke for selv denne kategori af indkomstmodtagere, hvis

indkomsten hidrørende fra Portugal består af indkomst af

ikke-registrerede portugisiske ihændehaverpapirer, se

vejledningens punkt III A sammenholdt med B.

ad b) Blanket I Dn, når indkomsten er oppebåret af en fysisk person,

der ønsker tilbagebetaling af for meget erlagt portugisisk skat.

Blanket III Dn, når indkomsten er oppebåret af selskaber i alle

tilfælde, hvor forhåndsfritagelse for den portugisiske kildeskat

ikke kan ske, smh. ad a) ovenfor, eller ikke har fundet sted.

Blanketter kan rekvireres i amtsskatteinspektoraterne, og såfremt

skatteyderen er hjemmehørende i København, Frederiksberg eller

Gentofte kommune, i den pågældende kommunes skatteforvaltning.

Endvidere kan de rekvireres i skattedepartementets 7. kontor og i

Portugal.

Der er fastsat en 4-års frist for tilbagesøgning regnet fra

tidspunktet for skattens opkrævning. (Skd.medd. nr.55, s.305-06).

Rhodesia, se under Anquilla.

Rumænien.

Bekendtgørelse nr.20 af 23. februar 1978

Overenskomst af 13. december 1976

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.262 af 14. december 1977.

Overenskomsten har virkning fra den 1.januar 1974 - for formue dog

pr. 31. december 1974.

Dobbeltbeskatningen løses som hovedregel ved creditmetoden, se dog

Artikel 20. Studerende .

Studerende og lærlinge, der i studie- eller uddannelsesøjemed

opholder sig i et andet land, skal ikke beskattes i opholdslandet

af de beløb, der hidrører fra kilder uden for dette land.

Da der i de forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster er en

varierende ordlyd af denne bestemmelse, må man tillægge ordlyden i

den enkelte overenskomst stor betydning ved afgørelsen af, hvilket

land beskatningsretten tilfalder.

artikel 20 i den dansk-engelske overenskomst, der omhandler

studerende og erhvervspraktikanter. (Skd.nr.72, s.62).

Skattedepartementet har udtalt, at personer, som er undergivet

engelsk »residentbeskatning«, og som er begrænset skattepligtige

efter art. 10, stk. 4, litra a, også selv om aktieudbyttet ikke er

overført til eller modtaget i England og derfor (midlertidigt)

fritaget for beskatning i England. Indtil overførsel til England

er sket, har Danmark imidlertid i medfør af art. 28 den fulde

beskatningsret til såvel udbytte som skattegodtgørelsen, dvs. er

berettiget til efter kildeskattelovens § 2, stk. 2, 3. og 4. pkt.,

at beskatte med 30%.

Oversigter vedr. artikel 10 (udbytte) i den dansk-engelske

dobbeltbeskatningsoverendkomst

Udbytte fra England --------------------------------------------------------------------- Udbytte- Engelsk Englands Artikel modtager skattegodt- beskatnings- gørelse reg --------------------------------------------------------------------- Selskab JA 5 pct. af 10, stk. 3, litra a med mindst (1/2 skatte- (udbytte og (ii) og litra c 10 pct. godtgørelse) 1/2 skatte- aktier godtgørelse) Fritaget NEJ 15 pct af 10, stk. 3, litra d for skat i udbytte Danmark Fysisk JA 15 pct. af 10, stk. 3, litra a person og (udbytte og (i) og litra b selskab i skattegodt- øvrigt gørelse) --------------------------------------------------------------------- Udbytte fra Danmark --------------------------------------------------------------------- Udbytte- Dansk Danmarks Artikel modtager skattegodt- beskatnings- gørelse ret --------------------------------------------------------------------- Selskab NEJ Ingen 10, stk. 4, litra c med mindst 25 pct. aktier Fritaget NEJ 15 pct. af 10, stk. 4, litra d for skat i udbytte England Fysisk JA 15 pct. af 10, stk. 4, litra person og (udbytte og a og b selskab i skattegodt- øvrigt gørelse) ---------------------------------------------------------------------

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Falklandsøerne, se under Anquilla.

Fiji.

Opsagt med virkning fra 1.4.1975, jfr. udenrigsministeriets bekg.

nr.69 af 3.8.1974.

Finland, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til LV

Dobbeltbeskatning 1983.

Forenede Arabiske Republik, se under Ægypten.

Frankrig.

Bekg. nr.36 af 27.6.1958

Overenskomst af 8.2.1957

Skattedepartementets cirkulære nr.218 af 12.10.1960 (vejledning).

Exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold (gl. metode) vedr.

indkomst- og formueskat.

Fortjeneste, som en her bosat person opnår ved salg af fast ejendom i

Frankrig, omfattes ikke af overenskomsten, således at hver af

staterne kan beskatte i.h.t. sin lovgivning, og ligningsrådet har

udtalt, at det samme gælder fortjeneste ved salg af aktier.

Skattedepartementet har udtalt, at Frankrig har beskatningsretten

vedrørende løn til ansatte ved Det officielle franske Turistkontor

i København, idet kontoret henhører under en fransk

statsinstitution. Danmark har progressionsforbehold, jfr. art.19,

stk.2.

I henhold til indgået aftale vedrørende overenskomstens art. 14 anses

tjeneste ombord på luftfartøjer for udøvet i den stat, hvor den

virkelige ledelse befinder sig, hvorfor beskatningsretten til løn

fra SAS Danmark til en i Frankrig bosat stewardesse tilkom

Danmark.

Derimod er ansatte ved Den franske Skole skattepligtige her af

indtægterne, idet Den franske Skole er en selvejende institution,

og indtægterne er derfor ikke omfattet af overenskomstens art.12.

(Østre landsrets dom af 22.11.1976).

En fransk lærerinde ankom her til landet den 1.januar 1975 og har fra

og med den 1.september 1976 undervist ved »Ecole Francaise«. Efter

skattedepartementets opfattelse har vedkommende ikke taget ophold

i Danmark for at give undervisning og er følgelig ikke omfattet af

art.16.

En pensioneret fransk bankbetjent, som fik pension fra Frankrig

udbetalt via det danske socialministerium, blev af

landsskatteretten anset skattepligtig hertil. Advokaten anså

pensionen for omfattet af overenskomsten art.12, men heri var

landsskatteretten ikke enig, »da pensionen ikke grunder sig i en

arbejds- eller tjenesteydelse direkte til det offentlige«.

I relation til art. 19, stk. 2, antaget, at skatteberegningen for de

indkomster, hvortil Danmark som kildestat har beskatningsretten,

kan foretages efter den skattesats, der svarer til hele den

skattepligtiges samlede begrænset skattepligtige indkomst, idet

den i vejledningen (skattedepartementets cirkulære af 12. oktober

1960) beskrevne retstilstand er ændret i forbindelse med

kildeskattelovens ikrafttræden. (Skd.medd. nr. 55, s. 295).

Art. 15 blev ved HD af 31.10.1980 (Skd.medd. nr. 56, s. 50-52) ikke

anset at være til hinder for beskatning her i landet af indkomst

ved en kunstmalers salg her i 1970 af grafiske arbejder, som var

udført i Frankrig i årene 1961-62, medens den pågældende var

bosiddende i Frankrig og undergivet indkomstbeskatning der.

Taxe Professionelle er en lokal fransk skat for selskaber, der

beregnes dels på grundlag af den årlige »lejeværdi« af bygninger

benyttet i erhverv og af maskiner, inventar og lignende

driftsmidler, dels på grundlag af en del af de lønninger (1/5),

som et fransk selskab udbetaler. Skattedepartementet har udtalt,

at ved opgørelsen af en sambeskatningsindkomst for et 100% ejet

fransk datterselskab, skal Taxe Professionelle anses som en

fradragsberettiget udgift.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Færøerne.

Bekg. nr.367 af 10.10.1968

Aftale af 24.9.1968

Skattedepartementets cirkulære nr.76 af 21.4.1969 (vejledning)

Bekg. nr.472 af 27.9.1971 om ændring af aftalen af 24.9.1968

Skattedepartementets cirkulære nr.182 af 11.10.1971 om ændringen

Skattedepartementets cirkulære nr.183 af 30.august 1977 (om

uddannelsessøgende).

Aftalen er exemptionsaftale med progressionsforbehold (ny metode).

Aftalen gælder ikke formuebeskatningen.

Vedrørende lempelse i henhold til aftalens artikel 11

De færøske »studerende«, der midlertidigt og udelukkende i

studieøjemed opholder sig i Danmark, er fritaget for beskatning

af

a. beløb modtaget fra Færøerne eller udlandet til underhold, studier

eller uddannelse,

b. beløb modtaget som vederlag for tjenesteydelser, der har

forbindelse med studierne eller uddannelsen,

c. beløb modtaget som vederlag for tjenesteydelser, der er nødvendige

for deres ophold.

Fritagelsen er betinget af

1) at skatteyderen er eller umiddelbart før tilflytningen var

hjemmehørende på Færøerne,

2) at opholdet i Danmark er midlertidigt, og

3) at opholdet udelukkende sker som studerende, lærling eller lign.

Skattedepartementet har i cirkulære nr.183 af 30.august 1977 givet

nærmere retningslinier for praktiseringen af disse 3 betingelser.

NB. Legater her fra landet er ikke fritaget for beskatning her.

Medens der vedrørende a. og b. ikke gælder nogen beløbsgrænser, er

fritagelsen efter c. begrænset af formuleringen »nødvendige for

deres ophold«. Ifølge ligningsrådet skal der for 1985 regnes med

et beløb på 40.000 kr. Af hensyn til kontroloplysninger på R 75

m.v. indrømmes fradraget som et ligningsmæssigt fradrag. Der

indrømmes ud over dette fradrag normalt personfradrag.

Det skattefrie beløb kunne til og med indkomståret 1977 også

fradrages i ægtefællens indkomst, hvis den »studerende« ikke selv

havde indtægter, hvori fradraget kunne udnyttes. Fra og med

indkomståret 1978 kan overførsel af uudnyttede fradrag til den

studerendes ægtefælle ikke finde sted. Fradraget er det samme for

en ugift og en gift »studerende«. Kun hvis begge ægtefæller er

færøske »studerende«, kan der indrømmes dobbelt fradrag.

Fradrag i henhold til art.11 kan ikke medføre overførsel af uudnyttet

fradrag til følgende indkomstår.

Der indrømmes kun lønmodtagerfradrag - helt eller delvist - dersom

indtægten, som berettiger til lønmodtagerfradraget, er større end

det indrømmede færøfradrag.

Et færøsk folketingsmedlem blev anset begrænset skattepligtig her af

folketingsgagen, Skd.medd. nr.29, s.174.

Beskatningsretten til arbejdsløshedsunderstøttelse ydet fra en dansk

arbejdsløshedskasse til en på Færøerne bosiddende, må i medfør af

art. 3, stk. 1, anses for at tilkomme Færøerne, Skd.medd. nr.56,

s.35.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30.

Gambia, se under Anquilla.

Ghana (tidl. Guldkysten), se under Anquilla.

Gilbert og Ellice øerne, se under Anquilla.

Grækenland.

Bekg. nr.46 af 4.5.1965 - skibs- og luftfart.

Grønland.

Bekg. nr.475 af 21.11.1979

Aftale af 18.10.1979 - indkomst- og formueskat samt bistand i

skattesager

Bekg. nr. 449 af 9.8.1984 af tillægsaftale af 15.6.1983

Bekg. nr.520 af 21.12.1979 om danske arbejdsgiveres indeholdelse af

kildeskat til Grønland

Bekg. nr.521 af 21.12.1979 vedrørende beskatning under ophold i

Grønland (overgangsbestemmelsen i § 2 i lov nr.517 af 21.12.1979)

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.40 af 23.1.1980

SD-cirkulære nr.1980-18.

Aftalen gælder fra den 1. januar 1980.

Dobbeltbeskatning løses ved creditmetoden.

Skattemæssigt hjemsted - art. 4

Indkomst af fast ejendom - art. 6

Udbytter - art. 10

Renter - art. 11

Royalties - art. 12

Kapitalgevinster - art. 13

Gage, løn o.l. - art. 15 (60-dages regel, i modsætning til den i

almindelighed forekommende 183-dages regel)

Bestyrelseshonorarer - art. 16

Kunstnere og sportsfolk - art. 17

Studerende - art. 18 (om "nødvendigt ophold", se nedenfor)

Dødsboer - art. 19

Andre indkomster - art. 20.

Efter den tidligere bestemmelse i kildeskattelovens § 3, stk.4, blev

personer, der tog ophold i Grønland , fritaget for skattepligt

efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, og 2, hvis opholdet i Grønland

varede 2 år eller mere uden anden afbrydelse end ferie og

lignende.

Efter de nuværende bestemmelser, jfr. ¬ 1.2.2., vil en person, der

udrejser til Grønland, som bevarer sin bopæl i Danmark, være fuldt

skattepligtig i medfør af kildeskattelovens § 1, nr. 1, uanset

hvor længe opholdet i Grønland varer.

Efter den grønlandske indkomstskattelov vil den pågældende blive

anset for fuldt skattepligtig til Grønland senest efter 6 måneders

ophold deer.

Dobbeltdomicil

Den herved opståede konflikt løses efter dobbeltbeskatningsaftalens

Artikel 21. Indkomst, der ikke udtrykkeligt er omtalt .

Indkomster, der ikke er udtrykkeligt omtalt i de foregående artikler,

beskattes kun i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende.

Artikel 21 indeholder en "professorregel", der også gælder ophold i

forskningsøjemed.

Ifølge artikel 22, stk. 2 er uddannelsessøgende i et vist omfang

fritaget for beskatning af lønindtægter. Fritagelsen, der er

begrænset til 5 år fra ankomsten, omfatter beløb der må anses for

nødvendige til underhold, undervisning eller uddannelse.

Rusland, se under Sovjetunionen.

Salomonøerne, se under Anquilla.

Schweiz.

Bekg.nr.117 af 31.10.1974 af overenskomst af 23.11.1973 - indkomst og

formue

Bekg.nr.116 af 31.10.1974 af overenskomst af 23.11.1973 - arvemidler

Skattedepartementets cirkulære nr.219 af 16. oktober 1974

(vejledning)

Bekg. nr. 37 af 2.6.1978. (udvidelse til Færøerne).

Dansk udbytteskat refunderes fuldt ud (art. 10) til modtagere

hjemmehørende i Schweiz. Schweizisk fritagelse for skat af udbytte

fra Schweiz gives i form af refusion af skatten

(Verrechnungssteuer).

Den til brug ved refusion af schweizisk udbytteskat anvendte blanket

R 89 fremsendes til statsskattedirektoratets 3. kontrolkontor, der

videresender den til Schweiz.

Bopælsstaten har beskatningsretten vedrørende folke-, invalide- og

enkepension. For personer, der flytter fra Danmark til Schweiz,

vil den fulde skattepligt til Danmark som hovedregel bestå i

medfør af bestemmelsen i KL § 1, nr. 2, og Danmark vil derfor i 4

år fra fraflytningen kunne beskatte de nævnte pensioner.

Den fulde skattepligt kan dog anses for ophørt, hvis der foreligger

en F 54-CH-erklæring, der attesterer, at skatteyderen er

undergivet skattepligt efter reglerne for derboende og ikke er

undergivet "Pauschalbesteuerung". Skattedepartementet har meddelt,

at erklæringen om ikke at være undergivet "Pauschalbesteuerung" er

nødvendig, idet denne beskatningsform ifølge schweizisk ret ikke

udelukker, at en skatteyder kan anses som "skattepligtig efter

reglerne for bosiddende personer", som det forstås i teksten på

blanket F 54. Skattedepartementet er af den opfattelse, at

"Pauschalbesteuerung" ikke er en sådan indkomstbeskatning, som kan

bringe skattepligten i h.t. KL § 1, nr. 2 til ophør. Da

"Pauschalbesteuerung" iøvrigt kun anvendes på betingelse af, at

den pågældende ikke udøver og aldrig har udøvet økonomisk

virksomhed i Schweiz, samt sker efter ansøgning, må

F-54-CH-erklæringen eventuelt kræves fornyet med passende

mellemrum, Skd.medd. nr.41, s.104 og nr.43, s.259.

Personer fra Danmark, der ansættes i CERN, beskattes her i landet

fuldt ud, jfr. KL § 1, nr. 1 og 2 samt overenskomstens art.23,

stk. 3. Først 4 år efter bopælsopgivelsen ophører dansk

skattepligt.

Schweiziske statsborgere, som er hjemmehørende i Danmark, kan efter

art.28, stk. 3, i den skattepligtige indkomst fratrække bidrag til

den offentlige schweiziske forsikring (AHV). Bidragene er ikke

omfattet af den begrænsede fradragsret i pensionsbeskatningslovens

Artikel 22. .

Formue beskattes i den stat, hvor formueejeren er hjemmehørende,

medmindre det drejer sig om fast ejendom, rørlig formue til et

fast driftssted, skibe og luftfartøjer, der beskattes i den stat,

hvor ejendommen er beliggende og hvor foretagendets virkelige

ledelse har sit sæde.

Artikel 23 A + B .

Under forudsætning af, at Danmark er bopælslandet, kan principperne

for de forskellige metoder beskrives således

Creditmetoden .

Denne metode giver Danmark ret til at medregne den udenlandske

indtægt fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dobbeltbeskatningen ophæves herefter ved, at Danmark i de

beregnede skatter giver et nedslag med det mindste af følgende to

beløb

a) Den udenlandske skat af den udenlandske indtægt.

b) Den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den

udenlandske indtægt.

Beløbet under a) benævnes »fuld credit«, medens beløbet under b)

benævnes »maksimal credit«. Det vil ses, at dette system medfører,

at der indrømmes fuld credit, når den udenlandske skat er mindre

end den danske beregnet som anført under b), men kun maksimal

credit, når den udenlandske skat er højere.

Ved beskatningen her i landet af genvundne afskrivninger vedr. fast

ejendom i Grønland blev der alene indrømmet credit for den del af

den grønlandske skat, der kunne henføres til de genvundne

afskrivninger, jf. Skat 1985.9.259 (refereret p. 40).

Matching credit .

Normalt må den skattepligtige fremlægge dokumentation i form af

skattebilletter el.lign. for størrelsen af den i udlandet betalte

skat.

Nogle lande, f.eks. udviklingslande, som har en særlig interesse i

udenlandske kapitalinvesteringer, har bestemmelser i deres interne

lovgivning, hvorefter skatten i udenlandsk ejede virksomheder helt

eller delvis kan bortfalde. Overenskomsten vil i sådanne tilfælde

ofte indeholde bestemmelse om, at creditlempelsen skal beregnes

med hensyntagen til den skat, som den udenlandske stat kunne have

opkrævet, hvis de pågældende lempelsesregler ikke havde

eksisteret. Det er dog en forudsætning, at der foreligger

attestation fra det pågældende land for den der opgjorte indkomst

og den skat, der kunne have været opkrævet.

Exemption med progressionsforbehold (gl. metode) .

Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst,

men medtages alene ved skatteberegningen.

Exemption med progressionsforbehold (ny metode) .

Den udenlandske indkomst medregnes i den skattepligtige indkomst, men

der indrømmes et nedslag i de pålignede skatter svarende til den

del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den

udenlandske indkomst.

Hvis aktieudbytte modtaget fra udlandet er skattefri efter

selskabtsskattelovens § 13, stk.3, er lempelse efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst udelukket.

Fuld exemption .

Den udenlandske indkomst medtages hverken ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst eller ved skatteberegningen, der altså

alene sker på grundlag af beregningen af indkomst og formue i

Danmark.

Artikel 24 .

Ifølge denne artikel må der ikke ske diskriminering af et lands

statsborgere ved at disse i den anden stat pålægges en anderledes

eller mere byrdefuld beskatning.

Artikel 25 .

Denne artikel beskriver den fremgangsmåde, der skal følges, når der

opstår vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål med hensyn til

fortolkning eller anvendelse af en overenskomst.

artikel 25, stk. 2 c (ny exemption).

Artikel 26 .

De kontraherende stater skal under visse nærmere betingelser udveksle

oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i

den indgåede overenskomst.

Artikel 27 .

De skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller

konsulære repræsentanter nyder, berøres ikke af en indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Artikel 28 .

Ifølge denne artikel kan en overenskomst udvides til at omfatte

enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale

forbindelser en af de kontraherende stater er ansvarlig.

Artikel 29 .

Af denne artikel fremgår det, hvornår overenskomsten skal ratificeres

og fra hvilket tidspunkt overenskomsten skal have virkning.

Artikel 30 .

Overenskomsten kan af parterne opsiges med mindst 6 måneders varsel

før udgangen af et kalenderår.

1.3. Opgørelsen af den udenlandske indkomst (og formue) - for en her bosat person .

Uanset om en udenlandsk indkomst skal medtages i den skattepligtige

indkomst eller ej, vil det som hovedregel være nødvendigt at

opgøre den udenlandske nettoindtægt.

Den udenlandske indtægt skal opgøres efter de danske regler, og

udenlandske skatter kan ikke fratrækkes. F.eks. skal

overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige opgøres,

som om ejendommen var beliggende i Danmark. Dette fremgår af

kendelsen lsr. 1958.87, der drejede sig om en skatteyder, der

havde indtægter fra svenske beboelsesejendomme. Han havde

fradraget afskrivning i henhold til svenske regler, men da disse

ikke var hjemlet efter danske regler, kunne fradraget ikke

anerkendes.

Hvis en her bosat person har lønindtægt fra udlandet og tillige anden

skattepligtig indkomst her i landet, skal fradrag for indskud på

etableringskonto foretages ved opgørelsen af den danske indkomst,

uanset at beregninggrundlaget er den udenlandske lønindtægt.

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent må

derimod fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske

nettolønindtægt (utrykt lsr.kendelse af 16.5.1984).

Ved fradrag for dobbelt husførelse må man henføre udgiften til den

indkomst, der kan betragtes som ekstraindkomst, og hvis

hovedindkomsten derfor er her i landet, må fradraget alene

foretages i udlandsindkomsten. Dette får altid betydning i

exemptionsoverenskomster med progressionsforbehold og får

ligeledes betydning i de credittilfælde, hvor nedslaget kun skal

indrømmes med den forholdsmæssige andel af den udenlandske skat,

som falder på den danske indtægt, lsr.1957.47.

Den udenlandske nettoindkomst fremkommer således

Bruttoindtjening................................................. X minus lønmodtagerfradrag......................................... X eller minus driftsudgifter eksempelvis standardfradrag vedr. arbejde i udlandet......................................... X -- Nettoindkomsten:................................................. X --

Dersom der er tale om flere indkomster fra samme land, opgøres

nettoindkomsten. Et eventuelt underskud skal altså så vidt muligt

modregnes i den positive udenlandske indkomst fra samme land.

For så vidt angår »pension« gælder, at folkepension ikke i

overenskomstmæssig henseende betragtes som pension, men som en

social ydelse.

Udgifter til udenlandske livs- og sygeforsikringer skal normalt

fradrages ved opgørelsen af den danske indkomst (under 2.000 kr.'s

grænsen).

Dersom en udenlandsk indtægt - opgjort efter de danske ligningsregler

- er negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst her, uanset hvilken art overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning, der er indgået med kildelandet, og

uanset om der foreligger en overenskomst med det pågældende land.

I den nordiske overenskomst er der hjemmel til, såfremt visse

indtægter i Norge ikke er beskattet der, her at beskatte disse

indtægter fuldtud. Tilsvarende bestemmelse findes også i den

dansk-tyske overenskomst.

Man må endvidere være opmærksom på, at hvis årsagen til manglende

skattebetaling i Tyskland f.eks. er den, at en »au-pair«-piges

indtægt (lommepenge plus kost og logi) har været så lav, at den

vel er »beskattet«, men grundet bundfradrag ikke har medført

påligning af skat, kan indtægten kun medtages som skattepligtig

»progressionsindtægt«.

Dersom en herboende dansk skatteyder fra et svensk firma oppebærer

indtægter ved arbejde udført såvel i som uden for Sverige, har

skattedepartementet udtalt, at Sverige har beskatningsretten for

så vidt angår den del af indtægten, som kan henføres til Sverige,

idet man som fordelingsfaktor i mangel af tilstrækkelige

oplysninger anvender antallet af arbejdsdage i Sverige i forhold

til det samlede antal arbejdsdage. Man må dog være opmærksom på

den dansk-svenske overenskomsts bestemmelser vedrørende

grænsegængere, jfr. KD-medd., nr.27 af 20.12.1973 hvilken

bestemmelse ifølge et protokollat til den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst skal være gældende indtil udløbet

af kalenderåret 1986. Dersom en repræsentant for et dansk firma

alene arbejder i Sverige, men dog f.eks. en gang om måneden

aflægger rapport for sin danske arbejdsgiver her, må Sverige

antages at have den fulde beskatningsret for så vidt angår

vederlaget som repræsentant.

Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indtægt må man

i mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til

f.eks. bruttoindtægterne.

Specielt med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse må

man være opmærksom på, at fællesudgifter som f.eks. afskrivning på

bil og driftsmidler fordeles forholdsmæssigt, medens eksemplevis

hoteludgifter fratrækkes i den i forbindelse med udgiften

erhvervede indtægt.

Indtægt indtjent i udlandet, omregnes normalt efter gældende

vekselkurs. Hvor det godtgøres, at købekraften af i udlandet

indtjente og forbrugte beløb er væsentlig mindre end købekraften

af det tilsvarende beløb i danske kroner omregnet efter

vekselkursen, vil der kunne indrømmes et nedslag, men spørgsmålet

må i hvert enkelt tilfælde forelægges for statsskattedirektoratet.

Norsk, svensk og finsk sømandsindtægt i lighed med anden udenlandsk

sømandsindtægt som landindtægt, uanset varighed af opholdet

ombord. Der indrømmes som fradrag i den udenlandske sømandsindtægt

ikke særlige fradrag efter de for søfolk gældende regler, men

indkomsten opgøres på samme måde som indtægt fra land. Man må dog

evt. huske at tillægge værdien af fri kost efter de for søfolk

gældende satser.

I KL § 26, stk. 6, fastslås, at hvis den ene ægtefælles

skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udløb skal underskuddet dog i størst

muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige

indkomst, inden overførsel til næste indkomstår finder sted. Ved

afgørelsen af om et evt. uudnyttet underskud i medfør af LL § 15

kan føres videre til næste år medregnes den udenlandske indkomst,

lsr. 1980.213., og kun såfremt indkomsten herefter stadig er

negativ kan underskuddet fremføres til næste år.

Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomster ses der ved

overførsel af underskud til den anden ægtefælle bort fra

»indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet« (KL §

26, stk. 6, 2. pkt.).

Eksempel Udenlandsk indkomst + 50.000 kr. Dansk indkomst - 75.000 kr. --------------------------------------------------------------------- Mands skattepligtige indkomst - 25.000 kr.

Til hustru kan for samme år overføres (-) 75.000 kr.

Skatteyder kan selv fremføre den del af - 25.000 kr., som hustru ikke

har kunnet udnytte. Hvis hendes skattepligtige indkomst (samme år)

var

+ 60.000 kr., kan skatteyder selv fremføre (-) 15.000 kr.

+ 30.000 kr., kan skatteyder selv fremføre (-) 25.000 kr.

større end eller lig med + 75.000 kr., kan skatteyder selv fremføre 0.

Se pkt. 24, sidste afsnit i cirkulære til KL af 27.10.1971, samt skd.

46.193, 50.184, 53.141 og lsr. 1981.106.

Ved lov nr.227 af 26.maj 1982 (skattemæssig ligestilling af

ægtefæller) blev adgangen til at overføre underskud til ægtefællen

begrænset. Ifølge KL § 26, stk. 6, sidste pkt., afskæres

lønmodtagere, der får lempelse efter LL § 33 A for skatten af

deres udenlandske lønindkomst, fra at kunne bortse fra denne

lønindkomst ved opgørelsen af det underskud, der kan overføres til

ægtefællen.

Ved opgørelsen af evt. uudnyttet personfradrag, som efter KL § 37,

stk.2, kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles

skatter, er der ikke hjemmel til at bortse fra udenlandsk

indkomtst, jfr. ØLD af 14. februar 1974 samt skd. 57.160.

Overførsel af underskud .

Hvis en skatteyder, som i år 1 havde en negativ skattepligtig

indkomst, og som i år 2 havde såvel positiv dansk som positiv tysk

indkomst er der ikke hjemmel til ved exemptionsberegningen at

bortse fra indtægter eller fradrag. Indkomstopgørelsen for år 2

skal foretages således

Dansk indkomst......................................... 50.000 kr. Tysk indkomst ......................................... 116.000 kr. ----------- 166.000 kr. minus underskud for år 1............................... 60.000 kr. ----------- Skattepligtig indkomst: ............................... 106.000 kr. ----------- og skatteberegningen skal derfor foretages således, 116.000 at nedslagsbrøken bliver ------- = ingen skat at betale. 106.000

1.4. Skatteberegningseksempler. Eksempel a. (Creditmetoden) .

Indtægt (løn) fra USA ................................. 10.000 kr. Øvrige indtægter....................................... 60.000 kr. ----------- 70.000 kr. - fradrag (danske)..................................... 8.000 kr. ----------- Skattepligtig indkomst................................. 62.000 kr. ----------- Skat i USA = 2.000 kr. Dansk skat af 62.000 kr................................ 26.000 kr. Nedslagsbeløbet andrager: 1) 2.000 kr. 26.000 x 10.000 2) --------------- kr. = 4.193,55 kr. 62.000 hvorefter nedslaget altså andrager 2.000 kr. (den faktiske betalte udenlandske skat). Eksempel b. (Creditmetoden) . Indtægt (løn) fra USA ................................. 10.000 kr. Øvrige indtægter....................................... 5.000 kr. ----------- 15.000 kr. - fradrag (danske)..................................... 4.000 kr. ----------- Skattepligtig indkomst................................. 11.000 kr. ----------- Skat i USA = 2.000 kr. Dansk skat af 11.000 kr................................ 2.046 kr. Nedslagsbeløbet andrager: 1) 2.000 kr., dog højst 2.046 x 10.000 2) -------------- kr. = 1.860 kr. 11.000 altså kun 1.860 kr.

I credittilfældene kan man således populært sige, at dersom en

skatteyder af en udenlandsk indkomst har betalt skat med en mindre

gennemsnitsskatteprocent end den danske, får han her refunderet et

beløb svarende til den udenlandske skat, medens han, såfremt hans

gennemsnitsskatteprocent her er mindre end den udenlandske, kun

får nedslag svarende til den danske skat, der falder på den

udenlandske indtægt.

Eksempel c. (Exemption med progressionsforbehold (gl. metode)) .

Den udenlandske indkomst medtages ikke i den skattepligtige indkomst,

men medtages alene ved skatteberegningen.

Fransk nettoløn ......................................... 20.000 kr. Øvrige indtægter...................... 40.000 kr. - fradrag (danske).................... 8.000 kr. ------------------------------ Skattepligtig indkomst................ 32.000 kr. 32.000 kr. ----------------------------- Indkomst................................................. 52.000 kr. ----------- Dansk skat af 52.000 kr.................................. 21.000 kr. Skatten udregnes herefter som 21.000 x (52.000 - 20.000) -------------------------- kr. = 12.923 kr. 52.000

Eventuelt renteindtægtsnedslag beregnes på grundlag af den

skattepligtige indkomst (altså excl. udenlandsk indkomst).

Eksempel d. (Exemption med progressionsforbehold) .

Gl. metode - overenskomst med Schweiz af 14.1.1957, gældende til og

med indkomståret 1974.

En gift dansk skatteyder, der med bevarelse af bopæl her i 1972 har

arbejdet i Schweiz, er blevet beskattet der. Den øvrige tid af

1972 har han dels haft invalidepension, dels haft en mindre

lønindtægt. Hans hustru har her tjent 30.000 kr., hvoraf hun er

særskilt ansat.

Mandens selvangivne indkomst er opgjort således

Invalidepension ....................................... 6.000 kr. Løn fra dansk firma ................................... 2.000 kr. ----------- I alt:................................................. 8.000 kr. Lønmodtagerfradrag 20%................. 400 kr. Danske forsikringer ................... 500 kr. Renter af gæld......................... 800 kr. 1.700 kr. ----------------------------- Skattepligtig indkomst................................. 6.300 kr. -----------

Herudover oplyser og dokumenterer skatteyderen, at hans bruttoindtægt

i Schweiz har andraget 4.030 sxhweiziske franc, at han har haft

store merudgifter til husleje (300 s.fr. mdl.) og til kost, samt

at han har betalt sygeforsikring i Schweiz med 150 s.fr., og skat

med 600 s.fr.

Den skattepligtige indkomst opgøres herefter således

Selvangiven indkomst................................... 6.300 kr. - schweizisk sygeforsikring 150 s.fr. a 181,58....................................... - 272 kr. ----------- Skattepligtig indkomst 6.028 kr. ----------- Den schweiziske nettoindkomst opgøres således: Løn ................................................. 4.030 s.fr. - fradrag for dobbelt husførelse: Husleje 900 s.fr. ................................... 900 s.fr. ----------- I alt:............................................... 3.130 s.fr. ----------- Omregnet efter kurs 181,58............................. 5.683 kr. - yderligere skønsmæssigt fradrag for merudgifter til kost m.v. i 91 dage......................................... 910 kr. ----------- Schweizisk nettoindtægt ............................... 4.773 kr. ----------- Skatten udregnes herefter som 6.028 ------ af skatten af 10.801 kr. 10.801

NB. Dersom det havde været gunstigere, kunne han have begæret

resterende lønmodtagerfradrag 1.100 kr. fratrukket i stedet for

fradrag for dobbelt husførelse - eventuelt standardfradrag for

arbejde udført i udlandet.

Eksempel e. (Exemption med progressionsforbehold (ny metode)) .

Den udenlandske indkomst medregnes i den danske, skattepligtige

indkomst, men der indrømmes et nedslag svarende til den del af den

samlede, danske skat, der falder på den udenlandske indkomst.

Skatterne udregnes på samme måde som under eksempel c ovenfor,

bortset fra, at renteindtægtsnedslag beregnes på grundlag af den

skattepligtige indkomst (incl. udenlandsk indkomst).

Dersom den under eksempel d nævnte skatteyder med uforandrede forhold

havde oppebåret løn fra Tyskland i stedet for fra Schweiz, ville

indkomstansættelsen være at foretage således

Selvangiven indkomst................................... 6.300 kr. + indtægt i Tyskland 4.030 DM - fradrag for dobbelt husførelse, husleje ................. 900 DM ----------- I alt:............................... 3.130 DM ----------- 3.130 DM a 205,37 = ................ 6.428 kr. - yderligere skønsmæssigt fradrag for merudgifter til kost m.v. i 91 dage...................... 910 kr. 5.518 kr. ----------------------------- I alt:................................................. 11.818 kr. - betalt tysk sygeforsikring 150 DM ................... 308 kr. ----------- I alt ................................................. 11.510 kr. + lønmodtagerfradrag, der da den tyske indtægt indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ikke kan fratrækkes ved siden af de særlige fradrag for dobbelt husførelse.............. 400 kr. ----------- Skattepligtig indkomst................................. 11.910 kr. ----------- Ved skatteberegningen vil skatterne blive udregnet som (11.910 - 5.518) ---------------- af skatten af 11.910 kr. 11.910

Eksempel f. (Exemption med progressionsforbehold (gl. metode)) .

En ugift person, der er vedvarende skattepligtig hertil i hele 1977

har haft lønindtægt såvel i Danmark som i Frankrig. (Det

forudsættes, at den pågældende ikke er berettiget til

standardfradrag efter den vejledende anvisning om arbejde i

udlandet).

Selvangiven indkomst fremkommer således

Løn fra dansk firma ................................... 4.000 kr. Sygeunderstøttelse..................................... 3.000 kr. ----------- I alt ................................................. 7.000 kr. LØnmodtagerfradrag (20% af 4.000 kr.)............................ 800 kr. Indekspræmie.......................... 370 kr. 1.170 kr. ----------------------------- Skattepligtig indkomst................................. 5.830 kr. -----------

Herudover oplyses, at indtægten i Frankrig i danske kr. har andraget

brutto 10.000 kr., skat betalt med 2.000 kr. og betalt fransk

ulykkesforsikring 200 kr.

Den skattepligtige indkomst opgøres således: Selvangiven indkomst................................... 5.830 kr. - ulykkesforsikring betalt i Frankrig ................. 200 kr. ----------- Skattepligtig indkomst................................. 5.630 kr. --------- Fransk nettoindtægt opgøres således: Løn ................................................... 10.000 kr. - resterende lønmodtagerfradrag (2.000 - 800) ......................................... 1.200 kr. ----------- I alt:................................................. 8.800 kr. Skatten beregnes herefter som 5.630 ------ af skatten af 14.430 kr. 14.430

Bemærk: Lønmodtagerfradraget fordeles ikke forholdsmæssigt.

Eksempel g. (Exemption med progressionsforbehold (ny metode)) .

En ugift person, der er fuldt skattepligtig hertil for hele 1977 har

haft lønindtægt i såvel Danmark som Finland. (Som i eksempel f

forudsættes det, at den pågældende ikke er berettiget til

standardfradrag efter den vejledende anvisning om arbejde i

udlandet).

Selvangiven indkomst fremkommer således: Løn fra dansk firma ................................... 4.000 kr. Sygeunderstøttelse..................................... 3.000 kr. ----------- I alt:................................................. 7.000 kr. Lønmodtagerfradrag (20% af 4.000 kr.).................... 800 kr. Indekspræmie.......................... 370 kr. 1.170 kr. ----------------------------- I alt:................................................. 5.830 kr. -----------

Herudover oplyses, at indtægten i Finland i danske kr. har andraget

10.000 kr., skat heraf 2.000 kr. og betalt livsforsikring i

Finland med 200 kr. (danske).

Indkomstansættelsen opgøres herefter således: Selvangiven indkomst................................... 5.830 kr. + indtægt i Finland ................................... 10.000 kr. ----------- I alt:................................................. 15.830 kr. - yderligere lønmodtagerfradrag.................. 1.200 kr. - livsforsikring betalt i Finland .......................... 200 kr. 1.400 kr. ----------------------------- Skattepligtig indkomst................................. 14.430 kr. ----------- Den finske nettoindtægt udregnes således: Løn ................................................... 10.000 kr. - forholdsmæssig del af lønmodtagerfradraget: 20.000 x 10.000 --------------- ....................................... 1.429 kr. 14.000 ----------- I alt:................................................. 8.571 kr. Herefter vil den danske skat blive udregnes som: (14.430 - 8.571) ---------------- af skatten af 14.430. 14.430

Eksempel h. (Credit i forbindelse med exemption med

progressionsforbehold (ny metode)) .

En person, der er fuldt skattepligtig hertil for hele 1978, har haft

lønindtægt fra såvel Danmark som forbundsrepublikken Tyskland,

ligesom har har haft udbytteindtægt fra Tyskland. (De anførte

lønbeløb er forlods reduceret med ligningsmæssige fradrag, jfr. de

foregående eksempler. Udbyttebeløbet er angivet »brutto«, d.v.s.

uden reduktion med indeholdt, tysk udbytteskat)

Den skattepligtige indkomst fremkommer således

Dansk lønindkomst (netto) ............................ 50.000 kr. Tysk lønindkomst (netto).............................. 30.000 kr. Tysk aktieudbytte .................................... 20.000 kr. ----------- Skattepligtig indkomst................................ 100.000 kr. ----------- Skat af 100.000 kr. = X. For så vidt angår tysk lønindtægt beregnes nedslag (exemption) således: 30.000 X x ------- 100.000 For så vidt angår tysk aktieudbytte beregnes nedslag (credit) således: 20.000 X x ------- dog højst et beløb, svarende til, hvad Tyskland efter 100.000

dobbeltbeskatningsoverenskomsten har ubetinget krav på at oppebære,

d.v.s. 15% af 20.000 kr. = 3.000 kr.

NB! - Hvis den ovenfor omtalte lønindkomst havde været undergivet

exemption med progressionsforbehold (gammel metode) - f.eks.,

fordi den var indtjent i Frankrig - ville den skattepligtige

indkomst kun have udgjort 70.000 kr. Dette ville imidlertid ikke

have medført nogen forskel med hensyn til beregningen af de

anførte nedslag, idet den indkomst, hvoraf skatten beregnes, i

relation til såvel credit som exemption også i dette tilfælde

skulle fastsættes til 100.000 kr.

2. Indgåede overenskomster og aftaler

I det følgende nævnes de lande og områder, med hvilke der er indgået

overenskomster eller aftaler til undgåelse af dobbeltbeskatning,

samt nr. og dato og år for skattedepartementets cirkulære

(vejledninger) vedrørende praktiseringen. Endvidere omtales

særlige karakteristika for den enkelte overenskomst/aftale, og der

henvises dels til de artikler i overenskomsterne, som man

erfaringsmæssigt har mest brug for, dels gengives der eller

henvises der til særlige afgørelser m.v.

Anquilla

Omfattes af overenskomsten af 27.3.1950 med England og Nordirland.

Bekg. nr.44 af 13.7.1950 af overenskomst af 27.3.1950

Skattedepartementets cirkulære nr.120 af 11.6.1951 og nr.268 af

16.10.1973, (vejledninger)

Bekg. nr.25 af 13.6.1955 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950 og

skattedepartementets cirkulære nr.101 af 16.6.1955, (om

udvidelsen)

Bekg. nr.41 af 16.9.1959 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950 og

skattedepartementets cirkulære nr.61 af 16.3.1960, (om udvidelsen)

Bekg. nr.57 af 6.12.1961 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950

Bekg. nr.6 af 25.2.1964 om udvidelse af overenskomst af 27.3.1950

Bekg. nr.8 af 2.2.1966 om Trinidad og Tobagos opsigelse af

overenskomst

Bekg. nr.6 af 24.1.1967 om ændring af overenskomst af 27.3.1950 og

skattedepartementets cirkulære nr.219 af 18.10.1967

Bekg. nr.49 af 21.5.1968 om udvidelse til Færøerne af

overenskomstændring

Bekg. nr.76 af 22.8.1969 om ændring af overenskomst af 27.3.1950

Bekg. nr.102 af 6.11.1969 om Malaysias opsigelse af overenskomst, for

så vidt angår Malaya og Nordborneo

Bekg. nr.60 af 9.7.1971 om udvidelse af overenskomst (bekg. nr.76 af

22.8.1969) til også at gælde Færøerne

Bekg. nr.80 af 1.10.1973 - suppl. protokol af 8.2.1973 - aktieudbytte

Bekg. nr.38 af 6.5.1976 (udvidelse til Færøerne af suppl.prot. af

8.2.1973).

Antiqua, se under Anquilla.

Argentina,

Bekg. nr.53 af 1.12.1949 - skibs- og luftfart.

Australien.

Bekg. nr. 33 af 22.3.1982 af overenskomst af 1.4.1981.

Skattedepartementets cirkulære af 4.1.1983 (vejledning).

Overenskomsten, der har OECD's modelkonvention som udgangspunkt, og

som i Danmark finder anvendelse fra 1. januar 1982, omfatter ikke

formueskatten. Overenskomsten er fra og med det australske

skatteår 1985/86, der begynder 1.juli 1985, udvidet til også at

omfatte terriroriet Christmas Island.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, men er der tale om indkomst,

som »kun kan« beskattes i Australien, anvender Danmark som

bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 23).

Barbados, se under Anquilla.

Belgien.

Bekg. nr.5 af 20.1.1971 af overenskomst af 16.10.1969

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.166 af 27.juni 1972.

Overenskomsten trådte i kraft den 31.12.1970 og omfatter såvel

indkomst- som formueskat. Dobbeltbeskatning undgås ved

creditmetoden eller ved exemption med progressionsforbehold (ny

metode).

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk. 1985-30.

Brasilien.

Bekg. nr.125 af 20.12.1974

Overenskomst af 27.8.1974 - indkomst

Skattedepartementets cirkulære nr.148 af 5.5.1975 (vejledningen).

Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af

overenskomsten til staternes kontinentalsokkel).

Overenskomsten, der har virkning fra den 1.januar 1975, er en

exemptionsoverenskomst. Dog gives credit vedr. renter og

royalties. Om »excess remittance tax« se vejledningen pkt. 3.

Britisk Honduras (Belize), se under Anquilla.

Britiske Salomonøer, se under Anquilla.

Bulgarien.

Prot. af 24.11.1977 om gensidig skattefritagelse for danske og

bulgarske statsborgere ansat i hjemlandets foretagender,

institutioner eller organisationer. Bekg. nr.34 af 26.4.1978.

Canada.

Bekg. nr.61 af 18.10.1956 samt nr.83 af 26.8.1965 af overenskomst af

30.9.1955 og tillægsoverenskomst af 27.11.1964

Skattedepartementets cirkulærer nr.137 af 20.9.1958 og nr.252 af

8.12.1965 (vejledningen).

Overenskomsten er en creditoverenskomst - art.XIII - omfatter ikke

formueskat.

I artikel 11 i dobbeltbeskatningsaftalen af 30.september 1955 mellem

Danmark og Canada er fastsat, at en professor eller lærer fra det

ene statsområde, der modtager vederlag for undervisning ved et

universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i

det andet statsområde under en midlertidig opholdsperiode af ikke

over to år, skal være fritaget for at svare skat i dette andet

statsområde af sådant vederlag.

I overensstemmelse med en udtalelse fra ligningsdirektoratet har

skattedepartementet meddelt, at der ikke i praksis er udviklet

nogen almindelig regel for hvor langt tidsfravær fra Danmark, der

skal kræves, før ovennævnte regel på ny kan anvendes vedrørende

samme person. Ligningsmyndighederne må foretage en konkret

bedømmelse af, hvorvidt vedkommende ved udrejsen efter det første

ophold her har haft til hensigt at forlade Danmark definitivt. Der

må iøvrigt lægges afgørende vægt på, om opholdet her har den i

art.11 forudsatte midlertidige karakter.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985-30

Cypern.

Bekg. nr.15 af 11.2.1983

Overenskomst af 26.5.1981

Skattedepartementets cirkulære nr.77 af 26.1.1982 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat, og er i vidt

omfang i overensstemmelse med OECD's modelkonvention. Den finder i

Danmark anvendelse fra 1.januar 1980.

Dobbeltbeskatning ophæves efter creditmetoden, men er der tale om

indkomst eller formue, som »kun kan« beskattes i Cypern, anvender

Danmark som bopælsland »ny extemption«-metoden. Uanset at den

cypriotiske skat på renter og udbytter kan være lavere end

henholdsvis 10 og 15 pct., indrømmes der for så vidt angår rente

og udbytte fra Cypern credit i Danmark, som om der i Cypern er

betalt 10 eller 15 pct. af bruttobeløbet (matching credit).

Czekoslovakiet.

Bekg. af 11.7.1983

Overenskomst af 5.5.1982

Skattedepartementets cirkulære nr.8 af 13.1.1983 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat og er i vidt

omfang i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Den har

virkning fra 1.januar 1983 og samtidig er den tidligere aftale af

25.10.1962 om luftfartsindtægter m.v. ophævet.

Dobbeltbeskatning ophæves ved creditmetoden. I de tilfælde, hvor en

indkomst eller formue »kun kan« beskattes i Czekoslovakiet,

ophæves dobbeltbeskatningen, når Danmark er bopælsland ved »ny

exemption« med progressionsforbehold.

D.D.R.

Bekg. nr.95 af 28.10.1981 af overenskomst af 15.12.1980. -

Luftfartsindtægter.

Dominica, se under Anquilla.

E.F. Lov nr.365 af 13.december 1978 om gensidig bistand inden for

området direkte skatter mellem stater, der er medlem af De

europæiske Fællesskaber.

Ved den pågældende lov, der (som lovforslag) er nærmere omtalt i

Skd.medd. nr.47, s.260-62, er gennemført den lovgivning, der er

nødvendig for at opfylde det af Rådet for De Europæiske

Fællesskaber den 19.december 1977 vedtagne direktiv om gensidig

bistand mellem medlemsstaternes myndigheder. (Rådets direktiv er

optrykt som bilag til loven).

Loven er trådt i kraft den 1. januar 1979 og finder anvendelse på

anmodninger om bistand, der er modtaget efter denne dato.

Ved ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr.6 af

2.januar 1981 er statsskattedirektoratet udpeget som den danske

kontaktmyndighed, der kan fremsætte eller modtage anmodning om

bistand i henhold til Rådets direktiv.

Eire, se under Irland.

Den forenede Arabiske Republik, se under Ægypten.

England (og Nordirland).

Bekg. af 12.2.1981. Overenskomst af 11.11.1980. - Indkomst og

kapitalvinding.

Overenskomsten har OECD's modelkonvention som udgangspunkt, men

indeholder modifikationer, se bl.a. art. 28. Overenskomsten finder

i Danmark anvendelse fra og med 1978, men indeholder særlige

overgangsbestemmelser, jfr. navnlig art. 29, stk. 3.

Overenskomsten omfatter ikke formueskatter.

Dobbeltbeskatning ophæves dels efter creditmetoden, dels efter »ny

exemption«-metoden. Danmark giver som bopælsland credit, hvor der

er tale om indkomst, som i henhold til vedkommende artikel »kan«

beskattes i U.K. (art. 22, stk. 2 a) og b)). Er der tale om

indkomst, som »kun kan« beskattes i U.K., anvender Danmark som

bopælsland »ny exemption«-metoden (art. 22, stk. 2 c)).

Fast ejendom - art.6

erhvervsvirksomhed - art. 7

skibs- og luftfart - art. 8

udbytte - art. 10

renter - art. 11

royalties - art. 12

kapitalgevinster - art. 13

frit erhverv - art. 14

løn - art. 15 (183-dages-regel i stk. 2)

bestyrelseshonorarer - art. 16

kunstnere og sportsfolk - art. 17

pensioner og livrenter - art. 18 (vedr. bidrag til pensionsordninger,

se art. 28, stk. 3)

offentlige hverv - art. 19

studerende - art. 20

andre indkomster - art. 21, stk. 1.

Ved redaktionens slutning forelå der endnu ingen vejledning til

overenskomsten.

Med hensyn til overenskomsten af 27.3.1950 henvises til tidligere

udgaver af ligningsvejledningen, afsnit O 2.

I modsætning til overenskomsten af 27.3.1950 indeholder

overenskomsten af 11.11.1980 ikke nogen »professor-regel«.

Vedrørende betalt ydelse til engelsk sygeforsikring (National Health

Insurance) har skattedepartementet udtalt, at ydelsen ikke kan

betragtes som betalt skat, og den kan derfor hverken medtages ved

beregningen af nedslag efter overenskomstens regler eller ved

nedslag i henhold til ligningslovens § 33.

Skattedepartementet har meddelt, at den britiske pensionsordning the

Provencial Insurance Company Pension Fund efter

skattedepartementets opfattelse må anses som svarende til en

pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i Danmark, jf. den

dansk-engelske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1980, artikel 28,

stk.3, skd. nr.73, side 230.

Personer, der ikke er danske statsborgere, er fra 1. januar 1980

fritaget for dansk beskatning af vederlag, som oppebæres for

udførelsen af hverv for den engelske ambassade eller for the

British Council i København. Fritagelsen gives som »fuld

exemption«. (Skd.medd. nr.66, s.251).

En forsker, der havde opnået doktorgrad, ikke anset omfattet af

§ 35, stk. 3), ligesom bestemmelsen om beregning af formueskat i

KL § 39, stk. 2, ikke kommer i betragtning.

Samlivet mellem ægtefællerne i skattemæssig henseende ophører ikke

"automatisk" ved påbegyndelsen af grønlandsopholdet. Hvis

ægtefællen forbliver i Danmark, må spørgsmålet om samlivets

eventuelle ophør afgøres konkret efter samme retningslinier, som

hvis der var tale om (erhvervsmæssigt begrundet) ophold i udlandet

- jfr. afsnit B 1.1 i ligningsvejledningen for 1982.

Endvidere vil skatteyderen ved opgørelsen af sin skattepligtige

indkomst til Danmark fortsat have fradragsret for sådanne

udgifter, som efter almindelige regler kan fradrages af fuldt

skattepligtige personer, f.eks. underholdsbidrag (LL §§ 10 og 11),

løbende ydelser (LL § 14, stk. 2), præmier og indskud af de i PL

§ 50, lsr.1983.62.

Sct. Christopher, Nevis og Anguilla, se under Anquilla.

Seychellerne, overenskomsten er opsagt med virkning fra 1.4.1983, se

bekg. af 23.9.1982.

Sierra Leone, se under Anquilla.

Singapore.

Bekg.nr.66 af 17.8.1970 af overenskomst af 17.3.1969-indkomst

Skattedepartementets vejledning nr.120 af 17.6.1974.

Overenskomsten er opsagt pr. 29.6.1983 med virkning fra 1.1.1984. Ny

overenskomst er under udarbejdelse.

Sovjetunionen.

Ved noteveksling af 21.marts og 10.maj 1960 er der truffet aftale om,

at de i Danmark værende sovjetiske borgere, der er medarbejdere i

sovjetiske foretagender, institutioner og organisationer, fritages

for danske skatter af indtægter, som de oppebærer for tjenester i

de nævnte foretagender m.v.

Bekg.nr.40 af 30.4.1971 - prot. ang. gensidig skattefritagelse for

luftfartsselskaber og deres ansatte.

Spanien.

Bekg.nr.70 af 16.8.1973 af overenskomst af 3.7.1972 - indkomst og

formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.27 af 4.februar 1974.

Overenskomsten gælder fra den 1.januar 1974 - vedrørende

statslønninger og -pensioner dog fra 1. januar 1970.

Overenskomsten løser dobbeltbeskatning enten ved exemption med

progressionsforbehold (ny metode) eller ved creditmetoden.

Skattedepartementet har meddelt socialministeriet, at understøttelse

i henhold til § 23 i lov om offentlig forsorg om hjælp til danske

statsborgere i udlandet omfattes af art.22. Hvis modtageren i

henhold til art.4 har hjemsted i Spanien, har Spanien altså

beskatningsretten til understøttelsen (Skd.medd. nr.32, s.95).

Pension fra Dyrlægernes Pensionskasse til en tidligere statsansat

dyrlæge bosat i Spanien anset for omfattet af art. 18 (om private

pensioner), da pensionskassen er en selvejende institution.

(Skd.medd. nr.47, s.287).

Det samme gælder pension fra Jurist- og Økonomforbundets

pensionskasse til en person, der har været offentlig ansat på

overenskomstvilkår (Skd.medd. nr. 48, s. 34).

Tilsvarende med hensyn til pensioner, udbetalt fra Apotekervæsenets

Pensionsordning. (Skd.medd.nr.76, p.745).

Beskatningsretten til en understøttelse til ikke-pensionssikret

personale i statens tjeneste ydet i medfør af økonomi- og

budgetministeriets cirkulære af 26. januar 1972 og betegnet som

egenunderstøttelse tilkommer derimod Danmark i medfør af art. 19,

stk. 1, (Skd.medd. nr.50, s. 176).

Beskatningsretten til en pension fra KTAS's pensionskasse til en i

Spanien bosat person tilkommer Spanien, idet KTAS efter art. 19,

stk. 2, anses for at være en offentlig selvstyrende institution i

staten, der driver forretningsvirksomhed (skd.medd. nr.66, s.251).

I henhold til artikel 10 og 11 har Spanien begrænset sin skat af

udbytte og rente, som oppebæres fra kilder i Spanien.

De spanske myndigheder har i den anledning udfærdiget blanketter

a) dels til begæring om fritagelse for spansk skat udover de

procenter, som Spanien som kildestat har ret til, og

b) dels til begæring om tilbagebetaling af for meget erlagt

kildeskat.

Der benyttes samme formular til ansøgning vedrørende skat af udbytte

og af rente.

ad a) EE-D-Reduccion (peticion de reduccion), når der begæres

(delvis) fritagelse allerede i forbindelse med udbetaling af

beløbet (skattenedsættelse ved kilden); denne blanket udfyldes i 4

eksemplarer.

ad b) EE-D-Devolucion (peticion devolucion), når der søges om

(delvis) tilbagebetaling af spansk skat, som allerede er

indeholdt. Denne blanket udfyldes i 3 eksemplarer.

Fristen for indgivelse af tilbagebetalingsandragender til det

stedlige spanske Delegacion de Hacienda er fastsat til et år, som

regnes fra følgende datoer

a) For så vidt angår udbytte

fra udløbet af 2-måneders-dagen, efter at nævnte indkomst forfaldt

til betaling, og

b) For så vidt angår rente

fra udløbet af den sidste dag i den første måned, som følger det

kalenderkvartal, hvori nævnte rente forfaldt til betaling.

Indsendelse til dansk skattemyndighed til attestation inden udløbet

af de givne frister er herefter ikke tilstrækkelig.

Blanketterne kan rekvireres hos ansøgerens stedlige

amtsskatteinspektorat, eller, såfremt ansøgeren er hjemmehørende i

Københavns, Frederiksberg eller Gentofte kommune, hos den

pågældende kommunes skattedirektorat. (Skd.medd. nr.53, s.132-33).

Credit indrømmes dersom en her boende person i den skattepligtige

indkomst medregner aktieudbytte fra Spanien, uanset at

udbytteskatten i Spanien ved lov er frafaldet eller nedsat

(såkaldt "matching credit"). Nedslaget i de danske skatter skal

dog aldrig være større end svarende til den skat, som Spanien i

henhold til overenskomsten har krav på - for aktieudbyttets

vedkommende altså 15%. Tilsvarende problemer om credit kan også

forekomme vedrørende renter.

Når der som i overenskomstens art. 19, stk. 1 står, at vederlaget kun

kan beskattes i udbetalerstaten, betyder det, at indkomsten ikke

kan medtages som progressionsindtægt her. (I nyere overenskomster

giver metodebestemmelsen mulighed for progression i disse

tilfælde).

Sri-Lanka

Bekg. af 1.7.1983 af overenskomst af 22.12.1981

Skattedepartementets cirkulære nr.60 af 13.5.1983 (vejledning).

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat og er i vidt

omfang i overensstemmelse med OECD's modelkonvention. Den har i

Danmark virkning fra 1. januar 1980. Den tidligere overenskomst

med Ceylon er fra samme dato ophævet.

Dobbeltbeskatningen ophæves som hovedregel ved creditmetoden, idet

Danmark dog skal indrømme nedslag efter "ny exemption"-metoden,

hvor der er tale om indkomst, som "kun kan" beskattes i Sri-Lanka.

Art.22, stk.5, indeholder endvidere en særregel om "matching

credit".

St. Lucia, se under Anquilla.

St. Vincent, se under Anquilla.

Sverige, se under Norden.

Vedrørende praktisering af den tidligere overenskomst henvises til LV

Dobbeltbeskatning 1983.

Sydafrikanske Union.

Bekg.nr.4 af 17.2.1951 - skibs- og luftfart.

Sydyemen, se under Anquilla. Den dansk-engelske overenskomst af 1950

finder ikke for tiden anvendelse for så vidt angår Sydyemen.

Tanzania.

Bekg.nr. 11 af 7. februar 1977 af overenskomst af 6. maj 1976

Skattedepartementets cirkulære nr.53 af 3. marts 1977 (vejledning).

Overenskomsten trådte i kraft den 31. december 1976 og finder

anvendelse f.s.v. angår indkomst for 1977 og følgende år.

Overenskomsten omfatter såvel indkomst- som formueskat (dog finder

der for tiden ingen formuebeskatning sted i Tanzania).

Dobbeltbeskatning undgås ved creditmetoden (hovedregelen) eller ved

exemption med progressionsforbehold (ny metode). Sidstnævnte

metode gælder i forbindelse med art.8, stk.1, art.13, stk.2,

art.20 og 23. Opmærksomheden henledes på "matching-credit"-metoden

i art.23, stk. 5 og 6.

Bestemmelsen i artikel 14 om eksperthonorar giver bopælsstaten ret

til at beskatte sådanne honorarer, medens kildestaten maksimalt

kan beskatte honorarerne med 20%. Vederlag af denne art er ikke

undergivet begrænset skattepligt i Danmark (som kildeland).

Reglen i artikel 21, stk. 2 åbner mulighed for, at en studerende i et

vist omfang kan tage beskæftigelse i en af staterne uden at der

bliver tale om beskatning i det land, hvor arbejdet udføres.

Stipendiater fra Tanzania kan tillige fritages for beskatning af

stipendier modtaget fra Danmark, jfr. tekstanmærkningerne til de

årlige finanslove. Fritagelse kan kun indrømmes af

skattedepartementet.

Thailand.

Bekg.nr.13 af 24.2.1966 - overenskomst af 14.4.1965 - indkomst og

formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.129 af 6.6.1968.

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold

(gl. metode) - art.23.

Creditmetoden anvendes i forbindelse med skibsfart i international

trafik og royalties (incl. salg af den til grund liggende

rettighed - art.23).

Ved skibsfartindtægt giver Thailand som kildestat afkald på 50 pct.

af sin skat. Om konsekvens heraf ved beskatningen i Danmark, se

vejl. pkt.15.

Trinidad og Tobago.

Bekg.nr.88 af 12.10.1971

Overenskomst af 20.6.1969 - indkomstskat

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.75 af 14.februar 1974.

Overenskomsten er en creditoverenskomst, jfr.art.XX - omfatter ikke

formueskatten.

Tunesien.

Bekg. nr.78 af 29.7.1981 af overenskomst af 5.2.1981. Cirkulære nr.23

af 26.2.1982 (vejledning).

Tuvalu (tidl. Elliceørene), se under Anquilla.

Tyskland. (Forbundsrepublikken)

Bekg.nr.7 af 25.2.1964

Overenskomst af 30.1.1962 - indkomst og formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.174 af 11.8.1965.

Skattedepartementets cirkulære af 26.10.1983 (udvidelse af

overenskomsten til staternes kontinentalsokkel).

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold

(ny metode). Dog credit for så vidt angår aktieudbytte (art.19

(4), sidste pkt.).

I skattedepartementets vejledning fastslås, at i tilfælde, hvor

Danmark har givet afkald på beskatningsretten, må der ikke kræves

dokumentation for beskatning i Tyskland som betingelse for

skattefrihed her i landet.

Beskatningsretten til "Konkursausfallgeld", der ved tyske

virksomheders konkurs udbetales af Bundesanstalt fuer Arbeit til

arbejdstagere som erstatning for tabt løn, tilkommer Tyskland,

hvis arbejdet er udført der, jfr. art. 9. (Skd.medd. nr. 48, s.

21).

ATP er omfattet af art. 16 (dvs. at bopælsstaten har

beskatningsretten), Skd.medd. nr. 56, s. 35.

Arbejdsløshedsunderstøttelse udbetalt af arbejdsløshedsforsikringen i

Tyskland til en i Danmark bosiddende person anses ligeledes for

omfattet af overenskomstens art.16, skd.nr.74, s.401.

Beskatning af godtgørelser efter tyske erstatningslove .

Ifølge art.11 (3) i overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning

mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland skal

beskatningsretten til "pension, livrente og andre periodisk eller

ikke periodisk udgående beløb, der udbetales af en af de

kontraherende stater eller en enkelt stat ("Land"), en kommune, et

kommunalforbund eller en anden offentligretlig juridisk person i

en af staterne som godtgørelse for en skade, der er opstået som

følge af krigshandlinger eller politisk forfølgelse, tilkomme den

stat, hvorfra udbetalingen finder sted". Bestemmelsen vil særlig

finde anvendelse på beløb, der udbetales af Forbundsrepublikken

som erstatning for nationalsocialistisk forfølgelse, og

beskatningsretten til sådanne beløb vil herefter tilkomme

Tyskland. Ifølge art. 19 (4) er Danmark som bopælsland berettiget

til i beskatningsgrundlaget, d.v.s. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst - også at medregne de indkomster, hvortil

Tyskland har beskatningsretten, men Danmark skal i den af den

samlede indkomst beregnede skat indrømme fradrag for den del af

skatten, der forholdsmæssigt falder på de indkomster, med hensyn

til hvilke Tyskland har beskatningsret.

De godtgørelser, som reglen i art. 11 (3) finder anvendelse på, er

især

1) Restitutionsydelser (Wiedergutmachungsleistungen) til ofre for

nationalsocialistisk forfølgelse.

Der blev i 1953 vedtaget en lov om erstatning til ofre for

nationalsocialistisk forfølgelse - Gesetz zur Entschaedigung von

Opfern der nationalsozialistichen Verfolgung

(Bundesentschaedigungsgesetz eller forkortet B.E.G.). Nævnte lov

blev ændret ved lov af 29. juni 1956, men der eksisterer flere

andre forbundslove samt love i de enkelte lande, som beskæftiger

sig med erstatningsproblemet.

Der kan ifølge disse love betales erstatning for

a. Skade på liv, legeme, helbred og for frihedsberøvelse.

b. Skade på ejendom og formue (Schaden an Eigentum und Vermoegen).

c. Skade i forbindelse med udøvelse af erhverv (Schaden im

beruflichen und wirschaftlichen Fortkommen).

De nævnte erstatninger er skattefrie i Forbundsrepublikken, og

erstatningerne anføres at være fastsat under hensyn hertil.

Udover de ydelser, der udbetales i henhold til

forbundserstatningsloven, omfattes også følgende godtgørelser af

særreglen i art. 11 (3), nemlig godtgørelser, der betales i

henhold til lov af 25. juni 1958 om restitution for

nationalsocialistisk uret i krigsofferforsorgen (Gesetz zur

Wiedergutmachung nationalsozialistischen Unrechts in der

Kriegsopferversorgung) og lov af 25. juni 1958 om restitution for

nationalsocialistisk uret i krigsofferforsorgen for

erstatningsberettigede i udlandet (Gesetz zur Wiedergutmachung

nationalsozialistichen Unrechts in der Kriegsopferversorgung fuer

Berechtigte in Ausland).

Ydelserne består i almindelighed af en kapitalerstatning, en

opsummeret renteydelse samt en løbende renteydelse.

2) Ydelser af offentlige midler til krigsinvalider, faldnes

efterladte og med disse ligestillede personer

Erstatning i anledning af krigsskade ydet i henhold til "Gesetz ueber

die Versorgung der Opfer des Krieges" (Bundesversorgungsgesetz -

BVG).

For så vidt det drejer sig om ydelser, der tillægges på grund af

tjenestetiden, finder dog overenskomstens almindelige regler i

art. 10 om ydelser fra det offentlige anvendelse.

Understøttelsen omfatter særligt rente til invalider og efterladte.

Et alment krav på understøttelse har personer, som under

militærtjeneste eller i forbindelse med de for denne særegne

forhold, ved direkte krigsindvirkning, krigsfangenskab eller

internering i udlandet på grund af deres tyske statsborgerskab

eller nationalitet har lidt skade på deres helbred. Er en

understøttelsesberettiget død af følgerne af denne skade, kan

understøttelsen på begæring tillægges de efterladte.

Hvis bestemte forudsætninger er opfyldt, kan der til bestemte formål

i stedet for renten tilstås invaliderne en kapitalaffindelsessum.

Der er tale om ydelser fra den tyske stat, men ordningen

administreres af "Versorgungsamt Flensburg", og beløbene udbetales

kun af praktiske grunde gennem en organisation kaldet

"Kameradschaftshilfe Nordschleswig" i Åbenrå.

3) Ydelser i henhold til byrdeudligningsloven

(Lastenausgleichsgesetz)

Udligningsunderstøttelserne kan bevilges i form af renteydelser,

kapitalaffindelse eller lån, som skal tilbagebetales. Under den

her omhandlede særbestemmelse i dobbeltbeskatningsoverenskomsten

art. 11 (3) falder især følgende ydelser

Hovederstatning (Hauptenschaedigung), krigsskaderenter

(Kriegschadenrenten), underholdshjælp og erstatningsrenter

(Entshcaedigungsrenten), indboerstatning, herunder møbleringshjælp

(Hausrathilfe).

Dansk rets regler og deres anvendelse på de tyske erstatningsydelser.

Der kan, som det fremgår af det foran anførte, blive tale om

udbetaling fra tysk side dels af kapitalbeløb, dels af

livrentebeløb.

Renteydelserne

Den danske skattelovgivning fastsætter indkomstskattepligt for alle

periodiske ydelser og indeholder ikke regler, hvorefter sådanne

ydelser kan fritages for indkomstskattepligt. Livrenter, som har

karakter af en løbende ydelse, er indkomstskattepligtige i henhold

til bestemmelsen i SL § 4 c, og dette må også gælde for

efterbetalte rentebeløb, uanset om disse udbetales samlet. Derimod

er modtageren ikke pligtig til at svare indkomstskat af livrentens

kapitaliserede værdi.

Disse regler finder også anvendelse på de fra Tyskland udbetalte

renteydelser, og beskatning af renteydelser modtaget fra Tyskland

må principielt skulle ske, når retten er endeligt erhvervet ved

den tyske kendelse.

I skattedepartementets cirkulære af 20. juni 1961 om ligningsloven

(til § 7 m) anføres, at erstatninger for skade på og tab af

formuegenstande må behandles efter de almindelige regler, hvilket

også vil medføre skattefrihed, hvor erstatningen ydes for skade på

private indbogenstande.

Da renteydelser er undergivet indkomstskattepligt her i landet, har

man ikke fundet, at der har været grundlag for at søge hjemmel for

skattefrihed for de fra tysk side modtagne renteydelser. Da

Tyskland imidlertid i henhold til overenskomstens regler har

beskatningsretten til disse ydelser, skal ydelserne medregnes ved

beregningen af den skattepligtige indkomst. Men der gives nedslag

med del del af skatten der forholdsmæssigt falder på indkomsten.

Kapitalbeløb

Skattedepartementet har efter omstændighederne fritaget

kapitalerstatninger fra Tyskland - ydet i henhold til de nævnte

erstatningslove - for særlig indkomstbeskatning.

Det vil ved gennemsyn af de tyske kendelser fremgå, hvilke beløb der

udgør kapitalerstatning (Kapitalenschaedigung), og hvilke der

udgør renteydelser.

For at der gives fradrag for omkostninger, f.eks. sagførersalær, må

udgiften dokumenteres, og udgiften må eventuelt fordeles

forholdsmæssigt på engangserstatning og opsummeret renteydelse.

Socialforsikringsydelser

Renteydelser ydet i henhold til tysk lovgivning om

Angestelltenversicherung - lov af 23. februar 1957 og senere - der

ydes igennem Bundesversicherungsanstallt fuer Angestellte i Berlin

for så vidt angår funktionærer og gennem

Landesversicherungsanstallt fuer Angestellte i Luebech for så vidt

angår arbejdere, og som begge er private selskaber, er

skattepligtige her i landet. Da overenskomsten ikke indeholder

særregler om beskatningsretten med hensyn til beløb, der udbetales

i henhold til reglerne om lovpligtig socialforsikring, har Danmark

beskatningsretten som bopælsland, og der ydes ingen lempelse fra

dansk side, lsr. 1974.97 og ØLD af 28.9.1981.

De tyske socialrenter udbetales gennem socialministeriet i henhold

til den dansk-tyske socialforsikringsoverenskomst af 14.august

1953, jfr. bekendtgørelse nr. 44 af 7.oktober 1954. De omhandlede

forsikringer må i skattemæssig henseende betragtes som

pensionsordninger med løbende udbetalinger, men udbetalte

engangsbeløb kan ikke beskattes i henhold til

pensionsbeskatningsloven med en afgift, da loven ikke anses for at

finde anvendelse på ydelser fra udlandet.

Anden fra tysk side ydet "lovpligtig socialforsikring" er ligeledes

fuldt ud skattepligtig her i landet, idet overenskomsten i

modsætning til nyere overenskomster ikke indeholder særregler om

beskatningen af sådanne beløb.

En fra Versorgunganstalt des Bundes und der Laender modtaget Ruhegeld

i forbindelse med tidligere offentlig ansættelse i Tyskland er at

betragte som en offentlig pension omfattet af overenskomstens

art.11 (2) og medtages derfor i den skattepligtige indkomst, men

giver ret til nedslag (exemption) her i landet.

En engangsudbetaling i forbindelse med ophævelse af en tysk

"Angestellten-Rentenversicherung" som erstatning for de i løbet af

10 år indbetalte præmiebeløb kunne ikke anses for

indkomstskattepligtigt her i landet.

En skatteyder, der modtog enkepension fra Tyskland, mente sig

berettiget til 2 personfradrag (nu forhøjet personfradrag).

Påstanden blev afvist, idet bestemmelsen i KL § 37 B (nu § 37,

stk. 5) efter departementets formening kun refererer sig til den

danske forsorgslovgivning, Skd.medd. nr.17, s.108.

Indbetaling til pensionsordning i "Bundesversicherung fuer

Angestellte" er fradragsberettiget indenfor 2.000 kr. grænsen.

Udtalt, at de af arbejdstagere i Tyskland betalte bidrag til

henholdsvis syge-, barsels- og dødsfaldsforsikring og til den

tyske folke-, enke- og invalidepensionsordning er

fradragsberettigede efter pensionsbeskatningslovens § 50. Disse

fradrag skal henføres til den "danske" indkomst.

Bidrag til den tyske arbejdsløshedsforsikring er fradragsberettiget

efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, sammenholdt med

kildeskattelovens § 24, stk. 1, nr. 4 og skal henføres til den

"udenlandske" indkomst. (Skd.medd. nr. 47, s. 287).

Hvis der tilfalder en herboende person en privat livrente fra

Forbundsrepublikken, omfattes dette forhold af art. 11 (1) i

overenskomsten, og i henhold til denne bestemmelse har

bopælsstaten beskatningsretten.

Et herværende aktieselskab, som var sambeskattet med tre tyske

datterselskaber, for hvilke der var medregnet overskud på 508.185

kr. og 5.752 kr. samt et underskud på 411.434 kr. påstod sig ved

skatteberegningen berettiget til et nedslag svarende til den del

af skatterne som forholdsmæssigt faldt på den positive tyske

indtægt på 513.937 kr. Landsskatteretten fandt, at nedslaget kun

skulle indrømmes i forhold til nettoindtægten fra Tyskland.

Kommanditister m.v.

I lsr 1972.3 er refereret en afgørelse med en herboende komplementar

i et tysk kommanditselskab, der foretog varelagernedskrivninger i

den samlede her i landet skattepligtige indkomst og opskrivning i

det følgende år, med et overskud i den tyske virksomhed til følge,

for hvilket der skulle gives exemptionsnedslag ved beskatningen

her i landet.

Denne anvendelse af samspillet mellem underskudsreglerne og

dobbeltbeskatningsreglerne er ikke længere mulig, jfr. § 5 a i

varelagerloven.

Renter, som en tysk kommanditist i et dansk kommanditselskab skulle

betale til en tysk bank for et lån, han havde optaget for at være

i stand til at yde indskuddet i kommanditselskabet, kunne efter

landsskatterettens opfattelse fratrækkes i hans overskudsandel i

det danske selskab, fordi forbindelsen mellem renteudgift og

erhvervsindkomsten i Danmark var tilstrækkeligt dokumenteret.

Der spurgtes, om en dansk kommanditist, der deltager i et tysk

kommanditselskab, i sin danske skattepligtige indkomst kan

fratrække Gewerbesteuer, der er pålignet kommanditselskabet som

sådant i Tyskland.

Skattedepartementet udtalte, at Gewerbesteuer ikke kan sidestilles

med de i ligningslovens § 14, stk. 1, nævnte skatter af næring

eller med driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6 a, men må

anses for en indkomst- og formueskat, der ikke kan fradrages,

Skd.medd. nr.28, s.75.

I lsr.1983.61 er refereret en afgørelse om fortolkningen af begrebet

"fast driftssted" i overenskomstens art.2 (1) 4, jfr. art.4 (1).

Et af en dansk skatteyder i Tyskland oprettet kommanditselskab

havde et kontorlokale til rådighed hos selskabets tyske revisor.

Det var ikke ved skiltning eller på anden vis tilkendegivet, at

kommanditselskabet drev virksomhed på den pågældende adresse, og

der blev ikke modtaget kundebesøg i lokalet. Alt arbejde for

selskabet blev udført af skatteyderen fra hans kontor i Danmark.

Kontorlokalet i Tyskland kunne derfor ikke anses for et i art.2's

forstand fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt

eller delvist udøvedes, og skatteyderen fik følgelig ikke medhold

i, at nogen del af hans indkomst var tysk indkomst.

Der er opnået enighed mellem skattedepartementet og det tyske

finansministerium om, at den dansk-tyske dobbeltbeskatningsaftale

ikke berører de 2 kontraherende staters mulighed for at tage

udligningsskat, når udbytte, der er modtaget fra det andet land,

videre udloddes. (Skd.medd. nr. 47, s. 287-88).

Aktionærer

En dansk aktionær i et tysk selskab blev anset berettiget til dansk

nedslag for 15% betalt tysk udbytteskat af maskerede udlodninger

("Gewinne verdeckt ausgeschuettet") fra selskabet under hensyn

til, at "maskeret udlodning" fra et tysk selskab medfører såvel en

forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved beskatningen

i Tyskland som krav om tysk udbytteskat.

Et i Tyskland bosiddende kapitalanlagegesellschaft, der har udbudt en

»Publikumsfond« (dvs. en del af andelshaverne er fulds

skattepligtige i Tyskland, mens en anden del af andelshaverne er

begrænset skattepligtige i Tyskland) skal behandles som

kapitalselskaber i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts

forstand også med hensyn til tilbagebetaling af dansk udbytteskat,

skd.nr.74, s.400.

Ved ansøgning om tilbagebetaling af tysk "Kapitalvertragsteuer"

i.h.t. art. 12 og 13 forefindes tyske blanketter, hvor

amtsskatteinspektoraterne (skattedir. i København, Frederiksberg

og Gentofte) skal attestere dansk bopæl. Det til de tyske

myndigheder beregnede eksemplar af andragendet skal sendes direkte

til de tyske myndigheder: Bundesamt fuer Finanzen, Koblenzer

Strasse 63-65, 53 - Bonn - Bad Godesberg.

En livrente (Leibrenten), som er indført som »Reallast« (grundbyrde)

for en tysk, fast ejendom i en »Grundbuch« (tingbog i det tyske

tinglysningssystem), anses som en »brugsrettighed til fast

ejendom« som er indført i artikel 3 i den dansk-tyske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 30. januar 1962, hvortil

Tyskland som kildestat har beskatningsretten. Livrenten var

opstået som vederlag ved salg af ejendommen. Skd.nr.73, s.230.

Medarbejdere ved Det tyske Kulturinstitut i København er siden 1.

januar 1972 blevet lønnet fra den tyske Forbundsfinanskasse i

Muenchen, hvorefter beskatningsretten vedrørende de pågældende

lønninger tilfalder Tyskland, jfr. overenskomstens art.10.

Om et tilfælde, hvor tysk indkomst oversteg den samlede her i landet

skattepligtige indkomst, se Skd.medd. nr. 19, s.5.

Bestemmelserne i art. 19 er ikke til hinder for omregning til

helårsindkomst (KL § 35, stk. 3), jfr. lsr. 1981.186.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk.1985.30.

Uganda, se under Anquilla.

Ungarn.

Bekg. nr.131 af 12.11.1979

Overenskomst af 24.10.1978 - indkomst og formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 54 af 17.3.1980.

Overenskomsten gælder fra den 1. januar 1980.

Dobbeltbeskatning løses ved creditmetoden, dog exemption med

progressionsforbehold, ny metode for så vidt angår offentlige

hverv (artikel 19), og enkelte andre tilfælde.

United Kingdom, se under England.

USA.

Bekg.nr. 1 af 11.1.1949

Overenskomst af 6.5.1948 - indkomst

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.232 af 12.9.1949

Bekg.nr. 26 af 24.6.1952 - aftale vedrørende fritagelse for skatter

og afgifter for så vidt angår visse af De Forenede Staters

udgifter til det fælles forsvar.

Overenskomsten af 6.5.1948 omfatter ikke formueskatten, og

dobbeltbeskatning undgås efter creditmetoden, jfr. art.XV.

Uanset, hvad der er fastsat i overenskomsten, kan Danmark som

bopælsland ved skatteansættelsen medregne enhver art af indkomst,

jfr. art. XV (b) -, men der skal indrømmes credit for så vidt

angår indkomst omfattet af overenskomsten, art. III, IX, X (1),

XIII og XIV samt lønindtægt indtjent i De Forenede Stater.

Vedrørende beskatningen af pensionsindtægter fra U.S.A. har

Skattedepartementet i december 1967 udsendt følgende vejledning

A. Offentlige pensioner

For så vidt angår pensioner, der udbetales af den amerikanske stat

eller af en anden amerikansk offentlig myndighed, har U.S.A. i

henhold til overenskomstens artikel 10, stk. 1, beskatningsretten.

Såfremt U.S.A. herefter beskatter en offentlig pension, opstår der

dobbeltbeskatning, som ifølge den forannævnte artikel XV ophæves

ved, at Danmark i de på grundlag af den samlede skattepligtige

indkomst (herunder den amerikanske pension) beregnede skatter,

skal give et nedslag for de skatter, der er erlagt i U.S.A. af den

omhandlede indtægt. Nedslag kan dog højst gives med et beløb, der

svarer til, hvad der af de danske skatter falder på pensionen fra

U.S.A.

B. Social security pensions

Såfremt pensionsindtægten består i "social security" eller anden

offentlig ydelse, der af særlige grunde ikke beskattes i U.S.A.,

vil der ved skatteberegningen her i landet blive givet et nedslag

i de pålignede skatter svarende til forholdet mellem størrelsen af

den udbetalte "social security" og størrelsen af den samlede

indkomst.

Skd. har udtalt, at den hidtidige praksis vedrørende den

skattemæssige behandling af social security fra USA skal fortsætte

også i tilfælde, hvor pensionen beskattes i USA med 15%.

C. Private pensioner

For så vidt angår pensionsindtægter, der hidrører fra et privat

selskab eller lignende, tilkommer beskatningsretten Danmark i

henhold til overenskomstens artikel 10, stk. 2. U.S.A. skal

undlade at beskatte sådan indtægt, men såfremt den pågældende

pensionsmodtager er amerikansk statsborger, beskatter U.S.A. dog

sådanne indtægter, og der vil derfor i disse tilfælde i de danske

skatter blive indrømmet et nedslag, svarende til de amerikanske

skatter, dog højst med et beløb, der svarer til den del af de

danske skatter, der forholdsmæssigt falder på indtægterne fra

U.S.A.

Ad A. og C. Efter amerikansk ret beskattes visse løbende pensioner

således, at modtageren er skattefri af den del af ydelserne, der

forholdsmæssigt svarer til hans eget bidrag til pensionsordningen,

men skattepligtig af den øvrige del. Når modtagerens eget bidrag

er mindre end 3 års pension, gennemføres skattefritagelsen dog

således, at de udbetalte pensionsydelser er helt skattefri, indtil

der i alt er udbetalt et beløb svarende til den pågældendes eget

bidrag, og derefter beskattes senere ydelser fuldt ud.

Så længe pensionen er helt skattefri i U.S.A. efter denne regel,

indrømmes der efter omstændighederne et nedslag i de danske

skatter med så stor en del heraf, som forholdsmæssigt falder på

den for amerikansk beskatning fritagne pension.

Veteranpension behandles på samme måde som ovennævnte "social

security". Tilsvarende gælder også periodiske pensionsydelser fra

"United States of America Railroad Retirement Board".

Pension fra hæren (Retired pay) er omfattet af art.X,stk.1, i

overenskomsten, hvorfor Danmark i hewnhold til art.XV ved

beregningen af skatten giver nedslag for de skatter, der er erlagt

i USA.

En herboende 28 årig amerikaner modtog understøttelse (Educational

allowance) med 298 dollar om måneden fra "Veterans

Administrations" i U.S.A. Da vedkommende dokumenterede, at

understøttelsen var skattefri i U.S.A. efter samme regler som

veteranpension, blev beløbet i overensstemmelse med

Skattedepartementets afgørelse beskattet her ligesom

veteranpension.

Vedrørende beskatning af trainee-indtægter under arbejde i U.S.A.

henvises til lsr. 1958.7.

De af en skatteyder til social security i U.S.A. erlagte ydelser

betragtes som amerikansk skat, hvorfor sådanne ydelser giver ret

til credit, hvis arbejdet er udført i U.S.A.

En amerikansk banks herværende filial indbetaler bidrag til

amerikansk social security for lokalt ansatte amerikanske

statsborgere med bopæl her i landet.

Udtalt,

at bidragene er en fradragsberettiget driftsudgift for den herværende

bankfilial,

at bidragene for medarbejdere er en skat, der ikke kan fradrages ved

deres indkomstopgørelse,

at der skal indeholdes A-skat også af den til bidragene svarende del

af medarbejdernes løn,

at bidragene ikke berettiger til "credit-nedslag", hverken i medfør

af art. XI (1) i den dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst af 6. maj 1948 eller i medfør af

ligningslovens § 33, da lønnen udbetales for arbejde udført her i

landet, samt

at der ikke i pensionsbeskatningsloven er hjemmel til at godkende

individuelle ordninger af den omhandlede karakter. (Skd.medd. nr.

48, s. 21-22).

Fra og med 1973 beskattes social security hos modtageren d.v.s. evt.

hos hustruen.

Den skat, som opkræves i U.S.A. under forkortelsen FICA berettiger

også til credit her, hvis arbejdet er udført i U.S.A.

"Texas school tax" sidestilles med en efter dansk lov

fradragsberettiget ejendomsskat, Skd.medd. nr. 37, s. 131.

Når en her bosat person modtager underholdsbidrag fra sin i U.S.A.

bosatte tidligere ægtefælle til sig selv eller sit barn, indrømmes

nedslag i de her pålignede skatter bevillingsmæssigt ved

henvendelse til skattedepartementets 7. kontor.

Dersom en her bosat person ved salg af aktier i U.S.A. pålignes skat

der, og avancen opgjort efter de danske regler for opgørelse af

særlig indkomst her medfører påligning af særlig indkomstskat, vil

der her blive indrømmet den pågældende nedslag i den særlige eller

almindelige indkomstskat, jfr. LL § 33.

En amerikansk statsborger med bopæl her i landet blev anset

berettiget til nedslag i medfør af LL § 33 for så vidt angår de

skatter, den pågældende i U.S.A. er pålignet af indtægter fra

amerikanske kilder, som Danmark som bopælsland havde

beskatningsretten til i henhold til den mellem Danmark og U.S.A.

indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst, men som U.S.A. også

beskatter, fordi den pågældende er amerikansk statsborger.

Det gælder dog ikke lønindtægt ved arbejde her i landet (art.11). Det

betyder f.eks., at en af arbejdstageren betalt FICA-tax (bidrag

til social security), f.s.v. denne skat har relation til arbejde

her i landet, ikke giver adgang til nedslag (credit) i Danmark. Da

der er tale om en skat, vil FICA-tax heller ikke kunne fradrages i

indkomsten.

En overlæge, der som deltager i udvekslingsprogrammet under

Smith-Mundt-loven havde opholdt sig 6 måneder i U.S.A., som

"senior fellow" ved Harward universitetets hospital, blev anset

for fuldt indkomstskattepligtig af den fra det pågældende hospital

oppebårne indtægt, som ikke kunne anses for et rejselegat.

Endvidere ville der ved indkomstopgørelsen være at indrømme fradrag

for de med den pågældendes egen hen- og tilbagerejse forbundne

udgifter, reduceret med et passende beløb for værdien af hans

personlige eget forbrug.

Endelig ville der ved skatteberegningen være at indrømme den

pågældende nedslag for de i U.S.A. erlagte skatter i

overensstemmelse med bestemmelserne i art. XV i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

I henhold til artikel XI beskattes vederlag for personligt arbejde

eller tjenesteydelser, udøvelse af frie erhverv indbefattet, som

hovedregel i det land, hvori arbejdet udføres. Herfra er der

imidlertid i art. XI (2) (a) og (b) 2 undtagelser

En 90 dages/3.000 dollars regel og en 180 dages regel.

Vedrørende 90 dages/3.000 dollars reglen kan nævnes, at den i en

række tilfælde, hvor man ved forskudsregistreringen efter

"artistreglerne" har udstedt skattekort med 20%-træk ved

slutningen kan medføre, at de pågældende slet ikke har været

skattepligtige her, men der må naturligvis foreligge

dokumentation for at vedkommende er fast bosat i U.S.A., før der

gives afkald på beskatningsretten.

Vedrørende 180 dages reglen, se lsr.1980.204.

Et i U.S.A. hjemmehørende selskab havde fast driftssted i Danmark. De

amerikanske ansatte, der udførte arbejde for det faste driftssted

i Danmark var omfattet af art.XI i den dansk-amerikanske

overenskomst. Herefter tilkom beskatningsretten til de amerikanske

ansattes løn alene Danmark, såfremt de pågældende opholdt sig i

Danmark i mere end 180 dage inden for et kalenderår.

En "professorregel" findes i art.XIV.

Den i art.XIV omtalte 2-års periode regnes fra den pågældendes

ankomst her til landet og ikke fra det tidspunkt, hvor

undervisningen begynder, Skd.medd. nr.5, s.55. Betingelsen om, at

den pågældende skal undervise her, kan anses for opfyldt, selv om

undervisningen alene består i enkeltstående forelæsninger eller

foredrag for andre professorer eller for studerende, og den

pågældnede iøvrigt driver forskning her i landet, Skd.medd. nr.8,

s. 3.

En amerikansk professor, der i et "sabbatår" oppebar halv løn fra sit

amerikanske universitet, og som i denne periode skulle tilknyttes

Københavns universitet, ville, såfremt stillingen her i landet var

forbundet med undervisning og ikke alene bestod i forskning, være

skattefri her også af den amerikanske lønindtægt, idet denne efter

omstændighederne fandtes at kunne sidestilles med det for

undervisningen oppebårne vederlag (Revisorbl. 1968/69 s.20).

Aktieudbytte - art. VI. Beskattes som hovedregel i U.S.A. med 15 pct.

Modtageren er iflg. aftalen berettiget til credit på 15 pct. af

nettoudbyttet (brutto - skat), d.v.s. et nedslag på 12 3/4 pct.,

dog højst den forholdsmæssige andel af de danske skatter, der

falder på det fra U.S.A. beskattede udbytte. Da ligningslovens §

33 gælder ved siden af overenskomsten og hjemler fradrag for -

normalt - de fulde 15 pct. betalt i U.S.A., har brøken 12 3/4 pct.

ingen praktisk betydning.

Amerikanske statsborgere, der er stationeret her i landet i henhold

til den mellem Danmark og U.S.A. under 27.1.1950 afsluttede

overenskomst om gensidig bistand på forsvarets område, er i

henhold til den nævnte overenskomst skattepligtige til den danske

stat efter de for diplomatisk personale gældende regler.

Personer, der i U.S.A. alene beskattes som "non-resident aliens", kan

ikke siges at være beskattet i U.S.A. efter de for derboende

personer gældende regler (KL § 1, nr. 2), jfr. Skd.medd. nr.15, s. 12.

Vedr. inddrivelse af danske skattekrav, se SD-cirk. 1985.30.

U.S.S.R., se under Sovjetunionen.

Vesttyskland, se under Tyskland.

Yemen Folkerepublikken (tidl. Aden), se under Anquilla.

Zambia.

Bekg.nr. 120 af 8.12.1974

Overenskomst af 13.9.1973 - indkomst

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr.240 af 19.11.1974

Overenskomsten omfatter ikke formueskat, og har forsåvidt angår

Danmark virkning fra den 1. januar 1972.

Overenskomsten er en Creditoverenskomst.

Beskatningsretten til vederlag og pensioner udbetalt for varetagelse

af offentlige hverv i den ene stats tjeneste (artikel 19, stk. 1)

er tillagt denne stat med den virkning, at den anden stat -

bopælsstaten - helt skal holde lønnen og pensionen ude fra

opgørelsen af den skattepligtige indkomst (ren exemption).

Creditnedslag for zambiansk udbytteskat gives tillige for den

"underliggende selskabsskat". Da Zambia for tiden ikke opkræver

udbytteskat, gives creditnedslag alene på den underliggende

zambianske selskabsskat (Artikel 23, stk. 2 b).

Overenskomsten indeholder endvidere en bestemmelse om såkaldt

"matching-credit", hvorved Danmark forpligter sig til også at give

creditnedslag for zambiansk skat, der er frafaldet i henhold til

særlige love (Artikel 23, stk. 3).

Zanzibar, se under Tanzania.

Zimbabwe (tidl. Syd-Rhodesia). Overenskomsten er opsagt.

Ægypten.

Bekg.nr. 15 af 15.5.1959 - luftfart.

Østrig

Bekg.nr. 17 af 21.3.1962

Overenskomst af 23.10.1961 - indkomst og formue

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 138 af 7.6.1962

Bekg.nr. 127 af 28.11.1968 - udvidelse til Færøerne

Bekg. nr. 15 af 28.1.1972 - ændringsprotokol af 29.10.1970 til

overenskomsten

Skattedepartementets cirkulære nr. 90 af 25.1.1972 (aftale om

gennemførelse af fritagelsen for den ved kilden fradragne skat af

udbytte og renter)

Skattedepartementets vejledning, cirkulære nr. 137 af 22.6.1972.

Overenskomsten er en exemptionsoverenskomst med progressionsforbehold

(gl. metode). (Dog credit for så vidt angår aktieudbytter, jfr.

nedenfor).

I Skattedepartementets vejledning fastslås, at i tilfælde, hvor

Danmark har givet afkald på beskatningsretten, kan der ikke kræves

dokumentation for østrigsk beskatning som betingelse for

skattefrihed her i landet.

Ifølge ændringen pr. 29.10.1970 kan aktieudbytte medskattes med 10

pct. i kildelandet, hvorefter bopælslandet må indrømme nedslag,

hvilket for Danmarks vedkommende vil sige, at bruttoindkomsten

medregnes i den skattepligtige indkomst, og at der indrømmes

credit-nedslag med de 10 pct. - dog højst forholdsmæssigt fradrag.

Skattedepartementet har meddelt, at de ansatte hos Den Østrigske

Handelsdelegerede i Danmark skatteretligt skal behandles som om de

var ansat i Bundeswirtschaftskammer i Wien. Handelsdelegationen

anses derfor for omfattet af udtrykket "andre offentligretlige

juridiske personer" i art.16, stk. 1, således at lønindtægter som

oppebæres af de ansatte, er fritaget for beskatning i Danmark og i

stedet undergives beskatning i Østrig.

Vedrørende den for studerende gældende 183-dages regel udtalte

Statens Ligningsdirektorat, "at det alene er varigheden af den i

art. 17, stk. 2 anførte lønnede beskæftigelse, der skal tages i

betragtningen ved opgørelsen af de omhandlede 183 dage, hvorimod

varigheden af det samlede ophold her i landet i et kalenderår -

herunder f.eks. ferie eller en ulønnet undervisningsperiode - vil

være uden betydning i denne relation".

Pensioner, der udbetales fra Pensionversicherungsanstalt der

Angestelten er sociale pensioner, som er omfattet af

overenskomstens art.16, nr.1.

I lsr.1983.155 er refereret en afgørelse, der har taget stilling til

spørgsmålet, om prioritetsrenter vedrørende en herboende østrigers

ejendom i Østrig kan holdes uden for den i art.4 nævnte indkomst

af fast ejendom, ved beregningen af det beløb, for hvilket der kan

gives exemption her i landet.

Landsskatteretten afgjorde, at skatteyderens skattepligtige indkomst

her til landet måtte afgøres på grundlag af de her gældende regler

for beregningen af driftsresultatet af fast ejendom, således at

der skulle ske fradrag for prioritetsrenter.

Da driftsresultatet herefter var negativt, forelå der ikke nogen

"indkomst af fast ejendom", der kunne berettige til

exemptionslempelse.

Østtyskland, se under D.D.R.

3. Skematiske oversigter

På de følgende sider gives en oversigt over indholdet af aftaler til

undgåelse af dobbeltbeskatning for hvert af de lande, med hvilke

Danmark har indgået overenskomst.

Oversigterne er udarbejdet ensidigt, således at forstå, at der gives

udtryk for, hvorledes en dansk skatteyders indtægt fra udlandet

skal behandles for at undgå dobbeltbeskatning.

Oversigterne er ikke udtømmende. Der henvises i øvrigt til bogens

forord.

Sidenummeret henviser til den trykte udgave fra skattedepartementet

(DOBBELTbeskatning 1985)

Antillerne side 72 Anquilla side 74 Antiqua side 74 Barbados side 74 Britisk Honduras side 74 Britiske Salomonøer side 74 Dominica side 74 Falklandsøerne side 74 Gambia side 74 Ghana side 74 Gilbert og Ellice øerne side 74 Jamaica side 74 Jomfruøerne (britiske) side 74 Malawi side 74 Mauritius side 74 Montserrat side 74 Nevis side 74 Nigeria side 74 Rhodesia side 74 Sct. Christopher side 74 Seychellerne side 74 Sierra Leone side 74 St. Lucia side 74 St. Vincent side 74 Sydyemen side 74 Uganda side 74 Argentina side 75 Australien side 76 Belgien side 77 Brasilien side 78 Canada side 79 Cypern side 80 Czekoslovakiet side 81 England side 82 Frankrig side 83 Færøerne side 84 Grækenland side 85 Grønland side 86 Holland side 87 Indien side 88 Iran side 89 Irland side 90 Israel side 91 Italien side 92 Japan side 93 Jordan side 94 Jugoslavien side 95 Kenya side 96 Kina side 97 Korea (Syd-) side 98 Kuwait side 99 Libanon side 100 Luxembourg side 101 Malaysia side 102 Malta side 103 New Zealand side 104 Norden side 105 OECD-Model side 106 Pakistan side 107 Philippinerne side 108 Polen side 109 Portugal side 110 Rumænien side 111 Schweiz side 112 Sovjetunionen side 113 Spanien side 114 Sri Lanka side 115 Sydafrikanske Union side 116 Tanzania side 117 Thailand side 118 Trinidad og Tobago side 119 Tunesien side 120 Tyskland side 121 Ungarn side 122 USA side 123 Zambia side 124 Ægypten side 125 Østrig side 126

4. Skemaer vedrørende fritagelse for dansk udbytteskat

Sidenummeret henviser til den trykte udgave fra skattedepartementet

(DOBBELTbeskatning 1985)

U 35 A (Østrig) side 128 U 21 B (Belgien) side 129 U 22 CDN (Canada) side 130 U 31 CH (Schweiz) side 131 U 34 D (Tyskland) side 132 U 36 E (Spanien) side 133 U 25 F (Frankrig) side 134 U 23 GB (Storbritanien) side 135 U 29 I (Italien) side 136 U 27 Irl (Irland) side 137 U 28 IS (Island) side 138 U 30 N (Norge) side 139 U 26 NL (Holland) side 140 U 32 S (Sverige) side 141 U 24 SF (Finland) side 142 U 33 USA (Amerikas forenede stater) side 143 U 20 X side 144 Blank side 145

5. Oversigt over statsskattedirektoratets samling af blanketter vedr. tilbagesøgning af udenlandsk kildeskat på udbytte, renter, royalties m.v. (jan. 1986).

Kildeland Blanketbetegnelse Anvendelsesområde Belgien 276 Div (DK) + Vejledning Udbytte 276 Int (DK) + Vejledning Renter 276 R (DK) + Vejledning Royalties England (United DEN 2 Vejledning Kingdom) DEN 2/INDIVIDUAL/CREDIT Skattegodtgørelse (udbytte) DEN 2/COMPANY/CREDIT Skattegodtgørelse (udbytte) DEN 2/INDIVIDUAL eller W2 (INDIVIDUAL) Renter og royalties m.v. DEN 2/COMPANY eller W2 (COMPANY) Renter og royalties m.v. DEN 4/CREDIT Udbytte til danske moderselskaber Frankrig Udbytte og renter m.v. Holland 92 DEN Udbytte Japan FORM 11 Udbytte, renter og royalties Portugal I - Dn Udbytte, renter og royalties (personer) II - Dn Udbytte, renter og royalties (forhåndsnedsættelse for selskaber) III - Dn Udbytte, renter og royalties (selskaber) Schweiz R 89 Udbytte, renter og royalties Spanien EE-D Devolucion nr. 1-3 Udbytte og renter EE-D Reduccion nr. 1-4 Udbytte og renter (forhåndsnedsættelse) Forbunds- republikken Tyskland Licensindtægter, udbytte og renter USA Form 1001-D Obligationsrenter Form 1001 A-D Royalties og renter bortset fra obligationsrenter Indbetalingsseddel/ Indbetaling af udbytteskat for Deposit slip ikke-nedslagsberettigede udbyttemodtagere Østrig R - D 2 Udbytte og renter

Blanketterne rekvireres gennem amtsskatteinspektoraterne eller

skattedirektoraterne i København, Frederiksberg og Gentofte

kommuner.

6. Oversigt pr. 15. jan. 1986 over danske dobbeltbeskatningsforhandlinger LV5)

Der foregår forhandlinger med følgende lande om indgåelse af en

dobbeltbeskatningsaftale vedr. indkomst (og evt. formue)

Argentina

Bulgarien

Grækenland

Indonesien

Kina

Marokko

Singapore (hidtidig aftale opsagt af Singapore)

Sovjetunionen

Ægypten

I enkelte tilfælde er aftalen færdigforhandlet, men afventer

ratifikation i aftalelandet, noteveksling mv.

Desuden er der indledt forhandling om revision af de gældende aftaler

med følgende lande

Belgien (off. shore protokol)

Canada

England (off. shore protokol)

Frankrig

Færøerne

Holland

Indien

Italien (off. shore protokol)

Nigeria

Norden bl.a. vedr. en evt. forlængelse af overgangsreglerne med

Sverige

Pakistan

Vesttyskland

Endelig bemærkes, at en ny beskatningsaftale mellem Danmark og USA -

til afløsning af 1948-aftalen - længe har været færdigforhandlet,

idet aftalen blev underskrevet af repræsentanter for de to landes

regeringer 23. august 1983. Aftalen afventer godkendelse i det

amerikanske senat.

Kapitel I Anvendelsesområde.

Kapitel II Definitioner

Kapitel III Beskatning af indkomst

Kapitel IV Beskatning af formue.

Kapitel V Metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning

Kapitel VI Særlige bestemmelser

Kapitel VII Slutbestemmelser .

Afsnit DO - Dobbeltbeskatning

1. Overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning

1.1. Skattepligtens omfang Fuldt skattepligtige personer .

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og

fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den

fulde indkomst og formue, hvad enten den hidrører her fra landet

eller fra udlandet, jfr. statsskattelovens § 4 og § 12. Dersom en

given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i udlandet og

også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning.

1.1.2. Begrænset skattepligtige personer .

Personer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, og som

oppebærer indkomst herfra, bliver evt. begrænset skattepligtige

efter KL § 2, jfr. LV afsnit A 2. Beskattes den pågældende

indkomst også i den skattepligtiges bopælsland, vil der også i

disse tilfælde forekomme dobbeltbeskatning.

For at imødegå dobbeltbeskatning er der ved lov nr. 74 af 31.marts

1953 givet regeringen bemyndigelse til at indgå overenskomster med

fremmede lande til undgåelse af dobbeltbeskatning. Der er siden

indgået overenskomster med en række lande, ligesom aftaler er

indgået med Færøerne og Grønland.

1.2. O.E.C.D.'s modelkonvention .

I de senere år har man tilstræbt en vis ensartethed i de indgåede

overenskomster, idet man har søgt overenskomsterne opbygget i

overensstemmelse med principperne i den af O.E.C.D. udarbejdede

modelkonvention.

Modelkonventionen er opbygget efter følgende principper

1. Overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning

1.1. Skattepligtens omfang Fuldt skattepligtige personer

1.2. O.E.C.D.'s modelkonvention

1.3. Opgørelsen af den udenlandske indkomst (og formue) - for en her bosat person.

1.4. Skatteberegningseksempler. Eksempel a. (Creditmetoden)

2. Indgåede overenskomster og aftaler

3. Skematiske oversigter

4. Skemaer vedrørende fritagelse for dansk udbytteskat

5. Oversigt over statsskattedirektoratets samling af blanketter vedr. tilbagesøgning af udenlandsk kildeskat på udbytte, renter, royalties m.v. (jan. 1986).

6. Oversigt pr. 15. jan. 1986 over danske dobbeltbeskatningsforhandlinger