SELSKABSBESKATNING 1985 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT

§ 1, stk.1, nr.5 a (se SA 1.6.1.).

Om investeringsforeningers objektive skattepligt henvises til SC 4.

1.7.2. Fonde .

Foruden foreninger og korporationer nævnes under SSL § 1, stk.1,

nr.6, stiftelser, legater og selvejende institutioner. En sådan

juridisk person betegner sig oftest fond, selvom de andre

betegnelser også kan bruges.

Afgrænsningen af, om en institution er en forening eller en fond, har

betydning for anvendelsen af SSL § 1, stk. 4, idet kun foreninger

med en medlemskreds kan bortse fra indtægter ved leverance til

medlemmerne som skattepligtig indtægt, se Skat 1985.8.219.

Fonde er karakteriseret ved, at en formue er uigenkaldeligt udskilt

fra stifterens formue for at anvendes til et eller flere bestemte

formål. Ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som

sådan, og rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.

Der er dannet et selvstændigt retssubjekt.

Foreninger .

Foreninger er sammenslutninger med en typisk vekslende medlemskreds,

der er stiftet med henblik på varetagelse af et fælles formål. Som

udgangspunkt har deltagerne i fællesskab alle ejerbeføjelser til

foreningsformuen. Foreninger antages ligesom fonde at have

selvstændig retsevne. Medens fonde, stiftet efter 1.januar 1985,

først har selvstændig retsevne, når de er registreret i

fondsregistret, har foreninger retsevne fra stiftelsen.

Hvorvidt en forening kan anses som selvstændig i skattemæssig

henseende afgøres af skattemyndighederne, se afsnit 1.7.1. om den

skattemæssige afgrænsning mellem interessentskaber og foreninger.

Om fondes skattemæssige selvstændighed se nedenfor 1.7.2.1.

En del fonde har tidligere anmodet

statsskattedirektoratet/amtsskatteinspektoratet om

forholdsgodkendelse som selvstændigt skattesubjekt. I forbindelse

med godkendelse af disse har statsskattedirektoratet som

betingelse for fondens skattemæssige selvstændighed stillet en

række betingelser til fond og fundats, se afsnit SA 1.7.2. i

ligningsvejledningen for 1984, samt revisionsmeddelelse 1980-2.

Ved lov nr. 300 af 6.6.1984 om fonde og visse foreninger

(fondsloven) og lov nr.286 af 6.6.1984 om erhvervsdrivende fonde

(erhvervsfondsloven) er der fastsat nærmere regler om fondes

stiftelse, registrering, virke m.v.

1.7.2.1. Registrerede fonde .

Ved lov nr.300 af 6.juni 1984 er der fastsat regler om registrering

af fonde og visse foreninger i fondsregisteret.

Loven gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende

institutioner (fonde) (§ 1, stk. 1) og arbejdsgiverforeninger m.v.

(§ 2, stk. 1).

Loven omfatter ikke

1) fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov, og som er

undergivet tilsyn af staten,

2) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået aftale

til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens forpligtelser i

henhold til lov om social bistand, såfremt fonden ikke varetager

andre opgaver,

3) folkekirkens selvejende institutioner, anerkendte trossamfund og

godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke ud over

sit hovedformål varetager andre opgaver,

4) fonde, der er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,

5) fonde, der i medfør af § 1, stk. 4 og 5, i lov om erhvervsdrivende

fonde ikke er omfattet af nævnte lov, se nedenfor under

erhvervsdrivende fonde,

6) de i § 2, stk. 1, nævnte faglige foreninger, hvis aktiver ikke

overstiger 250.000 kr., samt

7) foreninger af kommuner eller amtskommuner.

I følge lov nr.286 af 6.juni 1984 skal erhvervsdrivende fonde også

registreres i aktieselskabs-registeret.

En fond anses for erhvervsdrivende, hvis den

1) overdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger

tjenesteydelser eller lignende, for hvilke den normalt modtager

vederlag, eller

2) udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom eller

3) har den i aktieselskabslovens § 2, stk. 1 eller 2, anførte

forbindelse med et aktie- eller anpartsselskab eller med en anden

virksomhed af den under nr.1 eller 2 nævnte art.

En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, hvis den virksomhed,

fonden udøver eller har den under nr.3, anførte forbindelse med,

er af begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af

fondens samlede formue. (§ 1, stk. 3).

Loven omfatter iflg. § 1, stk. 4, ikke

1) fonde, der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og som er

undergivet tilsyn af staten,

2) Danmarks Nationalbank, sparekasser, pensionskasser og godkendte

realkreditinstitutter,

3) almennyttige boligselskaber, godkendte uddannelsesinstitutioner og

teknologiske serviceinstitutter, såfremt fonden ikke ud over sit

hovedformål varetager andre opgaver,

4) fonde, med hvilke en kommune eller amtskommune har indgået en

aftale til opfyldelse af kommunens eller amtskommunens

forpligtelser i henhold til lov om social bistand, såfremt fonden

ikke varetager andre opgaver, og

5) fonde, som fondsmyndigheden med industriministerens samtykke helt

eller delvis har undtaget fra loven (fordi de på anden måde er

undergivet offentligt tilsyn og økonomisk kontrol).

Omfattet af fondsloven .

Alle fonde skal registreres i fondsregistret, med mindre de er

positivt undtagne for fondslovene.

Erhvervsdrivende fonde skal tillige registreres i

aktieselskabs-registret, men den civilretlige retsevne er knyttet

til registreringen i fondsregistret.

Undtaget fra fondsloven .

Undtaget fra fondsloven er foruden de i § 1, stk. 2 og 3 nævnte fonde

også fonde, hvis kapital ikke overstiger 50.000 kr., og som enten

er oprettet før 1.januar 1985 eller er stiftet i henhold til

testamente, der er oprettet før 1.januar 1985.

Fonde stiftet før 1.1.85. .

Fonde stiftet før 1.januar 1985, skal i medfør af lov nr.213 af

31.5.1983 være registreret i fondsregistret.

Disse fonde er ikke af fondsregistret blevet underkastet en prøvelse

af, hvorvidt der er tale om selvstændige retssubjekter. De er

registreret i fondsregistret med et registreringsnummer mindre end 11010.

Fonde stiftet efter 1.1.85. .

Fonde stiftet efter den 1.januar 1985, skal for at blive anset som

selvstændige retssubjekter registreres i fondsregistret, jfr.

fondslovens § 5 og erhvervsfondslovens § 6, stk. 1.

Alle fonde, som er registreret i fondsregistret efter den 1.januar

1985 med et registreringsnummer fra og med nr.11.010, er blevet

legalitetsprøvet i fondsregistret.

Alle tvivlsspørgsmål om hvorvidt en fond, uanset

stiftetsestidspunktet, er omfattet af loven og/eller er et

selvstændigt retssubjekt, afgøres af fondsregistret.

2. Begrænset skattepligtige

Iflg. SSL § 2 er udenlandske selskaber og foreninger m.v. af

tilsvarende art, som de i SSL § 1 nævnte danske selskaber og

foreninger m.v. skattepligtige til Danmark, når de har indtægter

her fra landet af en nærmere angiven beskaffenhed, jfr. nedenfor.

Skattepligtens omfang er begrænset til overskud fra disse

indtægter.

Selskaber og foreninger m.v. hjemmehørende i Grønland eller på

Færøerne sidestilles i denne forbindelse med udenlandske selskaber

og foreninger.

2.1. Erhvervsvirksomhed .

Selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, men udøver

et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, eller på anden måde er

berettiget til andel i overskud af en sådan virksomhed, er

skattepligtige her i landet af overskud ved den angivne

erhvervsudøvelse, jfr. SSL § 2, stk.1, nr.1 a.

Fast driftssted .

Ved fastlæggelsen af, hvornår der må antages at foreligge fast

driftssted, lægges der vægt på den præcisering af begrebet, der

har fundet sted i tilknytning til vore

dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Fast driftssted antages herefter altid at foreligge, når virksomheden

drives gennem: filial, kontor, fabrik eller værksted. Det samme

gælder byggevirksomhed her i landet af en vis varighed, som oftest

mindst 12 måneder.

Varetages virksomheden her i landet af en såkaldt kvalificeret agent,

der fra det udenlandske selskab, han repræsenterer, har fuldmagt

til at indgå handler med bindende virkning for virksomheden,

foreligger der fast driftssted her i landet. Det afgørende er,

hvor aftalen sluttes (bliver accepteret).

Varetages virksomheden her i landet af en formidleragent (agent, der

skal have accept hos den i udlandet beliggende virksomhed på de

ordrer, han modtager), foreligger der ikke fast driftssted.

Såfremt der via en filial med lager her i landet sker bindende salg

til aftagere, såvel her i landet som i udlandet, omfatter den

begrænsede skattepligt fortjenesten vedrørende salget både til

Danmark og til udlandet.

Et schweizisk selskab blev anset for at have fast driftssted i

forbindelse med overtagelse af en portefølje af leasingkontrakter

i Danmark, idet hovedfunktionen for selskabet i forbindelse med

erhvervelsen af leasingporteføljen udførtes af et dansk

administrationskontor, der ikke kunne anses alene af udøve en

virksomhed, der var forberedende eller hjælpende karakter, Skat

1985.4.112.

Tilstedeværelsen af en ren indkøbsfilial her i landet er ikke

tilstrækkelig til, at der foreligger fast driftssted.

En frivillig momsregistrering af en udenlandsk virksomhed medfører

ikke i sig selv, at der dermed opstår skattepligt her til landet.

Et i Grønland indregistreret aktieselskab, hvis hele indtægtsgivende

virksomhed var samlet i selskabets københavnske afdeling, blev

anset for begrænset skattepligtigt her til landet.

Et udenlandsk moderselskab, der lejede et kontor hos det danske

datterselskab, hvor koncerndirektørens arbejdspapirer og arkiver

opbevaredes, og hvor al korrespondance fra koncerndirektøren

afsendtes, ansås for at have fast driftssted i Danmark.

Om begrebet fast driftssted i øvrigt, se Erik Møller i R.R. 1963,

s.8. og Skatteorientering 2.3., juli 1985.

Deltagelse i ehvervsvirksomhed .

Et udenlandsk selskab, der indgår en interessentskabskontrakt med et

dansk selskab om opførelse og drift af en virksomhed her i landet,

erhverver fast driftssted ved underskrivelsen af kontrakten,

uanset at der går længere tid, inden den egentlige drift af

virksomheden kommer i gang, Skd.44.29 s.29 - R.R. 1978 SM s.36.

Et internationalt boreselskab, der deltog i efterforskning af olie

ved Grønland, blev ikke anset for skattepligtig her til landet af

den virksomhed, som udøvedes af det kontorhold, der fulgte med

selskabets skib, og som var placeret i København. Kontorholdets

virksomhed bestod i at føre bøger, udarbejde rapporter og indkøbe

udrustning, R.R. 1977 SM s.215.

Andel i overskud .

Det fremgår af skd.cirk. nr.274 af 22.12.1961 til

selskabsskatteloven, at begrebet: andel i overskud skal forstås

som andel i nettooverskud. Bestemmelsen tager først og fremmest

sigte på de tilfælde, hvor et udenlandsk selskab som gengæld for

ydede lån, kapitalindskud af mere varig karakter,

licenstilladelser el.lign., betinger sig en andel i overskuddet i

herværende virksomheder.

Betinger selskabet sig en egentlig rente, procentdel af omsætningen

eller et fast beløb, der skal udredes, hvad enten den danske

virksomhed giver overskud eller underskud, er der ikke tale om en

overskudsandel, og derfor heller ikke tale om skattepligt.

Hvis en virksomhed bortforpagtes mod en fast forpagtningsafgift,

indtræder der heller ikke begrænset skattepligt, lsr. 1972.1, og

Skd.18.166.

De nævnte afgørelser vedrører personer, men da bestemmelsen i SSL §

2, stk.1 a, er enslydende med den for personer gældende

bestemmelse i KL § 2, stk.1 c, gælder det samme for selskaber og

foreninger.

2.2. Fast ejendom .

Ifølge SSL § 2, stk.1 b, er selskaber og foreninger m.v., der har

hjemsted i udlandet, men i deres egenskab af ejer, medejer, brugs-

eller indtægtsnyder oppebærer indtægt (herunder også en fast

forpagtningsafgift) af en her i landet beliggende fast ejendom,

begrænset skattepligtige.

2.3. Udbytteindtægter .

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer

udbytteindtægter fra her i landet hjemmehørende selskaber, er

omfattet af skattepligten her i landet, jfr. SSL § 2, stk.1 c.,

Skattepligten omfatter iflg. SSL § 3, stk.6, også sådanne

udenlandske selskaber og foreninger, som i øvrigt måtte være

undtaget fra skattepligt efter SSL § 3, stk.1.

Skattepligten af disse indtægter er dog begrænset til udbyttebeløb, i

hvilke der efter KL § 65 skal indeholdes udbytteskat. Foruden det

almindelige af generalforsamlingen fastsatte årlige udbytte gælder

dette udbetalinger ved nedsættelse af aktiekapital i selskaber,

som ikke er under likvidation, samt udlodninger foretaget forud

for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Ved bestemmelserne i LL § 16 A, stk. 2, og LOSI § 17, stk. 3, jfr.

bekendtgørelse nr. 524 af 11.10.1984, er der tillagt

amtsskatteinspektoraterne, i København og Frederiksberg

vedkommende skattedirektorat, bemyndigelse til at tillade, at de

nævnte udbetalinger i skattemæssig henseende behandles som ved

aktiesalg til trediemand. Dermed bortfalder pligten til at

indeholde udbytteskat, og såfremt tilladelsen omfatter udenlandske

selskaber og foreninger m.v., bortfalder også skattepligten for

disse.

Ifølge pkt. 3 i skd.cirk. nr.110 af 8.maj 1970 til KL skal der ikke

indeholdes udbytteskat af salgssummer ved afståelse af aktier til

det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, jfr. LL §

16 B, stk. 1. Sådanne salgssummer, der tilfalder udenlandske

selskaber og foreninger m.v., vil derfor normalt ikke være

omfattet af skattepligten efter SSL § 2, stk. 1 c.

Østre Landsret har i en dom af 27.maj 1983 anset en i udlandet boende

hovedaktionær for begrænset skattepligtig af den udbyttemæssige

fordel, han opnåede ved vareleverancer til overpris til det af ham

her i landet beherskede selskab.

Skattepligten af udbytteindtægter anses for opfyldt ved den foretagne

indeholdelse af udbytteskat, og det pågældende udbyttebeløb skal

således ikke indgå i en indkomstopgørelse vedr. andre af

bestemmelsen omfattede skattepligtige indkomster.

I henhold til bestemmelser i mange dobbeltbeskatningsoverenskomster

skal der ske hel eller delvis tilbagebetaling af den indeholdte

udbytteskat.

2.4. Skattegodtgørelse .

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. som i henhold til en med en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomst oppebærer skattegodtgørelse som

nævnt i SSL § 17 A knyttet til de under SA 2.3 omhandlede

udbytteindtægter, skal i henhold til SSL § 2, stk. 1 d, jfr. KL §

65 A svare en skat på 30 pct. heraf

Skattepligten er endeligt opfyldt ved den således erlagte skat.

2.5. Arbejdsindkomst .

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst her

fra landet, der i medfør af KL § 43, stk.2 litra h, skulle

henregnes til A-indkomst, hvis den udbetales til en person, skal i

henhold til SSL § 2, stk. 1 e, jfr. KL § 65 B svare en skat på 30

pct. af den omhandlede bruttoindtægt.

Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet

fri kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles

til rådighed for at udføre arbejdet her i landet.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved skattens indeholdelse.

2.6. Selvangivelsespligten .

Selskaber og foreninger, der er begrænset skattepligtige af indtægter

som omhandlet i SSL § 2, stk.1 a og b, er pligtige at selvangive

disse indtægter, og det udenlandske selskabs eller forenings

herværende befuldmægtigede er medansvarlig for skattens

erlæggelse.

Selvangivelsespligten omfatter ikke her i landet oppebårne

udbytteindtægter, skattegodtgørelser eller arbejdsindkomster, og

disse kan derfor ikke modregnes i et eventuelt skattemæssigt

underskud fra andre skattepligtige erhvervelser her i landet.

3. Skatteundtagne og skattefritagne

SSL § 3, stk.1, opregner en række selskaber, foreninger og

institutioner, som er fuldstændig undtaget fra skattepligten,

eller som er fritaget for beskatning af indkomst fra visse angivne

kilder.

Endvidere indeholder bestemmelsen i stk.2, 3 og 5, regler om

skattefritagelse eller skattenedsættelse for visse foreninger og

fonds, når de opfylder nærmere angivne krav af formålsmæssig

karakter.

3.1. Skatteundtagne .

Bestemmelsens stk.1 omhandler institutioner m.v., der er undtaget fra

skattepligten. Den i loven foretagne opregning er udtømmende og

kan ikke udvides til institutioner, der ligner de i loven nævnte.

Nedenfor er institutionerne rubricerede efter arten og omfanget af

fritagelsen, samt efter tilfælde, hvor der stilles betingelser til

organisationsform eller vedtægter m.v.

Nummerangivelsen svarer til nummereringen i lovbestemmelsen.

3.1.1. Ubetinget, fuldstændig .

Ubetinget og fuldstændig fritaget for skattepligt er

1) Staten og dens institutioner. (Staten og dens institutioner er

dog pligtige at svare kommunal indkomstskat i overensstemmelse med

kommeneskattelovens § 8).

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

3) Anerkendte trossamfund og kirkelige institutioner, oprettet i

tilslutning til disse eller til folkekirken

7) Boligselskabernes Garantifond og Landsbyggefonden for det

almennyttige Byggeri.

8) Danmarks Nationalbank.

10) Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

11) Pensionskasser, der er undergivet tilsyn efter loven om tilsyn

med pensionskasser, eller efter lov om forsikringsvirksomhed.

14) Fonden til midlertidig finansieringsbistand til konjunkturramte

erhvervsvirksomheder.

15) Finansieringsinstituttet for hoteller m.v.

16) Værdipapircentralen.

17) Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

3.1.2. Ubetinget, begrænset .

Ubetinget, men begrænset fritaget for skattepligt er

6) Institutter godkendt i medfør af lov om realkreditinstitutter,

Kreditkassen for Husejere i Kjøbenhavn, Provinsbankernes

Reallånefond, Landsbankernes Reallånefond, Dansk Landbrugs

Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond samt Dansk

Eksportfinansieringsfond.

12) De foreninger, der er afgiftsfri i medfør af lov om

landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m.

Både for kreditinstitutionerne og for auktionsforeningerne gælder

fritagelsen kun indtægt ved den statutmæssige virksomhed, men ikke

indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom

eller ved anden erhvervsmæssig virksomhed.

3.1.3. Betinget, fuldstændig .

Betinget, men fuldstændig fritaget er

4) havne, herunder lufthavne, såfremt de er åbne for offentlig

trafik. Endvidere elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker,

når alle inden for værkets område kan få leverance fra værket. En

vindmøllepark er anset for omfattet af bestemmelsen.

For de nævnte havne og værker er organisationsformen uden betydning

for fritagelsen, men ud over den anførte offentlige adgang og

leveringspligt er det en betingelse, at det er vedtægtsmæssigt

bestemt, at virksomhedernes indtægter både løbende og ved

opløsning kun kan anvendes til havnens, respektive værkets formål

eller til formål til videreførelse af virksomheden.

Der bortses dog fra normal forrentning eller tilbagebetaling af

eventuel indskudskapital. Ministeren for skatter og afgifter kan i

særlige tilfælde dispensere fra kravet om, at begrænsningen for

vedtægtsanvendelsen skal fremgå af vedtægterne, se Skd.cirk.

nr.140 af 8.9.1983.

5) Skoler, hospitaler, sygehuse, statsanerkendte rekonvalescent- og

børnehjem, biblioteker under offentlig tilsyn og museer, der er

åbne for offentligheden. Det er her en betingelse, at virksomheden

drives af en selvejende institution, og at indtægterne kun kan

anvendes til institutionens formål.

7) Boligselskaber, der er godkendt af boligministeriet til at udøve

almennyttig boligvirksomhed. Indtægterne må, bortset fra normal

forrentning af en eventuel indskudskapital iflg. vedtægtsmæssig

bestemmelse kun kunne anvendes til almennyttige boligformål.

11) Pensionskasser, der er fritaget af ministeren for skatter og

afgifter.

13) Visse saneringsselskaber. Det er en betingelse, at indtægterne,

bortset fra normal forrentning af indskudskapital, efter

vedtægterne kun kan anvendes til saneringsformål.

18) Bedriftssundhedstjenester omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 1, 2

eller 6, såfremt de pågældende selskaber eller foreninger alene

driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med

arbejdsmiljølovens regler, og såfremt indtægterne herved ifølge

vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål

med bedriftssundhedstjenester, der er fastsat i de pågældende

regler.

19) Visse byfornyelsesselskaber på tilsvarende betingelser som

saneringsselskaberne.

For de her under 3.1.3. nævnte institutioner gælder fritagelsen alle

erhvervsmæssige indtægter, altså ikke alene fra de kilder, som har

tilknytning til det formål, der begrunder fritagelsen, men også

fra alle andre kilder. (Om ikrafttrædelsesbestemmelser til de i

1983 gennemførte ændringer og udvidelser vedrørende denne gruppe

af skatteundtagne henvises til skd.cirk. nr.140 af 8.9.1983).

3.1.4. Betinget, begrænset .

Betinget og begrænset fritaget er

9) Visse finansieringsinstitutter, der er fritaget af ministeren for

skatter og afgifter. Fritagelsen gælder kun indtægt ved den

statutmæssige virksomhed.

3.1.5. I.h.t. særlig lov .

Bestemmelsen i § 3, stk.1, anses for udtømmende, og institutioner,

der ikke er omtalt, kan ikke fritages for skattepligten, medmindre

hjemmelen til skattefritagelse findes i særlig lov som f.eks. for

Dansk Tipstjeneste A/S i lov om tipning. Om internationale

organisationer henvises til ligningsvejledningen afsnit O 4.

3.2. Skattefritagne .

Ved bestemmelsen i SSL § 3, stk.2 og 3, jfr. bekendtgørelse nr.524 af

11.10.1984, er der tillagt amtsskatteinspektoratet, i København og

Frederiksberg vedkommende skattedirektorat, bemyndigelse til at

fritage visse foreninger for skattepligten, jfr. Skd.cirk. nr.119

af 14.6.1963.

Efter lovbestemmelsen kan fritagelsen eller skattenedsættelsen kun

gives til foreninger, stiftelser, legater m.v., der er

skattepligtige efter SSL § 1, stk.1, nr.6, for så vidt deres

vedtægtsmæssige formål udelukkende er almenvelgørende eller på

anden måde almennyttigt. Det er således en forudsætning, at

eventuel formue ved opløsning af foreninger m.v. skal anvendes til

almennyttige formål.

Det afgørende for, om fritagelse kan gives, er alene det

vedtægtsmæssige formål, mens arten af den erhvervsmæssige

virksomhed er uden betydning for spørgsmålet.

Såfremt en forening er godkendt af statsskattedirektoratet i henhold

til LL § 8 A, må betingelserne for skattefritagelse i henhold til

SSL § 3, stk. 2 og 3, anses for at være opfyldt, se Skat

1985.3.83.

De her nævnte foreninger m.v. er principielt pligtige at indgive en

selvangivelse på normal måde. Skattepligten omfatter alene

indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, se herom nedenfor under

SG. Her skal kun anføres, at skattepligten ikke omfatter renter af

offentlige obligationer, pantebreve m.v. og bankindestående ud

over beløb, der anvendes ved driften af den erhvervsmæssige

virksomhed. Skattefri er tillige aktieudbytter, gaver,

kontingenter, tilskud o.lign.

Årlig fritagelse .

Skattefritagelsen gives for de erhvervsindtægter, som anvendes til de

anførte almenvelgørende eller almennyttige formål. Såfremt

foreningen m.v. har både skattepligtige og skattefrie indtægter,

gives der kun skattefritagelse for de formålsbestemte ydelser, i

det omfang disse overstiger de skattefri indtægter.

Efter SSL § 3, stk.3, kan der tillige gives foreninger m.v.

skattefritagelse for foretagne henlæggelser til senere anvendelse

til de kvalificerende formål, under forudsætning af, at de

henlagte beløb udskilles fra erhvervsvirksomheden, og ikke af

foreningens ledelse kan anvendes i denne, f.eks. hvis de er bundet

på særlige indskudskonti i pengeinstitutter eller i værdipapirer.

En anvendelse i strid med forudsætningen medfører beskatning af

beløbet med tillæg af 25 pct. i det indkomstår, hvor de er

anvendt.

»Stående« fritagelse .

For foreninger, hvis erhvervsmæssige virksomhed og kvalificerende

formål står i nær forbindelse med hinanden, gives skattelempelse

ofte som en fritagelse for at blive medtaget ved

skatteansættelsen.

Dette indebærer, at sådanne foreninger fritages for at udfylde og

indsende den årlige selvangivelse, men fritagelsen må dog normalt

blive gjort betinget af, at et eksemplar af det årlige regnskab

indsendes til det pågældende amtsskatteinspektorat, i København og

Frederiksberg vedkommende skattedirektorat.

Som eksempel på foreninger m.v., der kan falde ind herunder, kan

nævnes stiftelser, der har til formål at tildele friboliger i

stiftelsens ejendom, men som må udleje en del af ejendommen

erhvervsmæssigt for at skaffe midler til drift af friboligerne.

Tilsvarende forhold kan foreligge for kollegier, kristelige

foreninger, sportsforeninger m.v., se SD-cirk. 1984-22.

SSL § 3, stk. 4 .

Fritagelse efter SSL § 3, stk. 4, kan også gives til foreninger, der

ikke ifølge sine vedtægter har almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige formål, men fritagelsesbestemmelsen fortolkes meget

restriktivt, se skd.73.225.

Anden årlig fritagelse .

Iflg. SSL § 3, stk.5, kan der tillige tilstås aktie- og

anpartsselskaber skattefritagelse, når hele aktie- eller

anpartskapitalen ejes af en forening m.v. med almenvelgørende

eller på anden måde almennyttigt formål.

Skattefritagelsen er begrænset til de beløb, som gennem selskabets

udlodning af udbytte til fonden umiddelbart er anvendt til

formålene eller er individualiserede i fonden ved indsættelse af

særskilt giro-, bank- eller sparekassekonti eller anbragt i

værdipapirer m.v. I det omfang, udbyttet ikke umiddelbart er

anvendt til formålet, må det endvidere normalt kræves, at der i

fondens formueregnskab foretages en særskilt regnskabsmæssig

postering af de pågældende midler med angivelse af, at de er

henlagt til formålet. Endelig må disse udskilte midler ikke under

nogen form gennem udlån, pantsætning eller lignende stilles til

rådighed for selskaberne.

De årlige fritagelser ved ligningen .

De årlige skattefritagelser skal så vidt muligt gives som et

ligningsmæssigt fradrag og ikke ved eftergivelse af allerede

pålignet skat.

For at dette kan effektueres lettest muligt, bør ansøgningen om

skattefritagelse medfølge selvangivelsen for det pågældende

skatteår.

Ansøgningen indsendes sammen med selvangivelsen til

ligningsmyndigheden, som videresender sagen til

amtsskatteinspektoratet. Afgørelsen fra amtsskatteinspektoratet (i

København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat) kan

indbringes for statsskattedirektoratet. Der henvises i øvrigt til

statsskattedirektoratets vejledning af 2.2.1982 samt til SD-cirk.

1983-40.

Afsnit SA - Subjektiv skattepligt

Under dette afsnit behandles ikke alene de i SSL § 1, stk.1, nr.1-5

a, nævnte selskaber m.v., der objektivt er fuldt skattepligtige,

jfr. SC., men også foreninger m.v. der ifølge lovens § 1, stk.1,

nr.6, jfr. stk.3 og 4, alene er objektivt skattepligtige af

indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Hvorledes der skelnes

mellem erhvervsindkomst og anden indkomst, er der redegjort for

under SG. Den subjektivt begrænsede skattepligt er der redegjort

for under SA 2.

Fælles for de i SSL § 1, stk.1, omhandlede selskaber, foreninger m.v.

er, at de skal være hjemmehørende her i landet. Fortolkningen af

ordet hjemmehørende giver ikke vanskeligheder vedrørende

indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, da det er en

betingelse for indregistreringen i aktieselskabs-registeret, at

selskabet angiver sit hjemsted her i Danmark. For de øvrige i

bestemmelsen nævnte sammenslutninger m.v. er det derimod af

interesse, hvad der skal forstås ved hjemmehørende, bl.a. for at

afgrænse dem fra de i SSL § 2 omhandlede begrænset skattepligtige

selskaber og foreninger, jfr. SA 2. Ifølge praksis er det

afgørende, at både bestyrelsen, i al fald flertallet af

bestyrelsen, og hovedkontoret befinder sig her i landet.

En investeringsforening, der var oprettet med hjemsted i Godthåb

(Grønland) og postadresse sammesteds, ansås for hjemmehørende i

Danmark, da alle dispositioner af væsentlig betydning for

foreningen, herunder beslutninger om køb af værdipapirer for

investerede midler samt salg af værdipapirerne og kurspleje, blev

truffet i København.

Loven omfatter ifølge SSL § 41 ikke Færøerne og Grønland, hvorfor de

der hjemmehørende selskaber, foreninger m.v. højst kan blive

begrænset skattepligtige i henhold til SSL § 2.

Afgrænsningen mellem de af loven omfattede selvstændige

skattesubjekter på den ene side og sammenslutninger uden

selvstændig skattepligt (interessentskaber (samejer),

kommanditselskaber, partrederier og stille selskaber) på den anden

side omtales under SA 1.7.1.

1. Fuldt skattepligtige

1.1. Aktieselskaber og anpartsselskaber .

SSL § 1, stk.1, nr.1, omfatter de i aktieselskabs-registeret

indregistrerede aktie- og anpartsselskaber. Om betingelser for at

et indregistreret selskab kan beskattes som kooperativ virksomhed,

se nedenfor under SA 1.4. At anpartsselskaber beskattes efter

samme regler som aktieselskaber følger af anpartsselskabslovens §

135, stk.1.

Et gyldigt indregistreret selskab skal beskattes selvstændigt, med

mindre der i henhold til SSL § 31 er tilladt sambeskatning. (Om

sambeskatning se SE 4.). Om tidspunktet for skattepligtens

indtræden henvises til SB.

En række erhverv kan ikke drives af aktie- og anpartsselskaber. Dette

skyldes, at udøvelsen af erhvervet forudsætter en bevilling,

autorisation eller lign., som i henhold til lovbestemmelser uden

for skattelovgivningen kun gives til personer.

Dette gælder virksomhed som fondsbørsveksellerer (jfr. lov om

Københavns Fondsbørs), ejendomshandler og ejendomsmæglere (jfr.

næringsloven, lov om ejendomsmæglere samt industriministeriets

bekendtgørelse nr.237 af 19.maj 1982 om ejendomsmægleres og

ejendomshandleres virksomhed), landinspektør (jfr. lov om

landinspektørvirksomhed), skibs- og varemægler (jfr. lov om

skibsmæglere og varemæglere), dispachør (jfr. lov om dispachører),

translatør og tolk (jfr. lov om translatører og tolke), samt som

bevillingshaver til hyrevognskørsel (jfr. lov om hyrekørsel).

Endvidere er det ved ØLD (UfR 1964, s.264) fastslået, at ej heller

advokatvirksomhed kan drives i selskabsform, idet retsplejelovens

regler om advokaters virksomhed og Det Danske Advokatsamfunds

vedtægter forudsætter, at advokatvirksomhed drives af personer.

Om tilfælde, hvor indtægten ved en i selskabsretlig henseende lovligt

drevet virksomhed skal beskattes ved en personlig

indkomstopgørelse, se SC 1.1.1.

1.2. Aktieselskabslignende selskaber .

Under SSL § 1, stk.1, nr.2, falder selskaber, som uden at kunne

indregistreres som aktie- eller anpartsselskaber, har det til

fælles med dem, at ingen af deltagerne hæfter personligt for

selskabets forpligtelser, og at overskuddet, herunder et eventuelt

likvidationsprovenu, fordeles i forhold til deltagernes indskudte

kapital.

Det sidstnævnte vilkår afskærer disse selskaber fra at regnes for

kooperative foreninger, jfr. SA 1.4., uanset at de ofte fører

betegnelsen A.m.b.A. Ligeledes vil dette vilkår normalt bevirke,

at disse selskaber ikke kan regnes for foreninger, jfr. SA 1.7.1.,

da foreninger i reglen ikke har indskudskapital af betydning og

heller ikke regler om overskudsfordeling.

Under bestemmelsen hører eksempelvis selskaber uden indskudt kapital,

men kun med garantikapital, selskaber med vekslende kapital samt

selskaber med vedtægtsmæssig begrænsning af udbytte og

likvidationsprovenu.

Desuden er certifikatudstedende investeringsforeninger, der udlodder

overskud til medlemmerne, omfattet af den omhandlede bestemmelse,

medmindre mindst et af foreningens medlemmer er personligt

ansvarlig for foreningens forpligtelser; ansvarsforpligtelsen vil

normalt fremgå af foreningens vedtægter. For foreninger med

personligt ansvarligt medlem bestemmes skattepligten efter

bestemmelsen i SSL § 1, stk.1, nr.6, jfr. SA 1.7.1.2.

Se lsr.1984.136, hvor en andelsboligforening ansås for omfattet af

SEL § 1, stk. 1, nr. 6, under hensyn til, at der efter vedtægterne

måtte antages at bestå en personlig hæftelse for andelshaverne.

Investeringsforeninger, der ikke efter deres vedtægter skal foretage

årlig udlodning af indtjente renter og udbytter (akkumulerende

investeringsforeninger), er skattepligtige i henhold til SSL § 1,

stk.1, nr.5 a, jfr. SA 1.6.1.

1.3. Sparekasser .

De i henhold til bank- og sparekasseloven anerkendte sparekasser

beskattes med virkning fra 1.1.1976 efter SSL § 1, stk.1, nr.2 a.

Sparekasserne er selvejende institutioner.

Andelskasser er derimod organiseret som foreninger, der virker inden

for lokalt afgrænsede områder. Andelskasser omfattes af SSL § 1,

stk.1, nr.6.

1.4. Kooperative foreninger .

Dette afsnit omhandler de fælles træk for de af SSL § 1, stk.1, nr.3,

3 a og 4, omfattede kooperative virksomheder (brugsforeninger,

indkøbsforeninger samt produktions- og salgsforeninger).

Kooperative virksomheder er normalt organiseret som foreninger, men

der er dog ikke krav om en bestemt organisationsform. Et

indregistreret aktie- eller anpartsselskab kan beskattes som

kooperativ virksomhed, hvis det opfylder betingelserne som

nedenfor anført om samhandel med aktionærer og om

overskudsfordeling. Det er uden betydning for skattepligten som

kooperativ forening, om medlemmernes hæftelse for foreningens

forpligtelser er begrænset til deres indskud i foreningen, eller

om de tillige hæfter med hele deres øvrige formue. Sædvanligvis

har hvert medlem en stemme på generalforsamlingen eller ved valg

til repræsentantskabet.

Der er 3 nødvendige forudsætninger for at betragte foreningen som en

kooperativ virksomhed

a. Foreningen skal have et kooperativt formål, d.v.s. den skal enten

indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller tjenesteydelser

til medlemmerne, eller den skal bearbejde, forædle eller sælge

medlemmernes produkter. Det er den måde, hvorpå virksomheden

faktisk drives, der er afgørende for bedømmelsen af formålet.

b. Overskuddet skal, bortset fra en normal forrentning af indskudt

kapital, fordeles i forhold til medlemmernes omsætning med

foreningen. Som normal forrentning af indskudt kapital kan ikke

godkendes en højere forrentning end Nationalbankens til enhver tid

fastsatte diskonto. Beregningsgrundlaget behøver ikke at være

omsætningen i det enkelte regnskabsår, men kan være flere års

omsætning. Også et eventuelt likvidationsprovenu skal fordeles i

forhold til omsætningen. Den omsætning, der skal danne grundlag

for overskudsfordelingen, er i almindelighed betalingen for de

faktiske leverancer til eller fra medlemmerne.

c. Foreningen skal hovedsagelig handle med medlemmer.

1.4.1. Brugsforeninger .

Skattepligtige som brugsforeninger efter SSL § 1, stk. 1, nr. 3, er

kooperative foreninger, hvis medlemmer helt eller delvis benytter

foreningernes leverancer til privat forbrug. Det samme gælder

iflg. SSL § 1, stk.2, hovedforeninger, hvoraf brugsforeninger og

indkøbsforeninger (se SA 1.4.2.) er medlemmer, hvis

medlemsforeningernes andelshavere helt eller delvis benytter

hovedforeningernes leverancer til privat forbrug.

Det er uden betydning for skattepligten som hovedforening, om denne

udover kooperative foreninger tillige som medlemmer har

ikke-kooperative foreninger, selskaber, personligt drevne

virksomheder eller enkeltpersoner.

1.4.2. Indkøbsforeninger .

Skattepligtige som indkøbsforeninger efter SSL § 1, stk. 1, nr. 3 a,

er kooperative foreninger, hvis medlemmer udelukkende benytter

leverancer fra foreningen ved udøvelsen af deres bedrift. Man vil

som hovedregel lægge vægt på, om der ud fra virksomhedens

varesortiment eller arten af leverancer er formodning for, at

medlemmerne udelukkende benytter de pågældende leverancer

erhvervsmæssigt.

Det er ikke nogen hindring for beskatning som indkøbsforening, at

foreningen har leverancer til ikke-medlemmer, når bare ikke denne

leverance antager et sådant omfang, at foreningen i skattemæssig

henseende mister sin karakter af kooperativ virksomhed. Hvis

leverancer til ikke-medlemmer overstiger 25% af foreningens

samlede leverancer, og det må anses for overvejende sandsynligt,

at denne tilstand vil være af længere varighed, kan foreningen

ikke længere beskattes som indkøbsforening. Skattepligten må i så

fald bedømmes efter andre bestemmelser i SSL § 1, stk.1, og

hyppigst som omfattet af denne bestemmelses nr.6.

Overstiger leverancerne til ikke-medlemmer ikke den nævnte grænse på

25% af den samlede leverance, er det uden betydning for

beskatningen som indkøbsforening, om ikke-medlemmer benytter deres

indkøb i foreningen helt eller delvis til deres private forbrug.

25%-reglen finder kun anvendelse, hvis leverancerne til

ikke-medlemmer falder ind under indkøbsforeningens sædvanlige

kooperative virksomhed. En indkøbsforening, der som en del af sin

løbende aktivitet havde indledt en virksomhed, der udelukkende tog

sigte på omsætning med andre end medlemmerne, kunne således ikke

længere beskattes som en kooperativ virksomhed, selv om denne

virksomhed udgjorde mindre end 25% af den samlede leverance.

En indkøbsforening ønskede at udvide sit varesortiment med vaske- og

rengøringsmidler, som medlemmerne kunne bruge både i

erhvervsvirksomheden og i den private husholdning. Udvidelsen

ville kun udgøre en ringe del af foreningens omsætning. Beskatning

som indkøbsforening ville herefter ikke kunne opretholdes, da det

ikke kunne udelukkes, at medlemmerne benyttede disse varer privat.

Skattepligtige som indkøbsforeninger er endvidere hovedforeninger,

hvoraf brugsforeninger og indkøbsforeninger er medlemmer, hvis

medlemsforeningernes andelshavere udelukkende anvender leverancer

fra hovedforeningen til udøvelse af deres bedrift. Ligesom for

indkøbsforeningerne vil man for hovedforeningernes vedkommende i

almindelighed lægge vægt på, om virksomhedens varesortiment eller

arten af leverancer må antages at være af en for

medlemsforeningernes andelshavere rent erhvervsmæssig karakter.

Hvor hovedforeningens medlemmer udelukkende er indkøbsforeninger, er

foreningen således klart skattepligtig som indkøbsforening.

Er hovedforeningens medlemmer både brugsforeninger og

indkøbsforeninger, kan den dog anses for skattepligtig som

indkøbsforening, hvis andelshaverne i de medlemsforeninger, der

beskattes som brugsforeninger, udelukkende benytter

hovedforeningens leverancer til udøvelse af deres bedrift. I

modsat fald er foreningen skattepligtig som brugsforening.

Såfremt hovedforeningen udover kooperative foreninger tillige har

ikke-kooperative foreninger som medlemmer, er også disse

foreningers medlemmers brug af hovedforeningens leverancer af

betydning for, om hovedforeningen skal beskattes som

indkøbsforening eller som brugsforening. Hvor selskaber,

personligt drevne virksomheder eller enkeltpersoner tillige er

medlemmer, er det uden betydning, til hvilket formål

hovedforeningens leverancer benyttes af selskabets, den personligt

drevne virksomheds eller enkeltpersonens kunder. Såfremt

virksomhedens indehaver eller det personlige medlem benytter

hovedforeningens leverancer helt eller delvis til privat forbrug,

vil hovedforeningen dog principielt være skattepligtig som

brugsforening.

Det gælder i det hele for indkøbsforeninger, at de må bestå af

medlemmer, som vel har fælles interesse i indkøbsfunktionerne, men

som iøvrigt er økonomisk uafhængige af hinanden.

Hvis medlemskredsen overvejende består af koncernforbundne selskaber

eller søsterselskaber, kan foreningen ikke beskattes som

indkøbsforening, men må beskattes efter SSL § 1, stk. 1, nr. 6.

1.4.3. Produktions- og salgsforeninger .

Skattepligtige efter nr. 4 er kooperative foreninger, som bearbejder,

forædler eller sælger medlemmernes produkter.

Medlemmerne må selv drive en erhvervsvirksomhed, hvis produkter kan

viderebearbejdes eller sælges gennem foreningen. Det er ikke

tilstrækkeligt, at medlemmerne leverer ubearbejdede materialer,

arbejdskraft m.v. til foreningen, for hvis regning og risiko

produktet så fremstilles og sælges. Det er heller ikke

tilstrækkeligt, at medlemmerne indskyder arbejdskraft og kontante

midler, se i øvrigt SF 3.1.

Opkøb af råvarer og færdigvarer skal fortrinsvis ske hos medlemmer,

men en forening kan fortsat beskattes som produktions- og

salgsforening, selv om den i begrænset omfang foretager opkøb hos

ikke-medlemmer. Som råvarer anses samtlige indkøb af produkter til

videre forarbejdning.

Hvis ikke opkøbet af råvarer overstiger 25% af det samlede opkøb, og

der er en overvejende sandsynlighed for, at denne tilstand er af

længere varighed, kan foreningen ikke vedblivende beskattes som

produktions- og salgsforening. Skattepligten må i så fald bedømmes

efter en anden af bestemmelserne i SSL § 1, stk.1, hyppigts efter

bestemmelsens nr.6.

Også for produktions- og salgsforeninger gælder, at medlemmerne vel

har fælles interesse i samarbejdet om at modtage, behandle og

afsætte deres produkter, men at de i øvrigt må være økonomisk

uafhængige af hinanden.

1.5. Gensidige forsikringsforeninger .

De under SSL § 1, stk. 1, nr. 5, nævnte gensidige

forsikringsforeninger er sammenslutninger af forsikringstagere,

hvor medlemmerne hæfter for foreningens forpligtelser i forhold

til de tegnede forsikringssummer, men som desuden overtager

forsikringer uden pligt for forsikringstageren til at deltage i

det gensidige ansvar.

Hvor foreningen ikke tegner forsikringer af sidstnævnte art, hører

den til de foreninger m.v., der er skattepligtige i henhold til

SSL § 1, stk. 1, nr. 6.

1.7. Foreninger m.v., der er skattepligtige for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed .

SSL § 1, stk.1, nr.6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter

sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige

skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af

bestemmelsens nr.1-5 a eller er begrænset skattepligtige i henhold

til lovens § 2 og heller ikke er undtaget fra skattepligten i

henhold til lovens § 3, stk.1.

Foreninger m.v., som ikke driver skattepligtig virksomhed, er ikke

pligtige til at indsende selvangivelse. Ligningsmyndigheden har

dog ret til at afkræve foreningen sådanne oplysninger, som er

nødvendige for at afgøre, om foreningen fortsat er skattefri.

1.7.1. Foreninger og korporationer .

Betegnelsen korporation er i denne forbindelse ensbetydende med

forening.

Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter overfor

sammenslutninger uden selvstændig skattepligt (interessentskaber,

kommanditselskaber, partrederier m.v.), hvor skattepligten i

stedet påhviler hver enkelt deltager, kan være vanskelig at

foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation,

der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation.

Af væsentlig betydning for denne sondring er sammenslutningens

vedtægter og hensigten med dens virksomhed, alt under hensyn til

dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere, men

herudover kan nedennævnte forskelligheder være af betydning for

bedømmelsen, når det huskes, at ingen enkelt af disse kan være

ubetinget afgørende

For interessentskab taler

Den enkelte deltager hæfter personligt (og solidarisk) for

sammenslutningens forpligtelser.

Få deltagere.

Deltagerne er de samme under hele interessentskabets levetid.

Der kræves enstemmighed blandt deltagerne til alle væsentlige

beslutninger.

Optagelse af ny deltager betragtes som stiftelse af nyt

interessentskab.

En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og

stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en

ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen

medfører skifte (formuerealisation).

Sammenslutningen har et rent erhvervsmæssigt formål.

For selvstændig skattepligtig forening taler

Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud (kontingent)

Mange deltagere.

Deltagerkredsen skifter, således at nogle deltagere afløser andre.

Sammenslutningen styres af foreningsorganer, d.v.s.

generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.

Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive

kriterier, evt. er medlemsadgangen helt fri.

En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens

beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes

formue.

Sammenslutningens overordnede formål er af ideel karakter. En

eventuel erhvervsmæssig virksomhed drives til fremme af det

ideelle formål.

Medens det således er den enkelte deltagers udpræget selvstændige

stilling overfor sammenslutningen, der er årsag til, at

interessentskabet ikke kan anses for et selvstændigt skattesubjekt

(forening), er der en anden kategori af sammenslutninger, hvis

manglende skattemæssige selvstændighed skyldes, at selve

sammenslutningen mangler den fornødne fasthed, nemlig den

informelle gruppe.

At skelne mellem på den ene side den informelle gruppe, som er uden

skattemæssig betydning, og på den anden side den skattepligtige

forening er derfor et spørgsmål, om den pågældende sammenslutning

er tilstrækkeligt fast organiseret.

Dette kommer til i ret høj grad at bero på et konkret skøn, da man

som mindstemål for, at der skal foreligge en forening, kun kan

kræve, at en flerhed af personer gennem en vis tid har præsteret

en fælles formålsrettet virksomhed under en fælles ledelse.

Der kan således ikke kræves gængse foreningsorganer (bestyrelse og

generalforsamling) skrevne vedtægter eller årsregnskab. Det er

heller ikke en forudsætning, at det til enhver tid kan

dokumenteres, hvem der er medlemmer, eller nøjagtigt hvor mange

medlemmer der er. Optagelse i foreningsregisteret er ikke

nødvendig.

At publikum eller myndighederne på forskellig måde anerkender

sammenslutningen som sådan, kan være et indicium for, at man bør

betragte den som en selvstændigt skattepligtig forening.

1.7.1.1. Boligkollektiver .

Det forekommer, at en fast ejendom ifølge tinglyst skøde ejes af en

andelsboligforening, men at foreningen ikke kan betragtes som et

selvstændigt skattesubjekt.

Sådanne sammenslutninger, der ofte betegnes boligkollektiver,

beskattes således ikke, men medlemmerne beskattes efter reglerne

for ejendomme ejet i sameje.

Som typisk kendetegn ved boligkollektiverne kan anføres

1) Ejendommen indeholder højst 3 beboelseslejligheder.

2) Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.

3) Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om optagelse af nye

medlemmer, kræver enstemmighed hos medlemmerne.

4) Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejendommens

pantegæld.

5) Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres andel eller

andelsbevis.

Intet enkelt kendetegn kan være afgørende for bedømmelsen af, om der

foreligger en skattepligtig forening eller et sameje

(interessentskab), men ejendommens indretning og medlemsantallet

får kun betydning, hvis det er tvivlsomt, hvorvidt selve

foreningsvedtægterne efter deres indhold opfylder de krav, der må

stilles til en interessentskabskontrakt.

Har boligkollektivet ikke disse typiske kendetegn, kan man ikke uden

videre lægge til grund, at der er tale om en forening, men

spørgsmålet må afgøres konkret.

1.7.1.2. Certifikatudstedende investeringsforeninger - udloddende .

Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, og som ifølge deres vedtægter er forpligtet

til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det

pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente

renter og udbytter efter fradrag af de derpå hvilende

administrationsomkostninger, er omfattet af SSL § 1, stk.1, nr.6,

hvis mindst et medlem er personligt ansvarlig for foreningens

forpligtelser. Ellers falder foreningen ind under SSL § 1, stk.1,

nr.2 (se SA 1.2.).

Indskudsbeviserne, der i reglen betegnes certifikater, skal fremtræde

som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, således at

certifikatets ejer bliver lodtagen i foreningens overskud og

formue i forhold til dets pålydende.

Certifikatudstedende investeringsforeninger, der ikke udlodder renter

og udbytter som ovenfor anført (de akkumulerende

investeringsforeninger), er altid skattepligtige i henhold til SSL

1. Fuldt skattepligtige

1.1. Aktieselskaber og anpartsselskaber

1.2. Aktieselskabslignende selskaber

1.3. Sparekasser

1.4. Kooperative foreninger

1.5. Gensidige forsikringsforeninger

1.7. Foreninger m.v., der er skattepligtige for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed

2. Begrænset skattepligtige

2.1. Erhvervsvirksomhed

2.2. Fast ejendom

2.3. Udbytteindtægter

2.4. Skattegodtgørelse

2.5. Arbejdsindkomst

2.6. Selvangivelsespligten

3. Skatteundtagne og skattefritagne

3.1. Skatteundtagne

3.2. Skattefritagne