PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT

§ 3, stk.1, samt overdragelse mellem registrerede

oplysningspligtige og forsikringsselskaber eller anerkendte

arbejdsløshedskasser er fritaget for oplysningspligt. Det samme

gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, der er

anbragt i en opsparing i pensionsøjemed, når en registreret

oplysningspligtig er part i overdragelsen, jfr. bek. nr.622 af

22.nov. 1984 kap.6, § 2.

Fritagelse for oplysningspligten .

En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24.

september 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af

oplysningspligten i medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af

obligationer. De pågældende obligationer udstedtes den 1. oktober

1981 fra hvilken dato de forrentedes, hvorfor der ikke vil opstå

rentekrav knyttet til obligationerne, idet den første rentekupon

forfaldt 1. april 1982.

Skattedepartementet fandt, at nytegningen er omfattet af

oplysningspligten i SKL § 10A-10B, men efter omstændighederne

fritog man banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den

anførte periode.

3. Oplysningspligt efter opfordring

3.1. Regnskabsmateriale m.v. SKL § 6 .

Enhver skatteyder, som er bogføringspligtig efter bogføringsloven

eller som er pålagt regnskabspligt af ministeren for skatter og

afgifter, skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der

opfylder de i bekendtgørelse nr.461 af 8.september 1976 stillede

mindstekrav til årsregnskabet og til det regnskabsmæssige grundlag

for dette.

Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab,

pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for

såvel tidligere som for det løbende regnskabsår. Samme pligt

påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater

og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende

eller ikke og uanset om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves

indsendt »andre dokumenter, der kan have betydning for

skatteligningen«. Som eksempler på sådanne dokumenter nævner

bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter,

revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således

ikke udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte

grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til

at dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettigede til at forlange

selskabers revisionsprotokol udleveret til gennemsyn. Med hensyn

til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter

omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at

myndighederne forsynes med en bekræftet udskrift af

forhandlingsprotokollen vedrørende punkter af betydning for

skatteligningen, jfr. SKL § 8D.

Udenlandsk regnskabsmaterisle m.v. .

For at præcisere den på flere punkter ikke ganske klare retstilstand

har statsskattedirektoratet udsendt en revisionsmeddelelse

(1985-1) som omhandler: »Fremlæggelse af dokumentation i form af

regnskaber, bilag m.v. for virksomhed i udlandet til brug ved

ligning og skatteberegning.« Revisionsmeddelelsen er omtalt i S.O.

1985.243 samt i RR 1986.3.

»Bilag« .

Ved »bilag« forstås i praksis de dokumenter, hvorefter de enkelte

grundposteringer foretages i selve bogholderiet. De til grund for

håndværksmesterens salgsfakturaer foreliggende opgørelser over

anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende

og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner,

følgesedler eller lignende skulle således indsendes på begæring.

Foreligger udskrifter af EDB-førte bogholderier, bilag,

korrespondance m.v. som mikrofilm, er skatteyderen ifølge

ministeriets bekendtgørelse nr. 65 af 12. februar 1973 om ændring

af bekendtgørelse nr. 226 af 18. juni 1959 om bogføringspligtens

omfang og indhold, pligtig til at stille apparatur til rådighed

for fremfindelse og aflæsning. I sådanne tilfælde må en

undersøgelse af regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet,

jfr. SKL § 6, stk. 3, men ligningsmyndighederne kan dog kræve, at

der vederlagsfrit leveres læsbare aftryk af mikrofilm i det omfang

skattemyndighederne finder det påkrævet.

Krydsrevision .

Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for

»skatteligningen«. Med anvendelsen af ordet »skatteligning« er

tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om, hvorvidt de

skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de oplysninger,

som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale

m.v., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse.

Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget

for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i §

6 således også mulighed for, at ligningsmyndighederne kan indsamle

oplysninger til brug ved kontrol med andre skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om

indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6 og kan afvise at

afgive erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved

gennemgang af indkrævet regnskabsmateriale alene vil blive anvendt

til kontrol af skatteyderens egen skatteansættelse.

Praksis .

I en for Østre Landsret anlagt sag (skd.57.207) havde advokatrådet

for en advokat påstået skatteministeren tilpligtet at anerkende,

at advokaten ikke var pligtig til, som krævet, at indsende sit

bogholderi med bilag, herunder sin rescontro over mellemværender

med klienterne.

Advokaten havde under henvisning til sin tavshedspligt gjort

udlevering af det indkrævede materiale afhængig af, at

skattemyndighederne afgav tilsagn om at det kun ville blive brugt

i forbindelse med hans egen skatteansættelse.

Østre Landsret fandt, at bestemmelsen i SKL § 6, hjemler

skattevæsenet en selvstændig ret til ved gennemsyn af en

erhvervsdrivendes regnskabsmateriale med bilag og eventuelt andre

dokumenter at uddrage de oplysninger, som kan have betydning også

for ligningen af andre skatteydere. Den i retsplejelovens § 170,

stk.1 og 2 forudsatte tavshedspligt for advokater angående det,

som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres

virksomhed, må for så vidt angår advokaters økonomiske

mellemværender med nuværende og tidligere klienter anses fraveget

ved SKL's bestemmelser om oplysningspligt over for skattevæsenet.

Ved dommen af 16.maj 1977 tilpligtedes advokaten herefter at

anerkende, at skattevæsenet får adgang til at gennemgå kontokort

eller lignende for advokatens klienter. Østre Landsret's dom

ankedes til Højesteret.

For Højesteret var parterne enige om, at det under denne sag lægges

til grund, at »kontokort eller lignende« er regnskabsmateriale,

som omfattes af SKL § 6, men advokatrådet forbeholder sig under

senere sager at bestride dette.

Ved HD af 20. januar 1981 fastsloges, at efter de foreliggende

oplysninger må det lægges til grund, at skattemyndighedernes krav

om udlevering og gennemsyn af advokatens regnskabsmateriale er

fremsat med henblik på kontrol af hans egen skatteansættelse, og

kravet har derfor hjemmel i SKL § 6, stk. 1 og 3. Det bemærkes

herved, at advokatrådet ikke under sagen har ønsket at bestride,

at der har foreligget rimelig grund til kravet efter lovens § 6,

stk. 3, samt at der ikke er holdepunkter for at antage, at § 6

skal forstås med den begrænsning, at en erhvervsdrivende, hvis

egne skatteforhold ønskes undersøgt, kun i det omfang, en

oplysningspligt er fastsat i de følgende bestemmelser, er pligtig

at give adgang til regnskabsmateriale m.v., der også vedrører

andre. Det må endvidere lægges til grund - som det også er erkendt

af advokatrådet for Højesteret - at skattemyndighederne, såfremt

der af det lovligt tilvejebragte materiale måtte fremgå

oplysninger vedrørende advokatens klienters skatteforhold, er

berettiget til at anvende disse oplysninger ved kontrol af deres

skatteansættelser. Herefter, og idet det tiltrædes, at den for

advokater gældende tavshedspligt ikke kan føre til en begrænsning

i anvendelsen af de omhandlede lovbestemmelser, findes der ikke at

være grundlag for at tage nogen del af advokatrådets påstand til

følge, og dommen vil derfor være at stadfæste.

En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede

regningskørsel for sine medlemmer, var efter handelsministeriets

udtalelse, som bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens §

1, stk.1, litra a, nr.6, pligtig til at lade afregning af kunders

kontokørsel hos medlemmerne indgå i sit bogholderi.

Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger skulle opbevares.

Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er pligtig

at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende

myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk.1. (Skd.

49.115).

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at

forlange udarbejdet særlige oversigter m.v. som ikke er krævet i

anden lovgivning, men alene hjemmel til at indkræve foreliggende

materiale.

Også regnskabet for det løbende år .

Ligningsmyndighederne har således mulighed for ved en gennemgang af

en skatteyders regnskab for det afsluttede år at se, om de deri

opførte statusposter: debitorer, kreditorer og varelager, passer

med regnskabet for det løbende år.

»Ingen tidsbegrænsning bagud« .

Regnskabs- og bogføringspligtige skatteydere er ifølge SKL,

bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen pligtige til at

opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende

regnskabsår. F.s.v. angår konkursboer har industriministeriet

udtalt, at der ikke er hjemmel til at undtage disse fra

opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven. Uanset denne

begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve indsendt

det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold.

Ifølge SD-cirk. nr.1979-10 kan opbevaringspligten for

kontantsalgsbilag efter ansøgning til ligningsrådet indskrænkes

til 1 år efter udgangen af det pågældende regnskabsår.

Regnskabsmaterialet hos trediemand .

Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal han, selv om han har

tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til de

skattelignende myndigheder, som i så fald skal drage omsorg for,

at materialet efter afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende

trediemand, SKL § 6, stk.1.

Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe sagens behandling

gør det påkrævet, og skatteyderens begrundede ønske om adgang til

bøger og bilag bør så vidt muligt imødekommes af

skattemyndighederne.

Regnskab til andre myndigheder, f.eks. momsregnskabet .

I medfør af SKL § 6, stk. 2, skal »enhver erhvervsdrivende, som til

brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab på

begæring af ligningsmyndighederne indsende regnskabet til disse«.

Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige

regnskabshæfter, som skal føres af momsregistrerede virksomheder,

der ikke fører momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men

bestemmelsen er udformet generelt med henblik på andre former for

»specialregnskaber«.

Gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet .

Ifølge SKL § 6, stk. 3, er enhver erhvervsdrivende, der fører

regnskab, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig

eller ej, pligtig at give de skattelignende myndigheder adgang til

på stedet at gennemgå hans regnskabsmateriale med bilag tilligemed

andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen og

foretage opgørelse af kassebeholdninger m.v., når der er rimelig

grund dertil.

Udtrykket »når der er rimelig grund dertil«, der er indsat i SKL § 6,

stk. 3 og 4, ved lov nr.205 af 3.juni 1967, har givet anledning

til drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne

anføre en rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal

foretages et kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i

særlige tilfælde finde sted uanmeldt. En brancheundersøgelse kan

ikke i sig selv betragtes som rimelig grund.

Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet .

SKL § 6, stk.4, hjemler ligningsmyndighederne ret til på stedet at

foretage opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige

aktiver. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af

ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks.

ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre

næringsdrivende med et mere enkelt regnskabssystem kan det være af

betydning, at ligningsmyndighederne ved besøg hos den

erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en

skatteyders formueforfatning og hans bedrifts omfang og udbytte,

såfremt ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om

indkomst og formue må ansættes skønsmæssigt.

Undersøgelse kan aftales .

De lokale ligningsmyndigheder, kan træffe aftale med en skatteyder

om, at en undersøgelse af hans regnskabsmateriale m.v. foretages

på forretningsstedet eller på bopælen.

Under forudsætning af at både beføjelserne efter KL § 86

(arbejdsgiverkontrollen) og SKL § 6 (ligningskontrollen) er

henlagt til skatteforvaltningen, kan arbejdsgiverkontrol og

ligningskontrol gennemføres ved samme kontrolbesøg. Samtidig

lignings- og arbejdsgiverkontrol skal som hovedregel baseres på en

aftale med skatteyderen om, at kontrolbesøget md hjemmel i SKL §

6, stk. 3, og KL § 86, stk. 1, omfatter både arbejdsgiverkontrol

og ligningskontrol.

Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn .

Der er ikke i medfør af bestemmelserne i SKL § 6, stk.5 af ministeren

for skatter og afgifter fastsat nærmere regler vedrørende

praktiseringen af § 6, stk.1-4, eller truffet aftale med

justitsministeren om regler for politiets bistand ved

gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk.3 og 4.

Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier, jfr. bilag

til betænkning over forslag til SKL, lovforslag nr.21, Folketinget

1966/67 (2. samling).

a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn

træffes af: Statsskattedirektoratet eller amtsskatteinspektøren (i

København og Frederiksberg af skattedirektoraterne). De samme

organer træffer bestemmelse om, hvorvidt politiet i en given

situation skal tilkaldes for at yde bistand.

b. Uanmeldte besøg vil blive en undtagelse. Der skal noget særligt

til, for at man ikke på forhånd træffer aftale med den

erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af

regnskabsmateriale m.v. på stedet.

c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet

skal være med fra besøgets start. Det må forudsættes at man på

forhånd har viden om, at adgang vil blive nægtet.

d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jfr.

pkt.a), der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet

afgør, om opgaven er gennemførlig og på hvilken måde den skal

løses.

e. Politiets medvirken vil kun blive krævet, når betingelserne herfor

klart er til stede.

Såfremt den pågældende skatteyder afviser krav om udlevering til

gennemsyn af materiale, der ikke kan betegnes som

regnskabsmateriale, må denne del af kontrollen opgives på det

foreliggende, og skattevæsenet (jfr. pkt.a) må være henvist til at

overveje, om sagen skal tages op som en overtrædelse af

skattekontrollovens afsnit III.

f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og

indenfor normal forretningstid.

g. Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være

forsynet med fornøden legitimation.

Såfremt politiets bistand skønnes nødvendig ved et uanmeldt eftersyn

efter SKL § 6, stk. 3 og 4, jfr. stk. 5, antages det, at der skal

indhentes retskendelse, og henvendelse skal forinden rettes til

statsskattedirektoratets 2. kontrolkontor (retssagsafdelingen).

Dette gælder dog ikke, hvis formålet med undersøgelsen derved ville

forspildes, såfremt kendelsen skulle afventes, som f.eks. i

tilfælde, hvor eftersynet er led i en krydsrevision, jfr.

betænkning af den 28. februar 1973 til lov om ændring af SKL

(Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743).

Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der

forligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om

ransagning.

Ransagning .

Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i

henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om

ransagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for

overtrædelse af straffebestemmelserne i SKL eller straffelovens § 289. Begæring om politiets bistand til undersøgelsen, herunder i

form af ransagning, fremsættes af skattemyndighederne i medfør af

SKL § 22.

Den straffeprocessuelle ransagning adskiller sig på følgende punkter

fra den undersøgelse, som foretages i medfør af SKL § 6, stk. 3 og

4, af skattemyndighederne med assistance fra politiet

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig

assistance, der går udover bistand til overvindelse af fysiske

hindringer for undersøgelsen.

c) Ransagning kan også foretages på skatteyderens private bopæl.

d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af SKL

afsnit III, eventuelt straffelovens § 289.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger

særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville

forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skatemæssige

undersøgelse er ved SD-cirk. nr. 1984-44 forsøgsvis delegeret til

amtsskatteinspektoraterne samt Frederiksberg og Københavns

kommuners skattedirektorater.

3.2. Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning .

Efter SKL § 8C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til

at give skattemyndighederne oplysning om den omsætning,

vedkommende har haft med andre erhvervsdrivende, og om arbejder,

vedkommende har udført for eller ladet udføre hos andre

erhvervsdrivende.

Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle

skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne

erhvervsdrivende forudsætter oplysningspligten et pålæg fra

ligningsrådet. Bestemmelsen kan ikke anvendes generelt, men kun

lejlighedsvis over for enkelte erhvervsdrivende eller enkelte

brancher. Bestemmelsen kan ikke anvendes i tilfælde, hvor køberes

navne almindeligvis ikke opnoteres, som f.eks. ved torvehandel.

3.2.1 Kredsen af oplysningspligtige .

Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere

og auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs-

og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter

også organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som

den, hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages,

at SKL § 8C ligesom SKL § 8D kan anvendes over for

pengeinstitutter i det omfang, de ønskede oplysninger ikke kan

indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters

oplysningspligt.

3.2.2 Hvilke oplysninger? .

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet,

omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for

omsætningen eller arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes

vederlaget er erlagt. Denne opregning antages at være udtømmende.

SKL § 8C giver således ikke mulighed for at afkræve en

bilforhandler original eller genpart af en købekontrakt, eller til

at afkræve en advokat oplysning om, hvilke ejendomsmæglere, der

har medvirket ved de af advokaten ordnede ejendomshandler, og

hvilke mæglersalærer, der er udbetalt.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med

oplysning om mellemværendets størrelse ved begyndelsen og

slutningen af perioden. SKL § 8C omfatter også kontant salg.

Den omsætning, der kræves oplyst, behøver ikke at vedrøre erhvervet,

men kan også vedrøre privatforbruget.

3.2.3 Oplysningernes tilgængelighed .

Efter praksis omfatter oplysningspligten alle foreliggende

oplysninger, uanset det besvær, fremfindelsen medfører. Denne

praksis støttes på en HD, UfR 1960.332, hvorved et slagteri blev

pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning med

slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt

var fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte

en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis

bogføring skete ved EDB-system, der gjorde det særdeles

bekosteligt for selskabet at meddele enkeltstående oplysninger,

var pligtigt at meddele de skattelignende myndigheder oplysninger

om dets omsætning med en navngiven erhvervsdrivende.

I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at

fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages

hensyn hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger

skal afgives.

3.3. Offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber m.v. .

SKL § 8D pålægger en nærmere opregnet kreds en oplysningspligt, der

strækker sig ud over oplysningspligten i lovens øvrige

bestemmelser, idet pligten omfatter alle oplysninger, der kan

tjene skattemyndighederne til vejledning ved udførelsen af deres

hverv.

Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver

skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne

personer.

3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige .

Oplysningspligtige efter SKL § 8D er offentlige myndigheder,

bestyrelser for selskaber som nævnt i SSL § 1, nr.1, 2 og 2a,

kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier,

foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige

interessenter hver for sig er omfattet af oplysningspligten.

Undtaget fra oplysningspligten i SKL § 8D er Danmarks Statistik.

De i industriministeriets bek. nr. 81 af 27.april 1985 om

aktieselskabsregistrets takster for aktie- og anpartsselskaber

foreskrevne regler om gebyrer for registrets oplysninger og

dokumenter finder også anvendelse for så vidt angår oplysninger,

som skattemyndighederne indfordrer i medfør af SKL § 8D.

Pengeinstitutter .

Med hjemmel i SKL § 8D kan der indkræves oplysning om

pengeinstitutters mellemværender med kunder, i det omfang de

ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige

bestemmeler om pengeinstitutters oplysningpligt.

SKL § 8A (se herom P 3.4) indeholder ifølge skattedepartementets

opfattelse ingen begrænsninger i oplysningspligten efter § 8D. Der

kan således under henvisning til SKL § 8D indkræves oplysninger om

køb og salg af værdipapirer.

Erhvervsdrivende selskaber m.v., foreninger, stiftelser, legater

og andre institutioner .

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning -

oplysninger af samme art som de i SKL § 8C nævnte - kan disse

oplysninger ifølge SKL § 8D, 2.punktum, ikke kræves i videre

omfang end hjemlet i § 8C (se P 3.2). Erhvervsdrivende er således

på dette område underlagt samme oplysningspligt, uanset i hvilken

form virksomheden drives.

3.3.2 Oplysninger om ikke navngivne skattepligtige .

Oplysningspligten i SKL § 8D gælder, kun efter ligningsrådets

bestemmelse når der er tale om ikke navngivne skattepligtige. I

praksis afgives oplysningerne imidlertid ofte frivilligt, uden

ligningsrådsvedtagelse.

Oplysninger hvert år i visse tilfælde .

I medfør af SKL § 8D er der i en række tilfælde indhentet

oplysninger, alene vedrørende et enkelt indkomstår.

Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er

indkrævet også for fremtiden, således at der på samme måde som ved

oplysningspligt uden opfordring indsendes oplysninger hvert år.

Disse tilfælde er for tiden

1) Sygesikringen er pålagt at meddele oplysning om de i et kalenderår

indtjente honorarer (eller dele heraf) m.v., der af sygesikringen

udredes til eller refunderes alment praktiserende læger,

speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, optikere,

speciallaboratorier, bandagister, apotekere.

2) Domstolene er pålagt at indsende oplysning om honorarer udbetalt

til nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i

boligretterne.

3) Statens Jordlovsudvalg er pålagt at indsende oplysning om tilskud,

der ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.

4) Kommunerne er pålagt at indsende oplysning om diæter, der

udbetales til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

5) Direktoratet for markedsordningerne er pålagt at indsende

oplysning om udbetalinger i medfør af markedsordninger -

markfrøstøtte m.v.

6) Statens uddannelsesstøtte tilsender skattemyndighederne

oplysninger om udbetalte stipendier og om gæld og renter.

7) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning tilsender

skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet

til husmænd i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer

i tidligere givne oplysninger.

8) Sikringsstyrelsen tilsender oplysning om modtagere af visse

udenlandske pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt

dansk folkepension.

9) Praktiserende lægers organisation tilsender oplysning om udbetalte

understøttelser til pensionerede læger m.fl.

10) Støttekomiteer, der etableres i forbindelse med

arbejdsnedlæggelser og lign. skal indsende oplysning om

udbetalinger til strejkende m.fl.

11) Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt fra og med indkomståret

1981 at indsende oplysning om udbetalte mobilitetsfremmende

ydelser til arbejdssøgende.

12) Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at indsende oplysning

om beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af

lokalforeninger i DLG.

13) Dyrlægernes Understøttelsesforening sender oplysning om

udbetaling af understøttelse til pensionerede dyrlæger.

14) Danmarks Radio tilsender skattemyndighederne oplysning om

udbetalinger af honorarer for kunstnerisk medvirken til visse

selskaber, foreninger, orkestre, grupper, ensembler og festivals.

Oplysningssedlen kan i et vist omfang anvendes ved afgivelse af

oplysninger efter SKL § 8D.

3.3.3. Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds- og hemmeligholdelsespligt .

Når offentlige myndigheder foreslås pålagt oplysningspligt efter SKL

§ 5 .

Efter investeringsfondslovens § 5, stk. 1, skal der efter

henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret på spærret konto

i et pengeinstitut indsættes et beløb lig den foretagne

henlæggelse. For regnskabspligtige m.v. skal indskuddet på spærret

konto kun andrage 70 pct. af henlæggelsen. Ligningskommissionen (i

København og på Frederiksberg skattedirektoratet) kan, når særlige

omstændigheder taler derfor, godkende for sent foretagne indskud,

se L 5.7.3.1.

4.1.2 Selskabsskat .

Se ligningsvejledningen for selskaber afsnit SH 1.2.

4.2. Tvangsbøder .

1) I medfør af SKL § 4 kan ligningskommissionen pålægge daglige bøder

(tvangsbøder) til fremtvingelse af behørig selvangivelse og

årsregnskab. Ligningskommissionens afgørelse kan ændres af

ligningsrådet. Også indgivelse af selskabers selvangivelse og de

i SSL § 29, stk. 1, nævnte meddelelser kan af ligningskommissionen

fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, jfr. SSL § 28, stk. 3, (jfr.

§ 8D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om

hemmeligholdelsespligt. SKL § 8D gælder på trods af den

almindelige tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte,

men kan ikke uden lovhjemmel fortrænge en særlig

hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder ifølge

særskilt bestemmelse.

Det er således antaget, at postloven § 9a hindrer, at der kan

indkræves oplysninger om navn og adresse på indehavere af en

postboks.

Særlig hjemmel for tilsidesættelse af en hemmeligholdelsespligt

findes for postgirokontoret i SKL § 11A, hvor det bestemmes, at

postgirokontoret er underkastet samme oplysningspligt som

offentlige myndigheder og pengeinstitutter.

Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter i

straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.

Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af

oplysninger .

SKL § 8D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger

mellem skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske,

hvad enten der er tale om navngivne eller ikke navngivne

skattepligtige.

Udveksling af oplysninger mellem toldvæsen og skattevæsen er særligt

lovfæstet i SKL § 11B og merværdiafgiftssloven § 33, stk.3 og 4.

Oplysning om ejerforhold til aktier .

Hjemmelen for skattemyndighederne til hos et selskab at kræve

oplysning om navn og adresse på personer, selskaber m.v., som har

været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet, samt om

størrelsen af de pågældende aktieposter m.v. eller

stemmerettigheder er fastslået i SKL § 8D, stk.2. Der henvises i

øvrigt til skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984 om beskatning ved

afståelse af aktier m.v.

Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse

indhentede oplysninger til aktionærer i selskabet, hvis de

pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger.

Det er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller

afgivet tilbud om salg af aktierne, alene betinget af at han ikke

er omfattet af § 4, stk.2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier.

3.4. Pengeinstitutters oplysningspligt .

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme

oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.

Ved SKL §§ 8A, 8G, 8H-N og §§ 10A og 10B er der pålagt

pengeinstitutter særlig oplysningspligt vedrørende kunders

forhold. § 8A er omtalt i P 3.4.3, §§ 8H-N, 10A og 10B er omtalt i 2.2.

3.4.1 SKL § 8G, stk. 1 Navngivne .

Hovedbestemmelsen om pengeinstitutters oplysningspligt vedrørende

kunders forhold findes i SKL § 8G. Efter § 8G, stk. 1, 1. pkt.

skal pengeinstitutterne efter anmodning give skattemyndighederne

alle oplysninger om navngivne personers indskud, lån, depoter

eller boks, når det er af væsentlig betydning for skatteligningen.

Samme pligt påhviler andelskasser, bankierer, vekselerer og andre,

der modtager penge og andre værdier til forvaltning eller

erhvervsmæssigt udlåner penge.

§ 8G, stk. 1 anses for udtømmende inden for sit område, d.v.s.

vedrørende indskud, lån, depot og boks. Dette udledes af ØLD, UfR

1962.204 vedrørende Morsø Bank A/S, hvori det fastslås, at hjemlen

for skattemyndighederne til at kræve oplysninger vedrørende et

indestående i bank alene må søges i SKL § 8C, stk. 2 (nu 8G, stk.

1). Pengeinstitutternes oplysningspligt vedrørende

bankindeståender kan således ikke udvides med henvisning til SKL's

øvrige bestemmelser.

Til illustration af, hvilke oplysninger, der bl.a. kan kræves

vedrørende indskud, lån, depot og boks nævner bestemmelsen i stk.

1, 2. pkt.: »Størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede

midler og disses afkastning, om bevægelser på indskuds- eller

lånekonti, herunder oplysninger om trukne og indsatte checks, om

diskonterede veksler samt om sikkerhedsstillelse for lån og

kreditter«.

Værdipapircentralen kan ikke afkræves oplysninger i medfør af SKL §

8G, hvorfor skattemyndigheden henvises til at indhente oplysninger

omfattet af SKL § 8G hos det kontoførende institut, såfremt det er

bekendt. Enkeltoplysninger om obligationskonti vil dog stadig

kunne indhentes hos værdipapircentralen i medfør af SKL § 8D.

Hjemmelen til at kræve oplysninger om indestående på en postgirokonto

og om brug af postvæsenet som betalingsformidler iøvrigt, herunder

betaling ved postanvisninger, findes i SKL § 8G. Bestemmelsen

begrænser imidlertid ikke skattemyndighedernes adgang til under

henvisning til SKL § 8D at kræve andre oplysninger om

postgirokontorets mellemværende med en kontohaver i det omfang, de

ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige

bestemmelser om pengeinstitutters oplysningspligt.

Beføjelsen til at indhente oplysninger efter SKL § 8G, stk. 1, 1. og 2. pkt. tilkommer ligningskommissionen eller højere

skattemyndighed jfr. skd.cirk. nr.96 af 11.juli 1983.

Skattedepartementet har i cirkulære nr.117 af 29.juni 1982 fastsat

regler om tilvejebringelse af oplysninger fra banker og

sparekasser m.fl. I cirkulæret er det bl.a. præciseret, at

oplysninger i videst muligt omfang skal fremskaffes af den

pågældnede skatteyder selv.

Såfremt det skønnes, at skatteyderen ikke er i stand til at

fremskaffe de nødvendige oplysninger, bør man søge at opnå den

pågældendes bemyndigelse til at rette henvendelse til det

pågældende pengeinstitut. Skatteyderen/kontohaverens bemyndigelse

bør gives skriftligt og vedlægges henvendelsen til

pengeinstituttet. Foreligger der efter skattemyndighedens

opfattelse særlige forhold som bevirker, at bemyndigelse ikke kan

eller bør indhentes, kan der rettes henvendelse til

pengeinstituttet. I skrivelsen til pengeinstituttet gøres

opmærksom på, at der foreligger særlige forhold.

Cirkulæret indfører endelig særlige underskriftsregler ved anmodning

om indsendelse af oplysninger efter SKL § 8G, stk. 1, 1. og 2.pkt.

Oplysninger efter SKL § 8G, stk. 1, 1. og 2. pkt. kan kun kræves om

navngivne personer.

Ikke navngivne .

Oplysninger om ikke navngivne personer kan ifølge § 8G, stk. 1, 3.

pkt., kun indhentes efter ligningsrådets vedtagelse, og kun om

indestående og forvaltede midler, disses afkastning samt

oplysninger til identifikation af ejeren. En henvendelse til et

pengeinstitut vedrørende ikke navngivne personer kan følges op af

en henvendelse vedrørende navngivne, når personen ved den første

henvendelse er identificeret.

Forældelse .

SKL § 8G, stk. 1, fastsætter ikke nogen begrænsning i tidsmæssig

henseende for oplysninger, der er mere end 5 år gamle, og

opbevaringspligten efter bogføringslovens § 2 er uden betydning

for oplysningspligten efter SKL § 8G, stk. 1.

Såfremt det pågældende materiale er i behold er pengeinstituttet

forpligtet til at efterkomme en anmodning om oplysninger, der er

mere end 5 år gamle.

3.4.2 SKL § 8G, stk.2 .

Til brug for skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke

navngivne personer kan de skattelignende myndigheder med hjemmel i

SKL § 8G, stk.2, foretage gennemgang på stedet af bankers,

sparekassers, andelskassers, bankierers og vekselereres

regnskabsmateriale. Der er ligesom i § 8G, stk.1, tale om

indsamling af oplysninger, der vedrører de oplysningspligtiges

kunder.

Gennemgangen på stedet forudsætter ligningsrådets vedtagelse og kan

således ikke iværksættes af de lokale skattemyndigheder.

3.4.3 Oplysningspligt vedrørende køb og salg af værdipapirer .

I SKL § 8A er det bestemt, at banker, vekselmæglere m.v. er pligtige

efter skatte- og afgiftsministerens nærmere bestemmelse at meddele

de skattelignende myndigheder oplysninger vedrørende køb og salg

af værdipapirer. Bestemmelsen anvendes ikke for tiden, idet

nærmere bestemmelse ikke er truffet af ministeren for skatter og

afgifter.

På grund af bestemmelsens generelle formulering antages den ikke at

indeholde hjemmel for indkrævning af oplysninger i enkeltstående

tilfælde. Derimod antages oplysninger som nævnt i SKL § 8A at

kunne indkræves under henvisning til SKL § 8D.

3.5. Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier m.v. .

Efter SKL § 10 kan ministeren for skatter og afgifter bestemme, at

der ved indløsning af udbyttekuponer skal iagttages nærmere

legitimationsregler, og de derved fremkomne oplysninger skal

indsendes til skattemyndighederne. Sådan bestemmelse er ikke

truffet, og § 10 har således ikke virkning for tiden.

Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten .

De oplysningspligtige har ikke krav på godtgørelse af de udgifter,

der er forbundet med opfyldelse af oplysningspligten.

I ganske særlige tilfælde, hvor der er udført et meget omfattende

oplysningsarbejde, vil spørgsmålet om dækning af pengeinstituttets

udgifter dog kunne rejses over for statsskattedirektoratet, hvis

afgørelse kan påklages til skattedepartementet, jfr. herved skd.

cirk. nr.117 af 29. juni 1982, pkt. 9.

4. Sanktioner

4.1. Skatteforhøjelse .

4.1.1 Personskat (»Skattekontrollovstillæg«) .

Ifølge SKL § 1, stk.3, og § 2, stk.3 og 4, forhøjes alm.

indkomstskat, formueskat og særlig indkomstskat i mangel af

behørig selvangivelse og i mangel af rettidig selvangivelse med

såkaldt skattekontrollovstillæg.

Forhøjelserne sker efter følgende regler

a) selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, dersom den er

ligningsmyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet

af fristen for rettidig aflevering.

b) kontrollovstillæg pålægges dog ikke for yderligere 1 døgns

forsinkelse

c) 2-9 dages forsinkelse - forhøjelse 2 pct., maks. 2.000 kr.

d) 10 dages eller længere forsinkelse - forhøjelse 5 pct., maks.

2.000 kr.

e) hvor der foreligger ikke-behørig selvangivelse pålægges et

kontrollovstillæg på indtil 5 pct., maks. 2.000 kr. (se dog P

1.3).

Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes

overskridelsen af fristen fra den dag, hvortil udsættelse er

givet.

Forhøjelsen foretages på henholdsvis formueskat, indkomstskat og

særlig indkomstskat, således at maksimeringen gælder for hver af

disse kategorier. Forhøjelse beregnes ikke af kirkeskat,

folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden.

Vedrørende almindelig indkomstskat fremkommer maksimumbegrænsningen

således: Indkomstskat til staten 1.200 kr., til kommunen 600 kr.

og til amtskommunen 200 kr. - ialt 2.000 kr.

Reglerne om kontrollovstillæg finder anvendelse, hvis de

årsregnskaber, der skal vedlægges selvangivelsen, ikke indsendes

rettidigt, eller hvis regnskabet ikke er udarbejdet i

overensstemmelse med bestemmelserne i mindstekravsbekendtgørelsen,

jfr. lsr. 1983.156.

Hvis påligning af tillæg foretages i anledning af ikke-behørig eller

ikke rettidig indgivet selvangivelse, skal der tilsendes

skatteyderen underretning herom.

Bevillingsmæssig fritagelse .

Samtidig skal det oplyses, at ansøgning om bevillingsmæssig

fritagelse for tillægget kan indgives til ligningsmyndigheden. Ved

underretning om ligningsmyndighedens afgørelse skal det oplyses,

at afgørelsen kan påklages til amtsligningsrådet, hvis afgørelse

kan påklages til ligningsrådet. (I Københavns og Frederiksbergs

kommuner påankes ligningsmyndighedens afgørelse direkte til

ligningsrådet).

Klagevejledning .

Bestrides lovligheden af et tillæg, idet det f.eks. påstås, at

selvangivelsen er indgivet rettidigt, og der ikke gives

skatteyderen medhold heri, oplyses skatteyderen om at klage

indgives i sædvanlig instansfølge.

Der henvises i øvrigt til Skd. cirk. nr. 162 af 19. september 1975 om

ændring af SKL.

Undladelse af påligning af skattekontrollovstillæg. Fritagelse og

lempelse .

I medfør af SKL § 4A, stk. 1, har ligningsrådet bemyndiget

ligningskommissioner og amtsligningsråd til under særlige

omstændigheder at undlade påligning af skatteforhøjelser i henhold

til § 1, stk. 3, og § 2, stk. 3 og 4.

Når påligning af skattekontrollovstillæg har fundet sted, kan de

skattelignende myndigheder i medfør af § 4A, stk. 2, helt eller

delvis, fritage for tillægget, når den skattepligtiges forhold

taler herfor.

Delvis fritagelse for tillægget (lempelse) bør gives ved nedsættelse

af den anvendte procentsats.

Ved større skattepligtig indkomst eller formue indebærer en

nedsættelse af kontrollovsprocenten, på grund af lovens

overgrænse på 2.000 kr. ikke nedsættelse af tillægget. I sådant

tilfælde bør kontrollovstillægget fastsættes til et beløb, der

indberettes manuelt. Den indkodede kontrollovsprocent skal så

slettes.

Der henvises i øvrigt til SD-cirk. 1982-7.

Fristen for indskud på spærret konto efter investeringsfondslovens

§§ 10A-10E. Ved § 10A er det pålagt offentlige kasser,

realkreditinstitutioner, værdipapircentralen, aktieselskaber,

banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere og andre, som

indløser rentekuponer vedrørende obligationer, pligt til uden

opfordring at tilsende skattemyndighederne oplysninger herom. De

nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr.621 af 21.nov.

1984 om skattemæssig kontrol med obligationsrenter m.v.

Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer

og uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et

pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et

obligationsudstedende institut eller et realkreditinstitut.

Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser,

forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er

fritaget for indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages

fra andre oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer

anbragt i en opsparing i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at

obligationerne er deponeret eller indskrevet, kan indberetning

undlades, når kuponindløsningen vedrører obligationer tilhørende

udlændinge og en række institutioner nævnt i SSL § 3, stk.1.

Fritagelse for oplysningspligten .

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre

betydning for skattekontrollen, kan ministeren for skatter og

afgifter ifølge SKL § 10C, 2.pkt. fritage for eller lempe

oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige

eller for enkelte grupper af obligationsejere.

KTAS er således indrømmet fritagelse for oplysningspligt efter §§ 10A

og 10B for så vidt angår udbetaling af renter af

abonnementobligationer for perioden fra udstedelsesdagen til

første rentetermin.

2.2.4. Køb og salg af obligationer og rentekuponer .

Efter SKL § 10B, jfr. bekendtgørelse nr.622 af 22.nov. 1984 om

skattemæssig kontrol med overdragelse af obligationer og

rentekuponer påhviler oplysningspligten alle, der erhvervsmæssigt

overdrager obligationer eller rentekuponer, og uanset om der er

tale om danske eller udenlandske rentebærende obligationer.

Oplysningspligten kan pålægges såvel formidleren af sådanne

handler som overdrager eller erhverver.

Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private

handler med obligationer og rentekuponer samt ved formidling af

sådanne handler. Parterne i en privat handel skal ikke af den

grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen

skal indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos

skattemyndighederne (R 171).

Oplysningspligten gælder alene obligationer, herunder

statsgældsbeviser, der er udstedt med rentekuponer. Uden for

ordningen falder overdragelse af ikke-rentebærende obligationer,

og af obligationer, som er udstedt uden rentekuponer.

Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer

er omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg

eller arveudlæg af obligationer. Kun overdragelse til eje, men

ikke til sikkerhed, er omfattet af oplysningspligten.

Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse

til en registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med

henblik på indfrielse, overdragelse mellem registrerede

oplysningspligtige og skattefri institutioner, som er nævnt i SSL

§ 13 er gengivet i SD-cirk. nr. 1983-36 (bødecirkulæret) og

SD-cirk. 1980-25 punkt 1-4.

Ifølge reglerne, der trådte i kraft den 1. november 1983, udgør

normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed henholdsvis 2 gange

og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges ved

indkomstdifferencer under 20.000 kr. samt ved

»forskydningsdifferencer«.

Hvis den samlede ansvarspådragende indkomstdifference er mindre end

4.000 kr., eller hvis bøden til statskassen ikke udgør mindst

1.000 kr., rejses normalt ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes

med en »advarsel«.

Hvis en skatteyder kan anses for »selvmelder«, nedsættes bøden til en

trediedel.

Ved forsøg på skattesvig fastsættes bøden til halvdelen af

normalbødetaksten.

4.4.2 Kompetence .

Sager om grov uagtsomhed kan - når der ikke foreligger skærpende

omstændigheder - uanset de unddragne skatters størrelse afgøres

administrativt.

Ved skattesvig kan alle sager, hvor den unddragne statsskat ikke

overstiger 30.000 kr., afgøres administrativt.

4.4.3 Udtagelse af bødesager .

Ved SD's cirkulæreskrivelse af 27.december 1977 til de kommunale

ligningsmyndigheder er givet retningslinier for udtagelse af

sager, hvor der antages at foreligge overtrædelse af SKL § 13.

Udtagelsen sker under tilsyn af amtsskatteinspektoratet.

I anledning af det nye bødecirkulære (SD-cirk. 1983-36) er der ved

SD's skrivelse af 28.febr. 1984 foretaget justeringer af nogle af

de beløbsgrænser, som er afgørende for udtagelse af ansvarssager.

Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted indsender kommunen

selvangivelsen til amtsskatteinspektoratet bilagt sagsfremstilling

og eventuelt revisionsrapport m.v.

I visse tilfælde - især hvor sagen omfatter flere år - kan det være

hensigtsmæssigt at undlade egentlig ændring af skatteansættelserne

og i stedet foranledige, at sagen behandles som efterbetalingssag

i medfør af SL § 42, jfr. skattestyrelsesloven § 17.

Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til

landsskatteretten, må antages at foreligge ansvar efter SKL, skal

sagen udtages og indsendes til amtsskatteinspektoratet uden at

afvente afgørelse i klagesagen.

I følgende tilfælde skal udtagelse kun ske når der antages at

foreligge særligt skærpende omstændigheder

1) Hvor indkomstdifferencen ialt er under 4.000 kr.,

2) hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har

oversteget 20.000 kr.,

3) hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den

aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« vil

man normalt forstå en difference, der er mindre end 5 pct. af den

pågældende aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 100.000 kr.

Området omfatter først og fremmest varelagre, igangværende

arbejder, varedebitorer, varekreditorer og forudbetalte

omkostninger.

4) hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en

direkte afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med

oplysninger, der uden opfordring tilgår skattemyndighederne. Se

nærmere om disse oplysninger i SD's skrivelse af 27.december 1977

til de kommunale ligningsmyndigheder.

Det er amtsskatteinspektoraterne og Københavns og Frederiksberg

kommune, der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de af

ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag.

Amtsskatteinspektoraterne kan på egen hånd og uden

ligningsmyndighedernes medvirken udtage sager med henblik på

strafansvar. De for ligningsmyndighederne fastsatte regler gælder

i så fald også for amtsskatteinspektoraterne.

4.4.4. Forsvarerbistand .

Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en

administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i

lovbekendtgørelse nr.489 af 19.sept. 1984 samt i bekendtgørelse

nr.500 af 1.okt. 1984 udstedt af ministeriet for skatter og

afgifter.

Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan

medføre strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for

visse overtrædelser af kildeskatteloven, sømandsskatteloven,

investeingsfonds- og etableringskontoloven.

Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed,

skatteyderens person eller omstændighederne i øvrigt må anses for

ønskeligt.

Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen

selv, men også af skattemyndighederne, når særlige forhold

foreligger. Det er i alle tilfælde skattemyndighederne, der skal

indbringe spørgsmålet for retten.

Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det

materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den

administrative straffesag.

Såfremt skatteyderen findes skyldig, har denne pligt til at erstatte

det offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede

forsvarer.

Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en

forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen

af forsvarerens vederlag.

Statsskattedirektoratet har udarbejdet en vejledning til

amtsskatteinspektoraterne samt Københavns og Frederiksberg kommune

vedrørende reglerne om forsvarerbeskikkelse.

§ 29, stk. 1).

2) Ligningskommissionen afgør, om den, der vægrer sig ved at give

oplysninger i henhold til SKL § 7, stk. 1-4, er pligtig dertil, og

kan om fornødent fremtvinge oplysningerne ved pålæg af

tvangsbøder, jfr. bek. nr. 630 af 13. december 1978.

3) Vægring ved afgivelse af det i øvrigt af SKL § 9, stk. 1,

omfattede oplysningsmateriale må forelægges

statsskattedirektoratet, der afgør om pligtens efterkommelse skal

fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, jfr. bek. nr.524 af 11.okt.

1984 om henlæggelse af visse beføjelser til SD.

Normalsatsen er 50 kr. pr. dag, jfr. skd. cirk. nr. 246 af 24.

november 1969 og nr. 108 af 15. maj 1973. Hvis pålægget ikke

følges, kan tvangsbøderne successivt forhøjes, dog maksimalt til

500 kr. pr. dag.

I almindelighed bør tvangsbøderne inddrives med et stadig stigende

antal, såldes at der f.eks. først inddrives bøder for 10 dage,

derefter for 20 dage, 40 dage og så fremdeles, og således at

yderligere bøder ikke overgives til inddrivelse, førend de

tidligere er indgået eller afgivet til politimæssig behandling.

Inddrivelse af de under punkt 2 og 3 nævnte tvangsbøder kan ske ved

udlæg, der foretages af pantefogeden, jfr. både lov nr. 278 af 26.

maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter

m.v. og SD cirk. 1978-13.

Inddrivelse af de under punkt 1 nævnte tvangsbøder foretages af

politimesteren i den politikreds, hvor bødefældte har bopæl, i

København af politidirektøren, jfr. skd. cirk. nr. 163 af 28.

september 1964.

Såfremt udlæg helt eller delvis er forgæves, kan den pågældende

indsættes til afsoning af det resterende beløb.

Når det begærede materiale afleveres, bortfalder ikke-betalte bøder.

4.3. Kontospærring .

Ifølge SKL § 11, jfr. ministeriet for skatter og afgifters

bekendtgørelse nr.524 af 11.okt. 1984 § 1, nr. 6, kan konti i

banker og sparekasser, hos advokater, vekselerere og andre, der

modtager penge som indskud, spærres af SD i 6 måneder, når

indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab om kontohaverens navn

og adresse, f.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på grundlag

af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den

opgivne kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet.

Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om

ejerforholdet ved afgivelse af en af SD fastsat legitimation for

den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen,

ophører spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen

myndighed.

Forevises legitimation ikke, og kan ligningsmyndighederne ikke

henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter SD's

nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af SD fastsat åremål.

Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget,

indberettes dette til skattedepartementet. Efter forudgående

offentlig varsling med 1 års frist, inddrages indeståendet til

fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget melder sig.

Ministeren for skatter og afgifter kan dog under særlige

omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade

godtgørelse af allerede inddragne beløb. Et pengeinstitut kan ikke

gøre en gennemført kontospærring illusorisk ved at inddrage

kontoens indestående under henvisning til forældelse, skd.71.642.

Adgang til at foretage spærring efter denne bestemmelse har fortsat

betydning for konti oprettet før 1.juli 1977, som i henhold til

valutalovgivningen er noteret som tilhørende valutaudlændinge.

Disse konti er ikke omfattet af reglerne i SKL § 8 J om oplysning

af CPR- eller CIR nr.

4.4. Bødesager .

4.4.1 Ansvar efter SKL afsnit III .

Reglerne for udmåling af administrative bøder ved overtrædelse af SKL

Afsnit PP - Selvangivelsespligt og oplysningspligt

1. Selvangivelsespligten

Pligt til at selvangive indkomst og formue påhviler ifølge SKL § 1,

stk.1 og § 2, stk.1, enhver, der er omfattet af reglerne om

formue- og indkomstskattepligt i lovgivningen om indkomst- og

formueskat til staten. Formue- og indkomstskattepligtige er de i

KL §§ 1 og 2 og SSL §§ 1 og 2 nævnte personer, selskaber m.v. For

selskaber m.v. er der fastsat særlige regler om selvangivelse,

jfr. SSL §§ 26-29. Hvor der ikke er fastsat særlige regler for

selskaber m.v., gælder tilsvarende som for personer.

1.1. Selvangivelsens form .

Ifølge SKL § 1, stk.1, og § 2, stk.1, fastsætter skatte- og

afgiftsministeren hvilke oplysninger og specifikationer

selvangivelsen skal indeholde. Har skatteyderen afgivet

oplysninger svarende hertil, er selvangivelsen behørig, uanset i

hvilken form oplysningerne er afgivet. Der må dog stilles krav om

skriftlighed, hvorimod selvangivelsesblanketter ikke kan kræves

anvendt.

Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

1.2. Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse .

1.2.1 Personer .

Selvangivelse skal ifølge SL § 22, stk.1, indgives senest den

15.februar, eller hvis denne dag er en fredag eller lørdag, senest

den nærmest følgende søndag, jfr. LL § 32A, stk.3.

For bogførings- og regnskabspligtige personer og dødsboer, se herom

afsnit L 1 (men ikke personer, der fører regnskab uden at være

pligtige dertil), hvis indkomstår udløber 31.december eller

senere, har ligningsrådet i henhold til LL § 32A, stk.1, fastsat

en længere frist for indgivelse af selvangivelse og årsregnskab.

Henstanden er knyttet til skatteyderens fødselsmåned og opnås uden

ansøgning.

Tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse fremgår

af SD-cirk. nr. 1985-29.

Hvor særlige grunde taler derfor, og hvor det er foreneligt med

ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige færdiggørelse, kan

ligningsmyndighederne, i Københavns og Frederiksberg kommune

skattedirektoratet, ifølge LL § 32A, stk.2, efter skriftlig

ansøgning indrømme udsættelse med indgivelse af selvangivelsen.

Denne adgang gælder alle personer og dødsboer.

De enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige

kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.l. omfattes

af den af ligningsrådet fastsatte forlængelse af fristen for

indgivelse af selvangivelse.

Ansøgning om yderligere henstand skal af hver enkelt deltager

indgives til ligningsmyndigheden.

Ægtefællen .

Når fristen i henhold til ligningsrådets bestemmelse eller af særlige

grunde er forlænget, gælder dette også for en ægtefælle. Er kun

den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den

indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge

ægtefæller.

Er begge ægtefæller regnskabs- eller bogføringspligtige, gælder den

indsendelsesfrist, der er fastsat for den ægtefælle, der har den

seneste fødselsmåned.

1.2.2 Selskaber, foreninger m.v. .

Selskaber, foreninger m.v. skal ifølge SSL § 27, stk.1, indsende

selvangivelse senest den 30.april. Såfremt det indkomstår, der

danner grundlag for selvangivelsen, udløber i det kalenderår,

hvori selvangivelsen skal indgives, er fristen dog 31.maj.

Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan ligningskommissionen, i

Københavns og Frederiksberg kommune skattedirektoratet, indrømme

udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, hvor sådan udsættelse

er forenelig med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige

tilendebringelse, jfr. SSL § 27, stk.2.

Såfremt det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, ikke på

indsendelsestidspunktet er godkendt af generalforsamlingen, skal

selskabet senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse

give vedkommende ligningsmyndighed meddelelse om

generalforsamlingens beslutning med hensyn til det pågældende

regnskab, jfr. SSL § 29, stk.1.

1.3. Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige .

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans

befuldmægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive

under.

Der bør i så stort omfang som muligt, eventuelt ved tilkaldelse af de

pågældende skatteydere, gives adgang til at berigtige forefundne

mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller

manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede,

kræves der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne

bemyndigelse foreligger.

1.4. Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen .

Selvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i det

omfang, det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i

overensstemmelse med de faktiske forhold. Er indkomsten

selvangivet for højt, f.eks. fordi skatteyderen har glemt et

fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det korrekte beløb.

Angående genoptagelse af ansættelser for tidligere indkomstår med

henblik på nedsættelse henvises til SD-cirkulære nr. 1984-18.

Ved SD-cirk. 1982-22, er der angivet retningslinier for, hvorledes

ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og

nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige

indkomst agtes ansat til et beløb, der afviger fra det

selvangivne. Tilladelse hertil forudsætter en anmodning, der skal

være bilagt en opgørelse over de ændringer, der ønskes foretaget.

Der er ikke adgang til ændring i tilfælde, hvor

ansættelsesændringer skyldes forhold, der skønnes at være

bødegivende.

1.5. Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen .

1.5.1 Formuen .

Ifølge SKL § 1, stk.1, skal enhver der omfattes af reglerne om

formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og

formueskat til staten selvangive formuen, hvad enten den er

positiv eller negativ, og aktiver og passiver skal specificeres

som af ministeren nærmere bestemt. Omfanget af denne

specifikationspligt fremgår af selvangivelsesblanketterne.

1.5.2 Indkomsten .

Indkomsten skal ifølge SKL § 2, stk.1, selvangives, hvad enten den er

positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de

specifikationer og oplysninger, der fastsættes af skatte- og

afgiftsministeren efter indstilling fra ligningsrådet.

Specifikationskravene fremgår af selvangivelsesblanketterne.

Bestemmelsen i SKL § 2, stk.1, 4.pkt., om, at ikke-regnskabspligtige

skatteydere kan tilpligtes at meddele oplysninger om hovedposter

indenfor privatforbruget, har ikke været anvendt i de senere år.

1.5.3. Erklæring i stedet for selvangivelse .

Skattepligtige, der der ved sin underskrift på selvangivelsen S 13

afgiver erklæring, er forpligtet til på begæring at meddele

sådanne oplysninger, som skulle have været meddelt, hvis erklæring

ikke var afgivet, jfr. bek.nr. 533 af 19.okt.1984.

1.6. Selvangivelse af almindelig og særlig indkomst .

1.6.1 Personer .

For almindelig indkomst (og formue) gælder de sædvanlige

selvangivelsesfrister, uanset på hvilket tidspunkt i året den

fulde eller begrænsede skattepligt ophører.

Særlig indkomst skal ifølge LOSI § 12 selvangives efter de for

almindelig indkomstskat til staten gældende regler.

En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal ifølge bek. nr.284 af

12.juni 1970 om opkrævning af særlig indkomstskat § 3 snarest

muligt og senest inden udløbet af den efter ophøret af

skattepligten følgende kalendermåned indgive selvangivelse

vedrørende skattepligtig særlig indkomst for perioden fra udgangen

af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Det samme gælder personer, hvis begrænsede skattepligt vedrørende

indkomst fra erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet

eller fra fast ejendom her i landet ophører, uden at fuld

skattepligt indtræder.

1.6.2 Selskaber, foreninger, dødsboer m.v. .

Selskaber, foreninger, dødsboer, korporationer og selvejende

institutioner, der er undergivet fuld eller begrænset

indkomstskattepligt til staten, svarer ifølge LOSI § 13 ikke

særlig indkomstskat. Særlig indkomst opgøres efter de almindelige

regler i LOSI afsnit I og medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst.

1.7. Taksation .

Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke

foreligger, inden ansættelse foretages, ansættes den

skattepligtige indkomst og formue skønsmæssigt, jfr. SKL § 1,

stk.2, § 2, stk.2 og SSL § 28, stk.1.

Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL §§ 1, 2 eller SSL § 28

for lav, og undlader den skattepligtige inden 4 uger fra

meddelelsen om ansættelsen at underrette ligningsmyndighederne

herom, kan han straffes efter SKL § 16. Der henvises iøvrigt til

SD-cirkulære nr.370 af 15.december 1973.

Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor

ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages

skønsmæssigt, jfr. SKL § 3, stk.3, sammenholdt med § 2, stk.2, og

SSL § 28, stk.1, jfr. L 2.

Taksationen omfatter almindelig indkomst, formue og særlig indkomst,

hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at

særlig indkomst foreligger, jfr. skd.cirk. nr.162 af 19.

september 1975.

Taksationen foretages efter de samme principper, som gælder for

skønsmæssige ansættelser. Skønnet skal foretages ud fra en

realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til

skatteyderens virkelige indkomst.

Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en

urealistisk høj ansættelse, idet selvangivelse kun kan fremtvinges

ved hjælp af daglige bøder i henhold til SKL § 4 og SSL § 28,

stk.3.

Ved taksationen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende

oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser,

selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør

der tages hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og

socialforvaltningen om den skattepligtiges forhold.

Der henvises iøvrigt til SD-cirk. nr.1980-4.

2. Oplysningspligt uden opfordring

2.1. Lønoplysninger m.v. .

I SKL § 7 er fastsat bestemmelser om årlig oplysningspligt for

udbetalte lønninger, honorarer m.v. Oplysningspligt påhviler også

den, der har foretaget udbetaling af afgift for udnyttelse af

patentrettigheder, mønster, varemærke o.lign., hvad enten afgiften

erlægges som en løbende ydelse eller som en sum een gang for alle.

Fra og med indkomståret 1983 er oplysningspligten udvidet til også at

omfatte indberetning om, at der som led i et ansættelses- eller

aftaleforhold stilles bil, bolig eller telefon til rådighed uden

for arbejdsstedet, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor.

Den oplysningspligtige skal underrette indkomstmodtageren eller

dennes dødsbo om de afgivne oplysninger.

Oplysningspligten efter SKL § 7 omfatter også løn m.v. til modtagere,

der ikke er skattepligtige i Danmark, og uanset om arbejdet er

udført her i landet eller i udlandet. Udbetalingerne må indgå i

det almindelige lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne.

Også vederlag m.v., der omfattes af bestemmelserne om

»arbejdsudleje« (KL §§ 2, stk. 1c, og 43, stk. 2h), falder ind

under SKL § 7.

Ved afgivelsen af oplysningerne er der pligt til at anvende de af SD

udsendte blanketter, S 73 og S 74, jfr. bek. nr.460 af 20.oktober

1972 om afgivelse af oplysninger efter SKL § 7. SD udsender årligt

en vejledning, S 75, som angiver hvorledes blanketterne skal

udfyldes.

Konkursboer og tilsynet i betalingsstandsede virksomheder er ikke

omfattet af oplysningspligten for lønninger m.v. udbetalt inden

konkursen eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse

oplysninger for tiden forud for konkursen i medfør af SKL § 8D, i

det omfang det er muligt for konkursboet at meddele oplysningerne

på grundlag af det foreliggende regnskabsmateriale. Såfremt disse

oplysninger indfordres i medfør af SKL § 8D, anses konkursboet

ikke for pligtigt til at benytte de af SD udsendte blanketter

(Skd. 52.43).

Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om

udbetalte vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke

overstiger kr. 75 pr. kamp. I disse tilfælde skal der heller ikke

indsendes oplysningsseddel vedrørende oppebårne

kørselsgodtgørelser og diæter. Idrætsforeninger og andre

foreninger med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at

indsende oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales

omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede. Om

begrebet omkostningsgodtgørelse og om udbetalinger til lønnede

personer henvises til SD-cirk. nr. 1984-22.

Sociale fonds, oprettet i medfør af LL § 14F og PL § 52, skal afgive

oplysninger om udbetalte understøttelser, jfr. bek. nr.134 af 20.

april 1972 om skattemæssig godkendelse af sociale fonds. Det samme

gælder de hjælpe- og understøttelsesfonds, hvis vedtægter i årene

1958-1971 blev godkendt af skattedepartementet i h.t. RFL § 21.

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, banker,

sparekasser og kapitalpensionsfonde er i medfør af SKL §§ 8B, 8E

og 8F pligtige at give visse oplysninger til kommuner og

amtsskatteinspektorater, jfr. ministeriet for skatter og afgifters

bekendtgørelse nr. 39 af 7.febr. 1984.

Andre fonds og legater er ikke omfattet af oplysningspligten.

2.2. Rentekontrolordningen .

Der er automatisk oplysningspligt for renter af indeståender i

pengeinstitutter m.v. og obligationsrenter m.v. Reglerne kan

sammenfattes således

1) Pligt for pengeinstitutter m.v. til at tilmelde sig et af SD

oprettet register over oplysningspligtige, jfr. SKL § 8L og

bekendtgørelse nr.492 af 7. sept. 1977 om registrering af de

oplysningspligtige m.v.

2) Pligt for kontohavere og obligationsejere til at afgive

identifikationsoplysninger til pengeinstitutter m.v., jfr. SKL §§

8J, 10A og 10B, og bekendtgørelser nr.621 af 22.nov. 1984, nr.622

af 22.nov. 1984 og nr.623 af 22. nov. 1984 om skattemæssig kontrol

med obligationsrenter m.v., overdragelse af obligationer og

rentekuponer og med renteindtægter i pengeinstitutter m.v.

3) Pligt for pengeinstitutter m.v. til årligt at indberette

a. Renter af indskud, SKL § 8H.

b. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende

obligationer, SKL § 10A.

c. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10B.

SD har udsendt »»Vejledning til de oplysningspligtige om

registrerings- og indberetningspligten«» (november 1977 med senere

ændringer). Alle, som tilmelder sig rentekontrolordningen, får

tilsendt et eksemplar af vejledningsmaterialet, som tillige er

udsendt til landets kommuner.

Litteratur: Skatteorientering nr.3.3/juni 1979, M. Fjellerup og M.

Hjorth, Rentekontrolordningen.

2.2.1 Værdipapircentralens oplysningspligt .

Værdipapircentralen indberetter i medfør af SKL § 10A renter

vedrørende registrerede obligationer.

Værdipapircentralens indberetning til statsskattedirektoratet

omfatter alene oplysning om indskrevne obligationers kursværdi pr.

31.dec. og renterne på terminsdagene, medens renter, som erlægges

i forbindelse med overdragelse, indberettes af pengeinstitutterne

m.v.

2.2.2. Renter af indskud .

Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud påhviler

banker, sparekasser, andelskasser, postgirokontoret,

overformynderiet, bankierer, vekselerer, advokater og andre, der

modtager indskud til forrentning, jfr. SKL § 8H, jfr.

bekendtgørelse nr.336 af 24. juni 1977(bekendtgørelse nr.417 af

30.august 1983) om skattemæssig kontrol med renteindtægter i

pengeinstitutter m.v. og skattedepartementets vejledning af 26.

juli 1977 om ændring af skattekontrolloven (Skattemæssig kontrol

med renteindtægter i pengeinstitutter m.v.). Kredsen af

oplysningspligtige i SKL § 8H, stk. 1, 1. pkt., er beskrevet med

en eksemplifikation, og hovedkriteriet er, at vedkommende modtager

indskud til forrentning.

Afgrænsningen af oplysningspligtige vil normalt ikke give anledning

til tvivl. Der er typisk tale om, at forrentningen af indskud er

et led i den pågældendes sædvanlige erhvervsvirksomhed. Et

konkursbo er ikke omfattet af oplysningspligten. Kravet om

automatisk indberetning af ydede og godskrevne renter til

konkursboets kreditorer blev derfor frafaldet.

Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for

egen regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på

den måde, at advokaten formidler en renteudbetaling fra et

pengeinstitut eller fra en vekselerer til klienten, er

pengeinstituttet eller vekselereren oplysningspligtig.

Statsskattedirektoratet har accepteret en ordning, hvorefter

klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med

vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens

cpr-nummer, således at pengeinstitutterne påtager sig at foretage

renteberegning og renteindberetning til skattemyndighederne. Om

vilkårene for ordningen henvises til ADVOKATEN nr.23/1983, side

435-36.

Af forarbejderne til ændringsloven fremgår det, at der med ordene i §

8H, stk.1, 1.pkt. »»andre, der modtager indskud til forrentning«»

er tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som

forrenter medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en

sparekasse.

Udenfor ordningen falder bl.a. forrentning af

forretningsmellemværender, selvom saldoen over længere perioder er

i kundens favør. Skattedepartementet har dog anset et sådant

forretningsmellemværende for omfattet af indberetningsordningen

efter at det var oplyst, at der på en mellemregningskonto af

kunderne kunne foretages indbetaling af indskud til forrentning.

Rentetilskrivningen på konto for mellemværender mellem et selskab og

dets datterselskab og mellem selskabet og dette selskabs

hovedaktionær er ikke omfattet af oplysningspligten i SKL § 8H.

Udenfor oplysningspligten falder endvidere en arbejdsgivers

forrentning af ansattes indeståender på lønkonti. SD har dog på

dette område statueret oplysningspligt i et tilfælde, hvor

arbejdstageren tillige havde mulighed for at foretage egentligt

indskud på lønkontoen.

Også hævede konti .

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8H, stk.3, også konti, som

ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes

indeståendet ved ophævelsen.

Meddelelse om cpr/cir-nummer .

Skattemyndighederne kan i medfør af SKL § 8K underrette de

oplysningspligtige om en kontohavers personnummer eller

arbejdsgivernummer. Den oplysningspligtige er forpligtet til at

registrere disse oplysninger, skd.63.343.

Fritagelse for oplysningspligten .

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre

betydning for skattekontrollen, kan ministeren for skatter og

afgifter i medfør af SKL § 8H, stk.4, fritage for eller lempe

indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige

eller for visse kontoarter. Bemyndigelsen til at fritage for

indberetning har hidtil været anvendt i tilfælde, hvor

renteindtægterne er fritaget for beskatning, eller hvor værdien af

en skattekontrol ikke kunne anses for at stå i rimeligt forhold

til den administrative byrde, der pålægges en oplysningspligtig,

hvis kravet om indberetning blev fastholdt.

De såkaldte skattebegunstigede konti er indtil videre undtaget fra

indberetningspligten. Det drejer sig om kapitalpensionskonti,

selvpensioneringskonti, indekskonti og børneopsparingskonti.

2.2.3. Indløsning af rentekuponer .

Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL

1. Selvangivelsespligten

1.1. Selvangivelsens form

1.2. Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

1.3. Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

1.4. Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

1.5. Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

1.6. Selvangivelse af almindelig og særlig indkomst

1.7. Taksation

2. Oplysningspligt uden opfordring

2.1. Lønoplysninger m.v.

2.2. Rentekontrolordningen

3. Oplysningspligt efter opfordring

3.1. Regnskabsmateriale m.v. SKL § 6

3.2. Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

3.3. Offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber m.v.

3.4. Pengeinstitutters oplysningspligt

3.5. Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier m.v.

4. Sanktioner - Forsvarerbistand

4.1. Skatteforhøjelse

4.2. Tvangsbøder

4.3. Kontospærring

4.4. Bødesager.