PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PO - UDENLANDSK INDKOMST

artikel 19 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst i Norge,

skd.68.23.

Skattefritagelse blev indrømmet dansk børnehavelærerinde ved

I.U.C.W.'s (International Union for Child Welfare) børnehave- og

uddannelsescenter i Istanbul, hvor vederlaget blev udbetalt af

»Red Barnet« Skattedepartementet meddelte også fritagelse for

beskatning til personer, der som led i det internationale

udviklingsarbejde arbejdede i Botswana, Swaziland og Tanzania og

som blev lønnet af The international Medical Cooperation Committee

og til en i Bangladesh beskæftiget som var lønnet af

U-landsforeningen Svalerne. Derimod blev fritagelse nægtet i et

tilfælde, hvor pågældende i Nigeria var ansat som nursing sister

under The Lutheran World Federation Department of World Service,

idet vedkommendes arbejde ikke faldt ind under, hvad der forstås

ved faglig bistand.

Efter at have gennemført et forskningsprojekt i 2 U-lande skulle en

skatteyder udarbejde en forskningsrapport i Danmark.

Tekstanmærkningen hjemler ikke fritagelse for beskatning af

vederlag for arbejde udført her i landet, skd. 49.98.

Vederlag for arbejde udført som led i det internationale

udviklingssamarbejde og udbetalt af et dansk foretagende med

delvis refusion fra DANIDA vil alene kunne fritages for beskatning

for så vidt angår den del af det samlede for det nævnte arbejde

oppebårne vederlag, der hidrører fra danske statsmidler. (Skd.

56.38).

En dansker udsendt af SIDA, Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark)

er ansat som embedsmand og derfor omfattet af art.19 i den

dansk-svenske dobbeltbeskatningsaftale. En analog anvendelse af

tekstanmærkningen er herefter ikke fornøden, skd. 42.183.

Ansøgninger om skattefritagelse for vederlag oppebåret af personer,

der som led i Danmarks deltagelse i det internationale

udviklingsarbejde, vil sædvanligvis kunne imødekommes for det

løbende og de 5 foregående indkomstår.

Afsnit PO - Udenlandsk indkomst

1. Beskatningsprincip - indkomst fra udlandet

Om overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning, se vejledningen

"Dobbeltbeskatning 1985.

1.1. Globalindkomstprincippet .

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og

fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den

fulde indkomst og formue,hvad enten den hidrører her fra landet

eller fra udlandet, jfr. SL §§ 4 og 12. Dersom en given udenlandsk

indtægt er undergivet beskatning i udlandet og også skal beskattes

fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning, se vejledningen

»Dobbeltbeskatning 1985«

1.1.1. Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet .

Ligningsrådet har vedtaget en anvisning herom.

For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved

formuebeskatning af aktiver anbragt i udlandet og

indkomstbeskatning af indtægter fra udlandet forholdes på følgende

måde.

Formueopgørelsen

Ved formueansættelsen skal som udgangspunkt benyttes aktivets

omsætningsværdi i vedkommende land, omregnet til dansk mønt efter

den valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende

for formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter

prisforholdene pr. 1.april 1985 reduceret med eventuelle

behæftelser, ansat til kursværdien, og med et beløb i vedkommende

fremmede mønt svarende til den omsætningsafgift, som måtte blive

forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det udfundne beløb kan der gives et nedslag efter de lignende

myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er

begrænset mulighed for udbyttes hjemtagelse og vanskeligheder for

overførsel hertil af selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets

størrelse skal i tvivlstilfælde forelægges for

statsskattedirektoratet.

For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør

af LL §§ 18 B og C.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem

clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der

ved fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.

Om den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i

udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de

skattelignende myndigheder.

Indkomstopgørelsen

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1985

Indtægter (herunder renter af ældre tilgodehavender) medregnes til

den skattepligtige indkomst for indkomståret 1985 efter kursen for

det pågældende lands valuta på erhvervelsestidspunktet. For

erhvervsmæssige tilgodehavender medtages senere ændringer i

kursværdien efter reglerne i LL § 8 D Se L 3.6.8.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige

grunde ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades,at indtægten

medregnes til den skattepligtige indkomst for erhvervelsesåret med

et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en betingelse herfor,

at værdiansættelsen kan godkendes af ligningsmyndighederne, og at

den skattepligtige i en over for ligningsmyndigheden afgivet

erklæring forpligter sig til at tage senere ændringer i

tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1985

I. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har

kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1985.

1) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det

indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har

det været medregnet til den skattepligtige indkomst, skal det

medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1984

med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb.

Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for

ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke medregnet

tilgodehavendet til de skattepligtige indkomster, skal disse

efterbeskattes efter de regler, der angives i anvisningerne for

tidligere år.

2) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår,

der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere

skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår gældende

anvisninger ikke tidligere været medtaget i den skattepligtige

indkomst eller medtaget med et nedslag, skal de principielt

medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1985.

Hvis tilgodehavenderne ikke har været medregnet i de skattepligtige

indkomster, kan der dog i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse

til statsskattedirektoratet fremsættes anmodning om at få

indtægten fordelt over skatteansættelserne for de år, i hvilke den

er indtjent.

II. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har

kunnet hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin

skattepligtige indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag,

tages ændringer i fordringernes værdi i betragtning ved

indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i

sin skattepligtige indkomst, er han fortsat berettiget til at

undlade at tage hensyn til disse ved indkomstopgørelsen. I

tilfælde af den skattepligtiges død eller fraflytning her fra

landet, indsendes sagen til statsskattedirektoratet til afgørelse

af eventuel efterbeskatning.

Indtjent og forbrugt i udlandet .

Når en indkomst er indtjent og forbrugt under ophold i udlandet, kan

der efter en af ligningsrådet vedtaget anvisning indrømmes et

nedslag i den udenlandske indkomst omregnet efter gældende

valutakurs, når købekraften af det i udlandet indtjenete og

forbrugte beløb godtgøres at være væsentlig mindre end beløbet

omregnet til danske kroner efter vekselkursen. Derimod skal den

udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men

opspares), eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med

skatteyderens ophold der, altid medregnes omregnet efter den

officielle valutakurs. Hvis der er indrømmet standardfradrag for

arbejde i udlandet, kan der ikke gives nedslag.

I lsr.1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta,

som var forbrugt eller hjemtaget ikke kunne ansættes til den for

varebetalinger gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses

som en omregningskurs i sædvanlig forstand. Værdien blev herefter

fastsat efter et skøn. Ved skønnets udøvelse blev der dog taget

hensyn til den danske turistkurs for østmark.

1.1.2. Gaver fra udlandet .

Gaver skal noramlt medtages som almindelig skattepligtig indkomst,

selv om giveren på gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette

gælder dog ikke gaver fra nærbeslægtede, dvs. samlevende

ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet disse gaver er

omfattet af reglerne om gaveafgift.

1.1.3. Trainees .

Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i

udlandet, og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan

dække deres mest nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst se bort fra sådant

vederlag, idet de alene beskattes af sparet hjemmeforbrug. Som

eksempel kan henvises til lsr.1958.7., hvor en bankassistent alene

blev beskattet af det sparede hjemmeforbrug.

1.2. Skatteberegningen .

1.2.1. Personfradrag .

Skatteydere, der oppebærer folke-, invalide- eller enkepension fra

udlandet, er ikke som danske førtidspensionister berettiget til

forhøjet personfradrag efter KL § 37, stk. 5, som kun omfatter

pensioner ifølge den danske forsorgslovgivning, lsr.1974.190,

skd.37.139 og 50.183.

I et tilfælde, hvor en gift kvinde havde haft indtægt i Sverige, men

ikke i Danmark, fandt landsskatteretten, at der ikke var hjemmel

til at overføre nogen del af hustruens personfradrag til fradrag i

ægtemandens indkomst ved beregningen af de ham påhvilende skatter,

lsr.1972.182, jfr. ØLD af 14.februar 1974.

1.2.2. Formuenedslag m.v. .

Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til

staten, udskrivningslovens § 5, betragtes også som en

skatteberegningsregel, jfr. for eksempel lsr.1960.177. Indtægt,

der er fritaget for beskatning her i henhold til en

dobbeltbeskatningsoverenskomst efter exemptionsprincippet (gammel

metode), tages altså også i betragtning ved beregningen af

nedslag, jfr. skd.49.130.

2. Nedslag i henhold til ligningslovens § 33

Hvis en her bosat/hjemmehørende skatteyder har betalt skat i

"udlandet", af en i udlandet, herunder i Grønland eller på

Færøerne, erhvervet indkomst har han krav på et nedslag svarende

til

1) Den i »»udlandet«» erlagte skat - dog højst

2) den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den

»»udenlandske«» indkomst.

Beregningen vil i praksis i langt de fleste tilfælde være at foretage

på samme måde som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der

er dog i § 33, stk.2, en yderligere begrænsning, idet nedslaget

aldrig må blive større end det, det pågældende andet land efter

overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære - som eksempel

herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i Tyskland med

25 pct., men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må

beskatte med 15 pct., hvorfor der herfra kun gives § 33-nedslag

med de 15 pct., uanset om de resterende 10 pct. refunderes fra

Tyskland eller ej.

Det forudsættes, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han

dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er

ikke en forudsætning, at den udenlandske skat skal være betalt i

det indkomstår, den vedrører. En »»senere«» påligning af skat til

udlandet med deraf følgende indbetaling vil berettige skatteyderen

til nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er

erhvervet.

I Saudi Arabien opkræves selskabsskatter som en forskudsskat beregnet

på grundlag af en skattepligtig indkomst, der er opgjort som en

procentvis andel af selskabets omsætning. Skatterne reguleres

efterfølgende, idet der foretages en opgørelse af den

skattepligtige indkomst på grundlag af de faktiske indtægter og

udgifter. De skatter, der endeligt betales i Saudi Arabien kan i

overensstemmelse med LL § 33 bringes til fradrag i de danske

skatter, skd.73.231.

Uanset om der i udlandet er betalt skat af en indkomst, kan der kun

indrømmes lempelse, såfremt den udenlandske indkomst opgjort efter

danske regler er positiv, lsr.1984.174.

Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af

vedkommende udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der

vedrører et tilfælde, hvor et dansk selskab var kontraktligt

forpligtet til at indbetale »»Lohnsteuer«» til myndighederne i DDR

for de i selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i DDR. De

ansatte kunne ikke opnå credit efter LL § 33.

Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end

vekselkursen, skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvendte kurs. I de

under O 1.1.3. omtalte tilfælde, hvor en »»trainee«» har betalt

skat i udlandet, er den pågældende også berettiget til nedslag i

henhold til § 33. Har eksempelvis den pågældende tjent 10.000 kr.

og er han kun beskattet af sparet hjemmeforbrug, 2.000 kr., skal

den udenlandske skat også kun medtages forholdsmæssigt ved

nedslagsberegningen, dvs. i forholdet 2.000:10.000

Der kan ved refusion af en del af den udenlandske skat opstå kurstab

eller -gevinst i hjemtagelsesøjeblikket. Sådanne tab eller

fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor

indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.

Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig

retning ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der

optræder i nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle

negative udenlandske indkomster (lsr. 1976.99).

LL § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.

LL § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.

LL § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af §

33 A.

Hvis en skatteyder udfører arbejde her i landet for et udenlandsk

firma, kan han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke få

nedslag i henhold til LL § 33.

Tilsvarende gælder for personer ansat ved herværende udenlandske

repræsentationer.

Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg m.v., der ikke

er omfattet af overenskomsten, heller ikke giver ret til nedslag i

henhold til LL § 33.

3. Ligningslovens § 33A

Lønindkomst erhvervet i udlandet er under visse betingelser fritaget

for beskatning i Danmark.

I skd.cirk. af 27.september 1983 er der fastsat nærmere betingelser

for fritagelse for beskatning i Danmark.

3.1. Fuld skattepligtig .

Fritagelsesreglen i LL § 33 A omfatter alle, der er fuldt

skattepligtige efter KL § 1, og lovreglen medfører ingen ændringer

i de gældende regler om subjektiv skattepligt. Indkomst, der er

omfattet af fritagelsesreglen, skal på sædvanlig måde medtages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.2. Ophold uden for riget .

Fritagelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i

tjenesteforhold under ophold uden for riget, det vil sige uden for

Danmark, Færøerne og Grønland. Ved lønindkomst forstås den

kontante løn, inkl. tantieme, gratiale og godskrivning på konto

m.v. med tillæg af eventuelle i anledning af udlandsarbejdet

modtagne løntillæg og den i forbindelse med udlandsarbejdet

optjente feriegodtgørelse, i det omfang denne efter almindelige

regler medregnes i den skattepligtige indkomst i indkomståret.

I de tilfælde, hvor en lønmodtager får løn under ferie, medregnes den

under ferien udbetalte løn til den skattepligtige indtægt for det

år, hvor ferien holdes. Efterfølgende ferieløn er således ikke

omfattet af LL § 33 A, Skd.71.660.

Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige

naturalydelser i forbindelse med udførelsen af det pågældende

arbejde i udlandet, som f.eks. fri kørsel, bolig, telefon,

beklædning m.v.

Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en

udenlandsk arbejdsgiver.

Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der er antaget til eller

udstationeret til beskæftigelse i udlandet. Lønmodtagere, der er

beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af

denne ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og

forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og

lignende, er ikke omfattet af LL § 33 A. Således vil f.eks.

langturschauffører, der er udstationeret til udlandet for at

udføre arbejde bestående i eksportkørsel mellem Danmark og

udlandet, ikke være omfattet af LL § 33 A, skd.76.739.

Ved ØLD af 21.juni 1984 blev det fastslået, at der ikke var grundlag

for nedsættelse for en skatteyder, der var udstationeret som

salgskonsulent, idet hans reglemæssige ophold i Danmark, der i

vidt omfang skete for at aflægge rapport og modtage instrukser,

fandtes at være et almindeligt led i hans arbejde og ikke "ferie

eller lignende". Dommen er anket.

Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at

lønindkomsten er erhvervet under ophold uden for riget. Hvis der

således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, anses

udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33 A vil ikke kunne

påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig

karakter. Tilsvarende gælder, såfremt der under ophold i Danmark

oppebæres arbejdsløshedsunderstøttelse.

Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom

(herunder sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i

et kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der

udføres i udlandet, anses udlandsopholdet imidlertid ikke for

afbrudt. Den godtgørelse, der erhverves i forbindelse med sygdom

eller kursusdeltagelse, kan dog ikke anses som lønindkomst,

erhvervet ved ophold uden for riget og den berettiger derfor ikke

til nedslag efter LL § 33 A.

3.3. Mindst 6 måneder .

Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for

Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6

måneders-perioden kan påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt

inden for et indkomstår. Opholdets varighed skal kunne

dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger

eller på anden efter ligningsmyndighedernes skøn betryggende måde.

Ophold i flere lande, der kun afbrydes af ferie eller lignende af

en sammenlagt varighed på højst 42 dage i Danmark, gælder som en

samlet opholdsperiode.

Ved beregningen af 6 måneders-fristen (tidligere 1 år), kan der kun

tages hensyn til perioder med fuld skattepligt, jfr. lsr.1979.192.

Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33 A, selv om

udlandsopholdets afbrydelse eller definitive ophør skyldes

lønmodtageren utilregnelige årsager, jfr. lsr.1981.95 (LL § 33 A

ikke anset anvendelig, uanset at ophør af ansættelsesforholdet, og

dermed udlandsopholdet, inden et år fra dettes påbegyndelse,

skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og lsr.1983.59 (arbejdsforholdet

ophørt på grund af uoverensstemmelse).

3.4. 42-dages-reglen .

Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af ferie eller lignende

af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til

nedslag fortabes.

Ordene »ferie eller lignende« indbefatter ethvert ophold inden for

riget, uanset årsagen til dette. Også brudte døgn skal medregnes

ved opgørelsen af de 42 dage. Hvis således en person f.eks.

ankommer til Danmark fredag kl. 12 og rejser ud igen mandag kl.

12, vil der være tale om 4-dages ophold i Danmark (skd.70.423). Et

ufrivilligt ophold inden for riget, udover 42 dage inden for et

halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom, bevirker således, at

retten til at påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.

Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden

for riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse,

svarer til 7 dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig

udover 6 måneder, medfører, at den tilladte opholdsperiode i

Danmark forlænges. Eksempelvis vil et udlandsophold på 11 måneder

berettige til ferie eller lignende i Danmark af en varighed af 77

dage.

Ferie eller lignende, afholdt i Danmark som afslutning på et

udlandsophold, vil ikke kunne medregnes til 6 måneders-perioden.

3.5. Nedslagsreglen .

Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal

vis, og den skattepligtige indkomst opgøres efter de i øvrigt

gældende regler. Nedslaget udgør den del af den samlede skat, der

herefter falder på den udenlandske indkomst. Beregningsmetoden er

den samme som når der lempes efter eksemption med

progressionsforbehold (ny metode)». Ved nedslagsberegningen

henføres de ligningsmæssige fradrag, der har direkte tilknytning

til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne.

For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33 A, stk. 1, kan der ikke

gives credit-nedslag efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag

for andre indkomstarter samtidig med neslag efter § 33 A, stk. 1,

foretages beregningerne med udgangspunkt i den skattepligtige

indkomst og den dertil svarende danske skat.

Eksempel .

Dansk løn for arbejde i Danmark 1.jan.-1.febr........... 12.000 kr. + renteindtægt 2.200 kr. - underskud fast ejendom................................ 1.000 kr. - dansk fagforeningsudgift i januar .................... 200 kr. ------------- 13.000 kr. + udenlandsk indtægt - brutto fra 1.febr.-31.dec. ...................... 240.000 kr. Fradrag for udgifter til kost og logi 40.000 kr. --------- 200.000 kr. - standardfradrag for arbejde i udlandet (Vesteuropa) 10 pct..................... 18.333 kr. 181.667 kr. ----------------------------- dog max 10 pct. af en helårsindkomst på 200.000 kr. 194.667 kr. herefter udregnes den helårlige skat af 194.667 kr. - eksempelvis til........................ 110.006 kr. - skatten af personfradrag eks. 22.700 kr............... 10.566 kr. ------------- 99.440 kr. ------------- at betale = den del som falder på den danske indtægt 13.000 kr., altså 13.000 ------- af 99.440 kr. = ................................ 6.663 kr. 194.000

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller efter KL § 26, stk. 6,

kan der ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33 A. Fradrag

for arbejde i udlandet er et ligningsmæssigt fradrag tilknyttet

den udenlandske indkomst, hvorfor udlandsfradraget ikke kan

henføres til det underskud, der efter KL § 26 kan overføres til en

ægtefælle, Skd.71.660.

Hvis lønindkomsten både er omfattet af lempelsesreglerne i en

dobbeltbeskatningsaftale og LL § 33 A, kan skatteyderen - ifølge

en afgørelse fra skattedepartementet - vælge, at lempelsesreglerne

i dobbeltbeskatningsaftalen skal anvendes. Dette kan have

betydning i relation til overførsel af underskud mellem ægtefæller

efter KL § 26, stk. 6, og med hensyn til reglen i LL § 15, om

fremførsel af underskud i tilfælde, hvor en

dobbeltbeskatningsaftale lemper beskatningen efter exemption med

progressionsforbehold (gl. metode).

3.6. Udsendt af den danske stat m.v. .

LL § 33 A, stk. 1, gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste uden for

riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.

Denne undtagelsesregel omfatter således en videre kreds end den

kreds af udsendte personer, der er omfattet af KL § 1, nr. 5.

Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne er omfattet af

LL § 33 A (skd.39.291). Det samme gælder velfærdssekretærer

udsendt af handelsflådens velfærdsråd.

Derimod kan offentligt ansatte, der er stillet til rådighed for

Danmarks Erhvervsfond og som arbejder i udlandet, ikke opnå

skattenedsættelse, jfr. LL § 33 A, stk. 2, skd.76.740.

3.7. Ikke ved tjeneste ombord på skibe m.v. .

Nedslagsreglen gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste ombord på

skibe - herunder skibe, der ligger ved land under bygning,

reparation eller midlertidig oplægning - eller luftfartøjer. Dette

gælder hvad enten skibene eller luftfartøjerne er indregistrerede

i Danmark eller i udlandet.

Lønindkomst, som danske søfolk på udenlandske skibe oppebærer under

korterevarende ophold i tyske havne som følge af

reparationsarbejde o.lign., anses ikke for omfattet af den

dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der kan derfor tillige

for sådanne perioder gives nedslag efter den tidligere LL § 33 A,

skd.76.738.

I modsætning til den tidligere bestemmelse kan nedslagsreglen således

ikke finde anvendelse på lønindkomst ved tjeneste ombord på skibe,

der er registreret i udlandet eller ombord på luftfartøjer, uanset

hvor disse er registreret. Arbejdet som lods i en privatejet havn

i udlandet, blev af ligningsrådet ikke anset som lønindkomst

ombord på skibe, hvorfor den var omfattet af LL § 33 A, stk. 1.

Endvidere gælder nedslagsreglen ikke for lønindkomst ved tjeneste

ombord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning

til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster, det vil

sige forekomster af olie, gas eller kondensat. Undtagelsesreglen

gælder såvel skibe og luftfartøjer, der anvendes ved

supply-virksomhed, som bugserbåde, hotelfartøjer og andre fartøjer

og installationer, herunder borerigge, som anvendes i lignende

øjemed i forbindelse med sådan virksomhed. Undtagelsesbestemmelsen

omfatter ikke installationer på land.

Om den nye bestemmelse i LL § 33 B, som hjemler et særligt

ligningsmæssigt fradrag ved lønarbejde på udenlandske skibe m.v.,

se D 2.3.29.

3.8. Ikke hvor Danmark har beskatningsret efter en dobbeltbeskatningsaftale .

Nedslagsreglen gælder ikke, i det omfang en dobbeltbeskatningsaftale

har tillagt Danmark beskatningsretten til den pågældende

lønindkomst. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor et

udlandsophold påbegyndes eller afsluttes med en opholdsperiode,

der er kortere end 183 dage inden for et kalenderår eller ved

anvendelsen af den sådaldte »professor-regel«, som findes i en

række dobbeltbeskatningsaftaler. I de tilfælde, hvor bopælsstatens

og arbejdsstatens indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er

det arbejdsstatens indkomstår (skatteår), der er afgørende ved

anvendelsen af 183-dages reglen. Reglen i LL § 33 A, stk. 3, har

ingen betydning for beregningen af tidsfristen i § 33 A, stk. 1.

Eksempel .

En skatteyder udrejser den 1.september 1983 til et land, med hvilket

Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, der indeholder den

sædvanlige 183 dages-regel. Hjemrejse finder sted den 1. august 1984. Under opholdet erhverver den pågældende lønindkomst, der

udbetales af en dansk arbejdsgiver, der ikke har fast driftssted i

det andet land. Opholdet uden for riget har strakt sig over mere

end 6 måneder, således at nedslagsreglen i LL § 33 A, stk. 1, for

så vidt kan finde anvendelse. Danmark har imidlertid ifølge 183

dages-reglen beskatningsretten til den lønindkomst, der erhverves

i perioden 1.september-31.december 1983 (under 183 dage inden for

et kalenderår), medens det andet land har beskatningsretten til

lønindkomsten for den øvrige periode (mere end 183 dage inden for

et kalenderår). Efter LL § 33 A kan der herefter ikke gives

nedslag vedrørende den lønindkomst, der er erhvervet i 1983,

medens nedslagsreglen finder anvendelse på den lønindkomst, der er

erhvervet i 1984 (se også lsr.1982.183).

Praksis .

En medarbejder i SAS forespurgte, om reglen i LL § 33 A kunne finde

anvendelse ved hans beskatning i Danmark under hans udstationering

og ophold i Sovjetunionen. I henhold til artikel 2, stk. 2, i

protokol af 9.februar 1971 til luftfartoverenskomsten af 31. marts

1956 med Sovjetunionen er medarbejdere og tjenestemænd i det

danske luftfartsselskab, som er statsborgere i Danmark og ifølge

overenskomsten befinder sig i De Socialistiske Sovjetrepublikkers

Union, fritaget for sovjetiske skatter af indkomster, som de

oppebærer i forbindelse med deres arbejde for det danske

luftfartsselskab.

Denne bestemmelse betyder, at en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt

Danmark beskatningsretten til sådan lønindkomst, og at der ikke

ved medarbejderens skatteansættelse i Danmark som fuldt

skattepligtig vil kunne indrømmes nedslag i skatterne i medfør af

LL § 33 A, stk. 1 (skd.55.295).

3.9. Overgangsregel for ophold påbegyndt før 13.juni 1982 .

LL § 33 A blev ændret med virkning fra den 13.juni 1982. Af hensyn

til de lønmodtagere, som har påbegyndt et arbejde i udlandet før

denne dato i tillid til, at lempelsesreglerne i den tidligere LL §

33 A fandt anvendelse, gælder, at de tidligere regler fortsat kan

finde anvendelse for de pågældendes løbende kontraktsperiode, dog

højst for en periode af 12 måneder fra og med den 13.juni 1982.

Overgangsreglen skal opfattes som en beskyttelsesregel for

lønmodtagere, der har påbegyndt et arbejde i udlandet før lovens

ikrafttræden. Der henvises herom til LV for 1982. Bliver en

lønmodtager, som har påbegyndt sit udlandsarbejde før den 13.juni

1982, gunstigere stillet efter den nugældende § 33 A, vil

lønmodtageren være berettiget til at anvende reglerne i denne

bestemmelse for den lønindkomst, der erhverves efter den 13. juni 1982.

4. Internationale og danske organisationer

Internationale organisationer .

Ved lov nr.567 af 30.11.1983 om rettigheder og immuniteter for

internationale organisationer m.m. bestemmes, at der ved

mellemfolkelig overenskomst kan indrømmes internationale

organisationer og institutioner samt disses embedsmænd, og

personer, der optræder på de pågældende institutioners vegne,

særlige rettigheder og immuniteter.

Skattefriheden for organisationernes embedsmænd gives som »»ren

exemption«» eller som »»ny exemption«», (d.v.s. med progression).

Den metode der skal anvendes fremgår af den pågældende

overenskomst.

I øjeblikket kan skattefritagelse indrømmes personer ansat ved

følgende internationale organisationer (herunder F.N. og F.N.'s

hjælpeorganisationer)

Den asiatiske udviklingsbank.

Den mellemfolkelige domstol.

Det europæiske råd.

E.C.A. (F.N.'s økonomiske kommission for Afrika).

E.C.C.A. (F.N.'s økonomiske kommission for Latinamerika).

E.C.E. (F.N.'s økonomiske kommission for Europa).

E.F. (se det særlige afsnit nedenfor).

F.A.O. (F.N.'s levnedsmiddels- og landbrugsorganisation).

F.N. - herunder De Forenede Nationers beredskabsstyrke.

I.A.E.A. (Den internationale atomenergiorganisation).

E.P.T.A. (F.N.'s udvidede tekniske bistandsprogram for mindre

udviklede lande).

I.B.R.D. (Den internationale bank for genopbygning og økonomisk

udvikling).

I.C.A.O. (Organisationen for international civil luftfart. (Den

internationale sammenslutning for økonomisk udvikling)).

I.C.E.S. (Det internationale havundersøgelsesråd).

I.F.C. (Det internationale finansieringsinstitut).

I.L.O. (Den internationale arbejdsorganisation).

I.M.C.O. (Den internationale rådgivende søfartsorganisation).

I.M.F. (Den internationale valutafond).

I.T.O. (Den internationale handelsorganisation, hvoraf Gatt er

andel).

I.T.U. (Den internationale telekommunikationsunion).

N.A.T.O.

O.E.C.D.

T.A.B. (Bestyrelsen for teknisk bistand).

U.N.D.P. (United Nations Development Programme), skd.55.302.

U.N.E.P. (United Nations Enviroment Programme), skd.67.374.

U.N.E.S.C.O. (F.N.'s organisation for undervisningsmæssige og

videnskabelige og kulturelle spørgsmål).

U.N.I.C.E.F. (F.N.'s børnefond) - vedrørende pension se nedenfor.

U.N.H.C.R. (F.N.'s højkommissariat for flygtninge).

UNIDO (United Nations Industrial Development Organization).

U.N.'s international School, New York.

U.P.U. (Verdenspostunionen).

Verdensbanken, se I.B.R.D.

W.H.O. (Verdenssundhedsorganisationen).

W.M.O. (Den meteorologiske verdensorganisation).

Skattefritagelsen indrømmes kun på begæring, og under forudsætning

af, at der fra den pågældende organisation foreligger erklæring

om, at vedkommende er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i

art ... i konvention af ... vedrørende ... (navnet på den

pågældende organisation).

Når skattefritagelsen gives som »»fuld exemption«» (»»objektiv

fritagelse«») og der kan ikke fratrækkes driftsudgifter eller

befordringsudgifter vedrørende erhvervelsen af den skattefrie løn.

Derimod vil et evt. sygekassekontingent til F.N. kunne fradrages

inden for den begrænsede fradragsramme på 2.000 kr. (PL § 50).

Pensionsbidrag til F.N. er ikke fradragsberettiget, skd.31.12.

Bidrag til WHO's sygeordning (WHO Staff Health Insurance) og præmier

til en mellem WHO og et udenlandsk forsikringsselskab oprettet

gruppelivsforsikring kan fradrages inden for den begrænsede

fradragsramme på 2.000 kr., skd. 31.13.

En ved UNICEF ansat dansker spurgte, hvordan han ville blive

beskattet af sin pension, hvis han tager bopæl her.

Pensionsordningen ville komme til udbetaling i 1976, dels i form

af et engangsbeløb svarende til 1/3 af ordningens værdi, dels ved

en løbende livsbetinget alderspension med tilknyttet enkepension

svarende til resten af ordningens værdi. Man svarede, at ordningen

ikke kunne anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens

bestemmelser, og at der derfor ikke blev tale om afgift efter

denne lov. Engangsbeløbet måtte derfor anses for skattefrit, jfr.

statsskattelovens § 5, litra b, medens den løbende alders- og

enkepension var indkomstskattepligtig, jfr. samme lovs § 4, litra

c.

Det er fra skattedepartementet oplyst, at ansat personale ved visse

internationale organisationer som

ECMWF (European Centre for Medium Range Weather Forecasts)

ESA (European Space Agency)

ESO (European Southernhemisphere Observatory)

ESRO (European Space Research Organization) er skattefri af deres

indtægt derfra; men at disse indtægter skal medtages ved

skatteberegningen (progressionsforbehold). Fritagelsen er betinget

af, at skatteyderen dokumenterer at være blevet beskattet i

overensstemmelse med det interne beskatningssystem, der er indført

i organisationen.

Løn fra Det europæiske Universitetscenter i Firenze skal ved

skatteberegningen tages i betragtning efter princippet exemption

med progressionsforbehold, »»gammel metode«», og påvirker altså

ikke indkomstansættelsen som sådan (lsr. 1981.194).

E.F. .

Ansatte i organisationen anses objektivt skattefri af indtægten fra

organisationen (ren exemption).

»En ægtefælle til en EF-ansat er omfattet af bestemmelsen om objektiv

skattefrihed, hvorefter begge ægtefæller skal betragtes, som om de

har bevaret deres tidligere bopæl i Danmark. Dette gælder dog ikke

ægtefæller, der er »selverhvervende«, hvilket efter

skattedepratementets opfattelse betyder, at ægtefællen har

selvstændig indkomst fra lønarbejde eller liberalt erhverv og

lignende.

Opmærksomheden henledes på, at E.F.-ansatte, der tager ophold i en

anden medlemsstat (end Danmark), skal betragtes som om de har

bevaret bopæl her i landet, jfr. skattedepartementets cirk. nr.137

af 20.6.1973, lsr. 1981.106. Dette gælder også personer, der

allerede ved ansættelsen i E.F. opholder sig i det land, hvori de

skal forrette tjeneste og som ved ansættelsen er skattepligtig her

til landet i henhold til KL § 1, jfr. skd.29.174 og 63.349.

Bopælen anses også for bevaret i de tilfælde, hvor den ansatte

flytter til en anden EF-medlemsstat for at forrette tjeneste for

EF, skd.71.661.

Også pensioner fra E.F. er skattefri, skd. 32.96.

E.F.-freelance-tolke .

De ved E.F.-parlamentet beskæftigede freelance-tolke er fra og med

den 1.marts 1983 fritaget for national beskatning af vederlag for

tolkevirksomhed ved parlamentet.

Europa-skolen .

Danmark har ved sin tiltrædelse af statutten for Europa-skolen

indgået en international overenskomst, som forpligter Danmark til

at give afkald på beskatning af de beløb, som skolen udbetaler de

enkelte lærere i tilskud til den nationale nettoløn. Den fra

hjemlandet udbetalte normale løn er altså fortsat skattepligtig

indkomst. Statutten er tiltrådt den 24.8.1974 og har virkning fra

datoen for Danmarks indtræden i E.F. den 1.1.1973

C.E.R.N. .

Indtægten er ikke skattefri, og i henhold til den dansk-schweiziske

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, artikel 23,

stk.3, kan Danmark, sålænge fuld skattepligt efter KL § 1, nr.1 og

2 består, beskatte løn fra C.E.R.N., uanset at den pågældende er

undergivet »pauschalbeskatning« i Schweiz.

Det er dog Schweiz der - i dobbeltbeskatningsterminologi - har

beskatningsretten til C.E.R.N.-lønnen. Danmark skal derfor

indrømme nedslag (creditnedslag for pauschalskat), henholdsvis

skattefrihed for C.E.R.N.-lønnen efter LL § 33 A.

I.A.E.S.T.E. og A.I.E.S.E.C. .

De internationale organisationer I.A.E.S.T.E. og A.I.E.S.E.C.

formidler udenlandske studerendes praktikophold 2-3 sommermåneder

i danske virksomheder. Der ydes en mindre løn, som dækker

nødvendige leveomkostninger.

De pågældende er skattepligtige efter KL § 2. og de modtagne ydelser

kan ikke henføres til B-indkomst. Visse dobbeltbeskatningsaftaler

fritager for skattebetaling. Der indrømmes personfradrag efter de

almindelige regler.

Praktikanter fra udviklingslande kan tillige (af ministeriet for

skatter og afgifter) fritages for beskatning med hjemmel i

tekstanmærkning til finansloven.

Det nordiske Ministerråds sekretariater m.v. .

Ved aftale af 12.april 1973 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige om Det nordiske Ministerråds sekretariater m.v. kan

aftalelandene ikke kræve skat af løn og anden godtgørelse, som

sekretariaterne udbetaler deres fast ansatte personale.

Myndighederne i aftalelandene har ret til at tage det fast ansatte

personales løn og anden godtgørelse i betragtning ved beregning af

skat, som i henhold til landets lov (eller gældende

dobbeltbeskatningsaftaler) pålægges indtægt fra anden kilde end

sekretariaterne.

Aftalen, der er ratificeret ved folketingsbeslutning af 8.juni 1973,

har virkning for løn og anden godtgørelse udbetalt efter 1. juli 1973.

I Danmark er oprettet Sekretariatet for nordisk kulturelt Samarbejde,

adresse Snaregade 10, 1205 København K. Andre sekretariater er

oprettet i Oslo og Stockholm.

Skattefritagelsesbestemmelsen vil være at praktisere således

Vederlag fra sekretariaterne medregnes til den her i landet

skattepligtige indkomst, hvorefter den del, der forholdsmæssigt

vedrører sekretariatsindkomsten, frafaldes. (»»ny exemption«»),

skd. 27.12.

Bestemmelsen i KL § 26, stk.2, sidste pkt., kan ikke anvendes

vedrørende personer ansat ved ministerrådets sekretariat.

U-landsfrivillige .

Ved tekstanmærkning til de årlige danske finanslove bemyndiges

ministeren for skatter og afgifter (skattedepartementet) til at

fritage personer, der som led i Danmarks deltagelse i det

internationale udviklingsarbejde - finansieret af danske

statsmidler eller af Landsindsamlingens Fond for Udviklingslande -

arbejder i disse lande, for ved opgørelse af den skattepligtige

indkomst at medregne det for nævnte arbejde oppebårne vederlag.

Ansøgning herom indsendes til skattedepartementet, Slotsholmsgade

12, 1216 København K.

Tilsvarende skattefritagelse vil efter indstilling fra styrelsen for

internationalt udviklingssamarbejde kunne gives personer udsendt

til udviklingslande af private internationale organisationer, der

yder faglig bistand til sådanne lande.

Skattefritagelsen kan i samme omfang ligeledes indrømmes personer,

der udsendes som FN-frivillige under FN's program for udsendelse

af frivillige til bistandsarbejde i udviklingslandene.

Skattefritagelse kan herefter indrømmes personer, der som

ulandsfrivillige er udsendt af DANIDA eller Mellemfolkeligt

Samvirke. Skattefritagelsen gælder også feriegodtgørelse til

korttidseksperter udsendt af Danida eller Mellemfolkeligt

Samvirke.

Derimod kan der ikke indrømmes skattefritagelse for vederlag der

udbetales af NORAD (Direktoratet for udviklingshjælp i Oslo,

Norge). Beskatningsretten til vederlaget tilkommer i medfør af

1. Beskatningsprincip - indkomst fra udlandet

1.1. Globalindkomstprincippet

1.2. Skatteberegningen

2. Nedslag i henhold til ligningslovens § 33

3. Ligningslovens § 33 A

3.1. Fuld skattepligtig

3.2. Ophold uden for riget

3.3. Mindst 6 måneder

3.4. 42-dages-reglen

3.5. Nedslagsreglen

3.6. Udsendt af den danske stat m.v.

3.7. Ikke ved tjeneste ombord på skibe m.v.

3.8. Ikke hvor Danmark har beskatningsret efter en dobbeltbeskatningsaftale .

3.9. Overgangsregel for ophold påbegyndt før 13.juni 1982 /.

4. Internationale og danske organisationer