PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PJ - UDLÆG FRA DØDSBOER

§ 14, stk. 3 i lov nr.197 af 18.maj 1982 om pristalsregulering af

afskrivningsgrundlaget m.v.

Hvis bygningen m.v. er anskaffet af afdøde eller boet den 1. januar

1982 eller senere, gælder der derimod ikke længere særregler for

successionen, idet AL § 24A er ophævet for disse aktiver.

2.1.1.8. Pantebreve .

Hvis der fra et dødsbo udlægges pantebreve, og afdøde var

indkomstskattepligtig af kursavancer herpå, vil udlægsmodtageren

succedere i pligten til at medregne kursavancer i den

skattepligtige indkomst, såfremt udlægsværdien overstiger den

skattemæssige værdi af pantebrevene, og boet ikke vælger at lade

sig beskatte af den ved udlægget konstaterede avance på

pantebrevene.

2.2. Ikke succession .

2.2.1. Udlæg fra et skattefrit bo .

Vedrørende betingelserne for skattefrihed for boet henvises til KL §

16, stk. 1 og 2, jfr. stk. 6. Et dødsbo er efter de p.t. gældende

beløbsgrænser i udskrivningsloven skattepligtigt, hvis aktivmassen

ved dødsfaldet overstiger 400.000 kr. Et dødsbo er endvidere

skattepligtigt, hvis nettoformuen ved dødsfaldet overstiger

300.000 kr. Endeligt er dødsboet skattepligtigt, hvis

bobeholdningen overstiger 350.000 kr.

Om betingelserne for skattefrihed når dødsfaldet har fundet sted før 1. januar 1978, se ligningsvejledningen for 1979, afsnit J 2.2.

Man må være opmærksom på, at et ellers skattefrit bo bliver

skattepligtigt, såfremt skæringsdagen ligger mere end 15 måneder

efter dødsfaldet, eller opgørelsen først indsendes efter dette

tidspunkt.

Der indtræder ikke succession ved udlæg fra et skattefrit bo. Den

udlægsmodtager, der får udlagt aktiver fra et skattefrit bo, skal

som anskaffelsessum benytte den værdi, hvortil han har fået

aktivet udlagt. Udlægstidspunktet anvendes som

anskaffelsestidspunkt.

Genoptagelsesboer (KL. § 20A) .

Et offentligt bo, der genoptages som offentligt skiftet bo efter at

have været afsluttet, er altid skattepligtigt, uanset størrelsen

af de under skiftet inddragne aktiver. Privat skiftede boer, der

genoptages, er derimod aldrig skattepligtige. Her påhviler

skattepligten de berettigede i boet, også når genoptagelsen sker,

inden der er forløbet 15 måneder fra dødsfaldet.

2.2.2. Avance beskattet i boet .

Som berørt i det foregående sker der ikke nogen succession, hvis boet

lader sig beskatte af avancen, der konstateres ved arveudlæg.

Udlægsværdien i den endelige boopgørelse udgør arvingens

anskaffelsessum.

2.2.3. Tabsaktiver .

Konstateres der ved udlæg til udlægsmodtagere tab, påvirker dette

alene boets indkomstansættelse. Udlægsmodtageren, der får aktivet

udlagt, anses at have erhvervet aktivet på udlægstidspunktet for

det beløb, hvormed det er opført i en boopgørelse.

2.2.4. Privat skifte udover 15 måneder .

I et privat skiftet bo, der ikke er afsluttet inden 15 måneder efter

dødsfaldet, beskattes boet af avance på aktiver, der er i behold i

boet ved fristens udløb, og der sker ingen succession, for så vidt

angår disse aktiver, jfr. J 1.2.B. sidste afsnit. Udlægsmodtagere

skal som anskaffelsessum anvende den værdi, hvortil aktiverne er

ansat i den boopgørelse, der indsendes efter KL § 20, stk.2

(værdien i handel og vandel på 15 månedersdagen efter dødsfaldet).

I boet sker der beskatning af avancer op til handelsværdien.

2.2.5. Uskiftet bo i forbindelse med skifte med enkelte arvinger .

I tilfælde, hvor en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skifter

med enkelte arvinger, og derefter påny får boet udleveret til

hensidden i uskiftet bo, indtræder arvingerne ikke i

længstlevendes skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte

aktiver. Arvingerne skal anvende den værdi, hvortil aktivet er

udlagt, som skattemæssig anskaffelsessum.

I modsætning til partielt skifte i umiddelbar forbindelse med

dødsfaldet, sidestilles udleveringen af restboet til den fornyede

hensidden i uskiftet bo ikke i den her omhandlede situation med

udlæg fra boet.

Reglen i KL § 29, stk. 4, anvendes således ikke på det uskiftede bos

aktiver i dette tilfælde, men den længstlevende ægtefælle anses

fortsat for at have succederet i medfør af KL § 29, stk. 1.

§ 17, stk.2, 2.pkt. krævede meddelelse om forlods udlæg; det

afgørende i disse sager er, at der ved indgivelse af

acontomeddelelse eller på anden måde føres bevis for en tidligere

vedtagelse af udlægsdatoen, jfr. ligeledes lsr.1980.146 og

1982.131.

Tidspunktet for aktivernes faktiske udlevering spiller ingen rolle

for spørgsmålet om, hvornår udlægsmodtagerne skal beskattes af

aktiverne og deres afkast. Det er skæringsdagen i den endelige

boopgørelse, der er afgørende, eller evt. udlægsdatoen, såfremt

udlæg er foretaget før skæringsdagen, og de pågældende skal i

deres formueopgørelse medregne deres nettotilgodehavende, selv om

faktisk udlevering endnu ikke har fundet sted. (Anslået arveafgift

kan fradrages ved formueopgørelsen).

Negativ afskrivningssaldo .

Hvis der under bobehandlingen er opstået en negativ

afskrivningssaldo, og dødsboet er uafsluttet ved det pågældende

indkomstårs udløb, kan dødsboet vælge, om saldoen skal

indtægtsføres i dette år, eller eventuelt overføres til det

næstfølgende år. Såfremt det sidste vælges, og dødsboets

skattepligt er ophørt, skal indtægtsførelsen ske hos den, der har

fået driftsmidlerne m.v. udlagt, skd.34.263.

Underskudsoverførsel .

Har afdøde haft et skattemæssigt underskud for indkomstårene før

dødsfaldet, der kan overføres i medfør af LL § 15, kan den

længstlevende ægtefælle (eller arvinger) ikke begære dette

fradraget i sin indkomstansættelse for dødsåret. Heller ikke

underskud fra afdødes erhvervsvirksomhed i tiden efter dødsfaldet

kan fratrækkes i længstlevendes indkomstansættelse, før fra det

tidspunkt, hvor virksomheden eventuelt udlægges fra dødsboet til

ægtefællen. Se herom afsnit C.3 og lsr.1974.82.

Renter af arveforskud m.v. .

Er der under bobehandlingen udbetalt forskud på en arv m.v., og arven

bliver reduceret med renter af forskuddet, er denne renteudgift

ikke fradragsberettiget i arvingens skattepligtige indkomst, HD af 5. nov. 1969, UfR 1970.8 og skd. 11.50 og renten er ikke

skattepligtig indkomst for boet.

I lsr.1984.124 ansås et dødsbo ikke for indkomstskattepligtig af

renter af de sælgerpantebreve, som arvingerne havde udstedt til

boet i forbindelse med arvingers overtagelse af 2 ejendomme den 1.

okt. 1980, idet gælden ifølge sælgerpantebrevene ansås som gæld

til arvingerne selv. Modsvarende havde arvingerne ikke

rentefradragsret. Derimod ansås boet for indkomstskattepligtig af

(og arvingerne havde fradrag for) renter på ejerskiftelån -

optaget i forbindelse med arvingernes overtagelse af ejendommen -

for tidsrummet 1. jan. - 9. jan. 1981, idet ejerskiftelånet, der

var hjemtaget den 9. febr. skulle forrentes fra den 1. jan. 1981.

1.2. Privat skifte .

A. Privat skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, eller boet

er overgået fra offentlig skiftebehandling til privat skifte, og

behandlingen afsluttes senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Her gælder ganske de samme regler som anført under afsnit J 1.1. om

offentligt skifte.

B. Fortsætter det private skifte efter 15 måneder fra dødsdagen,

bliver arvingerne, derunder en efterlevende ægtefælle (men ikke

legatarer), skattepligtige af boets indtægter efter 15

månedersdagen og formueskattepligtige fra begyndelsen af det

indkomstår, hvori fristen udløber. Indkomst og formue - derunder

også den del, der endnu ikke er udlagt til eventuelle legatarer -

medregnes i de pågældendes indkomst- og formueopgørelse i forhold

til deres andel i det resterende bo, jfr. KL § 20, stk.4.

Skiftet anses at fortsætte efter 15 månedersdagen, hvis den endelige

boopgørelse ikke på denne dag er indleveret til skifteretten. Kan

det på anden måde dokumenteres, at bobehandlingen er afsluttet,

kan der bortses fra foran nævnte skattemæssige konsekvenser af KL

§ 20, stk.4. Dokumentation kan f.eks. foreligge ved en dateret og

underskrevet tilførsel i boets skifteprotokol, ved at udlevering

af boets aktiver har fundet sted, dokumenteret f.eks. ved deres

modtagelse i udlægsmodtagerens åbne depot eller notering i

aktiebog eller lignende.

Indlevering af blanket S 326 (Meddelelse om udlæg med succession) er

ikke i sig selv en betingelse for at anse et privat skifte for at

være afsluttet.

Ved opgørelsen af boets indkomst medregnes fortjeneste eller tab på

aktiver, som ved fristens udløb endnu ikke er udlagt, i samme

omfang som hvis de på dette tidspunkt var solgt til deres værdi i

handel og vandel, lsr.1976.78. Dette gælder dog ikke fortjeneste

og tab vedrørende almindelige aktier og faste ejendomme, der er

omfattet af EBL.

C. Offentligt skiftet bo, der overgår til privat skifte, efter at der

er forløbet 15 måneder fra dødsfaldet.

Her gælder de samme regler som under B. foran for privat skifte efter

15 måneder fra dødsdagen, idet udleveringen til privat skifte

træder i stedet for udløbet af 15-månedersfristen.

1.3. Uskiftet bo m.v. .

Uskiftet bo eller udlevering efter skiftelovens § 57, stk.1 eller

(for dødsfald 1.1.1977 eller senere) udsættelse med

arveafgiftspligtens indtræden, jfr. arveafgiftslovens § 14A. Der

henvises til afsnit B. 1.5.4.1. og det følgende afsnit J 1.4.

1.4. Skifte og derefter uskiftet bo .

Skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og derefter udlevering

til hensidden i uskiftet bo/skiftelovens § 57, stk.1.

Dødsfaldet er indtrådt før 1.1.1977 .

Se ligningsvejledningen for 1980, side 546.

Dødsfaldet er indtrådt 1.1.1977 eller senere .

Ved lov nr.616 af 17.12.1976 er KL ændret således, at beskatningen i

disse tilfælde - samt i tilfælde, hvor længstlevende ægtefælle

efter reglen i § 14A i lov om afgift af arv og gave opnår

udsættelse med pligten til at svare arveafgift af hele

arvebeholdningen, bortset fra legater - finder sted efter ganske

samme regler som gælder for boer, der umiddelbart udleveres til

hensidden i uskiftet bo, eller i henhold til skiftelovens § 57.

Længstlevende ægtefælle vil således være indkomstskattepligtig af

ægtefællernes samlede indkomster i dødsåret efter reglerne i KL §

13, jfr. B 1.5.4.1., ligesom ægtefællen efter reglen i KL § 29,

stk.2 succederer i afdødes skattemæssige stilling, jfr. J 2.1.

Det bemærkes, at en eventuel mellemperiodebeskatning af afdøde

og/eller en eventuel foretagen beskatning af dødsboet ophæves.

Derimod skal endelig boopgørelse indgives og behandles på normal

måde, når der er meddelt udsættelse med arveafgiftspligtens

indtræden.

Hvis der inden udleveringen til hensidden i uskiftet bo eller

udsættelsen efter arveafgiftslovens § 14 er sket en fuldstændig

udskiftning af en eller flere arvinger (partielt skifte) skal den

efterlevende ægtefælle ikke beskattes efter KL § 13. Der kan

derimod foretages mellemperiodebeskatning og bobeskatning efter

reglerne i KL § 14 og §§ 16-18, jfr. § 20C, stk. 1, 4 pkt. og stk.

2, 2. pkt., se lsr.1974.184.

En arvings arveafkald mod vederlag anses i denne forbindelse ikke for

et partielt skifte med denne arving. ØDL af 27. juni 1984

(skd.71.801).

1.5. Uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og

senere skiftebehandling i længstlevende ægtefælles levende live .

De under J 1.1. og 1.2. anførte regler gælder, idet datoen for

skiftebegæringens imødekommelse i relation til 15-månedersfristens

udløb ved privat skifte træder i stedet for dødsfaldet. Om

overførsel af længstlevendes underskud til boet og omvendt, se KL

§ 32, stk.2 og 3.

Hvor boet påny udleveres til hensidden i uskiftet bo, bortses der fra

skiftebehandlingen, og den længstlevende ægtefælle indkomst- og

formuebeskattes, som om skiftebehandling ikke havde fundet sted.

Er der skiftet med en enkelt eller enkelte arvinger/legatarer, vil

disse være skattepligtige af de udlagte aktiver fra udlægsdatoen,

ligesom længstlevendes skattepligt med hensyn til sådanne aktiver

ophører på dette tidspunkt. Er der i forbindelse med udlæg til en

arving/legatar konstateret skattemæssige fortjenester eller tab,

skal dette tages i betragtning ved opgørelsen af længstlevendes

skattepligtige indkomst, jfr. KL § 32, stk.5, hvorefter

arvingen/legataren skal anvende udlægsværdien som skattemæssig

anskaffelsessum og udlægstidspunktet som anskaffelsestidspunkt;

succession finder altså ikke sted.

Om negativ saldo på afskrivningskonto, se J 1.1. og skd.34.263.

2. Udlægsmodtageres stilling med hensyn til udlagte aktiver

2.1. Succession .

Kildeskattelovens hovedregel er, at udlægsmodtagere, når

skattemæssige aktiver udlægges med fortjeneste fra et

skattepligtigt bo, indtræder i boets og dermed i afdødes eller den

efterlevende ægtefælles skattemæssige stilling (de succederer) med

hensyn til afskrivninger, nedskrivninger, opgørelse af avancer

m.v., jfr. KL § 33, stk. 1.

Udlægsmodtageren kan endvidere fortsætte afdødes og boets

afskrivninger uden for afskrivningslovens område, selv om der ikke

er hjemmel til at beskatte en eventuel fortjeneste i dødsboet.

Succession betyder, at modtageren stilles, som om det udlagte aktiv

var anskaffet af ham selv på det tidspunkt, hvor afdøde,

ægtefællen eller boet i sin tid har anskaffet aktivet.

Udlægsmodtageren ligestilles tillige med den oprindelige erhverver

ved afgørelsen af, om aktivet må anses anskaffet i

spekulationshensigt eller i næringsøjemed. Det kan ikke antages,

at en udlægsmodtager, der er succederet i afdødes

spekulationshensigt, har mulighed for over en årrække at lade

aktivet overgå til sin anlægsformue.

Salg af boets aktiver til arvinger og legatarer eller længstlevende

ægtefælle sidestilles med udlæg. Successionen omfatter også

udlagte aktiver, hvis værdi overstiger det beløb, modtageren har

krav på som arvelod, boslod eller legat. Se skd. 56.35.

Det er ikke udelukket at acontoudlægge en del af et aktiv med

succession og under bobehandlingen sælge denne andel sammen med

boets resterende andel, jfr. lsr.1982.131. Derimod er der ikke

hjemmel til at udlægge en del af et aktiv til en arving med

succession og samtidig udlægge resten af aktivet til samme arving

med krav om beskatning efter KL § 33, stk. 5.

Passivpostberegning .

Såfremt der ved udlægget kan konstateres en skattepligtig fortjeneste

i forhold til anskaffelsessum, saldoværdi m.v., tages der ved

beregningen af arveafgiften og ved opgørelsen af arveparten hensyn

hertil, idet udlægsmodtageren kan godskrives en passivpost, der

skal modsvare den latente skattebyrde, han overtager ved i stedet

for udlægsværdien at skulle anvende afdødes, den efterlevende

ægtefælles eller boets anskaffelsessum/saldoværdi m.v. som sin

anskaffelsessum. Passivposten beregnes efter reglerne i KL § 33A

og er uden indflydelse på udlægsmodtagerens indkomst- og

formuebeskatning iøvrigt.

Udlægsmodtagers afskrivning .

Udlægsmodtageren kan, når han succederer, i udlægsåret foretage et

helt års afskrivning efter AL's almindelige regler.

Afskrivningsgrundlaget pristalsreguleres ikke i det indkomstår,

hvor udlægget finder sted, jfr. KL § 33A, st. 10.

Successions udelukkelse .

Der behøver dog ikke ske succession ved udlæg af skattemæssige

aktiver. Dels kan boet kræve, at udlægsmodtageren ikke succederer,

hvilket medfører, at den ved udlægget konstaterede avance

beskattes som indkomst for dødsboet, og at udlægsmodtageren

herefter som anskaffelsesværdi skal anvende udlægsværdien og

iøvrigt stilles, som om han havde købt det pågældende aktiv, dels

sker der efter KL i visse tilfælde ikke succession, jfr. nedenfor 2.2.

Investeringsfondshenlæggelse .

I tilfælde, hvor indehaveren af en erhvervsvirksomhed afgår ved

døden, kan de kommunale skattemyndigheder tillade, at henlæggelsen

overtages af den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende

betingelser, såfremt virksomheden tilhørte fællesboet og dette af

den efterlevende ægtefælle overtages til hensidden i uskiftet bo.

Hvor boet skiftes, kan tilsvarende tilladelse meddeles en

enearving efter afdøde, investeringsfondslovens § 10, stk.3.

En i uskiftet bo hensiddende enke videreførte ikke den afdøde mands

virksomhed, men påbegyndte inden 1 år efter dødsfaldet anden

selvstændig erhvervsvirksomhed. Man tillod enken at overtage de af

hendes afdøde mand foretagne henlæggelser til investeringsfond,

skd 1.14.

I skd.38.215, blev der ligeledes givet tilladelse til overtagels af

mandens henlæggelser, selv om enkens hensidden i uskiftet bo ikke

blev etableret i umiddelbar tilslutning til dødsfaldet.

Når en investeringsfondshenlæggelse tillades overtaget ved skifte,

kan der ikke beregnes passivpost efter KL § 33A, men skifteretten

kan tillade en til skatteforpligtelsen svarende gældsposts

optagelse i boopgørelsen. Skattedepartementet har, jfr. punkt 47

i skd.cirk.nr.185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af

aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning,

fastsat fradraget til 25% af den samlede henlæggelse.

2.1.1. Eksempler på virkningen af succession .

2.1.1.1. Driftsmidler .

A. En udlægsmodtager, der overtager alle en virksomheds driftsmidler

og benytter dem erhvervsmæssigt, kan afskrive på den saldo,

hvormed driftsmidlerne indgik i boets afsluttende

skatteansættelse, hvorved bemærkes, at boet er berettiget til at

foretage afskrivning også i sit sidste indkomstår.

B. Hvis kun en del af driftsmidlerne overtages, foretages der en

beregning af det beløb, hvormed aktiverne indgår i saldoværdien i

boets afsluttende skatteansættelse. Om muligt udfindes beløbet på

grundlag af anskaffelsessummen for de pågældende aktiver og de på

saldoværdien fra anskaffelsesåret anvendte afskrivningsprocenter.

Kan disse oplysninger ikke fremskaffes, må andelen af saldoværdien

beregnes efter følgende brøk

Saldoværdien i boets De modtagne driftsmidlers afsluttende ansættelse x udlægsværdi --------------------------------------------------------------------- Samtlige driftsmidlers udlægsværdi.

Overtager udlægsmodtageren driftsmidler, hvis anskaffelsessum straks

er fradraget i indkomsten, jfr. AL § 3, stk.1 og 2, skal han som

anskaffelsessum regne med 0 (nul) kroner.

C. Hvis udlægsmodtageren ikke benytter de udlagte driftsmidler, kan

han ikke foretage skattemæssige afskrivninger, men sælger han de

modtagne driftsmidler, skal han beskattes af eventuel fortjeneste

eller have fradrag for tab beregnet i forhold til aktivernes

saldoværdi eller andel af saldoværdi i boets afsluttende

ansættelse.

D. Under forudsætning af, at udlægsmodtageren anvender et udlagt

blandet driftsmiddel til blandet benyttelse, kan han fortsætte

afskrivningen på den værdi, hvortil driftsmidlet var optaget i

boets afsluttende skatteansættelse.

E. Udlægges et driftsmiddel, der efter udlægget alene benyttes til

private eller til både erhvervsmæssige og private formål, skal der

efter AL § 32 ske opgørelse af avancen. Avance/tabet opgøres som

forskellen mellem aktivets værdi i handel og vandel og den værdi,

hvormed det indgik i boets afsluttende skatteansættelse. Den

skattepligtige del af avancen og tab tages i betragtning i det

indkomstår, hvori skæringsdagen i den endelige boopgørelse ligger,

eller i det år, hvori udlæg forinden måtte være sket.

2.1.1.2. Varelagre .

F. Et arvet varelager skal anses anskaffet til den værdi, hvortil

varelageret er nedskrevet i boets afsluttende ansættelse. Dette

gælder, hvad enten udlægsmodtageren viderefører afdødes

virksomhed, eller han kun overtager varelageret eller en del

heraf.

En udlægsmodtager er ikke ved opgørelsen af varelageret ultimo bundet

til at anvende samme opgørelsesmåde, som er anvendt ved boets

afsluttende skatteansættelse. Dette forudsætter dog, at

varelageret anvendes i pågældendes erhvervsvirksomhed. Er dette

ikke tilfældet, kan han ikke foretage nedskrivninger, men tab og

fortjeneste i forhold til varelagerets nedskrevne værdi i boets

afsluttende ansættelse, eller andel af denne værdi

beskattes/fradrages i afhændelsesåret. Anvendes det udlagte

varelager eller en del deraf til private formål, skal der ske

beskatning efter reglerne om forbrug af egne varer, d.v.s. varerne

anses udtaget til den værdi, hvortil de er udlagt, med tillæg af

den i boet foretagne nedskrivning.

2.1.1.3. Aktier m.v. .

Ved lov nr. 295 af 10. juni 1981 er der gennemført væsentlige

ændringer i reglerne om succession med hensyn til aktier, anparter

i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Med

hensyn til aktier, der er omfattet af lovens § 2, (almindelige

aktier) indtræder der som hovedregel ikke succession.

Udlægsværdien er udlægsmodtagerens fremtidige anskaffelsessum.

Succession indtræder dog for så vidt angår aktier eller anparter, der

er erhvervet i forbindelse med omdannelse (evt. boets omdannelse)

af en personligt ejet virksomhed efter lov nr. 264 af 8. juni 1983

om skattefri virksomhedsomdannelse, se iøvrigt skd.cirk. af

4.januar 1984, pkt.26-35.

For så vidt angår aktier, der er omfattet af lovens § 3, d.v.s.

aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej,

kan succession finde sted efter de hidtil gældende regler.

Hovedaktionæraktier, lovens § 4, kan udlægges med succession, såfremt

aktieposten har været i afdødes og boets samlede besiddelse i mere

end 3 år. Ved en besiddelsestid på under 3 år behandles aktierne

som almindelige aktier. Hvis udlægsmodtageren selv er

hovedaktionær på udlægstidspunktet og bliver ved med at være det,

er successionen uden begrænsning. Hvis udlægsmodtageren ikke selv

er hovedaktionær, er successionens virkninger begrænset til

maksimalt 5 år fra udlægget. Beskatning ved afhændelse kan kun ske

indtil det tidspunkt, hvor afdøde selv kunne være blevet

beskattet, med mindre udlægsmodtageren selv i mellemtiden er

blevet omfattet af hovedaktionærreglerne.

Der henvises iøvrigt til skd.cirk. af 2.januar 1984, pkt. 25-37.

Udlægsmodtagere, der med succession og eventuel passivpost har fået

udlagt almindelige aktier før 1. juli 1981, kan afhænde disse uden

beskatning, når der er forløbet 3 år fra arveladers anskaffelse af

aktierne, bortset fra næringsaktier. Se iøvrigt J.F.E. Vedel i UfR

1981 B s. 349-352 og skd.cirk. af 26.9.1981 punkterne 23-41.

2.1.1.4. Fast ejendom - næring .

Er en fast ejendom erhvervet af afdøde, længstlevende ægtefælle eller

boet i næringsøjemed, vil udlægsmodtageren indtræde i den

oprindelige erhververs skattemæssige stilling, såfremt der ved

udlægget konstateres en fortjeneste, d.v.s. hvis ejendommen

udlægges til en værdi, der overstiger anskaffelsessummen m.v.

reduceret med eventuelle skattemæssige afskrivninger. Fortjeneste

eller tab i forhold til den oprindelige anskaffelsessum reduceret

med eventuelle afskrivninger indgår i udlægsmodtagerens

almindelige skattepligtige indkomst. Se iøvrigt skd.cirk. af

22.november 1983 om afskrivningsloven, pkt. 174.

- i øvrigt .

Med hensyn til fast ejendom i øvrigt, derunder spekulationsejendom,

der udlægges fra et dødsbo 1.juli 1982 eller senere, sker der ikke

succession. Udlægsværdien er modtagerens anskaffelsessum, jfr. lov

nr.247 af 9.juni 1982. Succession sker stadigt vedr. fortjeneste

efter LOSI § 2, nr.2, (genvundne afskrivninger), se J.F.E. Vedel,

UfR 1982B, s.347. Se iøvrigt H 1.4 og skd.cirk. nr. 216

af 17. dec. 1982.

2.1.1.5. Parcelhusreglen .

En udlægsmodtager, der får udlagt et en- eller tofamilieshus, et

sommerhus eller en ejerlejlighed, som boet kunne have solgt

skattefrit efter EBL § 14, stk.3, indtræder ikke i denne ret til

at sælge uden beskatning, men skal selv for at undgå beskatning

ved salget opfylde de i EBL § 8 eller § 9, stk.4, angivne

betingelser derfor, eller evt. søge dispensation, jfr.

skd.21.135. Som anskaffelsessum anvendes den værdi, hvortil

ejendommen er optaget i den endelige boopgørelse, en opgørelse

efter KL 20, stk.2, eller 20 C, stk. 4, og som

anskaffelsestidspunkt anvendes udlægstidspunktet.

Ægtefællens stilling adskiller sig dog fra andre arvingers. Hvis den

efterlevende ægtefælle boede i huset før dødsfaldet, lægges ved

anvendelsen af 2 års reglen i § 8, stk. 1, i EBL også vægt på

såvel dennes benyttelsestid før dødsfaldet som benyttelsestiden

under bobehandlingen og efter afslutningen af denne.

Ved anvendelse af lovens §§ 5 og 6 om avanceopgørelse m.v., når

beskatning skal ske, anses ejendommen erhvervet af ægtefælle,

arving eller legatar på udlægstidspunktet for udlægsværdien, idet

der ikke kan succederes. Dette gælder også, hvis ejendommen hørte

til den længstlevendes ægtefælles bodel i fællesejet.

2.1.1.6. Genvundne afskrivninger .

Fortjeneste vedrørende bygninger og særlige installationer i

afskrivningsberettigede bygninger, hvorpå der kan afskrives,

foreligger, hvis det beløb, hvortil bygningen og installationen er

opført i den endelige boopgørelse, er større end

anskaffelsessummen og eventuelle forbedringsudgifter med fradrag

af de foretagne afskrivninger, se Lsr. 1985.114. For bygninger

m.v. anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, kan opgørelse af

den skattepligtige fortjeneste ske i forhold til det

pristalsregulerede nedskrevne beløb, jfr. AL § 29. Hvis

udlægsmodtageren derfor afhænder ejendommen, beskattes hans

eventuelle fortjeneste som særlig indkomst, jfr. LOSI § 2, stk.2,

jfr. § 18C.

AL 1968 indeholder en særlig overgangsordning for ejendomme og

installationer erhvervet før 15.marts 1968, og hvorpå der efter

den tidligere afskrivningslov kun har været foretaget ordinære

(levetids-) afskrivninger og ikke ekstraafskrivning, forlods

afskrivning eller forskudsafskrivning. Ved salg m.v. af sådanne

ejendomme og installationer kan der højst ske beskatning af den

del af fortjenesten, der svarer til de for skatteåret 1969/70 og

følgende år foretagne afskrivninger. Det betyder i praksis, at kun

de i henhold til AL 1968 foretagne afskrivninger i disse tilfælde

kan beskattes som genvundne afskrivninger.

2.1.1.7. Afskrivningsgrundlag .

Udlægsmodtageren af en afskrivningsberettiget bygning eller

installation i en afskrivningsberettiget bygning, udlagt før den

1.jan. 1982, har altid ret til i de første 10 år efter udlægget at

foretage de høje begyndelsesafskrivninger i AL §§ 22 og 23.

Afskrivningsgrundlaget er den værdi, hvortil bygningen eller

installationen er nedskrevet i tiden indtil udlægget, jfr. AL §

24A, stk. 2.

Udlægsmodtageren af en bygning m.v., udlagt den 1. januar 1982 eller

senere, skal ligeledes anvende de tidligere regler i AL § 24A,

stk. 2, såfremt afdøde eller boet har anskaffet den

afskrivningsberettigede bygning m.v. før den 1. januar 1982, jfr.

Afsnit PJ - Udlæg fra dødsboer

1. Skattepligtens overgang til udlægsmodtageren

Med kildeskatteloven er der tilvejebragt en vis kontinuitet i

beskatningen af indkomst og formue ved dødsfald. Ved privat og

offentligt skiftede dødsboer afløses afdødes skattepligt, der

ophører ved dødsfaldet, af en skattepligt for dødsboet under visse

nærmere betingelser vedrørende boets størrelse, se J 2.2.1.

Ved boer, der overtages til hensidden i uskiftet bo eller udlægges

uden skifte i henhold til skiftelovens § 57, stk.1 i umiddelbar

forbindelse med dødsfaldet, opstår der ikke noget skattepligtigt

dødsbo, men her indtræder ægtefællen direkte i afdødes

skattepligt.

Ikke alene med hensyn til skattepligten er der ved kildeskatteloven

gennemført kontinuitet, men også ved beskatning af fortjeneste

eller tab på visse skattemæssige aktiver og ved af- eller

nedskrivninger sker der med visse undtagelser en videreførelse af

afdødes forhold, en succession i afdødes skattemæssige stilling,

såvel for boets som for ægtefællens, arvingens og legatarens

vedkommende, se J 2.

Der henvises iøvrigt til J.F.E. Vedel: Dødsbobeskatningen, 4. udg.,

samt skattedepartementets vejledning i reglerne om

dødsbobeskatning m.v. (1985). Om beskatningsforholdene vedrørende

fast ejendom, se H 1.4.

skiftebehandling

1.1. Offentligt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgang fra privat skifte til offentlig skiftebehandling senest 15 måneder efter dødsfaldet .

Arvingen, legataren og ægtefællen skal ikke beskattes af deres

arvelod/legat (legatarens andel af boet) eller boslod i det under

skifte værende bo. Indkomsten af udlagte aktiver skal først

medregnes fra den dag, de udlægges til den pågældende, enten fra

skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller evt. fra en

tidligere udlægsdato, såfremt aktivet er udlagt særskilt.

Dette gælder, selv om boet udbetaler renterne og udbyttet af boets

formue til den pågældende, jfr. KL § 28. Bestemmelsen finder dog

ikke anvendelse på et egentligt gældsforhold, f.eks. hvis arvingen

har en prioritet i afdødes ejendom. Sådanne renter skal medregnes

til den berettigedes skattepligtige indkomst.

Udfører arvingen/legataren eller den efterlevende ægtefælle arbejde

for boet, skal den pågældende indkomstbeskattes af et beløb, der

svarer til det arbejdsvederlag, som kunne opnås ved tilsvarende

arbejde udført for fremmede, jfr. KL § 20E.

Aktieudbytte, der deklareres efter skæringsdagen i boopgørelsen,

beskattes fuldtud hos udlægsmodtageren, medens renter af

obligationer, bankindestående m.v. skal medregnes efter de

almindelige regler, d.v.s. efter forfaldstidspunktet, men kun i

det omfang, de er påløbet efter skæringsdagen jfr. lsr.1972.162,

1973.172 og 1975.84. Om periodisering af renter i dødsboer, se

skd.vejledning s.60, 65, 76f, 80f, og 98f.

Udlægsmodtageren bliver først formueskattepligtig af det udlagte

aktiv i det indkomstår, hvori skæringsdagen for den endelige

boopgørelse ligger, og kun af den del, der er i behold, ved

indkomstårets udløb, jfr. KL § 18, stk. 5. Er skæringsdatoen 31.

december 1985, er arvingen formueskattepligtig for hele 1985.

Acontoudlæg .

Er der allerede inden skiftets afslutning (skæringsdagen) foretaget

udlæg af enkelte aktiver, beskattes disse aktiver og indkomster

heraf hos udlægsmodtagerne fra udlægstidspunktet, d.v.s. fra det

tidspunkt, hvor indtægter og udgifter, der hidrører fra det

udlagte aktiv, ikke længere indgår i boet. I lsr.1976.79 blev en

påstand om, at en fast ejendom forlods var udlagt til ægtefællen,

ikke taget til følge, bl.a. fordi der ikke var indgivet den i KL.

1. Skattepligtens overgang til udlægsmodtageren

1.1. Offentligt skifte i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet eller overgang fra privat skifte til offentlig skiftebehandling senest 15 måneder efter dødsfaldet

1.2. Privat skifte

1.3. Uskiftet bo m.v.

1.4. Skifte og derefter uskiftet bo

1.5. Uskiftet bo i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og senere senere skiftebehandling i længstlevende ægtefælles levende live

2. Udlægsmodtageres stilling med hensyn til udlagte aktiver

2.1. Succession

2.2. Ikke succession