PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER

kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger.

Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af

udbetalingsvilkårene for en rateforsikring i pensionsøjemed efter

det aftalte tidspunkt for første udbetaling.

Der skal dog ikke svares afgift ved udlodning til ægtefælle ved

skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Se

skd.61.141, omtalt under I 2.3.6. in fine.

Vedrører dispositionen m.v. kun en del af ordningen, og oprettes der

inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling selvstændig

police for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det

beløb, som dispositionen m.v. vedrører.

I de tilfælde, hvor der her indtræder afgiftspligt, skal der tillige

svares tillægsskat efter reglerne i PL § 48.

Der svares afgift, selv om arbejdstageren eller ejeren af

forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den

periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted, PL §

32, jfr. I 2.1.6.

I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet

kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den

pågældende ordning, PL § 35.

Ordninger fra før 1980 .

Af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag

eller præmier, der forfaldt i perioden 1. jan. 1972 - 31. dec.

1979 svares afgift med 35%, mens der af den del af udbetalingen,

der hidrører fra bidrag eller præmier, der forfaldt før 1.januar

1972, fortsat kun svares afgift med 25 pct. Udbetalinger m.v.

hidrørende fra præmier, der forfaldt før 1.januar 1954, er også

efter PL afgiftsfri.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af

ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra de seneste

bidrag eller præmier, PL § 34, stk.1.

Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for

omfattet af kapitel 1, PL § 37. Se nærmere I 2.1.6.

Tillægsskat .

Der skal i henhold til PL § 48 betales tillægsskat, når en person,

der er fuldt skattepligtig her i landet på tidspunktet for

afgiftspligtens indtræden (udbetalingstidspunktet), har

tilbagekøbt forsikringen eller foretaget andre dispositioner m.v.,

der medfører afgiftspligt. Der betales dog ikke tillægsskat, når

afgiftspligt indtræder efter, at den tidligere ejer af

forsikringen er afgået ved døden.

Reglerne om tillægsskat gælder både for rateforsikringer og

renteforsikringer. For de sidstnævnte forsikringer er der dog

fastsat regler om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb i

særlige tilfælde, se I 2.1.6.

Der skal for rente- og rateforsikringer kun beregnes tillægsskat af

de afgiftspligtige beløb, der hidrører fra indbetalinger efter

PL's ikrafttræden.

Beregningen .

Med henblik på beregningen af tillægsskatten forhøjes den

afgiftspligtiges skattepligtige indkomst (d.v.s. efter et

eventuelt renteindtægtsnedslag, skd.24.73) for det indkomstår,

hvor afgiftspligten er indtrådt, med det beløb, hvoraf der

beregnes afgift med 35 og 40 pct. Den til indkomstforhøjelsen

svarende samlede forhøjelse af indkomstskatterne til stat og

kommune, herunder evt. amtskommune (men ikke af

folkepensionsbidrag, dagpengefondsbidrag eller kirkeskat)

beregnes, og heri fratrækkes afgiften.

Da beregningen skal foretages på grundlag af den afgiftspligtiges

skattepligtige indkomst, skal en negativ skattepligtig indkomst i

afgiftsåret modregnes i forhøjelsen.

Et underskud ved indkomstopgørelsen kan fradrages fuldt ud i de

følgende års indkomster i medfør af LL § 15, uanset om

underskuddet har medført, at der ikke skulle svares tillægsskat i

det pågældende år.

Et fremført underskud fra tidligere indkomstår kan ikke bringe den

skattepligtige indkomst ned på et negativt beløb. Tillægsskatten

for en skatteyder, som i 1974 havde en indkomst på 325.000 kr. før

fradrag af et underskud fra 1973 på 500.000 kr., skulle derfor

beregnes på grundlag af en skattepligtig indkomst i 1974 på 0 kr.,

jfr. lsr.1978.163.

Selv om tillægsskatten beregnes som almindelig indkomstskat, er der

ikke tale om en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, som har

virkning på andre områder, som f.eks. reglerne om nedslag for

renteindtægter.

Uudnyttede beregningsfradrag skal tages i betragtning ved opgørelsen

af den forhøjelse af indkomstskatterne, der svarer til

indkomstforhøjelsen.

For samlevende ægtefæller beregnes tillægsskatten på grundlag af den

for den enkelte ægtefælle ansatte skattepligtige indkomst uden

hensyn til beregningsreglerne i KL § 35A, st. 2-6. Beregningen

foretages som for en enlig, bortset fra at skatteværdien af

uudnyttede beregningsfradrag hos den anden ægtefælle kan

modregnes. Ved beregningen af tillægsskat for en afgiftspligtig,

der er samlevende med en ægtefælle, foretages personfradrag kun i

det omfang, det ikke er overført til den anden ægtefælle ved den

almindelige skatteberegning, jfr. PL § 48, stk. 2.

Hvor en ægtefælles negative skattepligtige indkomst er overført helt

eller delvis til fradrag hos den anden ægtefælle skal

tillægsskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst

efter overførslen, jfr. lsr.1983.36.

Der beregnes ikke kontrollovstillæg til tillægsskat, skd.24.73.

Tillægsskatten pålignes ved slutligningen for det år, hvor

afgiftspligten er indtrådt. Reglerne om forhøjelse af den

skattepligtige indkomst har kun betydning for beregningen af

tillægsskatten og influerer ikke på selve skatteansættelsen.

Codans aktielivordning .

Efter at have tegnet en af PL's afsnit 1 omfattet forsikring i Codan

Liv A/S, kan man i Codan Invest A/S låne et beløb svarende til 50%

af den indbetalte præmie til køb af aktiebevisandele i Codan

Investeringsforening. Aktiebevisandelene håndpantsættes til Codan

Invest til sikkerhed for lånet. Der er fuld fradragsret efter PL's

afsnit 1 for præmier, der indbetales til en forsikring, der er

indgået som led i en sådan ordning, idet policen ikke er belånt,

lsr.1978.49.

2.3. Kapitalpensionsordninger .

2.3.1. Kravene til ordningen .

2.3.1.1. Ordninger, oprettet før 1.januar 1972 (reglerne i RFL) .

En kapitalpensionsordning kan etableres enten i form af en

kapitalforsikring eller som en opsparing i et pengeinstitut m.v. I

begge tilfælde skal pensionsordningen være oprettet efter aftale

mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren.

RFL's krav til kapitalpensionsordninger er fælles for

kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Pensionsordningen

skal tilsikre arbejdstageren eller hans pårørende en

kapitaludbetaling. Det er en betingelse for, at arbejdstageren kan

se bort fra arbejdsgiverens bidrag, at pensionsaftalen indeholder

bestemmelse om, at arbejdstageren ikke kan overdrage, pantsætte

eller på anden måde råde over bidraget med påløbne renter, bonus

m.v., så længe ansættelsesforholdet består, samt om, at hans

kreditorer i samme periode ikke kan søge fyldestgørelse i de

nævnte beløb.

Ud over disse krav, der er fælles for pensionsordninger med løbende

udbetalinger og kapitalpensionsordninger, gælder der for

kapitalpensionsordninger den yderligere betingelse, at

båndlæggelsen skal vedvare mindst til arbejdstagerens fyldte 60.

år, medmindre en lavere aldersgrænse er fastsat med ligningsrådets

godkendelse. Det kan dog i pensionsaftalen bestemmes, at

udbetaling af kapitalpension kan finde sted i alle tilfælde, hvor

ansættelsesforholdet ophører på grund af uarbejdsdygtighed, for

kvinders vedkommende tillige indgåelse af ægteskab.

Pensionsalder under 60 år godkendt .

Ligningsrådet har godkendt lavere pensionsalder bl.a. for følgende

grupper (hvorved bemærkes, at den lavere pensionsalder kun gælder

arbejdsgiverordninger, som en arbejdstager har indgået, mens han

havde et ansættelsesforhold inden for et af de nedennævnte

områder)

Piloter i Falck, 55 år

Stewarder, stewardesser og piloter i SAS, 55 år

Piloter i Flying Enterprise, 55 år

Piloter i Faroe Airways, 55 år

Piloter i Conair, 55 år

Pilotforeningen for Grønland, 55 år

»Flyvende personel« samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år

Hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år

Incasso-inspektører i forsikringsselskabet Danmark, 55 år

Incasso-inspektører i Dansk Spareselskab, 55 år

Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år

Sergenter i forsvaret, 45 år

Dykkere i Svitzer, 55 år

Piloter i Maersk-air, 55 år

Statsansatte flyveledere under luftfartsvæsenet, 55 år.

Overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år.

A-officerer, 52 henholdsvis 55 år

Søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52 henholdsvis 55

år.

Selv om det ikke fremgår direkte af RFL, kræves det, at de ydelser,

der ved pensionsordningen tilsikres arbejdstageren eller dennes

pårørende, skal stå i rimeligt forhold til arbejdstagerens

aflønning og til hans ansættelsestid. Arbejdsgiverens bidrag må

ikke modsvares af en lønnedgang for arbejdstageren. Hvis

arbejdsgiverens bidrag overstiger, hvad der er nødvendigt til at

sikre en rimelig pensionsydelse, må den overskydende del betragtes

som lønindtægt for arbejdstageren.

Hvis arbejdstageren er nært beslægtet med arbejdsgiveren, eller der

på anden måde er nær tilknytning mellem dem, gælder der efter RFL

kapitel 1, uden hensyn til, om der er tale om forsikringer med

løbende udbetalinger, kapitaludbetaling eller ratevise

udbetalinger, og uden hensyn til om der er tale om forsikringer,

der er tegnet her i landet eller i udlandet.

Reglen gælder dog ikke for livsforsikringer, der alene kommer til

udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet

inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette

ikke er senere end første policedag efter forsikredes fyldte 80.

år (de såkaldte rene risikoforsikringer).

Såfremt skatteyderen har tegnet mere end en forsikring, er det summen

af samtlige forfaldne præmier eller bidrag til de omhandlede

livsforsikringer, der skal sammenholdes med beløbsgrænsen på 5.100

kr.

Den her omtalte regel har ingen betydning for den skattemæssige

behandling af livsforsikringer, der er tegnet før den 22. oktober

1985, med mindre forsikringen ændres eller suppleres, således at

der i realiteten er tale om nytegning af en forsikring. Som

eksempel kan nævnes, en forlængelse af præmiebetalingsperioden.

Personer, der er begrænset skattepligtige og personer, der ikke er

skattepligtige i Danmark er ikke omfattet af de her nævnte regler,

og kan derfor stadig tegne livsforsikringer, hvor præmien

overstiges nævnte maksimumsbeløb, uden at dette får skattemæssige

konsekvenser.

Reglen om 40 pct. afgift finder tillige anvendelse for selskaber og

foreninger m.v., der er skattepligtige efter SSL § 1, men reglen

har i disse tilfælde først virkning for livsforsikringer, hvor

skriftlig begæring om oprettelse er fremsat efter den 2. december 1985.

3.3.1 Gruppelivsforsikringer .

Gruppelivsforsikring er en kollektiv forsikringsordning for et større

antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en

organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i

pengeinstitutter, kreditforeninger eller medlemmer af kontoringe.

Forsikringen er en ren dødsbetinget kapitalforsikring, hvis præmie

beregnes for 1 år ad gangen uden nogen form for opsparing.

Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som andre

præmier for individeulle privattegnede kapitalforsikringer, dvs.

fradragsret inden for den begrænsede fradragsramme, mens

udbetalinger af forsikringssum eller bonus er skatte-afgiftsfri.

Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan undtagelsesvis

været tegnet efter reglerne for kapitalforsikring i pensionsøjemed

og behandles i så fald efter de herom gældende regler. Da præmien

beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan PL's særlige

overgangsregler for kapitalpensionsordninger ikke anvendes. Den

fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtiges derfor efter

højeste gældende sats.

I tilfælde, hvor en fagforening af medlemmernes kontingent afholder

præmie til gruppelivsforsikring for foreningens medlemmer, er

denne præmie som hovedregel ikke særskilt fradragsberettiget ved

siden af det faste lønmodtagerfradrag, men kan kun fradrages

sammen med fagforeningskontingentet, hvor det faste

lønmodtagerfradrag ikke benyttes. Dette begrundes med, at de

enkelte medlemmer ikke kan betragtes som ejere af forsikringen,

jfr. PL § 54. Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en

vurdering af, om det er arbejdstageren eller fagforeningen, der

ejer forsikringen. Ved gruppelivsforsikringens ejer forstås i

overensstemmelse med den sædvanlige ejerdefinition den person, der

har samtlige de ejerbeføjelser, der er mulige i henhold til

forsikringsaftalens indhold. Således har skattedepartementet

udtalt, at de enkelte medlemmer i Dansk Elektriker Forbund anses

som ejere af den gruppelivsordning, forbundet har oprettet med

forsikringsaktieselskabet ALKA, og derfor har fradragsret for

præmien under den begrænsede fradragsramme. Til gengæld må præmien

holdes uden for fradraget for fagforeningskontingent, skd.27.10.

Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse,

er fradragsberettigede under den begrænsede fradragsramme efter de

almindelige regler, men præmiebeløbet er tillige skattepligtig

indkomst i medfør af PL § 56, stk. 1, jfr. stk.3 (B-indkomst).

Bonus fra en gruppelivsforsikring er også skatte- og afgiftsfri.

Såfremt de forsikrede, efter at bonusbeløbet er udbetalt fra

forsikringsselskabet, anvender beløbet til præmiebetaling, vil det

på sædvanlig vis kunne fradrages under 2.000 kr.'s-grænsen.

Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en

gruppelivsforsikring, og pensionskassen ifølge policen har krav på

evt. bonus, skal de forsikrede (der er ejere af forsikringen) i

medfør af PL E 56, stk. 1, jfr. stk. 3, indtægtsføre bonus,

såfremt pensionskassen vælger at anvende bonussen til forhøjelse

af forsikringsydelserne. De forsikrede har dog fradragsret for

beløbet inden for 2.000 kr.'s-grænsen.

Kontokundeforsikring .

Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede

tilslutte sig en gruppelivsforsikring eller kollektiv syge- og

ulykkesforsikring, der ejes af kontokunden, og hvor stormagasinet

er indsat som uigenkaldeligt begunstiget med den virkning, at

kontokunden har fradrag for præmien efter PL § 50, stk. 2, og

således, at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for

stormagasinet efer PL § 50, stk. 4.

Kontokunder vil endvidere kunne tilslutte sig en

arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager

og ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter

SL § 6a, og hvor kotokundens refusion heraf skal medregnes ved

opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte

forsikringssummer vil være almindeligt indkomstskattepligtige for

stormagasinet, og kontokunden vil ikke have fradrag for

præmieudgiften.

Det vil i de nævnte tilfælde være kontokundernes skattepligtige

indkomster uvedkommende, hvis stormagasinet eftergiver gæld i

samme omfang, som det får udbetalt forsikringssummer fra de

tegnedes forsikringer.

3.3.2. Forsikringer m.v., for hvilke der er valgt begrænset fradragsret .

Muligheden for at henføre præmier og bidrag til visse forsikringer og

pensionsordninger til fradrag under den begrænsede fradragsramme

er hjemlet i PL § 1, stk.2, jfr. § 50. Herefter kan den

skattepligtige ved en skriftlig aftale med vedkommende

forsikringsselskab eller pensionskasse få indbetalingerne henført

under den begrænsede fradragsramme. Hvis en arbejdsgiver tillige

yder bidrag til ordningen, skal han tiltræde aftalen. Aftalen får

virkning for den del af de i samme og senere kalenderår forfaldne

bidrag og præmier, der aftales henført, indtil aftalen evt.

ophæves, hvilket da sker med virkning for bidrag og præmier, der

forfalder i det indkomstår ophævelsen sker. Der er ikke hjemmel

til at lade en tilbagekaldelse få virkning for året forud for

tilbagekaldelsen. Ved aftalens oprettelse må forsikringsselskabet

eller pensionskassen foretage en opdeling af forsikringen eller

pensionen, således at der af de løbende udbetalinger, der hidrører

fra bidrag og præmier, der aftales henført under den begrænsede

fradragsramme, kun som skattepligtig indkomst henføres 70%, medens

de øvrige løbende udbetalinger er fuldt indkomstskattepligtige.

Ny regel om delvis bortfald af muligheden for at vælge §

50-beskatning .

Fuldt skattepligtige personer har efter den 21. okt. 1985 ikke

længere mulighed for at vælge en pensionsordning henført til

beskatning efter PL § 50. Skriftlig aftale herom skal således være

indgået mellem parterne senest den 21. okt. 1985.

Personer, der er begrænset skattepligtige eller ikke skattepligtige

til Danmark, har derimod fortsat mulighed for at vælge §

50-beskatning, men såfremt dette vælges efter den 21.okt. 1985,

har det kun virkning, indtil den fulde skattepligt

(gen)-indtræder. Valg af § 50-beskatning har virkning for bidrag

og præmier, der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for

udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier, og ophører

at have virkning for bidrag og præmier, der forfalder efter den

fulde skattepligts indtræden samt for udbetalinger, der svarer til

sådanne bidrag og præmier.

Valg af § 50-beskatning, der er aftalt før den 22.okt. 1985, berøres

- uanset skattepligtsstatus - ikke af disse regler. En aftale om §

50-beskatning, som en begrænset skattepligtig person har indgået

før den 22. okt. 1985, har således også virkning efter den fulde

skattepligts indtræden. Såfremt der før den 22.okt. 1985 er

indgået aftale om § 50-beskatning, kan denne endvidere fortsat

ophæves efter de hidtil gældende regler.

--------------------------------------------------------------------- Ordninger der kan henføres Konsekvensen af § 50 beskat- under PL § 50. ning ved normal udbetaling. 1) Pensionskasseordninger, der Kun 70% medregnes til opfylder betingelserne i § 3, den skattepligtige indkomst. jfr. § 2, nr.4. 2) Forsikringer (livrenter) der Kun 70% medregnes til opfylder betingelserne i § 4, den skattepligtige indkomst. jfr. § 2, nr.4. 3) Forsikringer (løbende udbet.) Kun 70% medregnes til med garanterede udbetalinger den skattepligtige indkomst. (§ 5). 4) Pensionsordninger, godkendt Kun 70% medregnes til i henhold til § 6. den skattepligtige indkomst. 5) Pensionsordninger, omfattet Kun 70% medregnes til af § 7, stk. 1. den skattepligtige indkomst. 6) Rateforsikringer, § 8. Indkomstskatte- og afgiftsfri. 7) Annuitetsforsikringer og Indkomstskatte- og afgiftsfri. arverenter omfattet af § 9. 8) Kapitalforsikringer, § 10. Indkomstskatte- og afgiftsfri. 9) Kapitalforsikringer, § 11. Indkomstskatte- og afgiftsfri. Ved tilbagekøb/ophævelse i utide af samtlige ordninger svares der hverken skat eller afgift. ---------------------------------------------------------------------

Ordninger der ikke kan henføres under PL § 50

1) Tjenestemandspensioner.

2) Statsunderstøttede pensionsordninger.

3) ATP.

4) Kapitalopsparinger, §§ 12 og 13.

5) Indeksordninger.

Overgangsregler .

En forsikring eller pensionsordning, der efter RFL er henført under

den begrænsede fradragsramme, vedbliver at være undergivet

reglerne herom, dels forsåvidt angår udbetalingerne, der hidrører

fra præmier og bidrag, for hvilke der kun har været begrænset

fradragsret, således at kun 70% heraf er indkomstskattepligtig, og

dels forsåvidt angår fremtidige indbetalinger, der stadig, såfremt

de øvrige i PL opstillede overgangsbetingelser og -forudsætninger

er opfyldt (se herom I 2.3.1.1. foran) er fradragsberettiget under

den begrænsede fradragsramme med den virkning, at kun 70% af de

udbetalinger, der hidrører derfra, er indkomstskattepligtige, jfr.

PL § 50, stk.7. Dette gælder dog ikke for indeksforsikring, der

ikke kan være omfattet af § 50, heller ikke selvom forsikringen

før 1.1.1972 var henført til begrænset fradragsret efter RFL § 1d,

nr.3, skd.20.78.

3.4. Selvpensionerings- og børneopsparingskonti .

Med hjemmel i PL § 51 har skatte- og afgiftsministeren fastsat regler

for selvpensionerings- og børneopsparingskonti jfr. bekg. nr.520

af 20.sept. 1982. Fælles for ordningerne er, at der er fradrag for

de i indkomståret foretagne indskud under den begrænsede

fradragsramme, og at der i bindingsperioden gælder

formueskattefrihed for de indestående beløb, samt fritagelse for

indkomstskat af tilskrevne renter, ligesom det frigivne beløb ikke

er indkomstskatte- eller afgiftspligtigt.

Fradrag kan kun indrømmes for beløb, der rent faktisk er indskudt på

kontoen i løbet af indkomståret. I et tilfælde, hvor en bank

erkendte at være skyld i, at beløbet ikke var blevet indsat på

kontoen, blev fradrag alligevel nægtet. Se også lsr. 1978.25 om

betaling med check, der først var kommet banken i hænde den

2.januar.

Hvis kontohaverens indkomstår udløber f.eks. den 30.sept., skal

indbetalingen foretages senest denne dag.

I lsr. 1976.84 var der ikke sket påtegning på kontoen om, at der

forelå en børneopsparingskonto, men kontoen var oprettet i barnets

navn og var båndlagt indtil barnets 21. år. Alligevel kunne

kontoen ikke sidestilles med en børneopsparingskonto.

3.4.1. Selvpensioneringskonti Oprettelse .

Enhver person, der er fyldt 18 år, men ikke 50 år, kan i et dertil af

skatte- og afgiftsministeren godkendt pengeinstitut oprette en

selvpensioneringskonto der skal lyde på hans eget navn og med et

aftalt udbetalingstidspunkt, der tidligst kan være 15 år efter

oprettelsen og på et tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år.

Samtidig med oprettelsen skal han underskrive en erklæring om, at

han ikke har oprettet tilsvarende konto andre steder.

Indskud .

Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på

kontoen, dog max. 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. ialt (heri

indgår ikke renter, der ikke anses som indskud).

Frigivelse .

På det aftalte udbetalingstidspunkt, der ikke efter oprettelsen kan

ændres, eller ved kontohaverens død forinden, frigives

indeståendet, ligesom dette kan ske, såfremt det ved lægeerklæring

dokumenteres, at kontohaveren er blevet varigt uarbejdsdygtig.

Lægeattesten skal forevises pengeinstituttet, medens der ikke

kræves særskilt godkendelse fra skattemyndighederne til ophævelsen

af kontoen, skd.38.210.

Kontoen kan endvidere frigives, hvis kontohaveren som følge af

indtruffen invaliditet er berettiget til at oppebære mellemste

eller højeste førtidspension efter lov om social pension, jfr.

skd.75.577.

En person havde oprettet en selvpensioneringskonto efter at han var

blevet invalidepensionist. Kontoen kunne ikke hæves under

henvisning til, at vedkommende var blevet varigt uarbejdsdygtig.

Rådighedsindskrænkninger .

Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at den først kan hæves

på det aftalte tidspunkt, eller under de iøvrigt tilladte

omstændigheder (jfr. ovenfor), samt at de indestående beløb incl.

renter ikke under bindingsperioden kan overdrages eller

pantsættes. Indeståendet på kontoen kan dog overføres til en anden

selvpensioneringskonto eventuelt i et andet godkendt

pengeinstitut, skd.68.27.

Der er ikke hjemmel til at debitere en selvpensioneringskonto for

præmien til en ophørende livsforsikring, skd.65.144.

Om transportpåtegning på en selvpensioneringskonto i forbindelse med

to ægtefællers deling af fællesboet ved ægteskabets opløsning, se

Skd.38.211, hvoraf fremgår, at udlodningen til ægtefællen skal ske

med respekt af de for selvpensioneringskontoen gældende

udbetalingsvilkår.

3.4.2. Børneopsparingskonti Oprettelse .

Der kan for hvert barn kun oprettes en konto, der skal oprettes i et

anerkendt pengeinstitut m.v. Der er ikke mulighed for at anbringe

hele eller en del af indeståendet i værdipapirer. Et barns

forældre, bedsteforældre, oldeforældre o.s.v., herunder adoptiv-,

sted- og plejeforældre, - bedsteforældre, - oldeforældre o.s.v.,

kan - uanset om de er i besiddelse af forældremyndighed (lsr.

1978.134) - oprette kontoen, der skal lyde på barnets navn, og som

skal være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, med aftale

om udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter

oprettelsen, dog tidligst, når barnet fylder 14 år og senest i det

år, hvor barnet fylder 21 år. Der er ikke mulighed for - når den

første konto f.eks. udløber ved barnets fyldte 14. år - at oprette

en ny konto, der løber til det 21. år, lsr. 1978.26, men

bindingsperioden kan evt. forlænges, jfr. nedenfor. Den, der

opretter kontoen, må underskrive en erklæring om, at der ikke er

oprettet tilsvarende konto for barnet andre steder.

Indskud .

Der kan hvert år af den, der har oprettet kontoen, indskydes max.

3.000 kr. og kun indtil 24.000 kr. i alt (heri indgår ikke

tilskrevne renter, der ikke anses som indskud).

Der kan foretages indskud på kontoen indtil frigivelsestidspunktet.

Der vil således også kunne foretages fradrag for indskud foretaget

i det år, bindingsperioden ophører, såfremt indskuddet er

foretaget før det aftalte frigivelsestidspunkt.

Frigivelse .

På det aftalte tidspunkt eller ved barnets død forinden, frigives

indeståendet uden indkomstskatte- eller afgiftspligt, i

sidstnævnte tilfælde til den, der ifølge skifteudskrift er

berettiget til at råde over boets midler.

Ændring af frigivelsestidspunkt .

Efter oprettelsen, men inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, kan

bindingsperioden forlænges, såfremt der fra tidspunktet for den

nye aftale og til det nye frigivelsestidspunkt er en periode af

mindst 7 år, og barnet tidligst ved udgangen af frigivelsesåret

fylder 21 år.

Særlige bemærkninger, herunder om overførsel af indskudsretten .

Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, ligesom

der kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun

indenfor det angivne maksimum. Der gælder samme

rådighedsindskrænkninger som er nævnt under I 3.4.1.

Hvis den, som har oprettet en børneopsparingskonto, dør, kan

indskudsretten overgå til vedkommendes ægtefælle, eller den kan,

hvis den afdøde er en af barnets bedsteforældre, overføres til en

af forældrene, forudsat at afdødes eventuelt efterlevende

ægtefælle giver sit samtykke. Desuden kan barnet selv overtage

indskudsretten i tilfælde af den oprindelige indskyders død.

Ifølge skd.30.252 kan barnets bedsteforældre ikke overtage

indskudsretten, når barnets forældre dør.

Hvor den oprindelige indskyder bliver separeret eller skilt, kan

indskudsretten ligeledes overføres til ægtefællen eller barnet, på

betingelse af at den oprindelige indskyder samtykker og fraskriver

sig retten til at foretage indskud, jfr. bkg. § 4, stk.3, og

skd.24.81.

I øvrigt kan dem, som har oprettet kontoen, i levende live overdrage

retten til at foretage indskud til en anden, som er beslægtet med

barnet i ret opstigende linie.Den oprindelige indskyder må dog

også her samtykke og fraskrive sig retten til selv at foretage

indskud, jfr. bkg. § 4, stk. 4.

I det år indskudsretten overføres, kan såvel den oprindelige som den

nye indskudsberettigede indskyde indtil 3.000 kr. på kontoen.

Mere end en konto .

Ved bekendtgørelse nr.520 af 20.september 1982 § 5, er der indført

regler om, at indskudsretten, i tilfælde hvor der er oprettet mere

end en konto for samme barn, kan tillades overført. Ansøgning må i

hvert tilfælde indgives til amtsskatteinspektoratet (i København

og på Frederiksberg skattedirektoratet). Reglerne vil blive

administreret efter følgende retningslinjer

§ 3, stk.2 særlige begrænsninger i adgangen til at oprette

pensionsordninger med skattemæssig virkning. Bestemmelsen kommer

til anvendelse på personer, der er gift med eller i ret op- eller

nedstigende linie beslægtet eller besvogret med arbejdsgiveren,

eller - såfremt arbejdsgiveren er et aktieselskab - på personer,

der er aktionærer i selskabet og i realiteten har den afgørende

indflydelse på dettes dispositioner. For disse personer kan

skattemæssige pensionsordninger kun oprettes, såfremt der også for

andre ansatte i virksomheden er etableret pensionsordninger, og

den pågældende påviser, at ordningen ikke går ud over, hvad der

kan anses for passende i forhold til disse pensionsordninger. Hvis

der ikke er andre ansatte i virksomheden end de nævnte personer,

kan en pensionsordning ikke oprettes.

Kapitalpensionsordninger, hvori arbejdstageren er indtrådt før

1.januar 1958, skal opfylde de almindelige betingelser i RFL

Arbejdstageren kan dog se bort fra arbejdsgiverens bidrag til en

sådan pensionsordning, selv om vilkårene for denne er affattet

således, at udbetalingen kan finde sted ved ansættelsesforholdets

ophør, hvad enten han på dette tidspunkt er fyldt 60 år eller ej.

Overgangsregler .

Danske kapitalforsikringer, der ved pensionsbeskatningslovens

ikrafttræden var omfattet af RFL § 3, behandles efter reglerne om

skattebegunstigede kapitalforsikringer, uanset om de øvrige

betingelser i PL er opfyldt.

Hvis der sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget

af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller

hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen

opfylde betingelserne i PL § 10 for at kunne behandles som en

kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når

forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af

forsikringen og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden, PL § 11, stk.1 og 2.

Efter renteforsikringsloven var kapitalpensionsordninger oprettet på

forsikringsbasis ofte splittet i 2 policer, en for

arbejdsgiverbidrag (afgiftspligtig) og en for arbejdstagerbidrag

(afgiftsfri og begrænset fradragsberettiget), men således at

policevilkårene var ganske ens, og således at arbejdsgiveren

typisk foretog den faktiske indbetaling af såvel arbejdsgiver- som

arbejdstagerbidrag.

En kapitalforsikring, der før 1.januar 1972 er oprettet specielt for

sådanne arbejdstagerbidrag (og altså var afgiftsfri og begrænset

fradragsberettiget) vil, såfremt den opfylder betingelserne i

pensionsbeskatningslovens § 11 (arbejdstagerbidragene vil efter

pensionsbeskatningsloven være at betragte som arbejdsgiverbidrag),

efter 1.januar 1972 være omfattet af afsnit I i

pensionsbeskatningsloven, medmindre der afgives erklæring om §

50-beskatning, skd.27.10. Ved ophævelse i utide skal der ikke

svares afgift af den del af værdien, der hidrører fra

arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar

1972, jfr. PL § 34, stk. 3.

For opsparingsordninger, der er oprettet i en dansk bank eller

sparekasse, og som den 1.januar 1972 var omfattet af RFL § 3,

gælder reglerne i PL om opsparingsordninger i pensionsøjemed. Hvis

der til en sådan ordning i et indkomstår foretages indbetalinger,

der overstiger det største beløb, der har været indbetalt som

løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår før 1.januar

1972, skal opsparingen for det overskydende beløbs vedkommende

opfylde betingelserne i PL, jfr. PL § 13. Dette forhindrer ikke,

at en ordning, hvorpå der ikke de sidste tre indkomstår før 1972

har været foretaget indbetalinger, genoptages efter 1972, med

indsætning af nye beløb, såfremt opsparingen på dette tidspunkt

opfylder PL's krav. Aldersbetingelsen - ikke fyldt 60 år ved

oprettelsen - regnes fra kontoens oprindelige oprettelse,

skd.31.11.

Også en opsparing i pensionsøjemed fra før 1.1.1972 var af praktiske

grunde ofte opdelt i to konti, en konto for arbejdsgiverbidrag og

en konto for medarbejderbidrag. I tilfælde, hvor en sådan

opsparing i pensionsøjemed ønskes hævet i utide, for så vidt angår

medarbejderkontoen uden samtidig ophævelse af arbejdsgiverkontoen,

skal der beregnes afgift af medarbejderkontoen efter reglerne i

pensionsbeskatningslovens § 28 sammenholdt med overgangsreglen i §

34, stk.4, d.v.s., at afgiften skal beregnes med 35 pct. af

udbetalingen med fradrag af summen af de beløb, hvormed

medarbejderens årlige bidrag har oversteget 350 kr. Bemærk i

øvrigt, at den del af udbetalingen, der hidrører fra renter af de

på medarbejderkontoen indsatte beløb, skal medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af det afgiftspligtige beløb, skd.38.212.

Opsparingsordninger, der er oprettet i en anden institution her i

landet end en bank eller sparekasse, var omfattet af RFL, hvis de

opfyldte de almindelige krav til opsparingsordninger. Efter PL

kræves statsskattedirektoratets godkendelse, for at en sådan

ordning kan anses for en opsparing i pensionsøjemed. Når en sådan

opsparingsordning ved PL's ikrafttræden var omfattet af RFL § 3,

anvendes PL's regler på de midler, der hidrører fra indbetalinger

før 1.januar 1972, PL § 63.

2.3.1.2. Ordninger, oprettet den 1.januar 1972 eller senere

(reglerne i PL) .

Hvem kan få godkendt kapitalpensionsordninger? .

Efter PL § 10 og § 12 skal en kapitalforsikring og - opsparing i

pensionsøjemed være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager

og dennes arbejdsgiver.

Ved cirkulære af 4.okt. 1982 er der sket en ændring af pkt.47 i

cirkulære nr.34 af 22.febr. 1973 om pensionsbeskatningsloven,

hvorved der nu - i modsætning til tidligere - er åbnet mulighed

for, at også offentligt ansatte kan etablere

kapitalpensionsordninger.

Der kan ikke oprettes kapitalpensionsordninger for borgmestre og

rådmænd, da der ikke foreligger et egentligt ansættelsesforhold.

En kapitalpensionsaftale, der var indgået mellem et fagforbund og

forbundets næstformand, blev anset for gyldig. Den pågældende var

valgt næstformand i forbundet, men indtog en stilling, der på

flere måder svarede til et ansættelsesforhold. Det var således

oplyst, at skatteyderen var fuldtidsbeskæftiget, og at stillingen

som næstformand måtte antages at være forbundet med et vist

underordnelsesforhold i relation til den kompetente forsamling,

der havde foretaget valget.

Kravet om, at en kapitalpensionsordning skal oprettes efter aftale

mellem en arbejdstager og arbejdsgiver, udelukker, at selvstændige

erhvervsdrivende kan oprette sådanne pensionsordninger for sig

selv.

Ifølge ØLD af 11. nov. 1982 (skd.66.285) kan en

kapitalpensionsordning mellem et kommanditselskab og dettes

direktør, der tillige var kommanditist, ikke anses omfattet af PL

§ 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til

forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til

forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller

livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24

år. Bestemmelsen om indkomstskat ved udbetaling til ægtefælle,

livsarvinger m.v. skal kun anvendes, hvor udbetaling med hjemmel i

policen sker direkte til den pågældende.

Hvis udbetalingerne tilkommer ægtefælle, livsarvinger eller andre i

kraft af ægteskabs- og arvelovgivningens almindelige regler, vil

udbetalingerne ikke være indkomstskattepligtige. Virkningen af, at

retten til ydelserne tilfalder en person, der ikke er

indkomstskattepligtig af beløbene, er, at forsikringen skal

afgiftsberigtiges, PL § 29, stk.2.

Om udbetalinger fra ordninger og forsikringer, der er valgt beskattet

efter PL § 50, se I 3.3.2.

2.1.6. Beskatning ved ophævelse i utide og ved dispositio ner i

strid med pensionsformålet .

Ved engangsudbetaling skal der svares en afgift på 40 pct., PL § 29.

Af forsikringsordninger med løbende udbetalinger skal der

endvidere svares tillægsskat efter reglerne i PL § 48, hvorimod

der ikke skal svares tillægsskat ved ophævelse m.v. af

pensionskasseordninger.

Afgift og tillægsskat .

Ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant svares en

afgift på 40 pct. af det beløb, der på tidspunktet for

dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse,

eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Det samme

gælder, hvis der foretages en disposition m.v., der medfører, at

ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, PL § 30. Der skal også i disse tilfælde svares tillægsskat af

forsikringsordninger.

I henhold til statsanstaltens regulativ for pensionsforsikringer kan

der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og

invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i

forsikringstiden rammes af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så

fald reduceres invaliderentens årsbeløb med et beløb svarende til

helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan

forlodsudbetaling er kun omfattet af PL § 25, nr.2 (25 hhv. 40

pct. afgift), for såvidt angår den del af det udbetalte beløb, der

hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del, der

aktuarmæssigt tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens

årsbeløb, skal svares 35 hhv. 40 pct. afgift og eventuel

tillægsskat efter PL § 29, stk.1, § 33A og § 48 (tilbagekøb), se

skd.30.253.

Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med

pensionsformålet anvendes også på ændringer i pensionsordninger,

der er oprettet før PL's ikrafttræden, men som omfattes af

overgangsreglerne, med mindre ændringen kan forenes med PL's

almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved

skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v.,

jfr. PL § 30, stk.2. Det samme gælder for overgang af en

overlevelsesrente til en fraskilt hustrus fri rådighed efter

reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og

skilsmisse. Se skd.61.141, omtalt under I 2.3.6 in fine.

Såfremt en disposition eller overførsel kun vedrører en del af

ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens

indbetaling oprettes selvstændig police for den resterende del,

skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v.

vedrører.

Et eventuelt uafskrevet indskud fragår i det afgiftspligtige beløb,

når der er indtrådt afgiftspligt for hele ordningen, jfr. PL § 35.

Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en

del af afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri

rentegodtgørelse. Rentegodtgørelsen udgør 1 pct. pr. påbegyndt

måned og beregnes fra det tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt

til statsskattedirektoratet, jfr. PL § 39, stk. 3.

Når der er indtrådt afgiftspligt, er ordningen ikke længere omfattet

af kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af

arbejdsgivers bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb,

der eventuelt er tilbageholdt af arbejdstagerens løn), og at disse

bidrag herefter kun er fradragsberettigede under den begrænsede

fradragsramme. Hvor afgiftspligten kun omfatter en del af

ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del

af ordningen, PL § 37.

Løbende livsbetingede ydelser, der forfalder til udbetaling efter

afgiftsberigtigelsen, vil stadig være indkomstskattepligtige for

modtageren, jfr. PL § 50, stk.3, 1.pkt., skd.20.78.

Afgiftspligt - uanset skattepligt PL § 32 .

I PL § 32 er optaget en bestemmelse om afgiftspligten, hvor

arbejdstageren eller ejeren af forsikringen ikke har været

skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til

ordningen har fundet sted. Reglen er fælles for alle

skattebegunstigede ordninger, skd.27.9, og går ud på, at der også

i disse tilfælde skal svares afgift.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikraftræden, og arbejdstageren

ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under

ordningens beståen, skal der ikke svares afgift, i det omfang

udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger,

der forfaldt før lovens ikrafttræden.

Hvis skatteyderen derimod har været fuldt skattepligtig her til

landet i en periode, hvor ordningen har bestået, skal der svares

afgift ved ophævelsen, uanset om der i skattepligtsperioden er

sket indbetalinger til ordningen (er foretaget fradrag for præmier

m.v.), se lsr. 1976.172.

Personer, der skal betale afgift i henhold til PL, kan ikke få denne

tilbagebetalt eller reduceret med henvisning til de af Danmark

indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, da bestemmelserne heri

ikke omfatter sådanne afgifter, jfr. SD-cirk. nr. 519 af 20. april 1977.

I ØLD af 16. aug. 1979 (Skd.53.162) er det fastslået, at en

pensionsordning i relation til PL § 32, stk. 2, må anses for

ophørt allerede ved medlemmets indgivelse af begæring om udtræden

og ikke når pensionstilgodehavendet udbetales.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 .

Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PL §§ 33A

og 34. For ordninger oprettet efter 1. januar 1980 udgør afgiften

40%.

For ordninger, der er oprettet i perioden 1. januar 1972 til 31.

december 1979 svares en afgift på 35% af den del af udbetalingen,

der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar

1980, medens der skal svares afgift med 40% af den del af

udbetalingen, der hidrører fra de indbetalinger, der forfaldt

efter 1. januar 1980, samt den værditilvækst af hele ordningen,

der har fundet sted efter 1. januar 1980.

For ordninger, der er oprettet i perioden 1. januar 1954 til 31.

december 1971, svares en afgift på 25% af den del af udbetalingen,

der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar

1972, 35% af den del af udbetalingen, der hidrører fra

indbetalinger, der forfaldt i perioden 1. januar 1972 til 31.

december 1979, og 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra

indbetalinger, der forfaldt efter 1. januar 1980, samt af den

værditilvækst, der har fundet sted på hele ordningen efter 1.

januar 1980. Af forsikringsordninger skal der endvidere svares

tillægsskat efter PL § 48 af den del, der er blevet

afgiftsberigtiget med 35% og 40%. Om beregning af tillægsskat, se

I 2.2.6.

RFL's regler vedrørende udbetalinger m.v. hidrørende fra præmier m.v.

fra før 1.januar 1954 er opretholdt ved PL, således at disse

udbetalinger m.v. stadig er afgiftsfri.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af

ordningen, anses denne del efter PL § 34, stk.1, fortrinsvis at

hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier.

Fritagelse for tillægsskat .

Finansministeren har ved bekendtgørelse nr.75 af 16. marts 1972 jfr.

bkg. nr. 400 af 12. sept. 1979 fastsat regler om fritagelse for

tillægsskat ved tilbagekøb af en renteforsikring. Der kan herefter

ske fritagelse for tillægsskat i følgende tilfælde

1) Såfremt de løbende ydelser, der i henhold til policen ville

tilkomme forsikringens ejer ved forsikringens omskrivning til

fripolice på tilbagekøbstidspunktet, ikke kan overstige 1.200 kr.

årlig.

2) Såfremt tilbagekøbet sker i forbindelse med, at forsikringens ejer

opgiver sin bopæl her i landet for at tage varigt ophold i

udlandet.

3) Såfremt forsikringen er led i en pensionsordning mellem en

arbejdsgiver og en arbejdstager, og der inden tilbagekøbet er

forløbet mindst et år efter arbejdsforholdets ophør, uden at

arbejdstageren har fået ansættelse i en stilling, hvor

arbejdsgiveren vil fortsætte præmiebetalingen, eller hvor

arbejdstageren er optaget eller senere skal optages i en anden

pensionsforsikringsordning eller i en pensionskasse.

En skatteyder havde med sin arbejdsgiver etableret en

renteforsikring. Skatteyderen fratrådte sin stilling og fik efter

ca. 6 måneder et nyt ansættelsesforhold, hvor der blev oprettet en

tilsvarende forsikring. Efter nogle års forløb ophørte

ansættelsesforholdet med sidstnævnte arbejdsgiver, hvorefter

skatteyderen blev selvstændigt erhvervsdrivende. Den førstnævnte

forsikring kunne ikke ophæves uden påligning af tillægsskat, før

der var forløbet 1 år fra det tidspunkt, hvor det seneste

ansætelsesforhold ophørte.

En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring,

hvortil indbetalingerne ophørte i forbindelse med

ansættelsesforholdets ophør. Efter mere end et års forløb blev

forsikringen ophævet, og skatteyderen blev fritaget for

tillægsskat, uanset at han i den mellemliggende periode havde haft

et ansættelsesforhold, hvor det var hensigten, at der skulle

oprettes en tilsvarende forsikring. Der blev herved henset til, at

forsikringsselskabet først efter sidstnævnte ansættelsesforholds

ophør meddelte at forsikringen kunne antages, jfr. lsr.1984.141.

Overgang fra en fuldtidsstilling med pensionsret til en

deltidsstilling uden pensionsret anses for et forhold, der er

omfattet af foran nævnte punkt 3, skd.49.97.

Overgang fra en stilling med pensionsret til en anden stilling uden

pensionsret hos samme arbejdsgiver anses ligeledes for et forhold,

der omfattes af nævnte bestemmelser, lsr.1982.45.

En person, der fratrådte en stilling med pensionsret for umiddelbart

efter at genindtræde i samme stilling uden pensionsret, kunne

derimod ikke fritages for tillægsskat efter nævnte bestemmelser.

Såfremt en pensionsberettiget person fratræder sin stilling og

ansættes som tjenestemand, vil tilbagekøb efter et års fristens

udløb kunne ske, uden at der skal svares tillægsskat.

To anpartshavere, der hver ejede 50 pct. af anparterne, havde

oprettet renteforsikringer med selskabet, hvori de begge var

direktører. ApS'et stiftede et A/S, som det ejede 100 pct. De to

direktører blev ansat i A/S'et og fratrådte i ApS'et. I A/S'et

blev der ikke etableret nogen pensionsordning. Ligningsrådet fandt

ikke, at der var grundlag for at fritage for tillægsskat i

forbindelse med fratrædelsen af den tidligere stilling. Afgørelsen

begrundedes med, at der ikke var tale om noget almindeligt

arbejdsgiver/arbejdstagerforhold, men om en situation, hvor de to

anpartshavere suverænt bestemte, at de ikke længere skulle være

ansat i ApS'et, men i A/S'et, og at der ikke skulle indgås nogen

pensionsaftale med A/S'et.

En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring.

Efter ansættelsesforholdets ophør betalte skatteyderen selv

præmierne til forsikringen. Efter ca. 10 års forløb blev

forsikringen ophævet. Den del af forsikringens værdi, der hidrørte

fra de af arbejdsgiveren foretagne indbetalinger, blev fritaget

for tillæsskat, mens der ikke kunne fritages for tillægsskat for

den del af forsikringens værdi, der hidrørte fra de af

skatteyderen selv foretagne indbetalinger, jfr. lsr.1984.140.

Afgørelsen af, om betingelserne for at fritage for tillægsskat er

opfyldt, træffes af det pågældende forsikringsselskab. Den

afgiftspligtige kan forlange afgørelsen efterprøvet efter reglerne

i pensionsbeskatningslovens § 39. Ligningsmyndigheden kan også af

egen drift ændre forsikringsselskabets afgørelse.

Da reglerne om tillægsskat, bortset fra disse bestemmelser, er fælles

for rente- og rateforsikringer, er de øvrige regler gennemgået i I

2.2.6. om rateforsikringer.

2.2. Rateforsikringer i pensionsøjemed .

2.2.1. Kravene til ordningen .

2.2.1.1. Ordninger, oprettet før 1.januar 1972 (reglerne i RFL) .

Rateforsikringer er kapitalforsikringer med ratevis udbetaling. Efter

RFL § 1, stk.1c sidestilles visse rateforsikringer med egentlige

renteforsikringer, d.v.s. forsikringer med løbende, livsbetingede

udbetalinger. Dette gælder annuitetsforsikringer, hvor

forsikringssummens ratevise udbetaling efter policen udstrækkes

over et åremål af 10 år eller mere, eller hvor forsikringen er

kombineret med en opsat livrenteforsikring, samt arverenter,

d.v.s. forsikringer, der giver ret til årlige udbetalinger i

perioden fra forsikredes død og indtil et forud fastsat tidspunkt.

Det er dog en betingelse for, at annuitetsforsikringer og arverenter

skattemæssigt kan sidestilles med renteforsikringer, at den, der

har ret til forsikringsydelserne, ikke kan kræve disse afløst med

(konverteret til) en samlet sum, når udbetalingerne påbegyndes.

Der er derimod intet til hinder for, at policen giver ret til

tilbagekøb, før retten til forsikringsydelser bliver aktuel.

Kravet om inkonvertibilitet skal forstås således, at der ikke må

være tillagt nogen af de ifølge forsikringen berettigede ret til

samlet udbetaling i stedet for ratevis udbetaling.

Når disse betingelser er opfyldt, behandles rateforsikringen

skattemæssigt på samme måde som en renteforsikring. De krav, der

stilles til en renteforsikring, for at præmier er fuldt

fradragsberettigede, gælder også for sådanne rateforsikringer, som

derfor skal være tegnet til fordel for den skattepligtige eller

hans pårørende. Med hensyn til forståelsen af denne bestemmelse og

de særlige regler for arbejdsgiverordninger henvises til I

2.1.1.1. om pensionsordninger med løbende udbetalinger.

I alle andre tilfælde behandles rateforsikringer som

kapitalforsikringer.

Overgangsregler .

En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før 1.januar

1972, behandles efter reglerne i PL om skattebegunstigede

rateforsikringer, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden var

omfattet af RFL § 1, stk.1c, jfr. PL § 9. Overgangsreglen omfatter

dog kun forsikringer, der er tegnet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet.

Rateudbetalinger fra en i 1930 i Tyskland oprettet

»Angestelltenversicherung« er derfor ikke skattefri i medfør af PL

§ 5, stk. 1

I tilfælde, hvor der for et barn er oprettet mere end en

børneopsparingskonto, kan det tillades, at retten til at foretage

indskud med skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige

indskyder til opretteren af den senere konto, såfremt den

oprindelige indskyder giver samtykke og fraskriver sig retten til

at foretage indskud.

Indestående på den først oprettede konto overføres til den senere

oprettede samtidig med indskudsrettens overførsel. Det er herved

forudsat, at der på den senest oprettede konto i alt ikke

indskydes mere end 24.000 kr. Et eventuelt overskydende beløb skal

udbetales fra den senest oprettede konto. Det udbetalte beløb samt

en forholdsmæssig andel af rentetilskrivningerne på den senest

oprettede konto kan give anledning til regulering af indskyderens

indkomstansættelser for tidligere år.

Overførsel af indskudsretten og indestående til den senest oprettede

konto kan ikke ske efter udløbet af den først oprettede kontos

bindingsperiode. Overførsel af indskudsretten kan også tillades,

hvor indskudsretten tidligere er overtaget af den nuværende

indskyder efter bekendtgørelsens § 4. Under iagttagelse af

forannævnte retningslinjer kan kontiene ligeledes sammenlægges på

den først oprettede konto.

§ 5, stk. 2

Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det

konstateres, at der er oprettet mere end en børneopsparingskonto

for samme barn, og indskudsretten ikke er overtaget af en anden i

medfør af § 4, stk. 2, kan der gives opretteren af den senere

konto tilladelse til at foretage indskud med skattemæssig virkning

på den af ham oprettede konto.

Bestemmelsen administreres på tilsvarende måde som angivet vedrørende

§ 5, stk. 1.

Principielt kan der ikke inden frigivelsestidspunktet frigives beløb

fra kontoen, men skattedepartementet har dog i et tilfælde, hvor

et indskud åbenbart beroede på en fejl, givet tilladelse til, at

indskuddet blev frigivet før bindingsperiodens udløb.

Efter bindingens ophør .

Indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra bindingsperiodens

ophør medregnes i barnets formue, ligesom de påløbne renter fra

datoen for bindingsperiodens ophør skal medregnes ved barnets

indkomstopgørelse. Dette gælder, uanset hvornår renterne rent

faktisk tilskrives.

Hvor indeståendet hidrører fra en gave til barnet ydet af dets

forældre, stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt

skattepligtige her til landet, sker indkomst- og

formuebeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos giveren

indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller

indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab.

Renter af en ophævet børneopsparingskonto blev efter et ægtepars

skilsmisse beskattet hos manden, da han var indskyder på kontoen,

uanset at der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset

at moderen fik forældremyndigheden over barnet, lsr.1982.72.

Om overtrædelser af skattekontrolloven i forbindelse med fradrag for

indskud på børneopsparingskonti, se SD-cirkulære nr.478 af

9.9.1976.

4. Forsikringsselskabers, pensionskasser og pengeinstitutters pligter

I PL og bekendtgørelse nr. 39 af 7.febr.1984, pålægges

forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. og pengeinstitutter m.v.

pligt til efter nærmere angivne regler at holde forsikringstagere,

arbejdsgivere og arbejdstagere samt skattemyndigheder underrettet

om forløbet af de af PL omfattede pensionsformer.

4.1. Forsikringsselskaber .

Det skal i policen angives, om forsikringen består af en

1) pensionsording med løbende udbetalinger

2) rateforsikring i pensionsøjemed

3) kapitalforsikring i pensionsøjemed

4) indeksordning

5) livsforsikring med begrænset fradragsret, herunder forsikringer,

der er begæret henført herunder efter PL § 1, stk.2, jfr. § 50,

eller evt. en kombination heraf. Herudover skal i policen anføres om

forsikringen er et led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver

og en arbejdstager.

Forsikringsselskaber skal efter § 1, stk.4 i PL gøre

forsikringstagerne opmærksom på adgangen til efter PL § 1, stk.2

at aftale en under PL's afsnit 1 hørende forsikring henført til

beskatning efter § 50, d.v.s. bl.a. med fradrag for bidrag og

præmier under den begrænsede fradragsramme. Indgås en sådan

aftale, skal forsikringsselskabet foretage den fornødne opdeling

af præmier m.m.

Overfor skattemyndighederne har forsikringsselskaberne pligt til

foruden de i skattekontrollovens § 7, stk.1, litra c) omhandlede

oplysninger (beløb, der ved finansmin. bek. nr.145 af 28.3.1969 er

gjort til A-indkomst, d.v.s. indkomstskattepligtige udbetalinger

som nævnt i PL § 20, stk.1 og 2, § 46, stk.2 og § 50, stk.3 og 7)

uden opfordring senest 20.januar efter kalenderårets udløb at give

meddelelse til selskabets hjemstedskommune om alle skattepligtige

udbetalinger hidrørende fra et af en arbejdsgiver taget forbehold

hvorefter visse ydelser skal tilfalde ham, (jfr. PL § 17),

herunder bonus, arbejdsløshedsforsikring, samt syge- og

ulykkesforsikringer med løbende udbetalinger, der bortfalder ved

den forsikredes død.

Oplysningerne skal udover ydelsens art og størrelse angive

modtagerens navn, adresse og - for personers vedkommende -

personnummer samt forsikringsselskabets navn og adresse.

Selskaberne har herudover pligt til uden opfordring senest den

20.januar efter kalenderårets udløb at give meddelelse til

amtsskatteinspektoratet, hvorunder forsikredes bopæl hører, om

forsikredes navn, adresse og personnummer, forsikringsselskabets

navn og policens litra og nummer i tilfælde, hvor forsikringen i

det forløbne år er aftalt henført til beskatning efter PL § 50

eller en sådan aftale er ophævet, samt datoen for aftalens

indgåelse eller ophævelse og størrelsen af de samlede præmier, der

forfaldt i kalenderåret, og som er aftalt beskattet efter PL § 50.

4.2. Pensionskasser, pensionsfonds m.v. .

Pensionskasser m.v., hvis ordninger er omfattet af PL § 1, skal

tydeligt angive dette i vedtægterne. Ved optagelse af medlemmer

skal disse gøres opmærksomme på den skattemæssige behandling af

bidrag m.v. og ydelser til medlemmerne, herunder muligheden for at

aftale beskatning efter PL § 50. Skattedepartementet har dog

udtalt, at en pensionskasse kunne undlade at give sine medlemmer

oplysning om adgangen til at vælge beskatning efter PL § 50, idet

pensionskassen iøvrigt ikke har pligt til at følge et medlems

begæring om beskatning efter PL § 50.

Pensionskassers oplysningspligt vedrørende skattepligtige

udbetalinger følger af skattekontrollovens § 7, jfr. ovenfor

vedrørende forsikringsselskabers oplysningspligt. Oplysninger om

en pensionsordnings overførelse til beskatning efter PL § 50 eller

en ophævelse heraf skal i lighed med reglerne for

forsikringsselskaber meddeles skattemyndighederne.

4.3. Banker, sparekasser m.v. .

Pengeinstituttet skal i aftaledokumentet på kontrabøger,

kontoudskrifter o.l. tydeligt angive, om der er tale om

1) opsparing i pensionsøjemed,

2) indeks, indeksordning, indekskonto, indeksopsparing eller

pristalsreguleret alderdomsopsparing,

3) pensionskonto (jfr. PL § 42),

4) børneopsparingskonto eller børneforsørgelseskonto

5) selvpensioneringskonto

eller evt. kombinationer heraf, samt gøre kontohaveren og en evt.

arbejdsgiver opmærksom på den skattemæssige behandling af

ordningen. Er en indeksordning led i en pensionsordning mellem en

arbejdsgiver og en arbejdstager, skal dette herudover anføres. De

nævnte betegnelser må ikke anvendes på andre konti, der ikke er

omfattet af PL afsn. I eller § 50. Bankers og sparekassers

oplysningspligt vedrørende skattepligtige udbetalinger følger af

skattekontrollovens § 7, jfr. ovenfor vedrørende

forsikringsselskabets oplysningspligt.

Herudover har banker og sparekasser pligt til at foretage

indberetning om manglende indbetalinger på en indekskontrakt, når

betalingsfristen er overskredet, med angivelse af kontohaverens

navn, adresse og personnummer, pengeinstituttets navn og

indekskontoens litra og nummer, kontraktens(ernes) oprettelsesår,

antallet af uopfyldte kontrakter og størrelsen af den årlige

indbetaling herpå, hvis udeblivelse har medført, at kontrakten

blev uopfyldt.

4.4. Afgiftsberigtigelse og indberetning heraf .

Fælles for forsikringsselskaber, pensionskasser og banker m.v. gælder

regler i forbindelse med indtræden af afgiftspligt, indbetaling

heraf og redegørelse herfor.

Når der efter PL kap.3 er indtrådt afgiftspligt, skal institutionen,

hvor ordningen er oprettet, beregne og indeholde afgiften, der

inden 3 måneder efter, at institutionen har fået kendskab til

afgiftspligten, skal indbetales til SD/K, Datavej 16, Birkerød.

Samtidig hermed skal der indsendes en afgiftsanmeldelse på særlige

dertil af finansministeriet udfærdigede blanketter.

Afgiftsblanketten skal indsendes inden ovennævnte frist, uanset om

afgiftsberegningen i det konkrete tilfælde medfører, at der ikke

skal erlægges afgift.

Det påhviler endvidere forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v.

før udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed efter arbejdstagerens 60. år (eller evt. efter en

af ligningsrådet godkendt lavere pensionsalder), men inden hans

fyldte 70. år eller første policedag herefter, eller efter

arbejdstagers invaliditet, der enten berettiger ham til

invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb

(jfr. betingelsen i PL § 12, nr.3) eller ifølge forskringsaftalen

berettiger ham til at få forskringssummen udbetalt, (jfr. PL § 10,

nr.3) at afkræve arbejdstageren en erklæring om, hvorvidt han har

anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Har han

det, skal der også beregnes afgift heraf, uanset om den anden

ordning udbetales, og det påhviler derfor institutionen at give

underretning til den eller de øvrige institutioner om

afgiftspligtens indtræden, medmindre arbejdstageren vælger at lade

udbetalingen ske med afgift efter PL § 28 (40%), idet der da ikke

skal svares afgift af de eventuelle øvrige ordninger, der ikke

udbetales.

5. Hjælpe- og understøttelsesfonds

Af litteratur kan henvises til Poul Olsen: Opsparing i pensionsøjemed

m.v. og hjælpe- og understøttelsesfonds, Revisorbladet 1972/73,

s.293ff., og U.f.R. 1973 B, s.81ff.

Efter Pl § 52 kan en arbejdsgiver foretage fradrag for de løbende

ydelser og eengangsbidrag, han udreder til en fond, der alene har

til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har

været ansat i virksomheden, eller eventuelt til disses efterladte

ægtefæller, herunder fraskilte ægtefæller, eller efterlevende

børn, herunder stedbørn, under 24 år, når fondens vedtægter er

godkendt af statsskattedirektoratet. Fondens midler skal være

anbragt efter de regler, der gælder for pensionskasser, der er

omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser.

I LL § 14F er der hjemmel til at en arbejdsgiver kan fradrage de

løbende ydelser og eengangsbidrag han udreder til en fond, hvis

formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, de er

eller har været ansat i virksomheden, eller deres pårørende, og

hvis vedtægter er godkendt af statsskattedirektoratet.

For de to fradragsbestemmelser gælder den fælles regel, at fradrag

ikke kan foretages i det omfang, bidraget bringer den samlede

kapital for virksomhedens fonds efter PL § 52 og LL § 14F op over

halvdelen af virksomhedens lønudgifter til den medarbejdergruppe,

de er berettiget til ydelser fra fonden(e).

Statsskattedirektoratet kan dog tillade, at beløbsgrænsen forhøjes

til højst 75%.

Ydelser og bidrag til fonds efter ligningslovens § 14F (men ikke

efter PL § 52) kan gives i form af påtagelse af en almindelig

gældsforpligtelse overfor fonden (i modsætning til tidligere ikke

nødvendigvis med fuld pantesikkerhed for beløbet). Der kan dog i

sådanne tilfælde kun foretages fradrag med fordringens kursværdi,

ligesom det er en betingelse for fradrag overhovedet, at

arbejdsgiverens aktiver i den sidst før bidragets erlæggelse

opgjorte formueskattepligtige formue oversteg passiverne med

mindst 20%. Hvis fonden foretager udlån til arbejdsgiveren, kan

dette kun ske mod tinglyst pant i fast ejendom indenfor

ejendomsværdien.

Finansministeriet har iøvrigt i bekendtgørelse nr.134 af 20.4.1972

opstillet krav til vedtægterne for de fonds, der kan godkendes

efter LL § 14F eller PL § 52, herunder bl.a., at der hvert år

inden den 20.januar skal indsendes fortegnelse til

skattemyndigheden over de i det foregående kalenderår udbetalte

understøttelser m.v., med oplysning om modtagernes navne, adresser

og personnumre.

Selv om en fond ikke kan godkendes efter LL § 14F eller PL § 52, kan

en arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en

driftsudgift efter SL § 6a, skd.37.139.

Udbetalinger fra disse fonds skal medregnes som almindelig

skattepligtig indkomst for modtageren (B-indkomst), uanset om det

er engangsydelser eller ydelser, der i praksis udbetales i flere

år i træk, SL § 4c.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde hvor en fond for en af de i

fonden begunstigede betaler indskud til en pensionsordning med

løbende udbetalinger, PL § 56, stk. 1.

Overgangsregler .

Der er ikke i forbindelse med gennemførelsen af de nye regler i PL og

LL vedtaget overgangsregler, hverken for fonds, til hvilke

fradragsret tidligere har bestået efter LL eller for fonds, der

har været godkendt efter RFL Herefter vil fradragsret efter

1.1.1972 for bidrag både til fonds oprettet før dette tidspunkt og

til fonds oprettet efter dette tidspunkt være betinget af, at

fondens vedtægter er godkendt af statsskattedirektoratet med

virkning for tiden efter 1.1.1972, idet der i LL § 14F, stk.5

udtrykkelig anføres, at fradrag for ydelser m.v. til hjælpe- og

understøttelsesfonds fra 1.1.1972 ikke mere kan støttes på reglen

om fradrag for aftægtsydelser og bidrag i henhold til en

forpligtelseserklæring efter den almindelige regel i LL § 14,

stk.2.

En hjælpe- og understøttelsesfond der var godkendt efter RFL § 21,

ønskedes opløst, og midlerne overført til en senere oprettet

understøttelsesfond inden for den pågældende virksomhed. Det blev

afslået, da den nye fond ikke var og heller ikke ønskedes godkendt

efter ligningslovens § 14F eller PL § 52, skd.65.144.

Om »hjælpekasser«, se D 2.3.24.

§ 11, jfr. § 47. Hvor denne regel medfører, at en opdeling af et

bonusbeløb i en skattepligtig og en ikke-skattepligtig del bliver

nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af forsikringsselskabet.

Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus

fra en pensionsordning for en af sine ansatte, er beløbet

almindelig indkomstskattepligtigt for arbejdsgiveren, PL § 46,

stk.3.

Renter- Indfrielsesgevinster- fortjeneste og tab ved salg .

Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra

fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg

af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller

lignende, sålænge indeståendet eller værdipapirerne er led i en

opsparing i pensionsøjemed, PL § 45. Til gengæld skal der svares

afgift med 40% og tillægsskat, såfremt udtrækningsgevinster på

obligationer m.v. udbetales til ejeren før frigivelsen af kontoens

indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en

kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens

indtræden, bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig

efter PL § 53 (som B-indkomst, jfr. skd.20.78).

Formue .

Indeståendet i en opsparingsordning skal ikke medregnes til den

skattepligtige formue, sålænge beløbet er bundet, og renter deraf

skal ikke medregnes i indkomsten, sålænge der ikke er indtrådt

afgiftspligt.

Se skd.31.12, hvor en arbejdstager, der havde en afgiftsfri

opsparingsordning oprettet før 1958, fratrådte sin stilling ved

det 65. år og herefter var berettiget til at få pensionsordningen

udbetalt til fri rådighed. Der var intet til hinder for, at

arbejdstageren i stedet for at hæve beløbet lod dette forblive på

pensionskontoen på de hidtidige vilkår, d.v.s. således at

indestående og påløbne renter fortsat var fritaget for formue - og

indkomstbeskatning, og således at kapitalen med påløbne renter

kunne hæves uden skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser.

Ordningen vil dog længst kunne opretholdes til arbejdstagerens 70.

år, jfr. PL § 25 nr.4.

2.3.5. Beskatning ved normal udbetaling .

Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved

pensionsbegivenhedens indtræden skal der svares afgift med 40% af

den samlede værdi af alle arbejdstagerens kapitalforsikringer og

opsparingsordninger i pensionsøjemed, PL §§ 25, 26 og 26A.

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 og marts 1980

blev afgiften forhøjet fra 25 til 40%, således at der for

ordninger oprettet efter 1. januar 1980 svares en afgift på 40% i

følgende tilfælde

a. ved udbetaling til arbejdstageren efter hans fyldte 60.år eller

den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af

ligningsrådet, men inden hans fyldte 70.år eller første policedag

herefter,

b. ved udbetaling til arbejdstageren efter indtruffen invaliditet,

som berettiger ham til at oppebære højeste eller mellemste

førtidspension efter reglerne i lov om social pension, eller til

at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser

om udbetaling ved invaliditet (se skd.34.269 om udbetaling fra en

kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente),

c. ved arbejdstagerens død eller

d. ved arbejdstagerens fyldte 70.år eller første policedag herefter.

40 pct.-afgiften skal som nævnt svares af den samlede værdi af

arbejdstagerens kapitalforsikringer og opsparinger i

pensionsøjemed. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under a.

eller b. kun udbetales en del af denne værdi, kan arbejdstageren

vælge at lade afgiften beregne af det udbetalte beløb, og svare

tillægsskat heraf, PL § 28, jfr. lsr.1983.115.

Hvor ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder end 60 år (se

2.3.1.1), finder reglen om, at den samlede værdi af

arbejdstagerens kapitalpensionsordninger skal afgiftsberigtiges

samtidig, kun anvendelse for ordninger, der omfattes af

godkendelsen.

Hvis f.eks. en skatteyder med en godkendt pensionsalder på 55 år har

etableret 2 kapitalpensionsordninger, der omfattes af

ligningsrådets tilladelse til at få disse udbetalt ved det 55. år,

skal disse 2 ordninger afgiftsberigtiges samtidig. Hvis der i

denne situation kun udbetales en del af den samlede værdi, skal

der svares afgift og tillægsskat efter ovennævnte regler.

Har den samme skatteyder derimod etableret en kapitalpensionsordning

med et udbetalingstidspunkt ved det 55. år, og med en anden

arbejdsgiver en ordning med et udbetalingstidspunkt ved det 60. år

(som ikke omfattes af ligningsrådets godkendelse), kan førstnævnte

ordning udbetales ved det 55. år mod normalafgift, og uden at der

skal svares tillægsskat efter ovennævnte regler.

Afgiften skal erlægges, uanset om arbejdstageren har været

skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetalingerne

har fundet sted, PL § 32, stk.1 og foran under I 2.1.6.

I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatningen ved

udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en

sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende,

livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed

udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages

ved udbetaling af kapitalerstatningen. Landsskatteretten

statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var

indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som

acontoudbetalinger på kapitalerstatningen.

Se også skd.30.253, hvor der efter statsanstaltens regulativ for

pensionsforsikringer kunne ske forlods udbetaling af

forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring, når

forsikrede ramtes af stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at

invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb svarende til

helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan

forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på

25 hhv. 40%, for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører

fra kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved

reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med

40%, ligesom der skal svares tillægsskat efter PL § 48.

Om udbetaling af kapitalforsikringer, der er valgt beskattet efter PL

§ 12, idet selskabet ikke kunne anses som arbejdsgiver i forhold

til en selskabsdeltager.

Heller ikke mellem et interessentskab og interessenterne kan der

etableres kapitalpensionsordninger.

En sådan ordning kan heller ikke anerkendes, hvor en ægtefælle er

ansat i den anden ægtefælles virksomhed, skd.37.138. Derimod kan

en sådan ordning oprettes for en ægtefælle, der er ansat af et

interessentskab, hvori den anden ægtefælle er deltager, under

forudsætning af, at indtægten fra interessentskabet kan anerkendes

som lønindkomst, d.v.s. såfremt den pågældende er ansat af

interessentskabet som sådan.

En skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for

en sportsklub, for hvilket han modtog 15% af reklameindtægterne i

honorar, dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for

et firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner m.v. for

skolevæsenet, kunne ikke i relation til disse hverv anses for

arbejdstager efter PL § 12, hvorfor der ikke kunne indgås aftale

om opsparing i pensionsøjemed.

Derimod kunne der indgås aftale om opsparing i pensionsøjemed mellem

en free-lance konsulent og dennes arbejdsgiver, da der i relation

til PL antoges at foreligge et ansættelsesforhold, idet

konsulentens indkomst var A-indkomst og arbejdsgiveren førte

tilsyn med og gav instrukser for arbejdets udførelse.

Lodser kan ikke etablere kapitalpensionsordninger, da de i relation

til PL §§ 10 og 12 ikke anses for at være i et ansættelsesforhold.

En person, som havde været ansat i en bank, havde indgået aftale med

banken om, at han indtil det 67. år skulle modtage en

pensionslignende ydelse, betegnet "efterløn", at han fortsat var

ansat i banken, at han stod til rådighed for banken i

ekstraordinære situationer inden for det område, hvor han hidtil

havde været beskæftiget, forudsat at hans helbred tillod det, og

at han ikke påtog sig arbejde for en anden arbejdsgiver uden

tilladelse fra banken.

Der kunne ikke med skattemæssig virkning indbetales til

kapitalpensionsordning for ham, idet der ikke forelå et

ansættelsesforhold i PL's forstand.

En medarbejder, der udstationeres i en banks udenlandske datterbank,

således at der etableres et nyt ansættelsesforhold, vil ikke kunne

opretholde en kapitalpensionsordning med førstnævnte bank, idet

der ikke længere foreligger et aktuelt ansættelsesforhold.

Almindelige betingelser for kapitalpensionsordninger .

Da en kapitalpensionsaftale skal hvile på en aftale mellem

arbejdstageren og arbejdsgiveren, kan der ikke med skattemæssig

virkning indbetales til ordningen, før der foreligger en gyldig

aftale, og ordningen kan ikke tillægges retsvirkning fra et

tidspunkt, der ligger før aftalens indgåelse. Maksimumbeløbet

efter lovens § 16 beregnes, i det år hvor ordningen oprettes, på

grundlag af arbejdstagerens samlede lønindtægt hos arbejdsgiveren

i det pågældende indkomstår, jfr. pkt.47 i cirkulæret om

pensionsbeskatningsloven, som dette nu er ændret ved cirkulæret af

4.okt. 1982.

Hvis parterne i en kapitalpensionsaftale, der er indgået i årets løb,

aftaler at foretage en regulering af arbejdstagerens løn for hele

det pågældende år, således at der herved tilbageholdes indtil 15

(eller 20) pct. af arbejdstagerens samlede løn i indkomståret til

indsættelse på kapitalpensionsordningen, kan dette godtages, se

lsr.1985.137.

Såfremt ordningen er etableret i slutningen af indkomståret, således

at der ikke ved indeholdelse i den resterende løn kan

tilbageholdes 15 (20) pct. af årets samlede lønindtægt hos

arbejdsgiveren, kan det accepteres, at arbejdstageren

tilbagebetaler en del af den allerede udbetalte løn til

arbejdsgiveren til indsættelse på pensionsordning, forudsat at

arbejdstagerens A-indkomst reguleres i overensstemmelse hermed,

jfr. skd.cirk. af 2.dec. 1982.

Da loven som nævnt kræver, at kapitalpensionsordninger skal være

oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og hans arbejdsgiver,

ligger der heri en forudsætning om, at begge parter har en

interesse i, at sikre arbejdstageren en pension, således at også

arbejdsgiveren er indstillet på at kræve den aftalte

præmiebetaling overholdt, også i tilfælde, hvor det løbende bidrag

helt eller delvis tilvejebringes ved en reduktion i

arbejdstagerens løn, jfr. herved cirkulære nr. 34 af 22. febr.

1973 om PL, pkt. 60. Herefter skal bidraget til en

kapitalpensionsordning ligge fast i den forstand, at bidraget skal

udgøre et fast beløb, en fast procentdel af lønnen eller iøvrigt

fastsættes efter objektive kriterier, således at arbejdstageren

ikke vilkårligt har mulighed for at variere de årlige

indbetalinger.

Mellem et A/S og dets hovedaktionær var der truffet aftale om en

opsparingsordning med en årlig indbetaling på 8.400 kr. I

slutningen af december måned var der foretaget et ekstraordinært

indskud på 10.800 kr. og den 27.dec. var der indgået en

tillægsaftale herom. Denne indbetaling kunne efter det oplyste

ikke anses for foretaget af arbejdsgiveren »som led i en af lovens

kapital 1 omfattet ordning«, og beløbet skulle derfor medregnes i

hovedaktionærens indkomst, lsr.1981.162.

Evt. ændring efter aftale - rimelig grund .

Ovenstående udelukker ikke at pensionsbidraget efter aftale mellem

parterne ændres, men der skal foreligge en rimelig grund til at

anerkende en nedsættelse af bidraget. Der må bl.a. lægges vægt på

om grunden til nedsættelse af bidragene har kunnet forudses ved

aftalens indgåelse.

F.eks. vil arbejdstagerens skilsmisse normalt kunne anses som en

acceptabel begrundelse for nedsættelse, ligesom bidraget også vil

kunne nedsættes af andre grunde, f.eks. på grund af

arbejdstagerens ændrede økonomiske forhold, herunder også hvor

disse måtte være fremkaldt af arbejdstagerens ensidige

dispositioner, f.eks. køb af fast ejendom.

Hvis arbejdstagerne ønsker bidragene nedsat for at afhjælpe

arbejdsgiverens dårlige økonomi, f.eks. truende konkurs, betragtes

også dette som en rimelig grund.

En nedsættelse af bidragene under henvisning til

realrenteafgiftslovens gennemførelse betragtes ikke som en rimelig

grund.

I et tilfælde, hvor der var indbetalt mere end det i PL § 16 nævnte

maksimumbeløb, accepterede skattedepartementet, at de aftalte

bidrag i et eller flere senere år kunne nedsættes, indtil det for

meget betalte var udlignet. Det for meget indbetalte beløb kunne

derimod ikke hæves, uden at der indtrådte afgiftspligt, skd.64.18.

Ordningen tilsidesættes eventuelt .

Konsekvensen af, at der er sket nedsættelse af bidraget, uden at der

foreligger en rimelig grund hertil vil efter omstændighederne

være, at ordningen tilsidesættes, og arbejdstagerens indkomst- og

formueansættelser forhøjes med de foretagne indbetalinger og

tilskrevne renter.

Som eksempel på ordninger, der er tilsidesat, kan henvises til lsr.

1976.173 (ophævet efter 3 måneder) og lsr. 1977.92 (hvor bidraget

ikke var endeligt fastsat i aftalen, men kun maksimeret til 15

pct. af lønnen, og hvor hele bidraget betaltes af klageren selv

gennem lønreduktion således at han selv fastsatte bidragene år for

år) samt lsr.1983.116 (hvor aftaleparternes svigtende tilsyn med

bidragsbetalingerne blev tillagt vægt. Arbejdstageren var

indehaver af 1/3 af selskabets anpartskapital.

Pensionsindbetalingerne, der var foretaget over en 3-årig periode,

var ikke i overensstemmelse med pensionsaftalen. Dette skyldes en

ekspeditionsfejl i det pengeinstitut, der forestod virksomhedens

lønsystem).

En arbejdsgiver og en arbejdstager indgik den 28.5.1973 aftale om

opsparing i pensionsøjemed. I henhold til aftalen blev der den

21.6.1973 indbetalt 14.100 kr. på en konto i et pengeinstitut, men

samtidig hermed modtog pengeinstituttet anmodning om at opgøre

kontoen til udbetaling pr. 30.6.1973. Det blev oplyst, at

ordningens ophævelse skyldtes arbejdstagerens likviditetsmangel i

forbindelse med en ombygning af hans private villa. Ordningen blev

tilsidesat.

Derimod har skattedepartementet anset en aftale om kapitalpension,

der blev indgået i september 1976 og ophævet i november 1977 -

efter at arbejdstageren var fyldt 60 år i september 1977 - for

omfattet af PL.

I skd.57.159 bekræftes, at en kapitalpensionsaftale er gyldig, selv

om præmiebeløbene fuldt ud fremskaffes ved en tilsvarende

reduktion af arbejdstagerens løn.

I stedet for RFL's regler om, at pensionsydelserne skal være

»passende« og ikke må modsvares af en lønnedgang for

arbejdstageren, er indført en maksimering af de beløb, der kan

indbetales til en kapitalpensionsordning. Samtidig er

begrænsningerne i adgangen til at oprette pensionsordninger til

fordel for nærtbeslægtede, aktieselskabsdirektører o.lign.

ophævet. Se nærmere I 2.3.2.

Hvis arbejdsgiveren og arbejdstageren har indgået aftale om at

pensionen kan frigives før pensionsalderens indtræden, kan

ordningen ikke anses for en kapitalpension.

Aftalen må ikke indeholde forhåndsaftale om, at arbejdstageren kan

disponere over policen ved overdragelse, belåning eller genkøb,

eller at han kan forlange pensionsordningen frigivet ved

fratræden, jfr. pkt.47, stk.2 i cirkulæret til PL efter ændringen

ved cirkulære af 4. okt. 1982.

En bestående forsikring, der ikke er oprettet efter aftale med en

arbejdsgiver, kan senere - med virkning for fremtidige

indbetalinger - overgå til at blive en kapitalforsikring i

pensionsøjemed, såfremt der træffes aftale herom med

arbejdsgiveren, og de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

En fratrædelsesgodtgørelse, der efter skatteyderens ønske blev indsat

på en i samme anledning oprettet pensionsopsparingskonto, kunne

ikke anses som indskud på en af PL omfattet opsparingsordning.

Specielt for kapitalforsikringer .

For kapitalforsikring i pensionsøjemed skal følgende betingelser være

opfyldt

a. Policen skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringen skal oprettes

inden forsikredes fyldte 60 år. Efter denne alder kan en police

dog oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police.

b. Policen skal være oprettet med arbejdstageren som forsikret og

ejer af forsikringen, se herom I 2.1.1.2. foran. Arbejdsgiveren

kan dog tage forbehold som nævnt i PL § 17. Det kan aftales, at

forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt

arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt. Forsikringen kan

også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke

give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første

policedag efter hans fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a.

de såkaldte blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring

med udbetaling), hvor forsikringssummen udbetales på et forud

fastsat tidspunkt eller ved død forinden. Gruppelivsforsikringer

er omtalt under i I 3.3.1.

c. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal

policen indeholde bestemmelse om udbetaling til arbejdstageren

selv tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved 1.

policedag efter hans fyldte 70. år. Se I 2.3.1.1 om godkendelse af

pensionsalder under 60 år. Der kan dog tillige aftales udbetaling

til arbejdstageren i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet.

Er der ikke til forsikringen knyttet en livrente, sker udbetaling

i tilfælde af invaliditet efter samme regler som for opsparing i

pensionsøjemed.

Forbudet i RFL mod at pensionen kommer til udbetaling, medens

ansættelsesforholdet består, er ikke opretholdt ved PL. PL har

endvidere ophævet særreglen om kvindelige arbejdstageres mulighed

for at få kapitalen udbetalt ved ansættelsesforholdets ophør som

følge af indgåelse af ægteskab.

d. Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end

forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens §

105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Specielt for opsparingsordninger .

For opsparing i pensionsøjemed skal følgende betingelser være

opfyldt

a. Opsparingen skal være påbegyndt før arbejdstagerens fyldte 60. år

i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med

skatte- og afgiftsministerens godkendelse i en anden institution

her i landet.

Ifølge ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 39 af

7.febr. 1984 skal de opsparede midler være anbragt på indlånskonto

i det pågældende pengeinstitut, eller på indlånskonto i en

kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PL § 12, nr. 1. De

opsparede midler kan dog anbringes i værdipapirer m.v. efter

følgende regler

100 pct. af de opsparede midler kan anbringes i obligationer, der er

udstedt af visse nærmere angivne institutter, og som er optaget

til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk

marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om

investeringsforeninger.

50 pct. af de opsparede midler kan anbringes i

1) Aktier og andre obligationer end de ovenfor nævnte. De pågældende

papirer skal være optaget til notering på Københavns Fondsbørs

eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1,

nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

2) Investeringsbeviser udstedt af investerinsforeninger eller

afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om

investeringsforeninger.

3) Sparekassernes beviser for garantikapital, såfremt beviserne

ifølge sparekassens vedtægter er omsættelige.

Anbringelse efter nr. 1-3 kan ikke ske i værdipapirer, der er udstedt

af den virksomhed, hvori arbejdstageren er ansat. Ansatte i et

moderselskab kan dog anbringe midler i værdipapirer, der er

udstedt af datterselskaber.

Herudover kan kapitalpensionsfonde tillige inden for 50 pct.'s

grænsen anbringe deres midler i fast ejendom og i tinglyst pant i

fast ejendom.

I visse pengeinstitutter er kapitalopsparinger tilknyttet en

puljeordning, som går ud på, at kontohaverens midler indestår på

en kontantkonto, og at pengeinstituttet anbringer et tilsvarende

beløb i en pulje af værdipapirer tilhørende instituttet og lader

forrentningen af kontantkontoen afhænge af puljens afkast. Et

eventuelt underskud i puljens afkast kan ikke debiteres de

tilknyttede kapitalpensionskonti, skd.66.252. Derimod kan et

eventuelt underskud i puljeafkastet modregnes i et senere

overskudsår, således at renten for det pågældende år nedsættes

tilsvarende.

b. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med

påløbne renter m.v. tilhører arbejdstageren og skal udbetales til

ham. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i PL § 17,

jfr. 2.1.1.2. foran. Endvidere skal der være truffet

bestemmelse om udbetaling i tilfælde af arbejdstagerens død.

c. Til kontoen skal endvidere være knyttet bestemmelse om, at

udbetaling til arbejdstageren sker tidligst ved hans fyldte 60.

år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og

senest ved hans fyldte 70. år. Se I 2.3.1.1. om godkendelse af

pensionsalder under 60 år. Det kan tillige aftales, at der sker

udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af invaliditet.

Udbetaling fra en opsparingsordning i anledning af invaliditet kan

i modsætning til, hvad der gælder for pensionskasse- og

forsikringsordninger, kun ske, hvis invaliditeten berettiger til

at oppebære højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne

i lov om social pension.

d. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter

arbejdstagerens død til andre end hans ægtefælle, herunder

fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og

disses livsarvinger.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, PL § 14A .

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 blev de

udbetalinger, der foretages fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond

inddraget under pensionsbeskatningslovens bestemmelser, jfr. PL §

14A. Af de indbetalte beløb og renter indtil 31. dec. 1979 udgør

afgiften 25 pct., og af renter tilskrevet efter 1. januar 1980 40

pct. Se E 1.5.

2.3.2. Præmier og bidrag .

For kapitalforsikringer og opsparing i pensionsøjemed gælder den

særlige regel, at præmier eller bidrag skal indbetales af

arbejdsgiveren, PL §§ 10 og 12. Det er uden betydning, om det

beløb, der indbetales af arbejdsgiveren, i henhold til aftalen

mellem ham og arbejdstageren er opdelt i arbejdsgiverbidrag og

»egne« bidrag. Derimod kan arbejdstageren ikke selv indbetale til

ordningen. Bestemmelserne er indført for at forenkle afgifts- og

maksimeringsreglerne. Virkningen af reglen er, at der er fuld

fradragsret for løbende bidrag tilvejebragt ved »lønreduktion« til

kapitalpensionsordninger, idet de beløb, der faktisk indbetales af

arbejdsgiveren, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, PL

§ 12, skd.56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i

pensionsøjemed, skd.58.266.

Fyldt 60 år .

Fra foranstående regler er der gjort undtagelse for personer, som den

1.januar 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere - af

ligningsrådet godkendt - pensionsalder, idet der for disse kun

beregnes afgift med 25% af den værditilvækst efter 1.januar 1980,

som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før denne dato, PL §

26A, stk.4.

Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter

det fyldte 70.år, smh. ovenfor under d).

Ved udbetaling fra en kapitalpensionsordning, der omfattes af

overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved

arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab, skal

der betales afgift efter reglerne om afgiftsberigtigelse ved

normal udbetaling.

Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter RFL § 6c

(d.v.s. andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger),

skal der ved afgiftsberegningen bortses fra den del af

udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag

før 1.januar 1972 ligesom der heller ikke skal beregnes afgift af

rentetilskrivningerne m.v. efter 31. december 1979 til disse

bidrag.

En »gammel« kapitalpensionsordning, d.v.s. en ordning, hvori

arbejdstageren er indtrådt før 1.januar 1958, kan udbetales i de

tilfælde, der er nævnt ovenfor under a. - d. Endvidere kan

udbetaling ske ved fratræden før det fyldte 60.år, når

arbejdstageren inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanger

»afgiftsberigtigelse«, idet afgiftsberigtigelse i PL § 27 i denne

forbindelse blot skal forstås således, at der gennem indgivelse af

afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse af midlerne. En

sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige gamle

pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden

for »gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter

1.januar 1972.

Hvis der sker en forøgelse af indbetalingerne efter 1.januar 1972,

d.v.s., at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb,

der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker

afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende pkt.

2.3.6.

En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en

forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den

forøgelse, der sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger

det største beløb, der er indbetalt i et af de 3 sidste år før

lovens ikrafttræden.

2.3.6. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med pensionsformålet .

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i

pensionsøjemed i andre tilfælde end de ovenfor under 2.3.5 a.-d.

nævnte samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller

pant eller ved andre dispositioner m.v., der medfører, at

ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kap.1, jfr. PL §

30, skal der dels svares afgift, dels tillægsskat efter reglerne i

PL § 48.

Kapitalforsikring .

Af kapitalforsikring i pensionsøjemed svares afgift med 40% af den

del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt

værditilvækst efter 31. december 1979 vedrørende de før 1. januar

1980 opsamlede beløb. Af den del af udbetalingen eller ordningens

værdi, der hidrører fra indbetalinger og værditilvækst i perioden 1. januar 1972 til 31. december 1979, svares 35%. Endvidere svares

der tillægsskat af den del af ordningens værdi, der

afgiftsberigtiges med 35 og 40%. Af den del af udbetalingen m.v.,

der hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før

den 1.januar 1972, svares afgiften alene med 25%, og der skal ikke

pålignes tillægsskat af den del af udbetalingen eller værdien.

Der skal derimod svares afgift med 25%, selv om der foreligger en

kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før

1.januar 1958, og som derfor havde været delvis afgiftsfri ved

normal udbetaling. Den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra

arbejdstagerens egne bidrag til ordningen, og som er indbetalt før

1.1.1972, er helt afgiftsfri, ligesom der heller ikke skal svares

afgift af den værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1. januar 1980.

Kapitalopsparing .

Af kapitalopsparing i pensionsøjemed svares afgift med 40% af den del

af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt

efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt

rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende de før

denne dato opsamlede beløb. Der svares afgift med 35% af den

øvrige del af udbetalingen. Der svares endvidere tillægsskat af

den del af ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og 40%.

Det afgiftspligtige beløb reduceres med summen af de beløb,

hvormed arbejdstagerens egne årlige bidrag før 1.1.1972 har

oversteget 350 kr. Det bemærkes, at der således også skal pålignes

tillægsskat af den del af indeståendet, der hidrører fra

indbetalinger foretaget før 1.1.1972, jfr. PL § 28, § 34, stk.4 og

§ 17, jfr. I 2.1.1.2., skal medregnes i arbejdsgiverens

almindelige skattepligtige indkomst, PL § 24.

2.2.4. Bonus - Renter - Formue .

Med hensyn til beskatning af bonus se 2.1.4.

Eventuel beskatning af rentetilvækst .

Efter PL § 53 beskattes rentetilvækst af kapitalforsikring, herunder

rateforsikring, som ikke omfattes af kapitel 1. Bestemmelsen

finder også anvendelse på rateforsikringer, der har været omfattet

af kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, men hvor der

er indtrådt afgiftspligt på grund af belåning af policen eller af

andre grunde. Bestemmelsen gælder endvidere for rateforsikringer,

der er oprettet før 1.januar 1954, dog kun for så vidt angår

indbetalinger, der er forfaldne før den nævnte dato, PL § 20,

stk.3.

Derimod gælder reglen ikke, så længe udbetalingerne på

rateforsikringen i medfør af PL § 20 skal medregnes i modtagerens

skattepligtige indkomst, idet ordningen i så fald stadig henhører

under PL kap. 1.

Beskatning af rentetilvæksten skal ske fra det tidspunkt, hvor

ordningen ophører med at være omfattet af PL kap. 1., d.v.s. når

afgiftspligten indtræder. Den skattepligtige rentetilvækst opgøres

som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi

ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i

årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved

indkomstårets begyndelse.

Formue .

Indtil forsikringsbegivenhedens indtræden er retten til forsikringen

formueskattefri, PL § 22.

2.2.5. Beskatning ved normal udbetaling .

Efter PL § 20, stk.1, nr.2 medregnes udbetalinger fra en

rateforsikring i pensionsøjemed til forsikrede selv i

overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling til den

skattepligtige indkomst. Det samme gælder udbetaling af rater

efter forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en

begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes ægtefælle,

herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn

og disses livsarvinger, under 24 år.

Hvis udbetalingerne tilkommer andre end de nævnte personer, f.eks.

børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende

som følge af ægteskabs- og arvelovgivningens almindelige regler,

fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke

indkomstskattepligtige, men der svares i stedet en afgift på 40

pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse

eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den

pågældende ved ordningens ophævelse.

Rater fra en annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af

overgangsreglen, er fortsat indkomstskattepligtige, selv om

udbetalingen sker til andre end ægtefælle eller livsarvinger under

24 år.

Den del af raterne fra en rateforsikring i pensionsøjemed, der

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1.januar 1954, skal

ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men

rentetilvæksten af denne del af forsikringen er skattepligtig

efter reglen i PL § 53, se I 2.2.4.

Om udbetalinger fra en forsikring, der er valgt beskattet efter PL §

50, se I 3.3.2.

2.2.6. Beskatning ved ophævelse i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet .

Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, der ikke er

indkomstskattepligtig efter PL § 20, skal der svares en afgift på

40 pct. af det udbetalte beløb, PL § 29. Afgiftspligten indtræder

på tidspunktet for udbetalingen og ikke f.eks. ved forsikredes

anmodning om udbetaling af forsikringen.

Hvis retten til udbetalingen fra en rateforsikring i pensionsøjemed

tilkommer en person, der ikke er indkomstskattepligtig af

udbetalingerne, skal der ligeledes svares afgift. Afgiften

beregnes i så fald af det beløb, der på tidspunktet for rettens

erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt

til den pågældende ved ordningens ophævelse.

Endelig skal der svares afgift ved overdragelse eller anden

overførelse til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v.,

der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i

§ 19.

Om præmier og bidrag vedr. kapitalforsikringer, der er valgt

beskattet efter PL § 50, se 3.3.2.

Maksimering .

PL § 16 indeholder en bestemmelse om maksimering af indbetalinger til

kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Til disse

pensionsordninger kan der i alt højst anvendes 15 pct. af

arbejdstagerens samlede lønindtægt i indkomståret hos den

pågældende arbejdsgiver. For arbejdstagere, der er fyldt 45 år ved

årets begyndelse, kan dog anvendes 20 pct. af lønindtægten.

Der gælder den yderligere begrænsning for indbetalingerne, at en

arbejdstagers arbejdsgivere tilsammen højst kan anvende 79.000 kr.

i indkomståret 1985 til kapitalforsikring og opsparing i

pensionsøjemed for arbejdstageren.

Til lønindtægten medregnes provision, tantieme o.lign. samt den

skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes de

beløb, der er anvendt til forsikringen eller opsparingen, ligesom

en præmie som arbejdsgiveren ved siden af indbetaler til en

medarbejders pensionsordning med løbende udbetalinger skal

medregnes (selv om en sådan præmie ikke skal medregnes i

medarbejderens skattepligtige lønindkomst), skd.56.40.

Lønmodtagerens bidrag til arbejdsmarkedets uddannelsesfond

(AUD-bidrag) kan endvidere medregnes til lønindtægten.

Lønindtægten skal ikke nedsættes med den del deraf, der er ydet som

godtgørelse for særlige udgifter, f.eks. kørselstilskud,

rejsegodtgørelse, kontorhold o.l., uanset om godtgørelserne er

fritaget for A-skattetræk.

Skattefri ydelser, der udbetales til offentligt ansatte, og som

omfattes af SL § 5d, kan ikke medregnes til lønindtægten.

Tilskrivning af bonus og renter m.v. betragtes ikke som indbetalnger

og medregnes derfor ikke i foran nævnte beløbsgrænse og heller

ikke ved procentbegrænsningen.

Der kan indbetales til en kapitalpensionsordning inden for de nævnte

grænser, selv om der for arbejdstageren tillige er oprettet rente-

eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan indskydes, selv om

arbejdstageren ikke har været skattepligtig til Danmark i hele

indkomståret, lsr. 1980.47.

Hvis der i indkomståret er anvendt større beløb, end 15 (20) pct. af

den samlede lønindtægt, eller mere end de 79.000 kr., er det

overskydende beløb indkomstskattepligtigt for arbejdstageren, PL § 21. Der kan ikke dispenseres fra denne bestemmelse, jfr.

lsr.1985.137.

Bortset herfra behandles det overskydende beløb efter samme regler

som andre pensionsbidrag, d.v.s. at der gælder formueskattefrihed

for indeståendet og indkomstskattefrihed for rentetilvækst. Der

skal endvidere svares afgift efter almindelige regler ved

udbetaling m.v.

Hvis overskridelse af maksimumgrænserne i lovens § 16 skyldes en

åbenbar fejldisposition, hvorved der til pensionsordnngen er

indbetalt et beløb, som arbejdstageren ikke har retligt krav på

efter pensionsftalen, er lovens regler dog ikke til hinder for, at

der kan tillades berigtigelse af den stedfundne fejl. I tilfælde,

hvor det dokumenteres, at der f.eks. ved fejlregning er indbetalt

et større beløb, end arbejdstageren har krav på, kan det for meget

indbetalte beløb herefter tilbagebetales.

Som eksempel på tilfælde, hvor der er givet tilladelse til

berigtigelse af fejldispositioner kan nævnes følgende

1) En bogholder i et firma forveksler to cpr.nr. og indbetaler derfor

en arbejdstagers kapitalpensionsbidrag til en anden persons konto.

2) En bogholder i et firma, der af et givet beløb skal indbetale 15

pct. i kapitalpensionsbidrag, laver en regnefejl og indbetaler,

hvad der viser sig at svare til f.eks. 18 pct.

3) Et pengeinstitut, der på arbejdsgiverens vegne overfører beløb til

kapitalpensionskonti, overfører ved en forveksling af kontonumre

for store beløb til en konto.

Tilladelse til berigtigelse af fejldispositioner kan derimod ikke

gives i tilfælde, hvor overskridelse på maksimumreglerne beror på

misforståelse af reglerne. Som eksempel herpå kan nævnes

overskridelse af maksimum som følge af indbetaling til flere

pensionsordninger. I dette tilfælde har arbejdstageren haft krav

på de indbetalte beløb i henhold til pensionsaftalen, og forholdet

må derfor behandles efter lovens §§ 16 og 21. Der er således ikke

grundlag for berigtigelse, skd.71.632.

En arbejdsgiver, der hvert år i januar måned indbetalte bidrag for

hele året til de ansattes kapitalpensionsordninger, ønskede

afgiftsfrit at få tilbagebetalt for meget betalte bidrag for 2

medarbejere, der ophørte med at arbejde for arbejdsgiveren

henholdsvis den 1. april og 1. juli. Skattedepartementet

meddelte, at der ikke i PL var hjemmel til for en arbejdsgiver at

kræve indestående eller en del af indestående på medarbejdernes

kapitalpensionskonti udbetalt. Såfremt arbejdstageren ønskede de

for meget indbetalte beløb udbetalt fra kontoen kunne dette kun

ske mod at der blev svaret afgift i henhold til PL § 30

(Skd.50.195).

Gebyr for forvaltning .

Gebyr til pengeinstituttet for forvaltning af værdipapirer under en

kapitalpensionsordning er ikke fradragsberettiget, da gebyret

betales med midler fra pensionsordningen og der efter PL § 19 ved

indkomstopgørelsen bortses fra indbetalingerne til ordningen.

Såfremt arbejdstageren selv betaler gebyret gives der heller ikke

fradrag ved indkomstopgørelsen, når indbetalingen skal erstatte

det depotgebyr, der årligt fratrækkes den pågældende

kapitalpensionskonto.

2.3.3. Arbejdsgivers fradrag .

Arbejdsgiveren kan både efter RFL og PL fratrække bidrag til

kapitalpensionsordninger efter samme regler som bidrag til andre

pensionsordninger for arbejdstagerne.

2.3.4. Bonus - Renter - Formue .

Med hensyn til beskatning af bonus må der sondres mellem nedenstående

tre tilfælde

1) Tilskrivning af bonus, uden at der finder udbetaling sted.

Tilskrivning af bonus medfører ikke skattepligt, hverken som

almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk.1. Der skal heller

ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.

2) Samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom,

ophæves eller bortfalder.

Der svares afgift af bonusbeløbet efter samme regler som for den

øvrige udbetaling gældende, PL § 46, stk.1 og 2.

3) Andre tilfælde af udbetaling end ovenfor nævnt.

Som eksempel kan nævnes løbende udbetalinger, udbetalinger før

forsikringen bliver virksom m.v. Udbetalingerne er som hovedregel

almindelig indkomstskattepligtige i udbetalingsåret, PL § 46,

stk.2. Undtagelse herfra gælder dog for bonusudbetalinger, der

hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1.1.1972,

hvis ordningen tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL

§ 20, stk. 3, lsr.84.142.

Præmier til en »udenlandsk« rateforsikring er derfor kun begrænset

fradragsberettiget ogarbejdsgiverbidrag til en udenlandsk

pensionsordning skal medregnes til arbejdstagerens skattepligtige

indkomst.

Når en rateforsikring den 1.januar 1972 var inkonvertibel, bevares

den fulde fradragsret, selv om forbudet mod konvertering senere

udgår, idet en sådan ændring er forenelig med PL's almindelige

regler om rateforsikringer, PL § 31.

En af PL § 9 omfattet rateforsikring, hvor udbetalingsperioden gik

fra det 65.år til 85.år, kunne »prolongeres« uden afgiftspligt,

såfremt der fortsat var mindst 10 års rater inden det fyldte

80.år, og såfremt præmiebetalingen ikke fortsatte i

prolongationsperioden, jfr. PL § 9, stk.2 (Skd.20.77).

Hvis der i en rateforsikring, der omfattes af overgangsreglerne, sker

en forøgelse af forsikringsydelserne, betinget af en forhøjelse af

de fremtidige præmiers kapitalværdi, f.eks. ved forlængelse af

præmiebetalingsperioden, eller hidrørende fra kapitalindskud, skal

denne del af forsikringen opfylde de almindelige betingelser i PL.

Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt

til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i

forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden, PL § 9, stk.2.

Da tillægspolicen skal opfylde betingelserne i PL § 8, der

fastsætter, at en tillægspolice efter denne bestemmelse kun kan

oprettes som tillæg til en police oprettet før den forsikredes

55.år, kan der ikke tegnes et tillæg til en før 1972 oprettet

forsikring, der er tegnet efter den forsikredes fyldte 55.år,

skd.33.190.

En før 1972 oprettet rateforsikring, der har været omskrevet til

fripolice, f.eks. på grund af manglende præmiebetaling, kan ikke

sættes i kraft påny, med mindre betingelserne i PL § 8, nr.1 er

opfyldt, jfr. § 9, stk.2, idet genikraftsættelsen anses som en

forøgelse af forsikringssummen, skd.37.138.

2.2.1.2. Ordninger, oprettet den 1.januar 1972 eller senere (reglerne i PL) .

Efter PL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde

bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater

over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens

forsikrede lever, tilfalder ham. Kravet om, at udbetalingsperioden

skal være mindst 10 år, gælder nu ubetinget. Der er desuden sket

den ændring, at arverenter ikke kan behandles som

skattebegunstigede rateforsikringer. En rateforsikring, hvor

raterne kun skal udbetales, såfremt den forsikrede dør inden et i

policen angivet tidspunkt, medens der ingen udbetaling sker,

såfremt forsikrede er i live på det angivne tidspunkt, er ikke

omfattet af PL § 8 om rateforsikringer i pensionsøjemed,

skd.20.78, jfr. skd.25.142.

En rateforsikring i pensionsøjemed skal endvidere opfylde følgende

betingelser

a) Policen skal være oprettet i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive

livsforsikringsvirksomhed her i landet, se skd.33.190. Efter

forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg

til en før denne alder oprettet police og kun med en

forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den

tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere

aftalte forsikringssum. Oprettelse af tillægspolice efter det

fyldte 55.år vil kunne ske i tilslutning til en bestående

annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af

overgangsreglen, men tillægspolicen skal i så fald opfylde de

almindelige betingelser i PL § 8.

b) Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen.

Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og

dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af

arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold, som nævnt i

PL § 17, se I 2.1.1.2.

c) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end

første policedag efter den forsikredes fyldte 80.år.

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte

60.år, med mindre lavere aldersgrænse er godkendt af

ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne

påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før

hans fyldte 60. år, uden at der stilles særlige krav til

invaliditetsgraden.

d) Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end

forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens §

105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

2.2.2. Præmier og bidrag .

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for arbejdstageren

eller ejeren af forsikringen kan fradrages de i indkomståret

forfaldne bidrag eller præmier til rateforsikringer i

pensionsøjemed, medmindre bidragene eller præmier er betalt af

arbejdsgiveren, PL § 18. Sådanne beløb skal til gengæld, ligesom

andre præmier m.v., der indbetales til en af PL kapitel 1 omfattet

ordning, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens

skattepligtige lønindtægt, PL § 19, uanset om der indbyrdes mellem

arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af

præmierne. Det er endvidere en betingelse for fradragsret, at

skatteyderen er fuldt skattepligtig her i landet.

Hvis arbejdsgiveren fortsætter indbetalingerne til en rateforsikring

efter ansættelsesforholdets ophør - på grund af pensionering eller

død - skal bidragene i henhold til PL § 56, stk. 1, medregnes til

den skattepligtige indkomst for den tidligere ansatte, dennes

efterlevende ægtefælle eller børn, idet særreglen i PL § 19, 2. og

3.pkt kun gælder for bidrag til renteforsikringer.

Den pågældende (ejeren) kan dog fradrage bidragene ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst i henhold til PL § 18.

Præmierne skal fratrækkes, når de forfalder, se I 2.1.2.

Om kapitalindskud og præmiebetalingsperioder under 10 år, se I

2.1.2.1.

Om præmier og bidrag vedr. forsikringer, der er valgt beskattet efter

PL § 50, se I 3.3.2.

2.2.3. Arbejdsgivers fradrag .

Beløb, som af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet

ordning for en arbejdstager, er fradragsberettiget i samme omfang

som løn til den pågældende, uanset om arbejdsgiverens bidrag er et

engangstilskud.

Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder

arbejdsgiveren, skal medregnes til hans særlige indkomst, når han

har fratrukket de af ham præsterede tilskud, LOSI § 2, stk.1,

nr.11.

Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren i medfør af et forbehold efter PL

§§ 25-29.

PL § 30, stk. 2 .

Ifølge PL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke

anvendelse, når en kapitalpensionsordning eller en del af en sådan

i forbindelse med skifte af et fællesbo udloddes til den ene

ægtefælle med respekt af udbetalingsvilkårene.

Skattedepartementet har på forespørgsel udtalt følgende vedrørende

fortolkningen af PL § 30, stk. 2 (jfr. skd.61.141)

»1) Efter skattedepartementets opfattelse kan en ejers beføjelser i

henhold til forsikringer, der er tegnet efter lovens kapitel 1,

ikke uden afgiftsmæssige konsekvenser overføres til den

fraseparerede/fraskilte ægtefælle, idet lovens § 30, stk. 2, kun

hjemler adgang til afgiftsfri udlodning til den

fraseparerede/fraskilte ægtefælle selv.

Udlodning af en kapitalforsikring i pensionsøjemed kan kun ske

afgiftsfrit med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Da ordningen

også efter udlodningen betragtes som arbejdstagerægtefællens

pensionsordning i afgiftsmæssig henseende, kan den

fraseparerede/fraskilte ægtefælle ikke uden afgiftsmæssige

konsekvenser disponere over den udloddede del af ordningen, selv

om arbejdstagerægtefællen og dennes arbejdsgiver samtykker heri.

Efter departementets formening kan den fraseparerede/fraskilte

ægtefælle heller ikke indsætte en begunstiget til den udloddede

del, da dette ville bringe ordningen i strid med PL's almindelige

krav til pensionsordninger. Hvis den fraseparerede/fraskilte

ægtefælle afgår ved døden inden pensionsbegivenhedens indtræden,

må retten til den udloddede del af ordningen overgå til den

pågældendes dødsbo.

Det samme gælder ved udlodning af en rateforsikring i pensionsøjemed.

Efter skattedepartementets formening må den

fraseparerede/fraskilte ægtefælles pligt til at respektere de for

ordningen gældende vilkår dog antages at bortfalde, når

pensionbegivenheden indtræder og rateudbetalingerne begynder,

således at ægtefællerne fra dette tidspunkt betragtes som to

selvstændigt afgiftspligtige personer. Dersom den ene af

ægtefællerne efter forsikringsbegivenhedens indtræden tilbagekøber

sin del af rateforsikringen, vil dette herefter kun medføre

afgiftspligt for den pågældendes egen andel af rateforsikringen.

Hvis en ægtefælle har tegnet en livrente (pensionsordning med løbende

udbetalinger) til fordel for sig selv, og det i forbindelse med

skifte af et fællesbo aftales, at for eksempel halvdelen af

livrenteydelserne skal udbetales til den anden ægtefælle, så længe

ejeren af livrenten lever, må en sådan aftale efter

skattedepartementets formening anses for omfattet af PL § 30, stk.

2, Hvis der derimod træffes aftale mellem ægtefællerne og

vedkommende forsikringsselskab om, at der for en del af det til

livrenten anvendte beløb skal erhverves en livrente for den anden

ægtefælle, må dette efter departementets formening medføre

afgiftspligt efter den almindelige regel i lovens § 30, stk. 1.

2) Det ovenfor under 1 anførte gælder også i tilfælde af bosondring.

3) Reglerne gælder kun ved skifte af et fællesbo og finder således

ikke anvendelse på ægtefæller, der lever faktisk adskilt uden at

have foretaget deling af fællesboet. Det er i denne forbindelse

uden betydning, om ægtefællerne er sambeskattede eller

selvstændigt beskattede.

4) Hvis ejeren af en overlevelsesrente, der er tegnet til fordel for

ægtefællen, bliver separeret eller skilt fra denne, og

begunstigelsen for den fraseparerede/fraskilte ægtefælle i den

anledning ophæves, kan ejeren uden afgiftsmæssige konsekvenser

indsætte sine børn som begunstigede, dog længst til deres fyldte 24. år, jfr. PL § 2, nr.4, litra d. Der kan ikke indsættes

»nærmeste pårørende«. Er overlevelsesrenten tegnet med garanterede

udbetalinger som nævnt i lovens § 5, kan der dog, for så vidt

angår de garanterede ydelser indsættes begunstigede i

overensstemmelse med bestemmelserne i § 5, stk.2.

Skatte- og afgiftspligten med hensyn til de pågældende ydelser vil i

disse tilfælde påhvile de begunstigede, jfr. lovens § 20, stk. 1,

og § 38, stk. 1.

5) Bestemmelserne i § 30, stk. 2, kan ikke anvendes analogt på

forsikringer, der omfattes af ægtefællernes særeje.

6) Såfremt separationen hæves eller ægtefællerne efter en skilsmisse

gifter sig påny, er de efter skattedepartementets formening

berettiget til at opretholde den ved separationen eller

skilsmissen aftalte deling.

7) I den under 6 nævnte situation er ægtefællerne efter

skattedepartementets formening også berettiget til uden

afgiftsmæssige konsekvenser at tilbageføre forsikringen til den

oprindelige tilstand, forudsat at forsikringsbegivenheden ikke på

dette tidspunkt er indtrådt. Der er dog ikke herved taget stilling

til eventuelle gaveafgiftsmæssige konsekvenser.

8) Lovens § 30, stk. 2, finder også anvendelse i tilfælde, hvor

udlodningen af en forsikring gennemføres på den måde, at ejeren af

forsikringen indsætter den fraseparerede/fraskilte ægtefælle som

uigenkaldeligt begunstiget både ved livsfald og ved dødsfald.

Fradragsretten for præmierne til forsikringen vil i denne

situation fortsat tilkomme ejeren af forsikringen, og skatte- og

afgiftspligten med hensyn til forsikringsydelsen ved

forsikringsbegivenhedens indtræden vil påhvile den

fraseparerede/fraskilte ægtefælle.

Det tilføjes, at skattedepartementets besvarelse af forespørgslen må

betragtes som vejledende, idet den endelige afgørelse af

spørgsmålene henhører under de skattelignende myndigheder,

landsskatteretten og domstolene.'

Om anvendelsen af PL § 30, stk.2, ved udlodning af opsparing i

pensionsøjemed til en ægtefælle i forbindelse med separation eller

skilsmisse m.v. har skattedepartementet udtalt følgende (jfr.

skd.61.143)

»1) Om ændringer i en bodelingsaftale efter et skilsmissebos

slutning. Efter skattedepartementets formening er der ikke noget

til hinder for, at der uden afgiftsmæssige konsekvenser i henhold

til PL kan ske en ædring af en bodelingsaftale efter et

skilsmissebos slutning, forudsat at ændringen kan forenes med

lovens almindelige betingelser for en ordning af den pågældende

art.

En andel af en kapitalpensionsrodning, der er udloddet til en

ægtefælle i medfør af lovens § 30, stk. 2, kan således efter

departementets opfattelse tilbageføres helt eller delvis til

arbejdstageren, uden at dette medfører afgiftspligt, når der ikke

i forbindelse med tilbageførslen sker nogen udbetaling fra

pensionskontoen eller på anden måde disponeres over denne i strid

med lovens bestemmelser.

2) Om udbetaling i utide m.v. af den til en ægtefælle udloddede andel

af en kapitalpensionsordning.

Det er en betingelse for afgiftsfri udlodning efter PL § 30, stk. 2,

at udlodningen sker med respekt af de for ordningen gældende

udbetalngsvilkår m.v. Så længe pensionsbegivenheden ikke er

indtrådt, må ordningen derfor fortsat i sin helhed betragtes som

arbejdstagerens pensionsordning i afgiftsmæssig henseende. Efter

skattedepartementets formening er ægtefællen således ikke

berettiget til selv at disponere over den udloddede andel af

pensionskapitalen eller til at kræve andelen udbetalt i utide, men

udbetaling m.v kan under ordningen kun finde sted, såfremt

arbejdstageren og dennes arbejdsgiver samtykker heri. Hvis der

herefter sker udbetaling m.v af ægtefællens andel, medfører dette

afgiftspligt for arbejdstageren og eventuel pligt til at betale

tillægsskat efter de almindelige regler i lovens § 28 eller § 30,

jfr. § 48.

3) Om eventuel udbetaling til ægtefællen mod afgift efter lovens § 25

ved arbejdstagers opnåelse af den aftalte pensionsalder.

Når det i pensionsaftalen fastsatte pensioneringstidspunkt indtræder,

må ægtefællen efter skattedepartementets opfattelse være

berettiget til at få den udloddede andel af kapitalpensionen

udbetalt mod normalafgift efter lovens § 25. Man støtter denne

opfattelse på, at ægtefællens pligt til at respektere de for

ordningen gældende udbetalingsvilkår må anses for bortfaldet ved

pensionsbegivenhedens indtræden. Efter departementets opfattelse

indebærer dette, at ægtefællerne fra dette tidspunkt skal

betragtes som to selvstændigt afgiftspligtige personer, således at

arbejdstageren uafhængig af udbetaligen til ægtefællen har ret til

at vente med at få sin andel af kapitalen udbetalt, indtil han

fylder 70 år, i overensstemmelse med lovens regler herom.

Omvendt er der efter skattedepartementets formening ikke hjemmel til,

at ægtefællen kan lade den udloddede andel af

kapitalpensionsordningen blive stående ubeskattet i

pengeinstituttet efter, at arbejdstageren har fået sin andel

udbetalt, da der ikke kan opretholdes en kapitalpensionsordning

for andre end arbejdstageren selv. Dette må efter departementets

opfattelse gælde uanset om arbejdstageren har fået sin andel

udbetalt ved ordningens normale udløb eller ved ophævelse i utide.

4) Om forholdene i tilfælde af ægtefællens død før den udloddede

kapital kommer til udbetaling.

Retten til den udloddede kapital må efter skattedepartementets

formening overgå til ægtefællens dødsbo med respekt af de for

ordningen gældende vilkår, og kapitalen tilfalder ægtefællens

arvinger i overensstemmelse med de almindelige arveretlige regler.

Det bemærkes herved, at det efter departementets formening ikke

vil være foreneligt med lovens regler, at ægtefællen med henblik

på sin død før pensionskapitalens udbetaling indsætter

begunstigede til den udloddede del.

Det tilføjes, at skattedepartementets besvarelse af forespørgslen må

betragtes som vejledende, idet afgørelsen af de enkelte spørgsmål

henhører under de skattelignende myndigheder, landsskatteretten og

domstolene.«

2.4. Indeksordninger. .

2.4.1. Kravene til ordningen .

Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.61 af 6.marts 1964 om

pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne

en person, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år, oprette

indtil 6 indekskontrakter. Loven er ændret ved lov nr.551 af

22.december 1971, der medfører, at indeksordninger ikke kan

oprettes efter 24.november 1971.

Indekskontrakter kunne enten oprettes som indeksforsikring eller som

indeksopsparing. Indeksforsikringer skal være knyttet til en

rente- eller rateforsikring, der opfylder de i skattelovgivningen

stillede betingelser for fuldt fradrag af præmierne ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. Der er derfor ikke i RFL optaget

særlige regler om indeksforsikringer, idet disse altid vil være

omfattet af de almindelige regler om pensionsordninger med løbende

udbetalinger.

Efter PL § 15 er indeksordninger skattemæssigt sidestillet med

pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvortil præmier er

fuldt fradragsberettigede.

2.4.2. Præmier og bidrag .

Indbetalinger til indeksordninger er fradragsberettigede i

forfaldsåret i medfør af PL § 18.

Hvis indeksordningen er led i en pensionsordning for en arbejdstager,

er der dog ikke fradragsret for præmierne, idet disse fragår i den

skattepligtige løn.

Den årlige indbetaling til en indeksordning forfalder til betaling

den 31.december i det pågældende år, men retten til indekstillæg

bevares, hvis indbetalingen sker inden 1 år efter forfaldstid

(respittiden). Den årlige præmie kan fratrækkes i forfaldsåret,

selv om skatteyderen benytter sig af respittiden og først

foretager indbetalingen i løbet af det følgende år.

Hvis præmien ikke betales inden respittidens udløb, skal

indkomstansættelsen for forfaldsåret forhøjes med det fratrukne

beløb. Dette gælder også i tilfælde, hvor indskyderen afgår ved

døden inden respittidens udløb, og det forfaldne beløb ikke er

indbetalt ved dødsfaldet. Er en del af det forfaldne beløb

indbetalt inden dødsfaldet, må der indrømmes fradrag herfor,

således at indkomstansættelsen alene forhøjes med det manglende

beløb.

I alle disse tilfælde bortfalder retten til indekstillæg fra staten.

For en indeksforsikring får dette i sig selv ingen skattemæssig

betydning, hvis forsikringen i øvrigt opretholdes som en rente-

eller rateforsikring. Selv om en indeksopsparing ikke opfyldes,

bevares indkomstskattefriheden for rentetilvækst og

formueskattefrihed for de beløb, der er indsat på indekskontoen,

før kontrakten blev uopfyldt. Derimod kan der ikke fremover

indbetales til en uopfyldt indeksordning. Ophæves en kontrakt, er

der kun fradragsret for det beløb, der faktisk er indbetalt til

vedkommende pengeinstitut.

Fradragsretten for indbetalinger tilkommer i alle tilfælde

interessenten, uanset hvem der har foretaget indbetalingen, PL § 54. Såfremt en anden end interessenten betaler præmierne, skal

interessenten indtægtsføre beløbene, PL § 56.

Et pengeinstitut har i en kortere årrække opkrævet i visse tilfælde

for store og i andre tilfælde for små ydelser på nogle

indekskontrakter. Skattedepartementet tillod, at fejlene

berigtiges ved, at efterbetalingerne blev fradragsberettiget og

tilbagebetalingerne indkomstskattepligtige i berigtigelsesåret,

skd.20.76.

Statsgældskontoret har endvidere tilkendegivet, at indekstillægget

ikke ville bortfalde i tilfælde, hvor en manglende indbetaling

inden respittidens udløb beroede på en fejl fra bankens side og

blev berigtiget inden for et par måneder.

2.4.3. Arbejdsgivers fradrag .

Arbejdsgiveren kan fratrække sine bidrag til en indeksordning i

pensionsøjemed efter de almindelige regler.

2.4.4. Bonus - Renter - Formue .

For bonus vedrørende en indeksforsikring anvendes de almindelige

regler, se I 2.1.4.

Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret

alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige

indkomst, så længe de ikke udbetales, PL § 45, stk.1.

Det på en konto vedrørende pristalsreguleret opsparing indestående

beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

formue, PL § 22.

Skyldig indbetaling på indekskontrakter kan ikke fratrækkes ved

formueopgørelsen, lsr. 1973.124.

2.4.5. Beskatning ved normal udbetaling .

De løbende udbetalinger fra indeksordninger, herunder eventuelle

indekstillæg fra staten, er indkomstskattepligtige, PL § 20,

stk.1, nr.3. Løbende udbetalinger vil være indkomstskattepligtige,

selv om udbetalingen sker fra en kontrakt, der henstår uopfyldt.

2.4.6. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med pensionsformålet .

Ved ophævelse af en indeksforsikring eller disposition over en sådan

gælder de almindelige regler for rente- eller rateforsikringer, se

2.1.6. og 2.2.6. Der skal dog ikke svares tillægsskat.

Ved ophævelse i utide af en indeksopsparingsordning eller ved andre

dispositioner i strid med pensionsformålet skal der svares afgift

med 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra

rentetilskrivninger og indbetalinger, der forfaldt efter 31.

december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Den del af

udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i

perioden 1. januar 1972 til 31. december 1979 afgiftsberigties med

35%, medens der svares afgift med 25% af den del af værdien, der

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1.januar 1972.

Der skal ikke svares tillægsskat.

Hvis der ved indkomstopgørelsen for indkomståret forud for

ophævelsesåret er fratrukket det den 31.december forfaldne bidrag,

og beløbet på grund af reglen om 1 års respit ikke er indbetalt på

ophævelsestidspunktet, skal indkomstansættelsen forhøjes.

Når der i medfør af § 15 i økonomi- og budgetministeriets

bekendtgørelse nr.334 af 5.juli 1972 er adgang til, at modregne

rentedekort og overrente i det udbetalte beløb, kan dette for

tiden indebære, at ophævelsessaldoen er mindre end saldoen pr.

31.december 1979, jfr. PL § 33A, 2.pkt. sammenholdt med § 26A,

stk. 2, 1.pkt. Afgift skal beregnes af det reelt udbetalte beløb,

skd.55.301.

2.5. Overførsel (fra en pensionsordning til en anden) .

Indekskontrakter kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser

flyttes fra et pengeinstitut til et andet. Uopfyldte

indekskontrakter og kontrakter, hvorfra udbetalinger er påbegyndt,

kan dog ikke flyttes, skd.68.27. Efter PL § 41 betragtes

overførsel fra en ordning til en anden bestående eller nyoprettet

ordning for samme person ikke som ud- eller indbetaling, hvis

overførslen sker

a. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

b. fra en rateforsikring i pensionsøjemed til en pensionsordning med

løbende udbetalinger,

c. fra en rateforsikring i pensionsøjemed til en anden rateforsikring

i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1.januar 1972, med mindre

overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne

er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,

d. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en

pensionsordning med løbende udbetalinger,

e. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en

anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er

oprettet efter lovens ikrafttræden.

Ved overførsel til en nyoprettet rateforsikring eller

kapitalpensionsordning gælder de almindelige aldersbetingelser

ikke, PL § 43.

Reglerne om overførsel kan kun anvendes, hvis der ikke forinden

overførsel er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt

vedrørende de overførte beløb, PL § 44.

Den afgiftsfrihed, der efter overgangsreglerne gælder for

pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer ved

udbetaling af engangsbeløb, opretholdes efter overførsel i henhold

til PL § 41. På samme måde opretholdes afgiftsfriheden for egne

bidrag til en kapitalpensionsordning, der er oprettet efter

1.januar 1958, PL § 27, stk.2. Derimod kan afgiftsfritagelsen for

en »gammel« kapitalpensionsordning, oprettet før 1.januar 1958,

ikke bevares ved overførsel.

Ændrede regler .

Ved skattedepartementets cirkulære nr.196 af 21.december 1984 er

praksis ændret: En opsparing i pensionsøjemed skal herefter altid

- det vil sige uafhængig af reglerne i pensionsbeskatningslovens §

41, stk. 1, nr.5, - kunne overføres tli et andet pengeinstitut,

når der herved kun er tale om flytning af en eksisterende ordning.

Det er dog en betingelse, at flytning til et andet pengeinstitut

omfatter arbejdstagerens samlede opsparing i pensionsøjemed i det

pågældende pengeinstitut. Hvis arbejdstagerens ordning er fordelt

på flere kontonumre, skal indestående på alle konti flyttes

samtidig. Det samme gælder i tilfælde, hvor arbejdstageren har

flere opsparinger i pensionsøjemed i samme pengeinstitut, idet

flytning i så fald skal omfatte indeståendet i alle de pågældende

ordninger.

På de nævnte betingelser skal det således stå arbejdsgiver og

arbejdstager i en opsparing i pensionsøjemed frit for at vælge en

bestående ordning flyttet til et andet pengeinstitut. Det samme

skal gælde i tilfælde, hvor en arbejdstager har fratrådt sin

stilling, eller hvor arbejdsgivervirksomheden er ophørt. I disse

situationer vil der ikke af skattemæssige grunde være noget til

hinder for, at arbejdstageren selv kan vælge opsparingen flyttet

til et andet pengeinstitut.

I de ovennævnte tilfælde, der ikke er omfattet af overførselsreglerne

i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 5, vil også

afgiftsfri ordninger, der er oprettet før 1958, kunne flyttes til

et andet pengeinstitut uden skatte- eller afgiftsmæssige

konsekvenser.

Overførsel af afgiftsfri ordninger, oprettet før 1958.

Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 5, er det en

betingelse for afgiftsfri overførsel, at overførslen sker til en

ordning, der er oprettet efter lovens ikrafttræden, det vil sige

til en afgiftspligtig ordning. Hvis en afgiftsfri ordning fra før

1958 overføres til en anden ordning, vil afgiftsfriheden gå tabt.

Denne bestemmelse er stadig gældende i tilfælde, hvor en afgiftsfri

ordning indskydes i anden bestående eller nyoprettet ordning for

arbejdstageren, således at midlerne fra den gamle ordning

sammenlægges med midler fra andre ordninger.

Som nævnt ovenfor, vil afgiftsfriheden derimod bevares i de tilfælde,

hvor parterne - eventuelt arbejdstageren selv - vælger opsparingen

flyttet til et andet pengeinstitut, uden at midlerne indskydes i

en anden ordning. Afgiftsfriheden for en ordning fra før 1958 kan

således kun bevares ved overførsel, såfremt midlerne fra den

afgiftsfri ordning fortsat holdes adskilt fra eventuelle andre

ordninger.

Indehaveren af en kapitalpensionsordning fra før 1958 ønskede at

overføre den del af kontoens værdi, der ved ophævelse ville blive

belagt med 40 pct. afgift til en livrente i medfør af PL § 41. I

overensstemmelse med princippet i PL § 34, stk. 1, 2. pkt., var

skd. indforstået med, at det overførte beløb ved en senere

afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen måtte anses for at

hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger, skd.64.47.

Om indeksordninger henvises til I 2.4.6.

Godtgørelser til fratrådte tjenestemænd og udtrædelsesgodtgørelser

fra statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser

kan efter PL § 42 overføres til en særlig konto i et

pengeinstitut. Fra den særlige konto kan beløbene efter PL § 41

overføres til en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Indeståendet behandles i øvrigt efter reglerne om opsparing i

pensionsøjemed. Der skal dog svares afgift med 40% af alle

udbetalinger fra kontoen, men ikke tillægsskat, jfr. skd.73.218.

3. Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger m.v.

3.1. Arbejdsløshedsforsikring .

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, PL § 49, stk.1.

Fradraget kan ikke foretages ved siden af det faste

lønmodtagerfradrag, jfr. KL § 24.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage bidrag til

»Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse«, skd.58.265

og lsr.1983.99, hvor skatteyderen samtidig var lønmodtager og

derfor også kunne foretage det faste lønmodtagerfradrag.

I lsr.1985.159 var skatteyderen direktør og hovedanpartshaver i et

ApS, til hvilket han udlejede nogle bygninger. Hans kontingent til

»Danske Næringsdrivendes Arbejdsløshedskasse« ansås at knytte sig

til hans lønmodtagerstilling som direktør og dermed at være en del

af det foretagne lønmodtagerfradrag.

Udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse er fuldt ud

indkomstskattepligtig, jfr. PL § 49, stk.2 og SL § 4c.

Om arbejdsløshedsforsikring tilknyttet kontoordning i stormagasin, se

3.3.1.

3.2. Syge- og ulykkesforsikring .

Præmier til syge - og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede

(den person, hvis sygdom eller ulykkestilfælde medfører udbetaling

af forsikringsbeløbene), kan fradrages inden for 2.000 kr.'s

grænsen. Fradragsretten omfatter bl.a. udgifter til

fortsættelsessygekassen »Danmark«, individuelle syge - og

ulykkesforsikringer, rejsesyge - og rejseulykkesforsikringer

(lsr.1972.80) og erhvervsudygtighedsforsikringer. For

erhvervsudygtighedsforsikring gælder dette dog alene i de

tilfælde, hvor ordningen er tegnet som en kapitalforsikring. Ofte

vil en erhvervsudygtighedsforsikring imidlertid være tegnet som en

ordning med løbende udbetalinger ligesom en

invaliderenteforsikring. Såfremt forsikringen først giver ret til

løbende udbetalinger ved en nedsættelse af erhvervsevnen med

mindst 50 pct., henhører den under PL § 2, nr. 4, litra b, med

fuld fradragsret for præmieudgifterne, jfr. skd.33.191.

Om kollektiv syge- og ulykkesforsikring tilknyttet kontoordning i

stormagasin, se I 3.3.1.

Det i skatterne indregnede bidrag til dagpengefonden kan ikke

fratrækkes.

Selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag til frivillig dagpengesikring

af ikke fradragsberettiget, jfr. lsr.1985.112.

Udgift til Falck-abonnement, herunder den del, der vedrører

sygetransport, kan ikke fradrages som udgift til sygeforsikring.

Den i Jydske Husmandsforeningers Gensidige Dagpengefond etablerede

ordning anses for en sygeforsikring. Det samme gælder for

Lønfonden for Yngre Læger.

En trafikflyver havde tegnet en forsikring, der blev virksom, hvis

han på grund af sygdom eller ulykke fik inddraget sit

flyvercertifikat m.v. med indtægtstab som følge. Denne forsikring

blev sidestillet med en syge- og ulykkesforsikring

(erhvervsudygtighedsforsikring), lsr. 1976.83.

En lærerindes bidrag til en »vikarkasse«, der sikrede hende

udbetaling af normal løn under sygdom, ansås fradragsberettiget

ved siden af det faste lønmodtagerfradrag som en udgift til

sygeforsikring, lsr. 1975.81.

Arbejdsgiveren betaler præmien .

Hvis en arbejdsgiver betaler præmien til en ulykkesforsikring for de

ansatte skal præmien skattemæssigt behandles således

A. Forsikringer der kun dækker i arbejdstiden, og hvor arbejdsgiveren

ejer forsikringen

Præmien er ikke skattepligtig indkomst for den ansatte.

Det samme gælder rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i

arbejdsgiverens tjeneste.

B. Forsikringer, uanset hvilket tidsrum forsikringen dækker, som ejes

af den ansatte

Forsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 1,

nr. 5, og den ansatte er skattepligtig af præmien i henhold til §

56, stk. 1, men kan til gengæld fradrage denne under den

begrænsede fradragsramme, jfr. § 50, stk. 2.

C. Forsikringer, der dækker både arbejdstid og fritid og hvor

arbejdsgiveren er ejer af forsikringen

Fra indkomståret 1985 er praksis således, at præmien er den

skattepligtige indkomst uvedkommende i de tilfælde, hvor

forsikringssummen højst andrager 500.000 kr.

I de tilfælde, hvor forsikringssummen overstiger 500.000 kr., bortset

fra forhøjelser der er en følge af en almindelig indeksregulering,

skal der foretages en opdeling af præmien, således at den del af

præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er

indkomstskattefri, mens hele den del af præmien, der medgår til

dækning af risikoen i fritiden skal medregnes til den

skattepligtige indkomst for arbejdstageren.

Såfremt forsikringen også dækker f.eks. ægtefælle eller andre

familiemedlemmer, er den hertil svarende del af præmien

skattepligtig indkomst for arbejdstageren.

I de tilfælde, hvor forsikringsselskabet ikke har foretaget en

opdeling af præmien som anført, gælder en formodningsregel om, at

50 pct. af præmien vedrører arbejdstiden og 50 pct. af præmien

fritiden, jfr. skd.74.387.

Skematisk opstilling over de ovenfor under A-C nævnte regler

Udbetalinger .

Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikring er kun

indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende,

livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller lign. Andre

udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, herunder

konvertering af løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke

indkomstskattepligtige.

Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold,

lægemidler og lignende beskattes ikke, PL § 50, stk.4.

Et selskab holdt sine ansatte ulykkesforsikrede under flyrejser ved

tegning af firmarejseforsikringer. Præmien blev betalt af

selskabet, og eventuelle forsikringssummer tilfaldt de ansatte

eller deres efterladte. Forsikringerne blev ikke anset for

omfattet af PL § 56. De af selskabet betalte præmier skulle

herefter ikke indtægtsføres af den ansatte, ligesom de udbetalte

forsikringssummer ikke skulle medregnes til den skattepligtige

indkomst, skd.51.264 og 58.265.

Nøglepersonforsikring .

Om en såkaldt nøglepersonforsikring har skattedepartementet udtalt

Forsikringen går ud på at dække en virksomheds tab efter en betydende

medarbejders tab af arbejdsevnen. Den på forhånd fastsatte

forsikringsydelse udbetales løbende i 12 eller 24 måneder med en

valgfri karensperiode på 1, 3 eller 6 måneder. Forsikringen kan

udvides til også at omfatte en supplerende livsforsikring, der

udbetales ved nøglepersonens død.

Som sagen er forelagt, kan præmier efter skattedepartementets

opfattelse fradrages og ydelser beskattes efter følgende

retningslinier

Tegnes forsikringen af virksomhedens indehaver på egen person, er

forsikringen omfattet af PL § 2, nr.4, litra b. Forsikringstageren

har derfor fuld fradragsret for præmierne. Ydelserne er

skattepligtig indkomst.

Tegnes forsikringen af virksomheden eller indehaveren på en

medarbejders person, er den ikke omfattet af PL, da der ikke er

identitet mellem forsikringstager og forsikrede. Der er imidlertid

fradragsret for præmierne efter SL § 6a, selv om den løbende

forsikringsydelse er fastsat på forhånd. Ydelserne er

skattepligtig indkomst.

Skattedepartementet har forudsat, at forsikringsydelsen fastsættes ud

fra en konkret vurdering af det forventede økonomiske tab.

Tegnes den supplerende livsforsikring af virksomhedens indehaver på

eget liv, er forsikringen omfattet af PL § 50. Forsikringstageren

kan derfor fradrage præmien indenfor 2.000 kr.'s grænsen.

Kapitaludbetalingen er indkomstskattefri efter PL § 50, stk. 4.

Tegnes livsforsikringen på en medarbejders liv, er forsikringen

omfattet af PL § 50, hvis forsikringstageren

(virksomhedsindehaveren) er en person. Præmierne kan derfor

fradrages indenfor 2.000 kr.'s grænsen. Kapitaludbetalingen er

indkomstskattefri efter ÅL § 50, stk. 4.

Er forsikringstageren et selskab, er livsforsikringen ikke omfattet

af PL. Der er ikke fradragsret for præmien efter SL § 6a. Da

forsikringen tilsigter at dække et driftstab, er man tilbøjelig

til at betragte kapitaludbetalingen som skattepligtig almindelig

indkomst. Spørgsmålet henhører under de lignende myndigheder.

3.3. Livsforsikringer m.v. med begrænset fradragsret .

Fradragsretten efter PL § 50, stk. 2, for udgifter til

livsforsikring, syge- og ulykkesforsikring, indskud på

børneopsparings- og selvpensioneringskonti m.v. er med virkning

fra og med indkomståret 1983 nedsat fra 3.000 kr. til 2.000 kr.,

og det samlede 3.000 kr.'s fradrag for ægtefæller ændres til et

2.000 kr.'s fradrag for hver ægtefælle.

Efter den nye bestemmelse kan en ægtefælle i visse tilfælde overføre

et overskydende fradragsbeløb til den anden ægtefælle. Hvis

ægtefællerne har levet sammen i hele indkomståret, og den ene

ægtefælle har fradragsberettigede præmier eller bidrag, der

overstiger 2.000 kr., medens den anden ægtefælle ikke har

forsikringsudgifter m.v. eller disse er mindre end 2.000 kr., kan

den første ægtefælles ikke udnyttede fradragsbeløb overføres til

den anden ægtefælle og fradrages af denne i det omfang, der er

plads inden for 2.000 kr.'s grænsen.

Har f.eks. manden forsikringsudgifter, der udgør 2.700 kr., medens

hustruens forsikringsudgifter udgør 1.500 kr., udgør mandens

fradrag 2.000 kr. Desuden kan 500 kr. af hans udgifter overføres

til hustruen.

Hvis hustruen i det nævnte eksempel ikke har nogen indkomst, således

at forsikringsfradragene medfører, at hendes skattepligtige

indkomst udviser underskud, kan det fra manden overførte beløb på

500 kr. og de af hustruen afholdte forsikringsudgifter på 1.500

kr. herefter fradrages i mandens skattepligtige indkomst, jfr. §

26, stk. 6, i KL. Også indskud udover 2.000 kr. på en

børneopsparings- eller selvpensioneringskonto kan efter disse

regler overføres til fradrag hos ægtefællen, se skd.69.176.

Når den længstlevende ægtefælle har overtaget fællesboet til

hensidden i uskiftet bo, kan der i begge delansættelser for den

efterlevende i henhold til KL § 13 gives et fradrag på op til

2.000 kr., og der er mulighed for at overføre uudnyttede

fradragsbeløb fra den ene delansættelse til den anden.

Uudnyttede forsikringsfradrag kan overføres til afdødes indkomst,

selv om alene den efterlevende har forsikringer m.v. med begrænset

fradragsret, og selv om indbetalingerne til ordningerne først

finder sted efter dødsfaldet.

Inden for den begrænsede fradragsramme på 2.000 kr. kan præmier til

livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1, og bidrag til

pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, men som er

omfattet af tilsynsloven, af loven om forskringsvirksomhed eller

godkendt af skatte- og afgiftsministeren, fratrækkes i den

skattepligtige indkomst. »Livsforsikring« omfatter såvel rente-

som kapitalforsikring, herunder også forsikringer, der er tegnet i

udenlandske forsikringsselskaber. Den tyske ordning

»Bundesversicherung fuer Angestellte« anses som en

forsikringsordning, hvortil bidrag er fradragsberettiget under den

begrænsede fradragsramme. Om fuldt fradrag for bidrag til

udenlandske ordninger, se I 2.1.1.1.

Engangsindskud ved indtræden i en afdeling i Dansk

Ligbrændingsforening anses som indskud til en dødsfaldsforsikring

og er derfor fradragsberettiget under den begrænsede

fradragsramme.

Præmier til en livsforsikring, der efter RFL eller PL kun er

fradragsberettiget inden for den begrænsede fradragsramme, kan

ikke fratrækkes ud over denne grænse, selv om forsikringen er

tegnet for at tjene som sikkerhed i et erhvervsmæssigt

mellemværende. Som eksempel herpå kan nævnes de såkaldte

kompagnonforsikringer, hvor to kompagnoner gensidigt tegner en

ophørende livsforsikring til sikring af deres mellemværende, se I 1.

Alle andre udbetalinger end løbende, livsbetingede udbetalinger er

fritaget for både indkomstskat og afgift. Heller ikke

dispositioner over ordningen, herunder belåning, medfører

indkomstskat eller afgift.

Om begrænsningen af fradragsretten for renter af lån, optaget med

sikkerhed i lovsforsikringspolicer, se F 3.5.2.

I lsr.1985.11 blev en person, der var direktør i et ApS, hvori han

ejede halvdelen af anpartskapitalen, i henhold til PL § 56, stk.

1, indkomstbeskattet af en livforsikringspræmie, som selskabet

havde betalt, da han var ejer af forsikringen. Forsikringen var

tegnet af direktøren. Indehaveren af den anden halvdel af

anpartskapitalen var indsat som forsikrede, og dennes nærmeste

pårørende var indsat som begunstigede. Forsikringen var

håndpantsat til selskabets bankforbindelse.

Medanpartshaveren havde tegnet en tilsvarende forsikring med

direktøren som forsikrede og med dennes nærmeste pårørende som

begunstigede. Denne forsikring var ligeledes håndpantsat til

selskabets bankforbindelse.

Ny regel om afgift på livsforsikringspræmier .

I skatte- og afgiftsmæssig henseende var der indtil den 21. oktober

1985 ingen grænser for præmiebetalingen til ovennævnte

livsforsikringer.

For livsforsikringer, hvor skriftlig begæring om oprettelse er

fremsat overfor forsikringsselskabet eller dettes repræsentant

efter den 21. oktober 1985, er der i PL § 50, stk. 3, indsat en

regel, hvorefter fuldt skattepligtige personer skal svare en

afgift på 40 pct. af den del af de i indkomståret forfaldne

præmier eller bidrag, der overstiger et beløb, som for

indkomståret 1985 udgør 5.100 kr.

Reglen omfatter alle livsforsikringer, der ikke omfattes af PL

§ 48, stk.1.

Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr.3 (udbetaling fra en

ordning oprettet før 1.januar 1958 ved fratræden af stilling hos

arbejdsgiveren før det fyldte 60. år) skal den del af ordningens

værdi der hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1.januar 1972

(jfr. §§ 11 og 13) afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med

henholdsvis 35% og 40% og der skal svares tillægsskat.

Der kan dog i stedet oprettes en ny selvstændig police eller konto

for den afgiftspligtige del, således at denne kan opretholdes

efter fratrædelsen på de hidtidige vilkår, skd.34.270.

Afgiftspligten - og dermed også pligten til at svare tillægsskat -

indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et

tidligere tidspunkt er opsagt til udbetaling, jfr. ordlyden i PL

§ 50, se I 3.3.2.

En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der

siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere

kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. januar 1972.

De 2 ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til

ordningen fra før 1958, skulle afgiftsberigtiges med normalafgift

ved det fyldte 70.år, medens ordningen fra 1958 kunne fortsætte

til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd.64.46.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 .

Ved lovændringen i december 1979 og marts 1980 blev der indført nye

overgangsregler for kapitalpensionsordninger (§§ 26A og 27).

For ordninger, oprettet i perioden 1. januar 1958 til 31. december

1979, svares en afgift på 40% af den del af udbetalingen, der

hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. december 1979 og

vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40% i

afgift af rentetilskrivninger m.v., der foretages efter 1. januar

1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af

den øvrige del af udbetalingen svares en afgift på 25%.

I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter,

forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31.

december 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at

værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31/12 1979.

Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt

kursværdien var lavere end 75.

For ordninger, oprettet før 1. januar 1958, foretages en opgørelse af

ordningens værdi pr. 31. december 1979 og denne del kan ved

pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit.

Såfremt der til en sådan ordning er sket en forøgelse af

indbetalingerne efter 1. januar 1972, d.v.s. at de årlige

indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et

af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der

hidrører fra denne forøgelse afgiftsberigtiges med 25%.

Indbetalinger, der foretages efter 1. januar 1980

skalafgiftsberigtiges med 40%, ligesom rentetilskrivninger m.v.

til de før 1. januar 1980 opsamlede midler også skal

afgiftsberigtiges med 40%. Der bortses dog fra

rentetilskrivninger m.v til beløb, der hidrører fra

arbejdstagerens egne indbetalinger før 1.januar 1972. Til brug ved

beregningen af disse beløb, har skattedepartementet erklæret sig

indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af

kontienes indestående pr. 1.januar 1972 som hidrørende fra

arbejdstagerbidrag.

Skattedepartementet har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved

rentefremføringen fra 31.december 1971 til 31.december 1979 af den

del af kontienes indestående, der herfter betragtes som

arbejdstagerbidrag, anvender en rentesats svarende til

gennemsnittet for denne periode af Københavns fondsbørs' totale

obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.

Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PL

Afsnit PI - Forsikringer og pensioner

1. Indledning

I dette afsnit fremstilles reglerne i renteforsikringsloven (RFL.) og

pensionsbeskatningsloven (PL), jfr. lovbkg. nr.358 af 2.juli 1984,

som ændret ved lov nr.527 af 11.december 1985.

Pensionsbeskatningsloven behandles i Helkett (14.udg.) s.528ff,

Moritz Hansen: Skattebegunstigede pensionsordninger, U.

Landerslev: Jur. 1972, s.65, Poul Olsen: Opsparing i

pensionsøjemed m.v. og hjælpe- og understøttelsesfonds, S. O.

1971, s.137 (red.), s.153 (Breitscheid), s.182 (red.) og s.339

(Breitscheid), R. R. 1972, s.115 (Landerslev) samt skd.cirk. nr.34

af 22.febr.1973 og den af skattedepartementet i 1985 udsendte

vejledning om skattereglerne for pensionsordninger og

livsforsikringer (7.udg.).

Skadesforsikring (forsikring mod brand, tyveri m.v.) og

ansvarsforsikring er ikke omfattet af RFL eller PL, og evt.

hjemmel for fradrag må derfor søges i almindelige regler om

fradrag for driftsudgifter, se L 4.10.

I skd.70.435 blev præmien til en tandlæges driftstabsforsikring anset

for fradragsberettiget i henhold til SL § 6a. Forsikringen skulle

dække omsætningsnedgangen, beregnet efter særlige regler, ved

tandlægens eller ansatte tandlægeres sygdom m.v.

Om de såkaldte nøglepersonforsikringer, se I 3.2.

Præmier til en livsforsikring, der efter RFL eller PL kun er

fradragsberettiget inden for den begrænsede fradragsramme, kan

ikke fratrækkes ud over denne grænse, selv om forsikringen er

tegnet for at tjene som sikkerhed i et erhvervsmæssigt

mellemværende, f.eks. de såkaldte kompagnonforsikringer.

Se ligeledes lsr.1984.26, hvor et ApS ikke fik fradragsret for

livsforsikringer tegnet med anpartshaverne som forsikrede.

Såfremt en pensionsordning ikke er omfattet af hverken afsnit I eller

afsnit II i PL - hvilket f.eks. er tilfældet for pensionsordninger

med UNICEF, se skd.34.270 - må spørgsmål om ordningens

skattemæssige behandling afgøres efter reglerne i

statsskatteloven.

Se også skd.34.268, hvor en forening ønskede at indgå en

pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde

værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således

båndlagte kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension

indtil hans død, hvorefter den resterende kapital skulle

tilbageføres til foreningens aktiver. Skattedepartementet fandt,

at ordningen ikke henhørte under PL's regler, og at de

livsbetingede udbetalinger var indkomstskattepligtige for

medarbejderen, medens ordningen ikke iøvrigt medførte

skattemæssige konsekvenser for ham.

1.1. Tidligere gældende regler .

De tidligere gældende regler om forsikringer m.v. har på grund af

overgangsreglerne fortsat betydning. Hovedprincipperne i

udviklingen gennemgås derfor i korte træk.

Statsskatteloven indeholdt en bestemmelse om begrænset fradragsret,

der var fælles for rente- og kapitalforsikring m.v. Livrente og

andre livsbetingede forsikringsydelser var fuldt ud

skattepligtige, medens engangsudbetalinger var skattefri.

Fra og med indkomståret 1954 var der fuld fradragsret for præmier til

pensionsordninger med løbende udbetalinger og dermed ligestillede

rateforsikringer. Samtidig med indførelsen af fuld fradragsret for

disse præmier, blev der indført regler om beskatning over 3 år af

engangsudbetalinger fra de nævnte forsikringer.

Beskatningsreglerne for andre forsikringer m.v. blev ikke ændret.

Efter renteforsikringsloven af 1958 skal der af engangsudbetalinger

o.lign. fra rente- og rateforsikringer i stedet for indkomstskat

svares en afgift på 25 pct. Ved RFL blev der endvidere indført

afgift af den del af en kapitaludbetaling, der hidrører fra

arbejdsgiverbidrag til en kapitalpensionsordning. For

kapitalpensionsordninger, i hvilke arbejdstageren er indtrådt før

1.januar 1958, gælder der dog særlige overgangsregler.

Pensionsbeskatningsloven (lov nr.310 af 9.juni 1971 om beskatningen

af pensionsordninger m.v.), der trådte i kraft den 1.januar 1972,

opretholder i hovedsagen principperne i RFL. Der er sket en

forhøjelse af den afgift, der skal betales ved udbetaling og ved

ophævelse af en forsikring m.v. i utide, ligesom der i visse

tilfælde skal svares en tillægsskat ved dispositioner i strid med

pensionsformålet. Endvidere er kravene til indholdet af de

skattebegunstigede ordninger ændret på en række punkter. Der

henvises iøvrigt til den følgende fremstilling.

1.2. Hvornår er en forsikring oprettet .

En forsikring anses for oprettet, når der er indgået en endelig

forsikringsaftale. En endelig forsikringsaftale foreligger, når

den over for selskabet afgivne forsikringsbegæring er antaget, se

lsr. 1964.84 og 1967.164. Også først fra dette tidspunkt anses det

første præmiebeløb at være forfaldent og dermed

fradragsberettiget, jfr. UfR 1974.997 H (skd.32.158). Det er ikke

nødvendigt at forsikringspolice er oprettet. For pensionsordninger

for arbejdstagere, må det yderligere kræves, at den ansatte er

underrettet om ordningen.

2. Skattebegunstigede pensionsordninger

I det følgende fremstilles reglerne om pensionsordninger m.v. hvor

bidrag eller præmier efter reglerne i PL afsnit I er »skattefri«,

d.v.s. at der kan bortses fra både arbejdsgiverens og den ansattes

egne bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

ejeren af forsikringen m.v. Følgende pensionsordninger er omfattet

af disse regler

Det er forudsat, at ejeren ikke har valgt at henføre

pensionsordningen under den begrænsede fradragsramme, se I 3.3.2.

2.1. Pensionsordninger med løbende udbetalinger .

2.1.1. Kravene til ordningen .

2.1.1.1. Ordninger, der er oprettet før 1.januar 1972 (reglerne i RFL.) .

Udgifter til præmie vedrørende livrente, overlevelsesrente,

invaliderente, pensionsforsikring eller lignende renteforsikring

er i henhold til RFL. § 1c, fuldt fradragsberettiget (bortset fra

evt. afskrivningspligt), når forsikringen er tegnet til fordel for

den skattepligtige eller hans pårørende. Fælles for de nævnte

forsikringer er, at de er livsbetingede, d.v.s. at

forsikringsydelsen bortfalder ved den berettigedes død.

Pårørende .

Det er ikke nærmere angivet i RFL., hvad der skal forstås ved

»pårørende«, men udtrykket omfatter i hvert fald den

skattepligtiges ægtefælle og slægtninge i ret op- og nedstigende

linie (børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre m.v.). Også andre

personer anses for pårørende, hvis det må antages, at den

skattepligtige har en vis naturlig forpligtelse til at bidrage til

de pågældendes forsørgelse. Fraskilt eller frasepareret ægtefælle,

stedbørn, svigerbørn og søskende er i praksis anset for

»pårørende«.

Derimod kan svigerinde, nevø og niece, gudbarn, samlever og forlovede

normalt ikke anses for omfattet af bestemmelsen.

Præmier vedr. en renteforsikring er fuldt fradragsberettiget, hvis

der som begunstigede alene er indsat pårørende i den ovenfor

nævnte betydning, eller hvis der er indsat »nærmeste pårørende«,

selv om denne meget anvendte begunstigelsesklausul i henhold til

forsikringsaftalelovens § 105 normalt vil medføre, at renten

tilfalder skatteyderens arvinger i henhold til loven eller

testamente, såfremt han ikke efterlader sig ægtefælle eller

livsarvinger.

Der var ikke i RFL fastsat nogen aldersgrænse for, hvornår

udbetalingerne kan påbegyndes. Præmierne var fuldt

fradragsberettigede, selv om forsikringen er tegnet i et

udenlandsk forsikringsselskab. Det var uden betydning, hvem der er

forsikret efter aftalen, d.v.s. på hvis liv forsikringen er

tegnet.

En arbejdstagers egne bidrag til en pensionsordning, der går ud på at

sikre ham selv eller hans pårørende en løbende årlig

pensionsindtægt, kunne efter RFL fratrækkes efter samme regler som

præmier til andre renteforsikringer.

Det var en betingelse for, at arbejdstageren ved opgørelsen af sin

skattepligtige indkomst kan se bort fra arbejdsgiverens bidrag til

forsikringen, at pensionsaftalen indeholdt bestemmelser om, at

arbejdstageren ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde

råde over bidraget med påløbne renter, bonus m.v., så længe

ansættelsesforholdet består, samt om, at hans kreditorer i samme

periode ikke kan søge fyldestgørelse i de nævnte beløb, RFL § 3.

Om tontineordninger, henvises til LV 1983, side 546.

Overgangsregler .

En pensionsordning, der er oprettet før ikrafttrædelsen af PL den

1.januar 1972, enten ved tegning af livrente-, overlevelsesrente-

eller invalideforsikring, eller ved medlemsskab af en

pensionskasse, behandles efter reglerne i PL om skattebegunstigede

pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved

lovens ikrafttræden er omfattet af RFL § 1, stk.1, litra c, jfr.

PL § 7. Overgangsreglen omfatter dog kun »danske« forsikrings- og

pensionskasseordninger, se herom skd.33.190. Præmier til en

renteforsikring, der er tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab,

d.v.s. et forsikringsselskab, der ikke er berettiget til at drive

forsikringsvirksomhed her i landet, er derfor nu kun begrænset

fradragsberettiget, lsr. 1980.48. Arbejdsgiverbidrag til en

udenlandsk pensionsordning skal medregnes til arbejdstagerens

skattepligtige indkomst. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

med England og Schweiz er der i visse tilfælde fuld fradragsret

for egne bidrag og ret til at bortse fra arbejdsgivers bidrag til

udenlandske pensionsordninger jfr. overenskomsternes art.28 samt

vedr. bidrag til den schweiziske AHV, lsr.83.62.

Bidrag til udenlandske pensionsordninger, der er oprettet som andet

end forsikringsordninger, er hverken fuldt eller begrænset

fradragsberettigede, jfr. PL § 2 smh. med §§ 3 og 4 samt 7. Bidrag

til FN's pensionsordning (Skd.31.12) og UNICEF's pensionsordning

(Skd.34.270) er således hverken fuldt eller begrænset

fradragsberettigede, hvorimod bidrag til WHO's syge - og

gruppelivsordning (Skd.31.12) kan fradrages under den begrænsede

fradragsramme. En EF-ansat havde hverken fuld eller begrænset

fradragsret for det til EF's pensionskasse indbetalte bidrag, lsr.

1978.162.

Pensionsordningen skulle være omfattet af RFL § 1, stk.1, c den

1.januar 1972. Fradragsretten bevares, selv om forsikringen efter

dette tidspunkt ændres, således at denne betingelse ikke længere

er opfyldt, når ændringen er forenelig med PL's regler om disse

ordninger. Som eksempel kan nævnes, at båndlæggelsesbetingelsen

udgår.

Hvis der i en af de nævnte renteforsikringer sker en forøgelse af

forsikringsydelserne, betinget af en forøgelse af de fremtidige

præmiers kapitalværdi, f.eks. ved en præmieforhøjelse eller

forlængelse af præmiebetalingsperioden eller hidrørende fra

kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde de

almindelige betingelser i PL. Dette gælder dog ikke, når

forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af

forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden, PL § 7, stk.2. Begrænsningen vedrørende forhøjede

præmiebetalinger gælder kun forsikring, men ikke

pensionskasseordninger.

For tjenestemandspensioner o.lign. og for A.T.P. er der ikke fastsat

overgangsregler, idet reglerne i PL på alle væsentlige punkter

svarer til de hidtil gældende regler.

2.1.1.2. Ordninger, der er oprettet den 1.januar 1972 eller senere (reglerne i PL) .

Efter PL § 2 skal en pensionsordning med løbende udbetalinger gå ud

på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved

den pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). En række

pensionskasser har af Forsikringstilsynet fået tilladelse til at

udbetale visse kapitalbeløb. Dette er ikke i sig selv til hinder

for, at ydelser fra kasserne er omfattet af PL § 2, men det er en

forudsætnng, at vedtægtsbestemmelserne om indsættelse af

begunstigede udformes i overensstemmelse med principperne i PL §

5, stk. 2.

Efter loven om tilsyn med pensionskasser (tilsynsloven) kan private

arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med løbende ydelser,

uden at der sker afdækning af forpligtelsen, d.v.s. at

arbejdsgiverens pensionstilsagn skal »afdækkes« ved tegning af en

forsikring eller oprettelse af en pensionskasse, således at

pensionsmidlerne er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære.

Den eneste undtagelse fra kravet om afdækning er de såkaldte

»direktørpensionsordninger«. Direktørpensionsordningerne er

hverken omfattet af RFL eller PL, og der skal derfor ikke svares

afgift ved udbetaling af et engangsbeløb fra en sådan ordning,

hvorimod løbende ydelser skal medregnes til den skattepligtige

indkomst i henhold til SL § 4c. En kapitaludbetaling til afløsning

af et sådant uafdækket pensionstilsagn beskattes som særlig

indkomst i henhold til LOSI § 2, nr. 15.

Udover kravet om afdækning er det en betingelse, at der er tale om en

af de nedennævnte pensionsydelser

1) Tjenestemandspension, d.v.s. pension fra det offentlige som følge

af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens

eller kommunernes tjeneste. For disse pensionsordninger gælder det

særlige, at de løbende pensionsudbetalinger sker direkte fra

arbejdsgiveren. Pensionsordningen er altså ikke afdækket, d.v.s.

at der ikke under ansættelsesperioden er opsamlet pensionsmidler,

der tilhører den ansatte.

2) Pension fra ordninger, der modtager statsstøtte. Reglen omfatter

pensionsordninger i institutioner, hvis drift helt eller delvis

betales af staten og pensionsordninger, som reelt finansieres af

staten gennem dækning af de pågældende pensionskassers eventuelle

underskud.

3) Pension fra Arbejdsmarkedets tillægspension.

4) Ydelser fra pensionskasser, der er omfattet af tilsynsloven eller

af loven om forsikringsvirksomhed. For pensionskasser, der er

indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de

bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere

en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan

undlades uden forsikringsrådets samtykke. En pensionskasse havde

for medlemmer, der på grund af helbredsforhold m.v. ikke kunne

optages på normale vilkår oprettet en opsparingsordning, hvor de

opsparede midler som hovedregel skulle anvendes til køb af

livrente ved pensioneringen m.v. Også denne ordning ansås som en

pensionsordning med løbende udbetalinger, skd.38.211.

Pensionskasser, pensionsfonds o.lign., der ikke er omfattet af

tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed, men som

virker her i landet og har til formål at udbetale pension i

overensstemmelse med reglerne i PL, kan godkendes af

statsskattedirektoratet med den virkning, at pensionsordningerne

behandles efter reglerne om skattebegunstigede ordninger.

Ydelserne fra pensionskassen skal have karakter af

a. alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet

(se I 2.3.1.1).

b. invalidepension. Da udtrykket »invalidepension« ikke er defineret

i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og

forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der

skal være indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En

erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger sidestilles

med invalidepensionsforsikring, skd.33.91, jfr. også I 3.2.

c. pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle.

d. pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til

børnenes fyldte 24 år eller til den følgende policedag (årsdag for

policens oprettelse).

5) Ydelser i henhold til en forsikring, der er oprettet i et

forsikringsselskab, der er berettiget til at drive

forsikringsvirksomhed her i landet, se herom skd.33.190. Endvidere

skal forsikringstageren (den, der har tegnet forsikringen) være

forsikret (d.v.s. at forsikringen skal være tegnet på hans liv).

Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med

ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret, PL § 4.

Det typiske eksempel herpå vil være en overlevelsesrente, der er

tegnet på mandens liv, og som ejes af hustruen.

Ydelser fra forsikringer skal være af samme karakter som ydelser fra

pensionskasser, jfr. ovenfor under a) - d).

Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og

dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af

arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen. Ved forsikringens »ejer« forstås den person, som har

samtlige ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder

navnlig retten til at oppebære samtlige forsikringsydelser,

sålænge han lever, og til at bestemme, hvem der som begunstiget

skal være berettiget til forsikringsydelserne efter hans død samt

til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i

det omfang sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til

hinder for, at der indsættes uigenkaldeligt begunstigede, ligesom

der f.eks. med arbejdsgiveren kan aftales begrænsninger i ejerens

adgang til at belåne eller genkøbe ordningen. Derimod er der ikke

- bortset fra de i PL § 17 omfattede tilfælde, jfr. nedenfor -

mulighed for at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal

tilfalde en anden end ejeren, eller at en anden end ejeren kan

indsætte begunstigede eller belåne forsikringen m.v. I så fald

indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter har

dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de

deraf følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier

m.v.

Om de skattemæssige virkninger af køb af livrente hos f.eks. sine

børn, se skd.28.83, hvoraf fremgår, at der ikke i PL eller

andetsteds er hjemmel til at fradrage eller afskrive det beløb,

som skatteyderen betaler sine børn som vederlag for livrenten.

Børnene kan efter ligningslovens § 14, stk. 2, jfr. stk. 4, 5.

pkt., fradrage de årlige ydelser, se F 1.4.

Arbejdsgiveren tager forbehold PL § 17 .

Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen,

kan arbejdsgiveren i henhold til PL § 17 tage forbehold om, at

bonus fra forsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv,

og at værdien af forsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham

selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end

arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans

fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter

forsikringens oprettelse. Et forbehold om, at bonus skal udbetales

til arbejdsgiveren, må alene omfatte beløb, der udbetales i form

af bonus og ikke f.eks. forhøjelser af forsikringsydelser,

hidrørende fra tidligere tilskrivning af bonus.

Skattedepartementet har endvidere meddelt, at der kan tages

forbehold om, at alderspension skal tilfalde arbejdsgiveren indtil

arbejdstageren fratræder sin stilling, at invalidepension skal

tilfalde arbejdsgiveren i den periode, hvor arbejdstageren

modtager sin almindelige gage, og at enkepension og børnepension

skal tilfalde arbejdsgiveren for de måneder, hvori der udbetales

»efterløn« fra arbejdsgiveren, skd.21.136.

Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal

medregnes til hans skattepligtige indkomst, når han tidligere har

fratrukket sine indbetalinger til ordningen, PL § 24. Til gengæld

skal der ikke svares afgift, jfr. PL § 33.

Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte,

bliver virkningen efter PL, at ordningen falder ind under reglerne

om begrænset fradragsret for arbejdstageren, og at arbejdsgiveren

ikke kan fratrække sine bidrag som pensionsbidrag (men evt. som en

lønudgift), se I 3.3.

Efter RFL er virkningen af et arbejdsgiverforbehold, der er i strid

med RFL's regler herom, kun at arbejdsgiveren mister

fradragsretten for sine bidrag, medens forbeholdet ikke ændrer

arbejdstagerens skattemæssige stilling. Når et forbehold, der er

optaget i en pensionsaftale før PL's ikrafttræden er foreneligt

med RFL § 2, vil pensionsordningen også efter 1.januar 1972 være

omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende

udbetalinger, idet de nye regler dog skal iagttages, hvis der sker

en forøgelse af forsikringsydelserne med andet end bonus, se

nærmere PL § 7, stk.2.

Garanterede ydelser, PL § 5 .

Efter PL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde

udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede

ydelser) med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt

præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den

samlede forsikring, og såfremt forsikringen opfylder de ovennævnte

krav til forsikringsordninger - bortset fra kravet om, at

ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en betingelse, at

der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten

forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens §

105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle,

eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Hvis

forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den

principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt

ovenfor. Iøvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af

begunstigede.

2.1.2. Præmier og bidrag .

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for arbejdstageren

eller ejeren af forsikringen kan fradrages de i indkomståret

forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger med løbende

udbetalinger, medmindre bidragene eller præmierne er betalt af

arbejdsgiveren, eller af en hjælpe- og understøttelsesfond, der er

godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v. § 21, PL § 18. Se dog reglerne om fradrag

for kapitalindskud m.v. under I 2.1.2.1.

Præmierne skal fratrækkes det år, hvori de efter forsikringsaftalen

forfalder til betaling. Forudbetalte præmier kan altså først

fratrækkes i forfaldsåret, og præmier, der er forfaldne, kan

fratrækkes uanset om de er betalt. I forbindelse med tegning af en

forsikring anses det første præmiebeløb ikke at være forfaldent

før forsikringen er antaget af forsikringsselskabet, jfr. lsr.

1972.168, der er tiltrådt ved UfR. 1974.997 H (Skd.32.158). Selv

om en forsikring oprettes med virkning for et tidligere år, kan

præmien først fratrækkes i oprettelsesåret, lsr. 1964.84.

Hvis det allerede i forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil

være i stand til at betale præmien, må fradragsret dog nægtes.

Det er en betingelse for fradragsretten til »private« ordninger, at

skatteyderen er fuldt skattepligtig her i landet, PL § 54.

I lsr.1985.138 havde et pensionskassemedlem ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradraget et »pensionsbidrag«, der var

finansieret ved fradrag i medlemmets præmiereserve. Denne

fremgangsmåde blev anvendt, for at medlemmet, der var arbejdsløs,

kunne bevare sin pensionsdækning. Den stedfundne reduktion af

pensionsdækningen kunne ikke sidestilles med en indbetaling af

pensionsbidrag, hvorfor fradrag blev nægtet.

Arbejdsgiverordninger .

For så vidt angår præmier til pensionsordninger, der er oprettet som

led i et ansættelsesforhold, gælder PL § 19, hvorefter beløb, der

af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning

for arbejdstageren, herunder ordninger, der omfattes af

overgangsreglerne, ikke medregnes ved opgørelsen af

arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal forstås

således, at alle beløb, som faktisk indbetales af arbejdsgiveren,

uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes

arbejdsgiver- eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes

uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

I en overenskomst mellem finansministeriet og et forbund, er der

adgang for den ansatte til at vælge at betale forhøjet eget

pensionsbidrag efter aftale med pensionskassen. Disse forhøjede

bidrag skal indbetales af arbejdsgiveren, og den ansatte kan efter

PL § 19 bortse fra de forhøjede egne pensionsbidrag ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst, skd.60.29.

Beløb som faktisk indbetales af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes i

løn m.v. på oplysningssedlen. Der skal på oplysningssedlen i

pkt.37 gives særskilt oplysning om indbetalinger til

kapitalpensionsordninger for arbejdstageren, samt i pkt.25 om

indbetalinger til ordninger, hvor arbejdstageren har valgt

begrænset fradragsret for pensionsbidraget. Se iøvrigt

skattekontrollovens § 8E.

Til brug for opgørelsen af socialindkomsten skal enhver arbejdsgiver,

der som led i ansættelsesforhold har etableret en pensionsordning,

som omfattets af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, i pkt.47 på

oplysningssedlen oplyse størrelsen af arbejdsgiverens og den

pensionsberettigedes bidrag til ordningen, i den periode

lønoplysningerne vedrører.

På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra

arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, kan en skatteyder

se bort fra bidrag, der indbetales af en tidligere arbejdsgiver

til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter

arbejdstagerens død gælder det samme for indbetalinger til sikring

af ægtefælle - og børnepension.

Om præmier og bidrag vedr. ordninger og forsikringer, der er valgt

beskattet efter PL § 50, se 3.3.2.

2.1.2.1. Kapitalindskud .

Efter den tidligere bestemmelse i PL § 18, stk.2, kunne

fradragsretten for kapitalindskud på over 10.000 kr. til en

pensionsordning med løbende udbetalinger vælges fordelt over en

periode på indtil 15 år, således at indskuddet fradrages med lige

store årlige beløb i indkomsten for indskudsåret og hvert af de

følgende år. Skatteyderen kunne frit vælge længden af

afskrivningsperioden (dog højst 15 år). Da afskrivningen skulle

foretages med lige store årlige beløb, kunne den

afskrivningsperiode, der er valgt ved periodens begyndelse, ikke

senere ændres.

Dør den skattepligtige, før afskrivningen er afsluttet, kan den

efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende

med afdøde, enten straks fradrage det resterende beløb eller

afskrive det over en periode på indtil 15 år. Denne regel skal

anvendes i alle tilfælde, hvor den skattepligtige er død den

1.januar 1972 eller senere, PL § 64, og reglen kan stadig anvendes

af enker og enkemænd, såfremt restbeløbet hidrører fra

kapitalindskud i henhold til begæring fremsat før 21. juni 1979.

Hvis der ingen efterlevende ægtefælle er, bortfalder restfradraget.

Fradragsretten for et uafskrevet beløb bortfalder, når der er

indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning. Ved

afgiftsberegningen fragår den uafskrevne del af kapitalindskud

m.v. i det afgiftspligtige beløb, PL § 35.

Ændrede regler om kapitalindskud m.v. .

Med lov nr. 288 af 29. juni 1979 om ændring af

pensionsbeskatningsloven blev foran omtalte stk.2 i PL § 18

ophævet og erstattet af nugældende stk.2-6

Herefter skal fradragsretten for kapitalindskud til en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en

rateforsikring i pensionsøjemed fordeles over en periode på 10 år,

således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert

af de følgende 9 år.

Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende

udbetalinger eller en rateforsikring i pensionsøjemed er mindre

end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller

bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en

periode på 10 år. Hvis præmierne (bidraget) forhøjes på et

tidspunkt, hvor den resterende præmiebetalingsperiode er under 10

år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over

en periode på 10 år.

Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter de nævnte regler

udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge,

at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil

samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag

(opfyldningsfradrag). Der kan dog i et indkomstår højst fradrages

et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud, som

ikke tidligere er fratrukket.

Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10 år

betragtes under et ved beregningen af det årlige fradrag.

Samlevende ægtefæller har hver for sig fradragsret for kapitalindskud

m.v. i overensstemmelse med foranstående regler. Der er ikke

mulighed for overførsel af uudnyttede "opfyldningsfradrag" mellem

ægtefællerne.

Beløb, hvormed præmier eller bidrag forhøjes i henhold til en aftale

om løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan dog

fradrages i det år, hvor beløbet forfalder til betaling. Denne

regel gælder dog ikke pristalsregulerende kapitalindskud. En

forsikringstager, der i 1978 havde tegnet en liv- og

overlevelsesrente med kapitalindskud, og som efter

forsikringsaftalen var berettiget til at foretage et

pristalsregulerende indskud i hvert af de følgende år, havde ikke

fuld fradragsret i indskudsåret for indskud, der foretoges i

henhold til begæringer efter 20.juni 1979, skd.64.49.

En skatteyder, som i 1979 havde tegnet en rateforsikring med en årlig

præmie på 100.000 kr. i 12 år, fratrak ved indkomstopgørelserne

for 1979 og 1980 100.000 kr. pr. år. I perioden indtil december

1981 blev der ialt indbetalt 250.000 kr., hvorefter

indbetalingerne ophørte og forsikringen overgik til fripolice,

(muligvis fordi skatteyderen ikke var i stand til at overholde

betalingsforpligtelserne).

Efter en samlet bedømmelse af skatteyderens dispositioner vedr.

forsikringen fandtes denne ikke at opfylde betingelserne for fuld

fradragsret efter PL § 18, stk. 1, uanset at den formelt opfyldte

betingelserne herfor ved tegningen. De stedfundne præmiebetalinger

blev betragtet som et kapitalindskud på 250.000 kr., der kunne

fradrages med 1/10 pr. år, jfr. PL § 18, stk. 2, jfr. tilsvarende

lsr.1985.136.

Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier

efter de nævnte regler er afsluttet, kan den efterlevende

ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde,

fortsætte afskrivningen. (Ægtefællen kan altså ikke længere

fradrage det uafskrevne beløb straks). Fradragsretten for et

resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for

hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31, f.eks.

fordi ordningen ophæves i utide eller belånes.

Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende

ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie-

eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække, fragår i

det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet eller præmierne

m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder.

De nye regler har virkning for

1) kapitalindskud samt præmier og bidrag til pensionsordninger med

løbende udbetalinger og rateforsikringer i pensionsøjemed i

henhold til en begæring, som den skatteplitige efter den 20. juni

1979 har fremsat over for forsikringsselskabet m.v. eller dettes

repræsentant,

2) beløb, hvormed præmier og bidrag til ældre forsikringer m.v.

forhøjes i henhold til en begæring som nævnt i nr. 1.

Skatteydere, der foretager fradrag for indskud og præmier m.v., som

er omfattet af loven, skal, når de vælger at foretage

»opfyldningsfradrag« op til 25.000 kr., udfylde og underskrive et

særligt skema, S 423. Der henvises til vejledningen til dette

skema.

Af hensyn til afgiftsberegningen, jfr. ovenfor, indeholder S 423 en

særlig rubrik, »Uafskrevet beløb«, som det påhviler

ligningsmyndigheden at udfylde.

I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 303 af 5. juli 1979,

bekendtgørelse nr. 469 af 21. nov. 1979, samt skattedepartementets

cirkulære nr. 226 af 17. december 1979.

En skatteyder, der som følge af opsigelse af sin stilling var

berettiget til at få udbetalt en udtrædelsesgodtgørelse fra en

pensionskasse på kr. 104.000 ønskede beløbet anvendt som indskud

på en livrenteforsikring. Skattedepartementet meddelte

skatteyderen, at der ikke er hjemmel til at bruge reglerne om

fordeling af fradragsretten for engangsindskud, men at disse

regler ikke er til hinder for, at udtrædelsesgodtgørelsen uden

skattemæssige konsekvenser kunne overføres direkte fra

pensionskassen til en livrenteforsikring i medfør af PL § 41,

skd.52.41.

2.1.2.2. Når andre end ejeren betaler præmien .

Ifølge PL § 54 tilkommer fradragsretten for indbetalinger til

forsikringer m.v. ejeren af forsikringen, uanset hvem der har

foretaget indbetalingen. For børneopsparingskonti tilkommer

fradragsretten dog indskyderen.

Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden

end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af

ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser,

der er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, samt

indbetalinger fra en arbejdsgiver, som arbejdstageren kan se bort

fra ved indkomstopgørelsen, og indbetalinger fra hjælpe- og

understøttelsefonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, PL § 56.

Præmier til gruppelivsforsikring, der med forsikringsrådets

godkendelse er tegnet af en pensionskasse for dens medlemmer, skal

ligeledes medregnes som skattepligtig indkomst og kan derefter

fratrækkes under den begrænsede fradragsramme, PL § 56, stk.3. Det

indkomstskattepligtige beløb er B-indkomst, skd.19.5.

Reglerne om indkomstskattepligt eller afgift omfatter også ydelser i

form af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v.

samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end ejeren

eller den, der i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er

berettiget til de pågældende udbetalinger.

2.1.3. Arbejdsgivers fradrag .

Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst

sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1

omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med

beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv, PL § 23. At en

arbejdsgiver har taget forbehold, der er foreneligt med PL § 17,

vil ikke udelukke fradragsretten. Disse forbehold omtales under I

2.1.1.2.

Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende

arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er

beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag,

fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, udgiften vedrører. En arbejdsgiver kan

ligeledes fratrække beløb, der efter en arbejdstagers død

indbetales til sikring af ægtefælle- eller børnepension.

Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren .

I henhold til LOSI § 2, nr.11 er beløb, der ved en pensionsordnings

opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, særlig

indkomstskattepligtig for denne, når han i sin skattepligtige

indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen,

medmindre beløbet skal beskattes efter PL § 24 (om beløb, der

tilfalder arbejdsgiveren i medfør af et forbehold).

2.1.4. Bonus .

Med hensyn til beskatning af bonus, må der sondres mellem

nedenstående tre tilfælde

1) Tilskrivning af bonus, uden at der finder udbetaling sted.

Tilskrivning af bonus medfører ikke skattepligt, hverken som

almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk.1. Der skal heller

ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.

2) Samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom,

ophæves eller bortfalder.

Der svares afgift af bonusbeløbet efter samme regler som gælder for

den øvrige udbetaling, PL § 46, stk.1 og 2.

3) Andre tilfælde af udbetaling end ovenfor nævnt.

Som eksempel kan nævnes løbende bonusudbetalinger, udbetalinger før

forsikringen bliver virksom.

Udbetalingerne til ejeren vil som hovedregel være almindelig

indkomstskattepligtige i udbetalingsåret, PL § 46, stk.2.

Undtaget fra indkomstskattepligten er dog ifølge PL § 47

bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt

før indkomståret 1954, hvis ordningen tillige er omfattet af

overgangsbestemmelserne i PL § 7 eller § 9. Hvor denne regel

medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en

ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive

foretaget af forsikringsselskabet.

Skattefriheden gælder kun for egentlige bonusudbetalinger dvs.

tillæg, som kun er gældende for en vis periode. Hvis en

pensionskasse i stedet vælger at anvende det før 1954 konstaterede

»overskud« til en permanent forhøjelse af de løbende

pensionsudbetalinger, skal disse medregnes fuldt ud som almindelig

indkomst.

I et tilfælde hvor en pensionskasse hvert 3. år beregnede, hvor stort

et beløb der kunne anvendes til bonus, blev den del af bonusen,

der kunne henføres til indbetalinger foretaget før den 1.januar

1954, anset for indkomstskattefri, selv om den udbetaltes løbende

sammen med pensionen og var beregnet som en procentdel af denne,

idet kun de aktuelle pensionister havde krav på bonus for den

fastsatte periode, jfr. ØLD af 12.marts 1981 (skd.60.41).

Som eksempel på pensionskasser, der efter de nævnte regler udbetaler

delvis skattefri bonus, kan nævnes

Pensionsafviklingskassen for kontorpersonalet i Mejeriernes &

Landbrugets Ulykkesforsikring.

J. Lauritzen A/S's pensionskasse for skibsofficerer, afviklingskasse.

J. Lauritzens A/S's pensionskasse, afviklingskasse.

Pensionskassen under afvikling for funktionærer i Superfos A/S og

Agro Kemi A/S.

Som eksempel på pensionskasser, der udbetaler »overskud« som en

skattepligtig permanent forhøjelse af de løbende

pensionsudbetalinger, kan nævnes

Det forenede Dampskibs-Selskabs Pensionskasse (afviklingskasse).

Nordiske Pensionskasse (afviklingskasse).

Hvis bonusbeløbet anvendes til betaling af gruppelivspræmie eller

lign., vil der være almindelig fradragsret for denne præmieudgift,

uanset at bonusbeløbet er indkomstskattefrit. Dette må dog ikke

forveksles med de tilfælde, hvor en pensionskasse m.v. af præmien

til pensionskasseordningen anvender en del til en

gruppelivsordning, jfr. I 3.3.1.

Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus

fra en af sine ansattes pensionsordninger, er beløbet almindelig

indkomstskattepligtigt for arbejdsgiveren, PL § 46, stk.3.

Formue .

Retten i henhold til en renteforsikring skal ikke medregnes i den

skattepligtige formue. Formueskattefriheden fremgår af PL § 22 og

SL § 12, nr.3.

2.1.5. Beskatning ved normal udbetaling .

Efter PL § 20, stk.1, nr.1 skal pension fra en pensionsordning med

løbende udbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst.

Løbende - garanterede - ydelser fra forsikringer, der omfattes af PL

1. Indledning

1.1. Tidligere gældende regler

1.2. Hvornår er en forsikring oprettet

2. Skattebegunstigede pensionsordninger

2.1. Pensionsordninger med løbende udbetalinger.

2.2. Rateforsikringer i pensionsøjemed.

2.3. Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed.

2.4. Indeksordninger.

2.5. Overførsel (fra en pensionsordning til en anden).

3. Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger

3.1. Arbejdsløshedsforsikring

3.2. Syge- og ulykkesforsikring

3.3. Livsforsikring m.v. med begrænset fradragsret

3.4. Selvpensionerings- og børneopsparingskonti.

4. Forsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters pligter

4.1. Forsikringsselskaber

4.2. Pensionskasser, pensionsfonds m.v.

4.3. Banker, sparekasser m.v.

4.4. Afgiftsberigtigelse og indberetning heraf

5. Hjælpe- og understøttelsesfonds