PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PF - IKKE ERHVERVSBETINGEDE FRADRAG

§ 6 a.

3.4. Særlige forhold .

3.4.1. Statsgaranterede studielån .

Renter af de statsgaranterede studielån hverken kan eller skal

normalt fratrækkes i de år, de tilskrives hovedstolen, men først

når beløbet er forfaldent, lsr. 1971.66 og SD-cirk. nr.514.

Fradraget kan altså i almindelighed først foretages, når

afviklingen af lånemellemværendet påbegyndes.

Hvis der mellem låntageren og pengeinstituttet ved lånets stiftelse

eller efterfølgende er indgået aftale om, at renten skal forfalde

løbende kan renten fratrækkes i tilskrivningsåret.

Renter af et studielån med privat kaution som sikkerhed ansås som

forfaldne på tilskrivningstidspunktet, Skat 1985.3.73.

Fradrag for de hovedstolen tilskrevne renter kan kun ske med de ved

en aftale mellem pengeinstituttet og låntageren fastlagte

tilbagebetalingsbeløb, når en sådan aftale foreligger ved

indkomstårets eller gældsafviklingens begyndelse.

Når afvikling af lånemellemværendet begyndes, kan der mellem parterne

træffes aftale om, hvorledes ydelserne skal fordele sig på renter

og afdrag. Dette gælder også hvor afviklingen påbegyndes inden

studiets afslutning.

I praksis forekommer forskellige aftaler om afviklingen af gælden

Aftale I: De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af de

renter, som er tilskrevet inden afviklingen er påbegyndt.

Aftale II: De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af de

renter, som er tilskrevet efter at afviklingen er påbegyndt, og

derefter på de renter, som er tilskrevet inden afviklingen er

påbegyndt.

Aftale III: De månedlige ydelser anvendes først til nedbringelse af

de renter, som er tilskrevet efter at afviklingen er påbegyndt, og

derefter forholdsmæssigt på de renter, som er tilskrevet inden

afviklingen er påbegyndt, og afdrag på hovedstolen.

Hvis lånets afvikling påbegyndes uden fastsættelse af, hvordan

ydelserne fordeler sig på renter og afdrag, skal ydelserne anses

for at indeholde både renter og afdrag, jfr. lsr. 1974.62 og

1974.166. Fordelingen foretages efter forholdet mellem de i

henstandsperioden tilskrevne renter og summen af hovedstol og

disse renter. Herudover vil de i afviklingsperioden tilskrevne

renter kunne fradrages i indkomstopgørelsen for

rentetilskrivningsåret.

Renter, der tilskrives et studielån efter studiets afslutning, kan

fradrages i tilskrivningsåret, selv om afviklingen ikke var - men

skulle have været - påbegyndt, lsr.1981.92.

En studerende havde afbrudt sit studium i 1975. Lånet skulle i følge

en indgået aftale først påbegyndes afviklet i 1981. For 1980

godkendtes fradrag for forfaldne, ikke betalte, men dokumenterede

renter, lsr.1984.169.

Eksempler .

Det forudsættes, at der er givet henstand med lånets afvikling til 1.

januar 1985, at hovedstolen (oprindeligt lån) er 10.000 kr., at

tilskrevne renter indtil 1. januar 1985 er 5.000 kr., således at

den samlede gæld er 15.000 kr. I 1985 indbetales f.eks. 4.500 kr.

og tilskrives 2.000 kr. i renter.

--------------------------------------------------------------------- Aftale I Fradragsberettiget rente: Årets ydelse 4.500 kr. Tilskrevne renter 2.000 kr. Samlet fradrag for 1985 6.500 kr. --------------------------------------------------------------------- Aftale II Årets ydelse 4.500 kr. er fradragsberettiget, da den udelukkende medgår til dækning af renter. Overstiger de tilskrevne renter årets ydelse, er også det overskydende beløb fradragsberettiget. --------------------------------------------------------------------- Aftale III Fradragsberettiget rente: 5.000 ------ af ydelsen på 2.500 kr. 833 kr. 15.000 Tilskrevne renter 2.000 kr. Samlet fradrag for 1985 2.833 kr. --------------------------------------------------------------------- Uden aftale om fordeling Fradragsberettiget rente: 5.000 ------ af ydelsen på 4.500 kr. 1.500 kr. 15.000 Tilskrevne renter 2.000 kr. Samlet fradrag for 1985 3.500 kr. ---------------------------------------------------------------------

Disse metoder anvendes kun indtil de renter, som er tilskrevet inden

afviklingens påbegyndelse, er afdraget.

I et tilfælde, hvor statskassen (Hypotekbanken) måtte indfri et

nødlidende studielån, herunder et rentebeløb på 21.245 kr., kunne

låntageren ikke fratrække det nævnte rentebeløb på 21.245 kr., men

kun fratrække et beløb på 600 kr., som han det pågældende

indkomstår havde betalt som renter til den nye kreditor

Hypotekbanken i henhold til et med denne indgået forlig om

afvikling af gælden, idet den omstændighed, at aftalen om

tilbagebetalingen er indgået med Hypotekbanken ikke kan bevirke,

at låntageren er anderledes stillet, end han ville være, såfremt

aftalen var indgået med det långivende pengeinstitut, jfr.

lsr.1984.168.

Hypotekbanken .

Ved Hypotekbankens indfrielse af studielån betragtes den oprindelige

hovedstol med tillæg af tilskrevne renter som ny hovedstol for

Hypotekbanken. Renter til Hypotekbanken tilskrives ikke

hovedstolen. Renterne, der har karakter af simpel rente, beregnes

først, når der sker indbetaling, men sådanne skyldige renter anses

nu - i modsætning til tidligere - for fradragsberettigede i det

indkomstår, de vedrører, se F 3.1.2 (hvor det også omtales, at

bankens undladelse af at tilskrive renterne ikke udelukker

fradragsret).

Det indgår normalt som led i tilbagebetalingsaftalen, at

indbetalinger først anvendes til dækning af incassoomkostninger,

dernæst til dækning af renter til Hypotekbanken, og endelig til

dækning af Hypotekbankens hovedstol.

Den del af indbetalinger til Hypotekbanken, som dækker afdrag på

Hypotekbankens hovedstol, fordeles forholdsmæssigt mellem renter

og afdrag efter forholdet mellem de før Hypotekbankens overtagelse

påløbne renter og den oprindelige hovedstol. Den del af afdraget,

som således kan henføres til renter, kan fratrækkes ved

indkomstopgørelsen, jfr. lsr.1984.168.

Renter, der er tilskrevet efter studiets afslutning, men inden

Hypotekbankens overtagelse, kan fradrages på

tilskrivningstidspunktet, jfr. ovennævnte lsr. 1981.92.

Eksempel .

Studium ophørt den 1.5.1983. Gælden overtages af Hypotekbanken den 1.1.1984 Hovedstol til oprindeligt pengeinstitut ............ 50.000 kr. Renter tilskrevet i studietiden indtil 1.5.1983 .... 45.000 kr. Renter tilskrevet i tiden 1.5-31.12-1983 ........... 5.000 kr. ----------- 100.00 kr. -----------

Der er umiddelbart fradragsret i 1983 for de 5.000 kr., der er

tilskrevet efter studiets ophør 1.5.1983 og indtil Hypotekbankens

overtagelse af gælden 1.1.1984.

I 1984 indbetaler skatteyder til Hypotekbanken i alt 15.000 kr., der

af banken anvendes således

1.000 kr. afskrives på incassoomkostninger.

12.000 kr. bogføres som renter betalt til Hypotekbanken.

2.000 kr. anvendes til nedbringelse af Hypotekbankens hovedstol =

(den overtagne gæld).

Der er fradragsret for de 12.000 kr. betalte renter til

Hypotekbanken.

50.000 Derudover er der fradragsret for ------- af de 2.000 kr. = 1.000 kr. 100.000

Opmærksomheden henledes på, at selv om der i brøkens tæller anvendes

alle de overtagne renter (45.000 + 5.000), må fradragssaldoen

højst nå op på 45.000 kr., da de jo allerede er givet fradrag for

de 5.000 kr., der er tilskrevet efter studiets ophør.

Rentetilskud .

I henhold til lov nr. 292 af 9. juni 1982 om gældssanering af

statsgaranterede studielån yder Statens Uddannelsesstøtte

rentetilskud til personer med statsgaranterede studielån, når

visse nærmere betingelser er opfyldt.

Tilskuddet, der er skattepligtig indkomst, udbetales ikke til

tilskudsmodtagerne, men overføres direkte til deres

studielånskonto i pengeinstituttet, der krediteres for

tilskudsbeløbet.

Tilskuddet anvendes normalt til at dække ydelser, der forfalder i

henhold til afviklingsaftale med det pågældende pengeinstitut,

således at tilskudsmodtageren opnår en hel eller delvis

betalingsfritagelse og dermed en likviditetslettelse.

Tilskuddet, som er indbetalt til pengeinstituttet, sidestilles

skattemæssigt med ydelser, der betales direkte af låntageren til

pengeinstituttet, dvs. at en fordeling af tilskud på renter og

afdrag skal ske i overensstemmelse med den mellem pengeinstituttet

og låntager indgåede aftale.

For låntagere, der har fået udsættelse med tilbagebetaling af

studielånet, vil der normalt ikke foreligge en sådan aftale om

fordeling af eventuelle ydelser på renter og afdrag. I disse

tilfælde skal tilskuddet forlods anses medgået til dækning af de i

studietiden påløbne renter. Beskatningen af tilskuddet sker

således ved, at rentefradraget reduceres.

En skatteyder søgte om tilladelse til på selvangivelsen for

indkomståret 1976 at fratrække samtlige tilskrevne, ikke betalte

renter vedrørende statsgaranterede studielån, idet han anførte, at

han ellers ikke ville få mulighed for at fratrække disse

renteudgifter, da han pr. 1. august 1976 var fast bosat i Norge,

og de norske skattemyndigheder ikke ville tillade fradrag efter

samme regler som i Danmark. Ansøgningen blev ikke imødekommet.

En studerende havde inden studiets afslutning indgået aftale med

pengeinstituttet om at tilbagebetale et studielån med 250 kr. pr.

md. Den pågældende fratrak herefter det i året indbetalte beløb,

2.250 kr. samt de i årets løb påløbne renter 12.975 kr., ialt

15.225 kr. Gælden på studielånet var ved indkomstårets begyndelse

99.777 kr. og ved afslutningen 123.751 kr. Der kunne ikke anses at

være indgået en afviklingsaftale, når der i indkomståret var

foretaget udbetalinger fra lånet, som oversteg afdragene på det

samme lån. Den pågældende kunne herefter alene fratrække det

faktisk indbetalte beløb, lsr.1984.82.

3.4.2. Lån fra Statens Uddannelsesstøtte .

Der findes to former for rentebærende statslån til

uddannelsessøgende: Lån 1 og lån 4.

Lån 1 er ydet i støtteårene 1970/71 til og med 1974/75. Lån 1 er

rentefrie i uddannelsestiden. Efter udløbet af den normale

uddannelsestid forrentes lånet med diskontoen + 1 pct. Renten

beregnes på grundlag af det til enhver tid skyldige beløb ved

renteterminens udløb. Denne beregningsmetode indebærer således, at

der sker en beregning af rentes-rente. Betaling af renter og

afdrag påbegyndes normalt 1 år efter uddannelsens afslutning eller

afbrydelse. Renter af lånet kan fradrages på forfaldstidspunktet,

uanset om de er betalte.

Lån 4 er en ny type statslån, som er ydet første gang for støtteåret

1982/83. I studietiden forrentes lånet med 3 pct. under

diskontoen. Efter uddannelsestidens ophør forrentes lånet med

diskontoen + 1 pct. Der beregnes rentes-rente.

De i studietiden påløbne renter kan ikke fradrages i de år de

tilskrives hovedstolen. Efter studiets ophør kan forfaldne renter,

der tilskrives efter ophørstidspunktet, fradrages, uanset om de er

betalte.

Såfremt et statslån (lån 1 eller 4) misligholdes som følge af f.eks.

manglende betalinger af renter og afdrag, vil lånet blive opsagt.

I følge praksis beregnes der kreditrente af hele det skyldige

beløb, herunder tidligere tilskrevne, men ikke betalte renter, til

og med 1 måned efter opsigelsestidspunktet. Herefter skal der

betales morarenter af hele gælden. Disse morarenter anses nu - i

modsætning til tidligere - for fradragsberettigede i det

indkomstår, de vedrører, se F 3.1.2.

3.4.3. Rente af statshusmandslån .

Statshusmænd, der svarer konjunkturbestemt rente af statslånet, og

som i henhold til bestemmelserne i statshusmandsloven indbetaler

differencen mellem den almindelige rente og den konjunkturbestemte

rente for den forløbne lånetid (som hovedregel ved indfrielse af

statslånet), kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage det således efterbetalte beløb.

Se endvidere lsr. 1968.145 om konvertering af statslånet, hvilket kan

ske på sådanne vilkår, at differencebeløbet indestår rente- og

afdragsfrit indtil ejerskifte eller misligholdelse. I disse

tilfælde anses renterne ikke for forfaldne, hvorfor fradrag

nægtes.

3.4.4. Styklånsprovision .

Den styklånsprovision, som en baissespekulant betaler vekselereren,

kan ikke sidestilles med en renteudgift, men med den provision,

der beregnes ved køb og salg, og altså som en omkostning, der skal

tages i betragtning ved opgørelsen af spekulationsfortjenesten

eller -tabet, lsr. 1958.116. Efter samme afgørelse nægtes fradrag

for det beløb, som spekulanten må tilsvare til dækning af det

udbytte, der falder på de lånte aktier, se også lsr. 1958.115.

3.4.5 Andelskasser .

Andelskasser er pengeinstitutter organiseret som selvstændigt

skattepligtige foreninger og virker i henhold til lov om visse

spare- og udlånsvirksomheder af 2.maj 1943 inden for lokalt

afgrænsede områder.

Et medlem af en andelskasse er blevet nægtet fradragsret for renterne

af et af ham optaget lån i andelskassen. Han havde udstedt et

gældsbrev, der skulle forrentes og afdrages, men han modtog ikke

noget låneprovenu. Som sikkerhed håndpantsatte han et indestående,

som han samtidig med gældsbrevets oprettelse havde skaffet sig i

andelskassen på den måde, at der i en kassebog blev krediteret ham

et beløb svarende til gældsbrevets pålydende, men uden at han i

denne forbindelse præsterede noget indskud. De efterhånden

indløbne ydelser på gældsbrevet kunne af andelskassen efter

ansøgning udlånes til samme eller til andre medlemmer. Da

andelskassen til udlån kun disponerede over de fra medlemmerne

modtagne gældsbrevsydelser, kunne det omhandlede lånearrangement

ikke danne grundlag for noget rentefradrag, da beløbet måtte

betragtes som et ikke fradragsberettiget indskud i andelskassen,

lsr.1984.81.

Indekslån .

Spørgsmålet om fradragsret for ydelserne på indekslån omtales under E

5.3.1.1

3.5. Begrænsninger af rentefradragsretten .

3.5.1. LL § 17 .

Ifølge bestemmelsen i LL § 17 kan renter af gæld ikke bringes til

fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det

omfang, hvori gældens påtagelse udgør en gave fra den

skattepligtige til afkom (børn, børnebørn m.v., herunder adoptiv-,

sted- og plejebørn m.v. samt disses ægtefæller), hvad enten

modtageren er myndig eller umyndig.

Det samme gælder renter af gavegæld til fonds, legater eller lign.,

der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte

familier.

En skatteyder havde udstedt et afdragsfrit pantebrev på 500.000 kr.

til en uddannelsesfond. Pantebrevet forrentedes med 3 1/2 pct. af

hovedstolen. Fondens formål var at yde uddannelsesstøtte til

descendenter efter skatteyderen og hendes ægtefælle.

Fondsbestyrelsen kunne dog i ganske særlige tilfælde, når det var

en velfærdssag for den pågældende, yde støtte til en descendent i

tilfælde af dennes alvorlige sygdom eller i andre tilsvarende

alvorlige situationer. Fradrag for renter af pantebrevet kunne

ikke godkendes, lsr. 1985.164.

Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor den skattepligtige har

ydet en gave (herunder arveforskud) ved, at han har udstedt et

rentebærende gældsbrev med sig selv som debitor. Hvis et sådant

gældsbrev er udstedt til afkom, kan de renter, som giveren

udreder, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Er der ydet et

vederlag, der svarer til gældsbrevets værdi, kan renterne derimod

fradrages. Dækker vederlaget kun en del af gældsbrevets værdi, kan

en hertil svarende del af renterne fradrages.

Fradrag blev nægtet for renter af et pantebrev, som en fader udstedte

til afløsning af en - uden vederlag - påtagen forpligtelse til at

yde en årlig understøttelse til datteren.

Fradrag af renter for gavegæld nægtes, også hvor gælden er sikret ved

et omsætteligt pantebrev. Når debitors afkom m.v. ikke længere er

kreditor ifølge pantebrevet, kan renter fradrages på sædvanlig

måde. Se endvidere lsr. 1968.146 (omgåelse) og VLD af 26.marts

1975 (Skd.37.161).

I Skd.29.166, var gældsbrevet ikke udstedt til udstederens afkom, men

til udstederens broder, der senere videreoverdrog det til sin

fader, der derefter overdrog det til sine børnebørn (herunder

udstederens mindreårige børn) som gave. Under hensyn til at

gældsforholdet havde en reel forretningsmæssig baggrund, at

børnebørnene fik gældsbrevet til fri rådighed, og at rentenydelsen

på gældsbrevet ikke havde sit udspring i en gavedisposition fra

debitors side, fandt man ikke forholdet omfattet af begrænsningen

i ligningslovens § 17, jfr. VLD af 21. marts 1980 (Skd.56.33)

omtalt foran under F 3.1.1.

En bedstemoder udstedte 4 pantebreve med pant i den hende tilhørende

ejendom og overdrog pantebrevene til sine 4 børnebørn.

Bedstemoderen kunne ikke som debitor fradrage renterne vedrørende

pantebrevene. Hvis bedstemoderen senere overdrager den pantsatte

ejendom ved salg eller gave til sine 2 børn, der hver er far til 2

af børnebørnene, indtræder der fradragsret for renter af

pantebrevene for børnebørnenes forældre ved det foretagne

debitorskifte.

Bestemmelsen berører ikke modtagerens pligt til at svare indkomstskat

af renterne (jfr. lsr. 1962.21) og heller ikke pligten til at

svare gaveafgift.

Bestemmelsen er anvendt analogt på gavegæld til børn af en person,

der lever sammen med giveren.

3.5.2. LL § 18 .

Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer

tegnet efter den 30.november 1939, kan kun bringes til fradrag ved

indkomstopgørelsen for så vidt angår den rente, der vedrører den

del af gælden, som overstiger forsikringens genkøbsværdi.

Bestemmelsen kommer dog ikke til anvendelse på forsikringer, hvor

præmiebetalingsperioden strækker sig over mindst 10 år, og hvis

tilbagekøbsværdi ikke vilkårligt er forøget ved ekstraordinære

præmieindskud. Fradrag for erlagte renter af nogle med sikkerhed i

annuitetsforsikringer optagne lån kunne, da den aftalte

præmiebetalingsperiode for alle forsikringerne oversteg 10 år,

ikke nægtes med henvisning til bestemmelsen i LL § 18, stk. 2,

uanset at præmiebetalingen for de omhandlede forsikringer, der var

tegnet i 1968 og 1970, var ophørt med de i december 1971 forfaldne

præmier, og forsikringerne var tilagekøbt i juli 1973, lsr. 1981.91.

Reglen i LL § 18 kan ikke anses for at være begrænset til de

tilfælde, hvor der optages lån i det forsikringsselskab, der har

udstedt policen, jfr. Skat 1985.1.28.

3.5.3. Renter af skatter og af told- og forbrugsafgifter - LL §

17 A, stk. 1 .

Med virkning for renter, der påløber fra og med 1. januar 1976, er

der i LL § 17 A indsat følgende bestemmelse

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til

renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages,

bortset fra renter ved henstand efter § 6 i lov om

frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, § 11, stk.3 og 4, i lov om

afgift af arv og gave og § 12 i EBL samt renter efter § 12, stk.4,

i lov om kapitaltilførselsafgift«.

Bestemmelsen gælder således renter af alle skattearter (herunder også

skatter pålignet dødsboer), bortset fra renter, der hidrører fra

de nævnte henstandstilfælde. Disse er fradragsberettigede, uanset

hvornår de er påløbet.

LL § 17 A, stk. 2 Renter af lån til betaling af ejendomsskatter

Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af

ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til

betaling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst ifølge en ny bestemmelse i LL § 17 A,

stk.2, som har virkning for lån, der ydes til betaling af

ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 1983 og følgende

skatteår, og tillige har virkning for renter fra og med 1.januar

1983 af lån ydet i henhold til lov om lån til betaling af

ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse i 1982 og

tidligere.

Om fradragsret for renter vedrørende efterbetalings- og bødebeløb har

skattedepartementet udtalt, at renter, der fra og med 1. januar

1976 påløber efterbetalingsbeløbet, ikke kan fradrages. Derimod er

renter af bødebeløbet fortsat fradragsberettiget.

Renter vedrørende betaling for ydelser som vand, gas, el og lignende

er fortsat fradragsberettigede.

I følge skd.63.340 kan renter af norsk arveafgift fradrages.

Procenttillægget til restskat kan ikke fratrækkes.

Rentetillæg, der beregnes ved efterbeskatningen i medfør af

investeringsfondslovens § 10, stk.1, af ikke anvendte

henlæggelser, er fra og med 1.1.1976 ikke længere

fradragsberettiget. Dette gælder også den del af renten, der kan

henføres til perioden før 1.1.1976, når den retsstiftende

kendsgerning (konkursen eller ophøret) indtræder efter 1.1.1976.

Skematisk oversigt

Morarenter m.v. .

Fradragsret: +

Ikke fradragsret: -

Afskrivninger, efterregulering efter afskrivningslovens § 29 A -

A-skat, indeholdt af arbejdsgiver, KL § 63, stk.2 -

Arveafgift, arveafgiftslovens § 24 og § 33 -

Arveafgift, henstand efter arveafgiftslovens § 11, stk. 3 og 4 +

B-skat, KL § 63, stk. 1 og § 89 -

Ejendomsskatter, kom.ejendomsk. lov § 27 stk. 2 og lov om

ejendomsskyld til staten § 10 -

Etableringskonto, efterbeskatning efter etableringskontolovens §§ 9,

stk. 1 og 2 og 11, stk. 1 og § 11 A stk. 1

Forbrugsafgifter -

Frigørelsesafgift, lov om frigørelsesafgift § 5

Frigørelsesafgift, henstand efter lov om frigørelsesafgift § 6, stk.

2 +

Gaveafgift, gaveafgiftslovens § 33, jfr. § 48, stk. 2 -

Gaveafgift, henstand efter arveafgiftslovens § 11, jfr. § 48, stk. 2

+

Investeringsfonds, efterbeskatning efter investeringsfondslovens §

10, stk. 1 -

Kapitaltilførselsafgift, lov om kapitaltilførselsafgift § 12, stk. 1

-

Kapitaltilførselsafgift, henstand efter lov om

kapitaltilførselsafgift § 12, stk. 4 +

Lejebindingsbeløb, afgift ved frigivelse, LL § 14 C, stk. 3 -

Merværdiafgift, momslovens § 22, stk. 2 -

Pensionsordninger, afgift efter PL § 38 -

Pensionsordninger, tillægsskat efter PL § 48, stk. 5 -

Realrenteafgift, lov om realrenteafgift § 19 -

Restskat, KL § 63, stk. 1 -

Selskabsskat, SSL § 30, stk. 3 -

Særlig indkomstskat, KL § 63, stk. 1 -

Særlig indkomstskat, henstand ved genopførelse, jfr. EBL § 12 +

Totalisatorafgift, lov om totalisatorafgift § 10, stk. 1 -

Udbytteskat, KL § 66, jfr. § 63, stk. 2 -

Rentegodtgørelse .

Skattepligt: +

Ikke skattepligt: -

Arveafgift, arveafgiftslovens § 33, stk. 5

Ejendomsskatter, kom.ejendomssk.lov § 29, stk. 4 +

Gaveafgift, arveafgiftslovens § 33, stk. 5, jfr. § 48, stk. 2

Kapitaltilførselsafgift, lov om kapitaltilførselsafgift § 12, stk. 3

+

Overskydende skat, KL §§ 23, stk. 3, 62, stk. 4 og 62A, stk. 3 -

Pensionsordninger, PL § 39, stk. 3 -

Selskabsskat, SSL § 30, stk. 4 -

Særlig indkomstskat, KL §§ 23, stk. 3 og 62A, stk. 3 -

4. Udgifter til formueforvaltning

Litteratur

Ole Bjørn m.fl.: Lærebog i indkomstskat, 4.udg., s.224f. Helkett

Opgørelse af den skattepligtige indkomst 14. udg. s.302ff. RR

1959 s.31FF. Thøger Nielsen: Om driftsomkostninger og driftstab.

Finn Thomsen: Fradrag for advokat- og revisoromkostninger. UfR

1979B, s.285.

I UfR 1942.278H er det statueret, at en skatteyder kan fradrage de

med bestyrelsen af hans formue forbundne udgifter, hvorimod der

ikke kan gives fradrag for udgifter til opstilling af regnskab

over formuen eller affattelse af selvangivelsen, UfR 1960.780 og

ØLD af 12.okt. 1984 (17.afd. 513/82) samt lsr.1983.79.

Udgift til administration af indtægter, der ikke er afkast af formue,

er ikke fradragsberettiget, jfr. lsr. 1958.43.

Udgifter til boksleje og depotafgift kan fratrækkes, lsr. 1954.54 og

1947.164. Også gebyrer til banker m.v. for forvaltning af

værdipapirer m.v. er fradragsberettiget. Dog kan der ikke

foretages fradrag for sådanne gebyrer, når de forvaltede

værdipapirer henhører under en kapitalopsparingsordning, jfr.

afsnit I.

Gebyrer for rådgivning om omplacering af værdipapirer, samt gebyr for

kontoudskrifter kan fratrækkes. Honorar til en

investeringskonsulent for værdipapirleje, herunder administration

og investeringsservice er fradragsberettiget.

Kurtage - omkostninger ved udførelse af handel med obligationer og

aktier - er ikke selvstændig fradragsberettiget, men behandles

henholdsvis som tillæg til købsprisen og som fradrag i salgssummen

for værdipapirerne.

Gebyr for ID-kort, kundekort og checkhæfte, gebyrer vedrørende

checks, kontantudbetalinger og kundekortudbetalinger og gebyrer

for diverse pengeoverførsler kan alene fradrages i det omfang,

udgiften i medfør af SL § 6a kan anses som en driftsomkostning for

en erhvervsdrivende.

Udgift til værge og lavværge kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Udgift til advokat- og revisorbistand .

Udgift til advokat- og revisorbistand kan fradrages, såfremt

bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes,

eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Derimod kan udgifter, der vedrører rene formuedispositioner eller

indtægtskilden ikke fratrækkes.

I overensstemmelse med ovenstående kan udgifter til advokatbistand

vedrørende almindeligt forekommende forhold under en virksomheds

drift, såsom inkasso af forretningsdebitorer, samt udgifter til

revision af regnskab og opstilling af årsopgørelse fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Udgifter til sagkyndig bistand fra advokat, revisor eller konsulent,

der afholdes til udfyldelse af virksomhedsskemaet til SLS-E

registeret, er fradragsberettiget for såvel personligt som

selskabsejede virksomheder.

Udgifter ved overdragelse af ejendom eller virksomhed kan fratrækkes

i det omfang, fortjeneste eller tab i forbindelse hermed vedrører

den skattepligtige indkomst. Ved overdragelse af en virksomhed vil

der ofte blive tale om en forholdsmæssig fordeling på de aktiver,

der indgår i handelen.

Udgifter til advokat- og revisorbistand er fradragsberettigede i det

år, hvor der opstår en retlig forpligtelse til at afholde

udgiften, dvs. det år, hvori arbejdet udføres og regning kan

udskrives. Det kan dog også accepteres, at udgifter, der er afsat

til færdiggørelse af årsregnskabet, fradrages i det

indkomstår,udgiften vedrører. Der kan ikke vilkårligt skiftes

princip fra år til år.

Skattesager .

Ved lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til

sagkyndig bistand i skattesager er der gennemført ændrede regler

for den skattemæssige behandling af udgifter til advokat- og

revisorbistand m.v. i skattesager. Der henvises til

bekendtgørelserne nr.417 og 418 af 15.aug. 1984 samt skd.cirk. af

14.aug. 1984.

De nye regler har virkning for bistandsudgifter, der afholdes den 1.

juli 1984 eller senere. Udgifter, der afholdes før denne dato,

behandles i overensstemmelse med den indtil da gældende

fradragsret for udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Det

er uden betydning for fradragsretten, om udgiften først betales

efter den 1. juli 1984, når blot den kan anerkendes som afholdt

før dette tidspunkt.

De gamle regler: Udgifter afholdt før 1.juli 1984 .

Udgifter til advokat- og revisorbistand m.v. i skattesager er

fradragsberettigede, når de vedrører påklage af en afgørelse eller

domstolsbehandling af en skattesag. Endvidere er der fradragsret

for udgifter til sagkyndig bistand, som en skattepligtig har

afholdt i anledning af en tilkendegivelse fra en ligningsmyndighed

om indholdet af en påtænkt afgørelse eller ansættelse (f.eks.

gennem en "agterskrivelse").

Tilsvarende gælder for udgifter til sagkyndig bistand i sager, der i

medfør af statsskattedirektoratets revisionsbeføjelse forelægges

en ligningsmyndighed til afgørelse. Udgifter afholdt som følge af

en ligningsmyndigheds anmodning om dokumentation og supplerende

oplysninger kan ligeledes fratrækkes.

Derimod kan udgifter til udfyldes af selvangivelsen ikke fratrækkes

ved indkomstopgørelse, og udgifter, der har relation til idømmelse

af bøder eller anden straf, kan heller ikke fratrækkes, jfr.

SD-cirk. 1983.46.

Udgifter til sagkyndig bistand i sager, der vedrører formueskat, er

fradragsberettigede.

Udgifter til sagkyndig bistand i sager om særlig indkomstskat og

gaveafgift er ikke fradragsberettigede. Salærudgifter m.v. i

forbindelse med en landsskatteretssag om fordelingen af

ejendomsværdien mellem stuehus og den ørige ejendom er ikke anset

for fradragsberettigede. Afgiften for bindende forhåndsbesked fra

ligningsrådet er ikke fradragsberettiget.

I overensstemmelse med ovenstående er retsafgifter, der indgår i de

fradragsberettigede bistandsudgifter, fradragsberettigede.

Tilsvarende gælder for udgifter til udskrifter, befordring, porto,

copialia, diverse tryk og foto til brug for retssagen samt

udgifter til syn og skøn.

Bistandsyderens eventuelle rejseudgifter og andre direkte

omkostninger i forbindelse med sagen er således

fradragsberettigede.

Derimod er skatteyderens eventuelle egne rejseudgifter samt udgifter,

der skal dække det tidsforbrug, som skatteyderen har haft i

forbindelse med at føre sin egen sag, ikke fradragsberettigede.

Pålagte sagsomkostninger til modparten i skattesager er ikke

fradragsberettigede.

De nye regler: Udgifter afholdt den 1. juli 1984 og senere .

Med de nye regler afskaffes fradragsretten for udgifter til sagkyndig

bistand i skattesager, og i stedet refunderes betalte udgifter i

domstolssager med 50 pct. af de afholdte og betalte udgifter for

personer, og 40 pct. for selskaber og dødsboer. Det udbetalte

beløb medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Fradragsretten er således ophævet for bistandsudgifter, der afholdes

i forbindelse med, at en skattemyndighed retter henvendelse til

skatteyderen om dokumentation og supplerende oplysninger m.v. til

de selvangivne oplysninger.

Bistandsudgifter, der afholdes som følge af skattemyndighedernes

anmodning efter skattekontrollovens §§ 6, 8C og 8G om oplysninger

til brug for ligningen af andre skatteydere skal derimod fortsat

skattemæssigt behandles efter reglerne om fradrag for

driftsudgifter, jfr. SL § 6A.

Hvilke bistandsudgifter .

Bistandsudgifter dækkes, når de vedrører domstolsbehandling af et

spørgsmål, der efter sin art kan indbringes for landsskatteretten.

Dette gælder dog ikke for klagesager om vurdering af fast ejendom.

Udover advokat- og revisorhonorarer ydes der omkostningsdækning for

retsafgifter, udgifter til syn og skøn samt udgifter, afholdt til

sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale, herunder udgifter

til vidneførelse. Rejseudgifter for sagkyndige og vidner kan

ligeledes indgå i det beløb, der ydes omkostingsdækning for.

Der ydes ikke dækning for udgifter, der godtgøres på anden måde. Det

samme gælder moms, der kan fradrages som indgående moms. Der ydes

ikke omkostningsdækning for sagsomkostninger (til staten), som

retten pålægger en skatteyder at betale. Det samme gælder

rettergangsbøder.

Såfremt der i skatteretssagen tillige indgår spørgsmål, der ikke er

omfattet af ordningen om omkostningsdækning, skal der foretages en

opdeling af såvel afholdte udgifter som eventuelt godtgjorte

sagsomkostninger.

Hvem skal yde bistanden .

For at opnå omkostningsdækning skal bistanden være ydet af advokat,

statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i

driftsøkonomi, jfr. § 4, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til den

landøkonomiske konsulentvirksomhed, et medlem af Dansk Revisor

Union eller af personer, der kan ligestilles hermed.

Anmodning om omkostningsdækning skal indgives på et særligt skema til

atmsskatteinspektoratet (i København og på Frederiksberg til

skattedirektoratet).

Landsskatteretspraksis vedr. andre sager end skattesager - Fradrag

godkendt .

Lsr. 1955.52 (udgifter til retssag vedrørende et varemærke), 1955.118

(delvis fradrag for udgifter i sag om bøde/konfiskationsbeløb og

om dette beløbs forrentning) 1958.41 (advokatudgifter i anledning

af en hos klageren ansat chaufførs lovovertrædelse, hvortil

klageren intet kendskab havde) 1960.53 (advokatudgift til

forhandlinger vedr. moratorieordning) 1960.140 (fradrag for

procesudgifter vedr. et udnyttet varemærke, hvorimod der ikke

kunne gives fradrag for den del af udgiften, der vedrørte et ikke

udnyttet varemærke) 1961.40 (udgifter til erstatningssag mod

kommune for driftstab som følge af oversvømmelse) 1962.34 (fradrag

for udgift til en advokats rådgivende virksomhed vedr. klagerens

interesser ved driften af et interessentskab) 1963.139 (læges

procesudgifter i anledning af en mod hende rejst anklage for

ulovlig svangerskabsafbrydelse) 1966.132 (advokatudgifter i en

erstatningssag om flyvehavre i en købt landbrugsejendom) 1967.139

(retssagsudgifter vedr. en funktionærs krav på licensafgifter

vedr. en af ham gjort opfindelse) 1971.48 (udgift til injuriesag)

1974.47 (udgift til revisor, da sygehuslæge som deltager i

lægevagtordning var bogføringspligtig) 1975.155 (advokatudgifter

vedr. lønkrav ved afskedigelse) 1976.152 (udgift til

advokatbistand ved salg af en skibsanpart) 1976.153 (advokatudgift

ved ophævelse af et interessentskab fordelt forholdsmæssigt på de

af overdragelsesaftalen omfattede aktiver) 1978.1 (retssag vedr.

mangler ved køb af maskine) 1979.1 (advokatudgifter vedr.

afvikling af samarbejde med kollega) 1980.1 (advokatbistand vedr.

realisation af aktiver i betalingsstandsningsperioden) 1980.2

(procesudgifter i anledning af en erstatningssag vedr. opsigelse

fra et honorarlønnet arbejde) 1983.76 (advokaudgifter vedr. en

konkurrenceklausul, herunder omkostninger til modpartens advokat).

Fradrag nægtet .

Lsr.1955.64 (udgifter afholdt i sag vedr. afskedigelse -

indtægtskilden) 1956.52 (incassoomkostninger vedr. et

ikke-indkomstskattepligtigt beløb) 1957.141 (advokatudgifter for

at undgå konkurs) 1958.42 (interessentskabskontrakt -

indtægtskilden) 1960.52 (forhandlinger om bortforpagtning -

omlægning af driften) 1960.139 (retssagsudgifter vedr. en

rentenydelsesret) 1960.140 (ikke fradrag for den del af

procesudgifter, der vedrørte klagerens ret til et ikke udnyttet

varemærke) 1961.41 (vedr. indtjeningsevnen i en ubestemt årrække)

1961.128 (vedr. overenskomst om udbytte- og pensionsret) 1961.129

(ret til anvendelse af firmanavn) 1962.142 (vedr. en tjenestemands

indplacering i en bestemt lønklasse) 1964.46 (selskabs udgift til

juridisk assistance i anledning af mandatsvigssigtelse) 1965.46

(advokatudgifter vedr. ordningen af en virksomheds kapitalforhold

og overskudsfordeling) 1965.47 (procesudgifter i en faderskabssag)

1965.131 (sagsomkostninger i en mod klageren rejst bedragerisag)

1966.47 (advokatudgifter vedr. oprettelse af forpagtningskontrakt,

dog afskrivning af udgiften over forpagtningsperioden) 1966.131

(en kommunalrevisors udgift til advokat i anledning af en mod ham

rejst straffesag for grov forsømmelighed) 1971.49 (udgift til

advokatbistand i en disciplinærsag mod advokat) 1972.55 (udgifter

vedr. voldgiftssag) 1974.49 (advokatudgift vedrørende retssag om

varemærker) 1975.68 (advokat- og revisorudgift vedr.

fusionsundersøgelser sidestillet med anlægsudgift) 1976.151

(omkostninger i anledning af retssag mod konkurrerende virksomhed

for benyttelse af samme firmanavn) 1980.3 (udgift til

advokatbistand ved afgørelse af spørgsmålet om

beregningsgrundlaget for ventepenge og pension - i en længere

ubestemt årrække) 1983.78 (bistandsudgifter i en retssag vedr. en

kommanditists almindelige retsstilling i forhold til det

forsikringsselskab, der havde kautioneret for et lån til

kommanditselskabet).

Domspraksis .

UfR 1942.335H (Skandinavisk Grammophon). Et selskab kunne fratrække

sine udgifter i anledning af en retssag angående selskabets ret

til fortsat salg af nogle marconirør.

UfR 1959.69H. Udgifter til advokat- og revisorbistand vedrørende

sag, der var anlagt mod skatteyderens kompagnon i forbindelse med

opløsning af interessentskab, ikke anset for fradragsberettigede.

UfR 1965.399H. Et selskab fik godkendt fradrag for udgifter til

advokat og revisorbistand i en »Varebyttesag«, hvori selskabets

direktør og prokurist havde vedtaget bøder og forpligtet sig og

selskabet til udredelse af konfiskation. Da udgifterne delvis

vedrørte tiltalen mod direktøren og prokuristen, og idet udgiften

til politiets revisor ikke var fradragsberettiget, blev der dog

kun indrømmet delvis fradrag.

Ved HD af 11. juni 1980 (Skd. 55.325) blev et aktieselskab anset

berettiget til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at

fradrage udgifterne til revisorbistand vedrørende

vedtægtsændringer til opfyldelse af aktieselskabslovens krav, jfr.

SD-cirkulære 1980-29.

Ved ØLD af 12. oktober 1984 (skd. 76.759) blev en assurandørs

udgifter til revisorbistand ikke anset for fradragsberettigede, da

bogføringen og regnskabet i meget betydeligt omfang vedrørte

dispositioner af rent privat karakter. Sagen er anket.

Praksis i øvrigt .

Udgifter til advokatbistand ved ændring af skilsmisseoverenskomst kan

ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, se lsr. 1951.184 samt UfR 1970.238. Det samme gælder

advokatudgifter i forbindelse med fastsættelse og ændring af

underholdsbidrag.

Ved lsr. 1978.2 blev udgifter til udarbejdelse af interessents

personlige regnskab ikke anset for fradragsberettiget, selv om

regnskabet udgjorde en nødvendig del af firmaregnskabet for at

dette kunne opfylde bogføringslovens krav og regnskabskravene i

mindstekravsbekendtgørelsen.

Da lønmodtagerfradraget skal dække udgifter i forbindelse med

udførelsen af det indtægtsgivende arbejde, kan en efterfølgende

afholdt udgift til indkrævning af et løntilgodehavende ikke anses

omfattet af denne formulering, og den er derfor fradragsberettiget

ved siden af lønmodtagerfradraget.

5. Udgifter til bod og bøder

Udgifter til bøder, som idømmes af det offentlige, anses ikke som

fradragsberettigede driftsudgifter eller som fradragsberettigede

driftstab (udslag af en med driften naturligt forbundet

driftsrisiko). Dette gælder selvom der er en meget snæver

forbindelse mellem den strafbare handling og erhvervsudøvelsen,

lsr.1959.49 og 1961.44 samt ØLD af 9. dec. 1982 (skd.71.839 om en

»ostebøde« pålagt af landbrugsministeriet.

Bøder, idømt eller vedtaget for overtrædelser af færdselslovgivningen

kan ikke fratrækkes, selvom de måtte være pådraget under

erhvervsmæssig kørsel, lsr. 1971.150 (ikke fradrag for bøder for

overlæs). Det forhold, at overtrædelse af parkeringsregler ikke

medfører egentlig straf, men alene en parkeringsafgift, bevirker

ikke, at sådanne parkeringsafgiftsbeløb kan fratrækkes, jfr.

lsr.1980.137.

Hvor en arbejdsgiver betaler bøder, som er pålagt de ansatte i

forbindelse med udførelsen af deres arbejde, kan han fratrække

beløbene, der i relation til ham må anses som lønudgifter. Beløbet

anses som A-indkomst for den ansatte, der ikke kan fradrage bøden.

Voldgiftsretten pålagde et aktieselskab at betale omkostninger samt

erstatning og bod. Beløbet kunne ikke fratrækkes ved opgørelsen af

selskabets skattepligtige indkomst, ØLD af 28.januar 1974.

(U.f.R. 1974 s.435). Bøder pålagt af EF-kommissionen for krænkelse

af konkurrenceloven kan ikke fratrækkes, skd.26.198.

Bøder idømt af britiske myndigheder for overtrædelse af et britisk

forbud mod fiskeri i sperlingkassen kan fratrækkes, da afgørelsen

senere er underkendt af en højere (international) retsinstans.

Derimod kan bøde for ulovlig fiskeri, idømt i o.m. de af EF

fastsatte regler, ikke fradrages.

Bøde og konfiskation af fangstredskaber som følge af ulovligt fiskeri

i norske farvande kunne ikke fratrækkes. lsr.1984.120.

Bod, der idømmes af faglige sammenslutninger kan normalt ikke

fratrækkes, lsr. 1966.133. Se lsr. 1975.161 hvor et beløb, som en

arbejdsgiver indbetalte til en fagforening for overenskomstbrud,

ikke blev anset fradragsberettiget. Modsat blev et A/S anset for

berettiget til at fratrække 10.000 kr., som var betalt til de

respektive fagforbund som led i en forligsmæssig bilæggelse af en

arbejdsstandsning på selskabets virksomhed. Arbejdsretten havde

kendt arbejdsnedlæggelsen for overenskomststridig og selskabet

havde ikke foretaget noget overenskomststridigt, lsr. 1979.3.

En vognmand havde indgået et forlig om betaling af en bod på 20.000

kr. til et fagforbund til afgørelse af en sag om ikke

overenskomstmæssig løn til en chauffør. Fagforbundet udbetalte de

15.000 kr. til chaufføren. Boden blev i sin helhed sidestillet med

efterbetaling af for lidt betalt løn, og kunne såldes fradrages

som en driftsomkostning, lsr. 1982.123.

I modsætning hertil blev en kroejer ikke anset for berettiget til at

fradrage en efterbetaling på 150.000 kr. til Tjenerforbundet for

overtrædelse af overenskomsten om løn- og arbejdsvilkår. Beløbet

blev ikke viderebetalt til de ansatte. Retten fandt, at der var

tale om et ikkefradragsberettiget bodsbeløb og ikke efterbetaling

af løn, lsr. 1985.23.

Konfiskation af beskattet indkomst kan fradrages som indtægtstab

uanset, at konfiskationen skyldes ulovlig virksomhed.

Konfiskation af enkelte aktiver giver normalt ikke adgang til

fradrag, hvis ulovligheden er begået af ejeren.

§ 8 A, se lsr. 1969.108, hvorimod et af en giver i forbindelse med

gaveindbetalingen fremsat ønske om, at gaven kommer en af ham

udpeget lokalforening til gode, ikke betager ham fradragsretten.

En skatteyder, der i henhold til en forpligtelseserklæring havde

udredet et beløb til en af de godkendte foreninger, kunne

fratrække den del af beløbet, der oversteg det, han skulle udrede

efter forpligtelseserklæringen, efter reglen i LL § 8 A.

3. Renter

Efter SL § 6 e kan renter af prioriteter og anden gæld fratrækkes ved

indkomstopgørelsen. Fradrag for renter kan foretages, hvadenten

renteudgiften vedrører erhvervsmæssig eller privat gæld.

Kun beløb, der er beregnet som en bestemt procentdel af den til

enhver tid værende restgæld, kan fratrækkes som renteudgift, jfr.

UfR 1960.589H samt lsr. 1971.65. I modsætning hertil står f.eks.

et beløb, der er beregnet som en vis procent af den del af en

købesum, som ikke erlægges kontant (afbetalings- eller

finansieringstillæg, se F 3.2) samt andre beløb, der beregnes på

andet grundlag end en eksisterende gældsforpligtelse.

Om provisioner og kreditafgifter gælder der dog særlige regler ifølge

LL § 8, stk.3, se F 3.3. Om beskatning af renteindtægter, se E 5.1.

3.1. Betingelser for rentefradrag .

3.1.1. Retlig forpligtelse .

Det er en betingelse for fradrag, at der består en retlig bindende

forpligtelse til at betale renten, lsr. 1939.73 og 1955.76.

I lsr. 1975.176 fandt landsskatteretten ikke et rentekrav

dokumenteret i en sådan form, som man »under hensyntagen til det

nære slægtsskabsforhold mellem parterne« måtte kræve, jfr.

tilsvarende lsr. 1983.150. Se tillige lsr. 1976.162 hvor

rentefradrag ikke blev godkendt, da det ikke ansås for godtgjort,

at der havde været en juridisk forpligtelse til tilbagebetaling og

forrentning af et lån fra fader til søn (jfr. tilsvarende lsr.

1978.200 og 201). Det ansås heller ikke for godtgjort, at der

havde været en aftale om rentesatsen og renteberegningen samt om

forfaldstiden.

Fradrag for renteudgifter godkendtes heller ikke i et tilfælde, hvor

der blev optaget lån til finansiering af ombygning af en ejendom,

som ejedes af skatteyderens moder. Låneoptagelsen skete formelt i

moderens navn og med ejendommen som pantsikring, medens det var

aftalt, at sønnen skulle betale alle ydelser vedrørende lånene

samt stigningen i ejendomsudgifterne. Landsskatteretten fandt, at

sønnen ikke kunne anses som skyldner, og at betaling af ydelserne

havde karakter af en ikke fradragsberettiget boligudgift,

lsr.1975.175.

Hvor gennemførelse af et rentekrav i det væsentligste beror på

skyldnerens egen afgørelse, kan der ikke godkendes fradrag for

renter, UfR 1963.734H samt lsr.1982.74.

I et tilfælde hvor en skatteyder for at nedbringe sin kassekredit

lånte et beløb af sin datter, var der aftalt en forrentning på 25%

p.a. Man fandt forrentningen unormalt høj, og samtidig fandt man,

at der i en vis udstrækning forelå en ikke fradragsberettiget

understøttelse fra faderen til datteren. Skatteyderen kunne derfor

kun anses berettiget til at fradrage 12% p.a. af lånet svarende

til den renteudgift, der var sparet på hans kassekredit.

I VLD af 21. marts 1980 (Skd. 56.53) ansås en skatteyder for

berettiget til fradrag for erlagte renter udredet til en

mindreårig datter i henhold til et pantebrev, som han i 1970 i

forbindelse med køb af en landejendom havde udstedt til sin

svigerfar, og som denne ultimo 1973 havde gaveoverdraget til den

nævnte datter. Det ansås for godtgjort, at der påhvilede ham en

retlig forpligtelse til at udrede rentebeløbene til datteren i

overensstemmelse med pantebrevets indhold, og disse var dermed

fradragsberettigede, uanset at reglerne om udøvelse af værgemål

muligt var tilsidesat, og uanset at rentebetalingen de første år

var sket via en mellemregningskonto, og først senere indsat på

bankkonto lydende på datterens navn.

3.1.2. Renten skal være forfalden .

Renter skal som hovedregel være forfaldne for at kunne fradrages,

lsr. 1970.104, 1974.16 og 1980.90.

Ved afgørelsen af om et rentebeløb er forfaldent og dermed

fradragsberettiget, eller om der på forhånd er givet henstand med

rentebetalingen, således at forfaldstidspunktet anses for udskudt,

kan der bl.a. lægges vægt på, om der skal beregnes rentes rente,

lsr. 1978.196.

At en bank ophører med at tilskrive renter medfører ikke, at renterne

ikke kan anses som forfaldne, når banken ikke udtrykkeligt har

afskrevet sin fordring eller givet henstand med rentebetalingen,

jfr. Skat 1985.8.233.

Forfaldne renter kan fratrækkes, hvadenten de faktisk betales eller

blot debiteres den pågældende konto.

Om eventuel periodisering af rentefradragene i almindelighed, se E

5.1.2.

Anmeldte rentekrav i et likvidationsbo for tiden efter likvidationens

indtræden (efterstillede renter) kan først fradrages på

betalingstidspunktet, VLD af 26. maj 1983 (5. afd. B 2757/1980).

Simple renter

Ved VLD af 7. januar 1985 ansås en skatteyder berettiget til at

fradrage beregnede, ikke betalte renter af et beløb, som han ved

et indenretligt forlig i 1979 havde forpligtet sig til at betale

til et boligselskab, og hvorefter renterne af denne gæld skulle

svare til den til enhver tid fastsatte diskonto med et tillæg på 2

pct. fra forligets dato til betaling skete.

Den hidtidige praksis, hvorefter der er nægtet fradrag for simple

renter, d.v.s. renter, der først ansås for forfaldne, når betaling

skete, fordi der ikke på forhånd er fastsat noget

forfaldstidspunkt, kan herefter ikke længere opretholdes, jfr.

Skat 1985.4.100.

Forældelse af rentekrav

I det omfang der gives fradrag for ikke betalte renter, skal der ske

beskatning af de tidligere fratrukne beløb, når kreditors krav på

renterne forældes, det vil normalt sige i det 5. indkomstår, efter

at rentebeløbene er fratrukket ved indkomstopgørelsen.

For renteudgifter, der forfalder den 15. marts 1984 og senere, gælder

nu ligningslovens § 5, stk. 7, se nedenfor.

Forudforfaldne renter - LL § 5, stk.2 .

Forfalder renter for en længere periode f.eks. ved låneoptagelsen,

kan kun renteudgifter, der vedrører det pågældende indkomstår,

fratrækkes.

For renteaftaler, der er indgået indtil 14.marts 1984, kan

forudforfaldne renter fradrages på det aftalte forfaldstidspunkt,

såfremt forudbetalingen ikke overstiger 1 år, jfr. lsr. 1985.163

Efter LL § 5, stk. 2, kan renteudgifter, som vedrører en længere

periode end 6 måneder og som forfalder mere end 6 måneder før

udløbet af perioden, ikke fradrages på det aftalte

forfaldstidspunkt, men skal fordeles over den periode, renten

vedrører.

Bestemmelsen medfører, at den enkelte skatteyder ved siden af lån,

hvor renterne fradrages efter forfaldsprincippet, kan have andre

lån, for hvilke rentefradraget fordeles over den periode, renten

vedrører. Afgørende for, om renteudgifterne vedrørende et bestemt

lån skal fradrages på den ene eller den anden måde, er vilkårene i

den enkelte låneaftale.

Der opstilles to betingelser, som begge skal være opfyldt, for at

fradraget for forudforfaldne renter skal fordeles efter § 5, stk.

2

1) at renterne vedrører en længere periode end 6 månder, og

2) forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden.

LL § 5, stk. 2, har virkning for renter af gæld, der stiftes eller

forlænges efter den 14.marts 1984, eller gæld, hvor de oprindeligt

aftalte vilkår ændres efter denne dato.

Fordelingen af rentefradraget har ikke kun betydning for

indkomstopgørelsen, men også for formueopgørelsen. Den del af en

forudforfalden rente, der efter § 5, stk. 2, ikke kan fradrages i

indkomsten i det år, indkomst- og formueansættelsen vedrører, men

først i et senere indkomstår, skal medregnes som et aktiv i

formueopgørelsen. Aktivets størrelse svarer til det rentebeløb,

der kommer til fradrag i senere indkomstår.

Debitor ikke solvent - LL § 5, stk. 7

Ifølge LL § 5, stk. 7 kan renteudgifter først fratrækkes i det

indkomstår, hvor betaling sker, såfremt renteudgift vedrørende

tidligere indkomstår i samme gældsforhold endnu ikke er betalt ved

udgangen af det indkomstår, indkomstopgørelsen vedrører. Det vil

med andre ord sige, at ikke betalte renter kan fradrages, hvis den

skattepligtige kun er i restance med renteudgifter for det

aktuelle indkomstår.

Eksempel .

Indkomstår Rente Betaling Fradragsbeløb --------------------------------------------------------------------- 1984 12.000 0 12.000 1985 12.000 6.000 0 1986 12.000 18.000 24.000

Den skattepligtige opnår i 1984 (= stiftelsesåret) fradrag for den

forfaldne rente, selv om der ikke er betalt noget beløb.

I 1985 betales 6.000 kr., som afskrives på restancen for 1984. Da der

er en yderligere restance vedrørende 1984, udskydes fradragsretten

i 1985, og den skattepligtige kan derfor ikke fradrage noget beløb

i 1985.

I 1986 betales 18.000 kr., der dækker både restancen fra 1984 og 1985. Rentebeløbet, der forfaldt i 1985, kan derfor nu fradrages

med 12.000 kr., og selv om ingen del af renten, der forfaldt i

1986 er betalt, kan renten fratrækkes fuldt ud, idet der ikke er

restancer for tidligere år.

Indskrænkningen i fradragsretten gælder kun for det eller de lån,

hvorpå der er restancer.

Renter til pengeinstitutter m.v. anses i denne forbindelse for

betalt, såfremt rentetilskrivningen ikke medfører, at kreditten

overstiger det aftalte maksimum. En kassekredits maksimum må bero

på den indbyrdes aftale mellem den skattepligtige og

pengeinstituttet. De renteudgifter, der debiteres en kassekredit

ud over det aftalte maksimum, må som udgangspunkt anses for ikke

betalt. Hvis kassekredittens maksimum efterfølgende forhøjes, kan

renteudgifterne anses for betalt, såfremt de ligger inden for det

nye maksimum. Der må i denne forbindelse lægges vægt på, hvad

fordringshaverens kontoudtog udviser. Reglen om, at betaling i

visse tilfælde anses at foreligge ved den blotte debitering på en

kassekredit eller lignende, må anses som udtryk for, at

kassekreditten tilsigter at give kontohaveren en

betalingsmulighed. Såfremt en efterfølgende udvidelse af kreditten

alene tilsigter at skabe dækning for pengeinstituttets

rentedebitering og således ikke er udtryk for en reel udvidelse af

kreditten, kan egentlig betaling dog ikke antages at foreligge.

Debitering af morarenter på en løbende kredit hos andre kreditorer,

f.eks. en vareleverandør, kan ikke sidestilles med betaling,

medmindre kreditten har vilkår, der kan sammenlignes med en

kassekredit i et pengeinstitut.

Fradragsretten for ikke betalte renter skal ikke udskydes, hvis den

skattepligtige kan godtgøre, at han ved udgangen af det

indkomstår, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale

forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine

aktiver. Omvendt udskydes altså fradragsretten til

betalingstidspunktet, når den skattepligtige ikke kan godtgøre, at

han kan opfylde sine gældsforpligtelser. Dette vil som

udgangspunkt være tilfældet, hvis den skattepligtige f.eks. er

erklæret konkurs eller har standset sine betalinger. Manglende

evne til at opfylde gældsforpligtelserne vil også ofte foreligge,

når der ved udlæg eller tvangsauktion ikke har kunnet opnås

dækning hos den skattepligtige. Betingelsen for at udskyde

fradragsretten må endvidere anses for opfyldt, når den

skattepligtige erkender at være insolvent.

LL § 5, stk. 7, omtales nærmere i skd.cirk. af 21.nov. 1984 om

ændringer i LL pkt.12-7.

3.1.3. Gælden skal påhvile skatteyderen .

Det er en forudsætning for fradrag, at renterne udredes af den, der

er debitor i skyldforholdet. Til belysning af de herhenhørende

spørgsmål foreligger en række afgørelser, hvor man nægter

andelshavere fradrag for deres andel af renteudgifterne vedrørende

en gæld, som påhviler selskabet som sådant, men som udredes af

andelshaverne, lsr. 1958.56 (tiltrådt ved HD i UfR 1960.355) og

ØLD af 17. maj 1967 (Skd.4.30).

Om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til

andelsboligforeningen henvises til SD-cirk.1982-2, der omtales i K

2.2.1.

I HD af 6. april 1979 (Skd.49.117) anerkendes rentefradrag for de

enkelte medlemmer i en grundejerforening for renteudgiften

vedrørende et gældsforhold til grundejerforeningen. Foreningen

havde optaget et byggemodningslån i en bank. Retten fandt, at der

i henhold til foreningens vedtægter påhvilede de enkelte medlemmer

en aktuel gæld over for foreningen med forpligtelse til at

forrente den med den af banken over for foreningen krævede

rentesats.

Tilsvarende fandtes lejeren af en byggegrund ved påtegning på

lejekontrakten at have påtaget sig en konkretiseret

gældsforpligtelse over for udlejeren til at overtage et på grunden

tinglyst byggemodningslån, lsr. 1979.88.

Medlemmerne af en ejerlejlighedsforening der skulle optage lån til

vedligeholdelse af ejendommen, kunne hver for sig fradrage renter

for en del af lånet, idet det enkelte medlem var debitor for en så

stor del af lånet, som svarede til fordelingstallet for den

pågældendes lejlighed. Lånet skulle optages som et samlet lån med

angivelse af hvert medlem som debitor for så stor en del af lånet,

som svarede til lejlighedens fordelingstal, og således at

medlemmerne hæftede solidarisk for det samlede beløb.

Ejerforeningen foretog i sit regnskab den samme opdeling af lånet

og bogførte den rente, som banken beregnede sig på en konto for

hvert enkelt medlem i forhold til fordelingstal og opkrævede

renten hos hver enkelt.

En i en grundmodningsudgift inkluderet anlægsrente, der blev opkrævet

over ejendomsskattebilletten, var ikke fradragsberettiget, da der

ikke var tale om renter af en skatteyderen påhvilende gæld, men om

en del af byggeudgiften, lsr. 1976.65.

Tilsvarende er en skatteyders betaling af byggemodningsudgifter i sin

helhed anset for en del af hans samlede købesum for grunden, selv

om byggeselskabet havde beregnet renter af hans og de øvrige

grundkøberes andel af de samlede byggemodningsudgifter, lsr. 1981.90.

HD af 19.maj 1982 (skd.64.94): Udstykningsdeklaration tinglyst

pantstiftende inden ejendommens erhvervelse til sikkerhed for

bl.a. kloakbidrag bevirkede ikke, at det ca. 6 år senere ved

Landvæsenskommissionens kendelse pålagte kloakbidrag kunne anses

som en selvstændig, aktuel gældsforpligtelse, hvoraf renter kunne

fradrages. Først ved Landvæsenskommissionens kendelse fik kommunen

hjemmel til at opkræve de med kloakeringen forbundne

anlægsudgifter, herunder påløbne renter.

Tvangsauktion .

De renteudgifter (og ejendomskatter), der er påløbet før auktionen

kan ikke fratrækkes af auktionskøberen, idet sådanne ydelser - når

de skal betales af erhververen - må anses for at være en del af

anskaffelsessummen, jfr. HD af 6. september 1984 (skd.71.867).

Ved køb af fast ejendom på tvangsauktion i tilfælde hvor der afholdes

2 auktion, får køberen fradrag for renter fra tidspunktet for

afholdelse af 2. auktion, hvis køberen først byder på denne

auktion, eller hvis køberen på 2. auktion ikke længere er bundet

af sit bud på 1. auktion, fordi den 6 ugers frist, som gælder

ifølge pkt. 4 i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 652 af 15.

december 1978 om tvangsauktionsvilkår, er udløbet.

Hvis køberen, der erhverver adkomst til ejendommen på 2. auktion,

stadig er bundet af sit bud afgivet på 1. auktion, anses

erhvervelsen af ejendommen at være sket på 1. auktion med den

virkning, at renter, der er påløbet i tiden mellem 1. og 2.

auktion, kan fratrækkes i køberens indkomstopgørelse, jfr. lsr.

1985.161.

En række personer genkøbte samlet på tvangsauktion en ejendom for at

bevare de grunde, de hver for sig havde købt. Landsskatteretten

fandt, at det var de enkelte personer, der havde erhvervet

ejendommen - og ikke en »genkøbsforening« - og at de pågældende

havde påtaget sig selvstændige gældsforpligtelser over for

kreditorerne, hvorfor de blev anset for berettigede til

individuelle rentefradrag, lsr. 1976.62.

En skatteyder blev anset berettiget til fradrag for renter der var

påløbet i tiden fra sidste terminsdag til tvangsauktonsdagen, idet

landsskatteretten fandt, at renterne var forfaldne ved

skatteyderens misligholdelse overfor panthaverne, samt at der var

fradragsret for de renter, der var påløbet indtil auktionsdagen,

idet omfang renterne var dækket af budsummen, jfr. Skat

1985.11.310.

Ejendomskøb .

I lsr. 1977.182 og 183 anses nogle påståede rentebeløb ved køb af

ejendom som finansieringstillæg og dermed en ikke

fradragsberettiget del af ejendommens anskaffelsessum.

Samme resultat kom man til i VLD af 3. marts 1980 (Skd. 55.311): En

ingeniør indgik aftale med en ejendomshandler om opførelsen af et

parcelhus på en grund, der tilhørte ejendomshandleren. I

forbindelse med byggeriet blev der af sælgeren optaget et

byggelån, som ingeniøren i henhold til aftalen skulle afholde

udgifterne til, dog således, at endelig afregning først skulle ske

efter endt prioritering af ejendommen. Ingeniøren overtog grunden

og huset ved skøde af 10. september 1974 for 255.700 kr. og

betalte herudover bl.a. de påløbne byggelånsrenter med i alt

28.918 kr.

Retten anså parternes aftale som en aftale om køb af et færdigt hus,

hvis købesum var fastsat til kostprisen for såvel grund som

bygninger med alle påløbne omkostninger, herunder de påløbne

byggelånsrenter, som først blev betalt ved indfrielsen af

byggelånet efter byggeriets afslutning, og derfor måtte betragtes

som en del af købesummen for huset og ikke som renter af en

ingeniøren over for banken eller ejendomshandleren påhvilende

aktuel gældsforpligtelse.

En skatteyder blev dog anset for berettiget til fradrag af renterne

af et byggelån, der var optaget i en anden persons navn, idet han

over for den formelle låntager hæftede for alle med byggeriet

forbundne omkostninger, herunder for renter af byggelånet, VLD af 18. oktober 1978 (Skd.51.272).

Ved kurssikring af ejerskiftelån er køberen i visse tilfælde

forpligtet til at refundere sælgeren forskellen mellem

kontantlånsrenten til kreditforeningen og den rente, som kan opnås

af de deponerede beløb i et pengeinstitut. Køberen kan ikke

fradrage denne udgift, da der ikke er tale om en renteudgift, men

om en omkostningsgodtgørelse.

Ved ejendomsoverdragelser vil der i reglen foreligge en

refusionsopgørelse, der med udgangspunkt i en bestemt skæringsdato

fordeler prioritetsydelser, skatter m.v. mellem sælger og køber.

Normalt vil skæringsdatoen ligge efter tidspunktet for aftalen om

ejendomsoverdragelsen. I sådanne tilfælde vil refusionsopgørelsens

fordeling af renteudgifterne normalt kunne lægges til grund for

den skattemæssige opgørelse. En skatteyder er kun berettiget til

at fradrage prioritetsrenter beregnet i forhold til den tid, hvori

han har ejet ejendommen. Renteudgifter, der vedrører en længere

periode forud for aftaledatoen og som ifølge aftale er betalt af

køberen kan derfor ikke fradrages, men må anses som et tillæg til

købesummen.

En ejendomshandel blev hævet, da køberen ikke kunne præstere den

kontante udbetaling. Han måtte betale erstatning til sælgeren

bl.a. for rentetab for perioden fra hans overtagelsesdag til den

nye købers overtagelsesdag. Dette "rentebeløb" kunne ikke anses

for renter af en ham påhvilende gæld, men måtte betragtes som en

ikke-fradragsberettiget erstatning for ikke-opfyldelse,

lsr.1980.200.

I forbindelse med køb af fast ejendom eller løsøre i forældres (

eller værgers) navn - men for den umyndige - opstår probelmet om,

hvem der kan foretage fradrag for renteudgifter og restgæld i de

tilfælde, hvor købet sker på afbetaling. Hvis forældrene (værgen)

og den umyndige i deres selvangivelser har »overført« formuegodet

fra forældrene til den umyndige, må det anses for godtgjort, at

der inter partes er truffet aftale (evt. stiltiende) om et

videresalg til den umyndige på samme vilkår som værgens køb. Denne

aftale kan lægges til grund ved ligningen. Det må dog som foran

nævnt være en betingelse, at parterne har »forudsat« aftalen og

forholdt i overensstemmelse dermed ved udfyldelsen af deres

selvangivelser.

Diverse afgørelser Ikke fradrag

Det fremgår af formuleringen af SL § 6 c, at der skal være tale om

renter af gæld. En arving, som under behandlingen af et offentlig

skiftet bo havde fået udbetalt forskud, og som under hensyn til

arvingernes ligestilling ved bodelingen måtte forrente forskuddet,

kunne ikke fratrække den beregnede rente, UfR 1970.8H.

I forbindelse med bodeling ved skilsmisse blev halvdelen af skyldige

renter af en gæld, som ægtemanden forud for separationen havde

stiftet som følge af en kautionsforpligtelse, belastet hustruen

ved boopgørelsen. Delingen af rentetilsvaret havde kun

bodelsmæssig betydning, og hustruen kunne ikke ved

indkomstopgørelsen fradrage de beregnede renter, lsr. 1977.185.

Et papirløst par drev en virksomhed, der tilhørte den kvindelige

partner. Da gælden i virksomheden kun påhviler hende, skulle hele

rentefradraget foretages i hendes indkomst, skd. 52.38.

Et medlem af en spilleklub med præmieobligationer kunne ikke fradrage

renteudgifter og boksleje, idet klubbens lån og renteudgifterne

påhvilede klubben og ikke medlemmet personligt, lsr. 1976.64.

Renter af et gavebeløb, ydet til et ufødt barnebarn, kunne ikke

fratrækkes af gavegiveren, idet der var tale om en suspensivt

betinget gæld, ØLD 11. oktober 1978 (Skd. 48.45).

Fradrag

Et finansieringsselskabs krav på renter af en byggekredit til bygning

af en trawler blev anset for fradragsberettiget for partrederne,

uanset at trawleren aldrig blev færdiggjort eller leveret på

grund af værftets konkurs, VLD af 18. frbr. 1982 (skd. 74.410).

En forbrugsforenings virksomhed bestod i at indgå overenskomst med

virksomheder inden for visse brancher om finansiering af

medlemmernes køb af forbrugsgoder. Når medlemmerne foretog indkøb,

kunne betaling ske med en rekvisition udleveret af foreningen.

Rekvisitionen var påført et maksimumsbeløb, og det beløb,

foreningen herved lagde ud for medlemmet, skulle afvikles med en

fast månedlig rate, og ved køb, der betales over 24 måneder eller

længere, tillages rente.

Medlemmerne havde fradragsret for renterne, idet der skete et reelt

udlæg til medlemmet fra foreningen, og medlemmet forpligtede sig

ved tilbagebetalingen til at erlægge en rente inkluderet i den

månedlige ydelse.

Renter af for sent indbetalt feriegodtgørelse til Ferie-Giro er

fradragsberettigede.

Ifølge skd.39.291 er der fradragsret for renter, selv om midlerne til

betalingen hidrører fra skattefri tilskud.

Renteudgifter, der er dækket via hjælp efter bistandsloven, kan

fratrækkes, da det anses for uden betydning for fradragsretten,

hvorfra skyldneren har fået midlerne til betaling.

Det godtgørelsesbeløb, som banker og sparekasser beregner sig ved

udbetaling på anfordring af beløb indsat på konti med opsigelse,

betragtes efter praksis som en reduktion af renteindtægten, lsr.

1966.147.

Den »renteudgift« en obligationskøber afholder (nemlig beregnet rente

fra sidste forfaldstermin og indtil købsdagen) kan kun fratrækkes

i betalingsåret, såfremt næste forfaldstermin ligger inden for

samme indkomstår som betalingsåret. I modsat fald kan »købsrenten«

først fratrækkes i det efterfølgende år, lsr. 1964.74, og lsr.

1978.89, se E 5.1.1.

Derimod kan de rentebeløb, der ved kapitaludvidelse i aktieselskaber

betales fra begyndelsen af det løbende regnskabsår til

tegningsdagen for at kunne deltage på lige fod med de gamle

aktionærer i vedkommende regnskabsårs udbyttefordeling, fratrækkes

som en renteudgift i det indkomstår, i hvilket beløbet forfalder.

Kaution .

En kautionist kan kun fratrække den rente af en kautionsgæld, der

påløber (og er forfalden), efter at kautionsforpligtelsen er

blevet aktuel enten derved, at hoveddebitor (ved

selvskyldnerkaution) ikke betaler rettidigt, eller (ved simpel

kaution) derved, at hoveddebitors manglende betalingsevne er

konstateret af kreditor, se losr. 1932.189. Derimod har

kautionisten ikke fradragsret for den renteudgift, der påløber,

indtil kautionsforpligtelsen på en af de to ovennævnte måder

bliver aktuel, jfr. lsr.1985.162.

Ejerskiftegebyr .

Ved ejerskifte (af en fast ejendom) erlægges i visse tilfælde et

ejerskiftegebyr (f.eks. en procentdel af pantebrevets hovedstol

eller restgæld) i stedet for ejerskifteafdrag. Et sådant gebyr

anses indkomstskattepligtigt for pantekreditor, medens

pantedebitor ikke kan fradrage det.

3.2. Finansierings- og afbetalingstillæg .

Faste finansieringstillæg og afbetalingstillæg betragtes ikke som

fradragsberettigede renteudgifter, UfR 1960.589H. Se også ØLD af 11. nov. 1974 (9. afd. nr. 97/1973), hvor der nægtes fradrag for

en renteudgift, der i lånedokumentet fremstod som et kurstab,

uagtet kurstabet faktisk var beregnet som 15% rente af den

aktuelle gæld. Sådanne afbetalings- og finansieringstillæg kan

derimod afskrives sammen med købesummen, hvor der er tale om køb

af afskrivningsberettigede aktiver.

Såfremt der af restkøbesummen skal betales rente af den til enhver

tid værende restgæld, kan den senest ved indkomstårets udløb

forfaldne rente fradrages, selv om den forlods beregnede rente er

tillagt restkøbesummen og afdrages sammen med denne.

Danmarks automobilforhandlerforening har oprettet en standardkontrakt

til brug ved salg af automobiler på afbetaling. Renterne er i

kontrakten og i de finansierings- og rentetabeller, der på

foreningens foranledning er opstillet, fastsat til en fast procent

pr. måned af den til enhver tid værende restgæld, og den erlægges

sammen med afdrag på restgælden med en fast månedlig ydelse. Det

kan på grundlag af de nævnte tabeller ses, hvor stor en del af de

i henhold til afbetalingskontrakten erlagte ydelser, der er

afdrag, og hvor stor en del, der er renter. Renter efter disse

kontrakter og tilsvarende andre kontrakter er fradragsberettigede

ved indkomstopgørelsen.

Bilsalg med tilbagekøbspligt .

Et bilfirma solgte nye biler på en købekontrakt, hvorved køberne

samtidig får tilbud om tilbagekøb efter 2 års ejertid til den

oprindelige købspris. Købekontrakten indeholder følgende

betingelser: Udbetaling: 20 pct. af købesummen og rente 3 pct.

pr. måned.

Restkøbesum amortiseres ikke, men forfalder til betaling efter 24

måneder. Tilbagekøbsprisen er betinget af, at vognen ikke har kørt

mere end 50.000 kilometer, samt at den indgåede købekontrakt ikke

misligholdes eller indfries inden udløbet af kontrakten.

Den månedlige ydelse kan ikke fradrages som en renteudgift, men må

betragtes som en lejeudgift, der er fradragsberettiget i det

omfang, bilen anvendes erhvervsmæssigt.

3.3. Provisioner, låneafgifter og kautionsforsikringspræmier - LL § 8, stk.3 .

I medfør af LL § 8, stk.3, kan løbende provisioner eller præmier for

lån, som en skatteyder optager, fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Løbende præmier for sikring af den skattepligtiges tilgodehavender

samt præmier og lignende ydelser for kaution for den

skattepligtiges gæld kan ligeledes fradrages.

Derimod kan stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende

engangsydelser for lån eller for sikring af tilgodehavender kun

fratrækkes, dersom lånets løbetid ifølge låneaftalen er mindre end

to år.

Stiftelsesprovision for et byggelån, som løb i 7-8 måneder, og ifølge

aftalen med sparekassen skulle indfries snarest muligt efter

byggeriets færdiggørelse ved optagelse af kreditforeningslån, blev

anset for fradragsberettiget. Landsskatteretten lagde vægt på, at

låneaftalen ikke kunne opfattes som noget tilsagn om lån ud over

to år, lsr. 1974.168.

Stiftelsesprovisionen ved oprettelse af en kassekredit kan kun

fradrages, når den konkrete afviklingsaftale lyder på en løbetid

under to år, og dette gælder, selv om kassekreditkontrakten

normalt indeholder en klausul om, at kreditor nårsomhelst, uanset

aftalte afdrags- og nedskrivningsvilkår, kan forlange kreditten

afviklet, jfr. lsr.1984.160 og 1985.60 (hvor løbetiden var

nøjagtig to år). Er der ikke aftalt en afviklingsperiode, er der

som udgangspunkt en formodning for, at løbetiden er over 2 år.

Fradrag blev nægtet for stiftelsesprovisionen for et lån med en

aftalt løbetid på fem år, uanset at det blev indfriet efter kun et

års forløb, lsr. 1974.63. En efterfølgende forlængelse af lånets

løbetid har ingen indflydelse på fradragsretten.

En stiftelsesprovision på 20 pct. vedrørende et lån i et bankierfirma

oversteg væsentligt, hvad pengeinstitutter normalt ville beregne

sig i stiftelsesprovision. Herefter godkendtes et fradrag på 4

pct. af hovedstolen, medens restbeløbet ansås for et ikke

fradragsberettiget kurstab, lsr. 1981.80.

Provisioner for bankgarantier er fradragsberettigede, såfremt der er

tale om en løbende provision, medens bankgarantiprovision ikke kan

fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt der er taler om en

eengangsprovision, og lånets løbetid overstiger to år.

LL § 5, stk.3 .

I henhold til en ny bestemmelsen i LL § 5, stk. 3, som har virkning

fra 15. marts 1984, kan der i stiftelsesåret kun fratrækkes 2,5

pct. af lånets hovedstol. Overskydende stiftelsesprovision m.v.

fordeles over den resterende låneperiode.

Eksempel .

Et lån på 100.000 kr. stiftes den 1. december 1984 med en løbetid på

16 måneder. Stiftelsesprovisionen udgør 4 pct. af hovedstolen,

eller 4.000 kr. Den skattepligtige har kalenderårsregnskab.

I 1984 fradrages 2,5 pct. af hovedstolen på 100.000 kr. ... 2.500 kr.

Det resterende beløb, der kan fradrages, udgør 1.500 kr., som

fordeles over restløbetiden på 15 måneder således

1.500 x 12 i 1985 fradrages ---------- ........ 1.200 kr. 15 1.500 x 3 I 1986 fradrages ---------- ......... 300 kr. 15

LL § 5, stk.2 .

Hvis løbende provisioner og præmier for lån, som den skattepligtige

optager, og præmier og lignende løbende ydelser for kaution for

den skattepligtiges gæld forfalder forud, skal disse efter LL § 5,

stk. 2, fradrages på forfaldstidspunktet eller fordeles til

fradrag over perioden efter samme regler, som gælder for

forudforfaldne renter, se F 3.1.2.

Diverse afgørelser .

Udgift til løbende præmier, der betales et forsikringsselskab eller

et pengeinstitut for at yde en pantebrevsgaranti, er

fradragsberettiget efter LL § 8, stk. 3.

Gebyr for oprettelse af en konto i et pengeinstitut er

fradragsberettiget efter LL § 8, stk. 3.

Udgifter til stempel af lånedokumenter er ikke fradragsberettigede

efter LL § 8, stk. 3, lsr. 1975.162, hvor det udtales, at fradrag

ikke kan indrømmes for stempelafgift efter LL § 8, stk. 3, da

denne bestemmelse må anses som et supplement til

rentefradragsreglen i SL § 6 e, og stempelafgift ikke kan

sidestilles med renteudgifter.

Fradrag blev nægtet for gebyr vedrørende tinglysning, udfærdigelse af

pantebrev og deklaration, prioriteringsassistance, påtegning på

ejerpantebrev og besigtigelse af ejendom, da disse udgifter ikke

var af en sådan karakter, som var forudsat henført til LL § 8,

stk. 3, litra c, lsr.1984.161.

Det gebyr på 2 pct. af den forfaldne ydelse, dog mindst 50 kr., der

ifølge pantebrevsformularen kan forlanges, når en ydelse ikke

betales rettidigt, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen,

skd.34.267.

Det gebyr på f.eks 5 kr. pr. måned,der af nogle stormagasiner og

kontosalgssammenslutninger opkræves hos kunderne, kan ikke

fratrækkes i medfør af LL § 8, stk.3, da gebyret, der er et fast

månedligt beløb, ikke kan sidestilles med provision eller præmie

for lån.

Ifølge lsr. 1979.80 kunne en formidlingsprovision, som et selskab

betalte en bank for formidling af et lån til selskabet, ikke anses

for fradragsberettiget, idet der var tale om en engangsydelse, der

ikke kunne anses som en fradragsberettiget renteudgift, og som

heller ikke var fradragsberettiget i henhold til LL § 8, stk.3,

som stiftelsesprovision, da lånet havde en løbetid på over to år.

Finansieringsudgifter kan evt. fratrækkes som driftsudgifter .

Der kan blive tale om fradrag for finansieringsudgifter udfra et

almindeligt driftsomkostningssynspunkt, jfr. SL § 6 a, men praksis

synes her at være meget tilbageholdende. Se UfR 1972.234H,

hvorefter der ikke fandtes at være en sådan forbindelse mellem

præmieudgiften til en kautionsforsikring vedrørende et

sparekasselån i en udlejningsejendom og ejendommens drift, at

udgiften kunne anerkendes som fradragsberettiget driftsomkostning.

Derimod blev der i lsr. 1972.81 givet fradrag for udgifter til

kautions- og garantiforsikringer tegnet med henblik på opnåelse af

kredittid hos henholdsvis toldvæsenet og en tobaksfabrik af

henholdsvis et kvartals og 17 dages varighed.

Et finans- og investeringsselskab kunne i det år, hvor selskabet

havde optaget et tyveårigt lån, fratrække de i den anledning

afholdte udgifter til stiftelsesprovision og stempeludgifter.

Selskabets formål var at købe, sælge og besidde pantebreve, jfr.

skd. 50.224.

Et finansieringsselskab havde oprettet en kassekredit med det ene

formål at finansiere købet af pantebreve. Da der var en sådan

direkte forbindelse mellem den ved oprettelsen af kassekreditten

betalte stiftelsesprovision og selskabets indtægtserhvervelse,

kunne provisionen fratrækkes i medfør af SL § 6 a, lsr. 1982.69.

En bankgarantiprovision, der ikke er fradragsberettiget efter LL § 8,

stk.3, vil kunne være fradragsberettiget som driftsudgift efter SL

Afsnit PF - Ikke erhvervsbetingede fradrag

1. Underholdsydelser

Om indkomstskattepligt af de modtagne underholdsydelser, se E 3.

1.1. Bidrag i anledning af separation eller skilsmisse - LL § 10, stk.1 .

Bidrag, der udredes i anledning af separation eller skilsmisse kan

fratrækkes ifølge LL § 10, stk.1, hvadenten bidraget er fastsat af

en offentlig myndighed eller ved aftale mellem parterne, forudsat

at aftalen mellem parterne er tilstrækkelig klar med hensyn til

fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid, jfr. lsr.

1969.174.

I følge lsr. 1983.37 var der også fradragsret for bidrag, der i

henhold til en bindende aftale udredes trods modtagerens indgåelse

af nyt ægteskab.

Et ægtepar havde genoptaget samlivet i samme år, hvori de havde

opnået separation. De i separationsperioden betalte

underholdsbidrag blev anset for fradragsberettigede, lsr. 1974.79.

Et bidragsbeløb blev efter ægtefællernes genoptagelse af samlivet

tilbagebetalt socialkontoret for forskudsvis udlæg af bidrag. Da

beløbet var forfaldent før genoptagelsen af samlivet, blev det

anset for fradragsberettiget, lsr. 1974.78.

Aftalte børnebidrag, der åbenbart overstiger, hvad statsamtet ville

have fastsat uden sådan aftale, kan alene fratrækkes med dette

beløb, jfr. skd. cirk. nr. 198 af 27. oktober 1971, hvorefter

børnebidrag der går uden for rammerne af den privatretlige

forsørgelsespligt betragtes som (ikke fradragsberetigede)

gaveydelser til barnet.

Fradragsret efter LL § 10 omfatter principielt kun løbende

underholdsbidrag, men ifølge praksis omfatter fradragsretten dog

også visse engangsbidrag, der udredes i anledning af et barns

fødsel, dåb og konfirmation, lsr. 1946.88, hvorimod eengangsbeløb

til dækning af udgifterne ved et barns uddannelse, ikke anses

fradragsberettigede, lsr. 1964.79.

I et tilfælde, hvor en fraskilt kvinde lejede den tidligere

ægtefælles parcelhus uopsigeligt, blev differencen mellem den

skønsmæssigt fastsatte objektive udlejningsværdi og det aftalte

årlige lejebeløb anset for fradragsberettiget for den tidligere

ægtefælle som en løbende ydelse omfattet af LL § 14, stk. 2, (jfr.

F 1.4.).

Ikke engangsydelser .

Affindelsessummer til afløsning af en løbende underholdsforpligtelse

kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Dette gælder, selv om

affindelsessummen erlægges afdragsvis, lsr.1963.165 og 1973.165.

Der er heller ikke fradragsret for beløb, der udredes som følge af

skiftet af fællesboet, lsr. 1974.77 og 1978.184 samt

U.f.R.1971.570 ØLD.

Ydelser, der udredes i henhold til § 56 i lov nr. 256 af 4.juni 1969

om ægteskabs indgåelse og opløsning, kan ikke betragtes som

fradragsberettigede underholdsbidrag. Bestemmelsen lyder således

»Har en ægtefælle haft særeje, kan det, hvis ægtefællernes

formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i

særlig grad taler derfor, efter påstand af den anden ægtefælle i

forbindelse med dom til separation eller skilsmisse bestemmes, at

den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at

denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter

separationen eller skilsmissen. Denne regel anvendes også med

hensyn til rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af

personlig art, og som ikke indgår i bodelingen.«

Ikke fælles bopæl .

Det følger af LL § 10, at der ikke kan foretages fradrag for bidrag

til børn, som bor sammen med bidragyderen. Af denne grund kunne

bidrag til et barn, der havde ophold hos bidragyderens moder, hvor

han også selv boede, ikke fradrages, lsr. 1977.87. I et tilfælde,

hvor forældremyndigheden var tillagt den fraskilte hustru, men

hvor barnet senere fik ophold hos faderen kunne han ikke fradrage

det børnebidrag, som han fortsat betalte til den tidligere hustru,

lsr. 1976.168.

Omvendt blev der givet fradrag for det normalbidrag, som en fraskilt

hustru efter aftale havde udredet til sit barn, som midlertidigt

opholdt sig hos faderen, til trods for at forældremyndigheden over

barnet var tillagt hustruen, og faderen var blevet pålagt at

udrede normalbidrag til barnet, lsr. 1978.53.

Der findes ikke nogen tilsvarende bestemmelse vedrørende bidrag til

en fraskilt ægtefælle, som bor sammen med bidragyderen, men det er

fast praksis, at fraskilte, der efter skilsmissen har fælles bopæl

og husførelse med den anden ægtefælle, ikke kan fratrække bidraget

til ægtefællen, lsr.1974.177 og 1980.178 samt ØLD af 12.nov. 1981

(skd.60.59).

Landsskatteretten har godkendt fradrag for underholdsbidrag til

fraskilt hustru, skønt den pågældende havde lejet et værelse i den

tidligere ægtefælles ejendom. Der var efter rettens opfattelse

ikke grundlag for at anse samlivet for genoptaget eller for at

anse fælles økonomi for etableret, lsr. 1976.157.

Børn over 18 år .

Underholdsbidrag til børn over 18 år kan efter LL § 10 aldrig

fradrages. Dette gælder, selv om der af det offentlige er pålagt

den pågældende underholdsbidrag udover det fyldte 18. år, fordi

barnet er under uddannelse.

Modregning af krydsende bidrag .

Når der i henhold til bidragsresolution eller aftale mellem parterne

foreligger en forpligtelse for begge parter til at svare

underholdsbidrag til det(de) hos den anden værende barn(børn), kan

et sådant bidrag fradrages, selv om udredelsen helt eller delvis

sker ved modregning i det beløb, den anden skal betale, sr. jfr. 1979.53.

I ØLD af 12.jan. 1982 (skd.63.374), har landsretten fastslået, at der

ikke kan gives fradrag efter LL § 10, stk. 1, for gensidige

børnebidrag af en størrelsesorden (9.000 kr.), som står i

misforhold til parternes økonomiske kår. Fradrag blev kun givet

for et beløb svarende til normalbidraget.

Herefter bør fradragene i disse tilfælde fastsættes til de beløb, som

de bidragsfastsættende myndigheder i mangel af aftale mellem

parterne ville have fastsat i overensstemmelse med de af

justitsministeriet givne vejledende regler for fastsættelse af

børnebidrag.

I cirkulæreskrivelse af 17. december 1984 til statsamterne har

familieretsdirektoratet meddelt, at man finder det rimeligt, at

der med virkning fra den 1. januar 1985 ved fastsættelse af disse

bidrag tages udgangspunkt i følgende vejledende retningslinier

Ved en bruttoindtægt på ca.

185.000 kr. 1 barn: normalbidraget + 25 pct. 200.000 kr. normalbidraget + 50 pct. 225.000 kr. normalbidraget + 100 pct. 200.000 kr. 2 børn: normalbidraget + 25 pct. 225.000 kr. normalbidraget + 50 pct. 260.000 kr. normalbidraget + 100 pct. 225.000 kr. 3 børn: normalbidraget + 25 pct. 260.000 kr. normalbidraget + 50 pct. 305.000 kr. normalbidraget + 100 pct.

Ovennævnte vejledende skala anvendes såvel over for bidragspligtige

fædre som mødre, således at bidraget ved indtægter som nævnt i

skalaen fastsættes til normalbidraget for fædre med tillæg af den

i skalaen nævnte procent. For så vidt angår mødre vil det dog være

rimeligt allerede ved en indtægt, der er lavere end 185.000 kr.

årligt, at fastsætte et bidrag, der er større end normalbidraget

for mødre, og familieretsdirektoratet vil derfor finde det

hensigtsmæssigt, at bidraget for bidragspligtige mødre, hvis

indtægt overstiger ca. 155.000 kr. årligt, men ikke de beløb, hvor

forhøjelse bør ske efter ovenstående skala, fastsættes til

normalbidraget for fædre. Normalbidraget for fædre udgjorde pr. 1.

oktober 1984 6.720 kr. årligt., fra 1. april 1985 6.792 kr. årligt

og fra 1. oktober 1985 6.852 kr. årligt.

Kun betalte og forfaldne bidrag .

Efter landsskatterettens praksis kan fradrag efter LL § 10 kun

foretages, når bidraget er betalt (jfr. ordet »udredes« i § 10),

lsr. 1957.72 og 1959.77. Det er endvidere en forudsætning for

fradrag, at bidraget er forfaldent, se lsr. 1972.77. Forudbetalt

bidrag kan først bringes til fradrag i forfaldsåret, men på den

anden side kan alle betalte, forfaldne bidrag fratrækkes, selv om

de helt eller delvist vedrører det følgende indkomstår. Betalte

restancer fradrages i betalingsåret.

Ifølge ØLD. af 18. december 1979 (Skd.53.155) kunne en fraskilt

invalidepensionist ikke få fradrag for børnebidrag, som blev

dækket af det offentlige ved særligt børnetilskud (der ikke var

indkomstskattepligtigt for ham). Bidraget kunne ikke anses for

»udredet« af ham.

I henhold til bistandslovens § 37 betalte en kommune for en

skatteyder de børnebidrag, som han var i restance med. Han havde

herefter fradragsret for de betalte børnebidrag. Bistandshjælpen

skulle ikke medregnes i hans skattepligtige indkomst, men hans

personfradrag skulle nedsættes i henhold til KL § 37 C.

1.2. Bidrag i anledning af faktisk samlivsophævelse - LL § 10, stk.2 .

Bestemmelserne i LL § 10, stk.1, finder tilsvarende anvendelse på

underholdsbidrag, der udredes i anledning af faktisk

samlivsophævelse, såfremt bidraget er fastsat eller godkendt af

det offentlige, jfr. LL § 10, stk.2.

Når bidraget ikke fastsættes eller godkendes af det offentlige i det

år, hvor samlivet ophæves, er der kun fradragsret for bidrag, der

er udredet i det indkomstår, hvori resolutionen eller godkendelsen

foreligger, lsr. 1982.47.

Bidrag som betales under faktisk adskillelse og som ikke er godkendt

eller fastsat af det offentlige, kan fratrækkes, når de mellem

ægtefællerne aftalte bidragsvilkår for tiden før separationen

eller skilsmissen efterfølgende godkendes i forbindelse med en

bidragsfastsættelse ved separationen eller skilsmissen, lsr.

1976.169 og 1977.198. Fradrag godkendes dog kun for de i

separations- eller skilsmisseåret erlagte bidrag.

Et ægtepar havde ophævet samlivet pr. 1.august 1977, og ved

resolution af 12.september 1977 blev det pålagt ægtemanden at

betale bidrag til hustruen fra den 1.august 1977. Separation blev

opnået ved dom den 30. marts 1978.

Skatterådet havde nægtet fradrag for de erlagte bidrag i 1977 under

hensyn til, at der ved indkomstårets udgang havde bestået

sambeskatning mellem ægtefællerne i henhold til KL § 10, stk.2.

Uanset den nævnte lovbestemmelse fandt landsskatteretten imidlertid

ikke hjemmel for at nægte fradrag for de beløb, der var udredet

for tiden fra datoen for den faktiske samlivsophævelse og til

årets udgang under hensyn til, at bidragsfastsættelsen var

godkendt af det offentlige inden indkomstårets udløb,

lsr.1982.151.

Fradrag godkendes selv om samlivsophævelsen ikke skyldes

uoverensstemmelse mellem parterne. Også bidrag, fastsat i henhold

til § 5 i lov om ægteskabets retsvirkninger, som ikke omhandler

tilfælde af uoverensstemmelse, kan fradrages, lsr. 1983.117.

LL § 10, stk. 2, anses udtømmende at regulere bidragsforholdet mellem

faktisk adskilte ægtefæller, og LL § 14, stk. 2, er således

uanvendelig i forholdet mellem ægtefæller, uanset at disse lever

faktisk adskilt, lsr.1984.113.

Den bidragfastsættende eller godkendende myndighed vil normalt være

overpræsidiet eller statsamtet. Efter lsr. 1969.75 kunne en

skatteyder ikke fratrække et beløb, som han havde refunderet et

socialkontor for diverse ydelser til hans fraseparerede hustru i

tiden mellem samlivsophævelsen og separationen, da et sådan beløb

ikke kunne sidestilles med bidrag, hvis størrelse er fastsat af

det offentlige. Derimod anses bidrag, der ydes i henhold til § 85,

stk.2, i bistandsloven som omfattet af fradragsretten efter LL §

10, stk.2.

Det er ikke nogen forudsætning for fradrag, at det er en dansk

myndighed, der har fastsat eller godkendt bidraget, lsr. 1973.74.

Se afsnit E 2.5 om bidrag, når den ene ægtefælle er indlagt på

plejehjem.

1.3. Bidrag til børn uden for ægteskab - LL § 11 .

Ifølge LL § 11 kan underholdsbidrag til børn uden for ægteskab, med

hensyn til hvilke der påhviler den skattepligtige forsørger- eller

bidragspligt, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, dog kun for så vidt angår bidrag for tiden indtil

barnets fyldte 18. år, Skd.28.95.

Bidrag til børn, der bor sammen med bidragyderen, kan ikke

fratrækkes, jfr. HD af 19. marts 1982 (skd.62.282).

Selv om loven ikke indeholder nogen regel herom, i lighed med, hvad

der gælder for underholdsbidrag i anledning af separation eller

skilsmisse, antages det at også alimentationsbidrag skal være

betalte og forfaldne for at kunne fradrages.

Også bidrag vedrørende tidligere år, som er betalt i det til grund

for ansættelsen liggende indkomstår, kan fradrages, lsr. 1963.168.

Det er ikke nogen forudsætning for fradrag, at bidraget er fastsat af

det offentlige. Også løbende bidrag, hvis størrelse er fastsat ved

en aftale mellem bidragyderen og barnets moder kan fradrages, lsr. 1971.75.

I lsr. 1977.86 blev nægtet fradrag for en særlig underholdsydelse til

barn uden for ægteskab. Den blev givet i form af en nedsættelse i

lejen vedrørende en ejendom, der af faderen var udlejet til

barnets moder. Da nedsættelsen, som skulle vare så længe som

barnet var under uddannelse, var indrømmet ved en påtegning på

lejekontrakten, fremtrådte den som en begunstigelse af moderen, og

var således ikke en fradragsberettiget som underholdsydelse til

barnet.

Lsr. 1980.179 omhandler underholdsbidrag til to uden for ægteskab

fødte børn, der havde ophold henholdsvis hos faderen og moderen,

som havde aftalt at yde bidrag til det hos den anden værende barn

med et beløb svarende til det til enhver tid gældende

skattemæssige personfradrag. Efter landsskatterettens opfattelse

er der ikke grundlag for at nægte fradrag for sædvanligt

underholdsbidrag, selv om bidragene helt eller delvis udredes ved

gensidig modregning. På den anden side kunne gensidige aftaler om

underholdsbidrag i et tilfælde som det foreliggende ikke tillægges

bindende virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Under hensyn hertil og til de foreliggende oplysninger om

bidragsmyndighedernes sædvanlige praksis med hensyn til

fastsættelsen af normalbidrag fandt landsskatteretten, at de

omhandlede fradrag med rette var begrænset til normalbidragene.

Om modregning af krydsende bidrag, se F 1.1.

Bidrag, der efter pålæg i medfør af § 19 i lov om børns retsstilling

udredes af en fader til et barn uden for ægteskab til dækning af

udgifter ved fødslen og til moderens underhold omkring fødslen,

kan ikke fratrækkes, da sådanne ydelser betragtes som bidrag til

moderen (og ikke til barnet).

I lsr. 1965.69 nægtes en skatteyder fradragsret for et beløb, som han

havde måttet udrede ifølge en kautionsforpligtelse for en søns

underholdsbidrag til dennes uden for ægteskab fødte barn, jfr.

lsr. 1966.66.

Beløb, som det i medfør af bistandslovens § 100 pålægges forældre at

betale for deres børns ophold på døgninstitutioner for børn og

unge, kan ikke fradrages, jfr. 1979.50 om et barn, som af det

offentlige var blevet anbragt i privat døgnpleje, hvor

forældrebetalingen heller ikke kunne fradrages.

1.4. Aftægts- og underholdsydelser - LL § 14 .

Med hjemmel i LL § 14, stk.2-5, kan visse løbende underholds- og

aftægtsydelser, der erlægges i henhold til en retlig bindende

forpligtelse, fradrages ved indkomstopgørelsen. For personligt

arbejde med f.eks. pleje og pasning af aftægtsnydere gives ikke

fradrag.

1.4.1. Reglerne om begrænsning af fradragsretten .

Ligningslovens § 14, stk.2-5, er senest ændret ved lov nr. 199 af

18.maj 1982. Herefter kan løbende underholds- og aftægtsydelser

fradrages ved indkomstopgørelsen efter følgende regler

1) Ydelser til personer og dødsboer.

Fradraget er begrænset til ialt 10.000 kr. årligt.

For ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, kan det

samlede årlige fradrag for disse ydelser ikke overstige 10.000 kr.

årligt. En eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den

del af hver ægtefælles fradrag, der overstiger 5.000 kr.

Beløbsbegrænsningen gælder dog ikke for

a) Ydelser, som den skattepligtige er forpligtet til at udrede i form

af hel eller delvis fribolig for nyderen. Disse ydelser kan

fratrækkes fuldt ud.

b) Ydelser, som den skattepligtige er forpligtet til at udrede som

led i en gensidigt bebyrdende aftale. Også disse kan fratrækkes

fuldt ud.

Om fribolig og aftægtsydelser, se nærmere nedenfor.

Skematisk oversigt

Ydelse til: Ydelsens art: Ensidig Gensidig -------------------------------------------------------------------- Personer og dødsboer max. 10.000 kr. + fribolig: + - livsarvinger - - børnebørn max. 3.000 kr. pr. barnebarn (se F 1.4.3.) -------------------------------------------------------------------- LL § 8 A-institutioner m.v. + + -------------------------------------------------------------------- Religiøse samfund og frimenigheder + + - hjemmehørende i udlandet - -------------------------------------------------------------------- Selskaber, institutioner, fonde m.v. - bortset fra § 8 A-institutioner m.v. - + - Selvejende institutioner m.v., stiftet eller behersket af familien - - -------------------------------------------------------------------- + = fuld fradragsret / - = ingen fradragsret

2) Ydelser til foreninger, stiftelser, fonde, selskaber m.v. og

religiøse samfund.

Der er fradragret uden beløbsberegning for ydelser der tilfalder

foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som for det pågældende

indkomstår er godkendt i medfør af LL's § 8 A, samt for ydelser,

der tilfalder her i landet hjemmehørende religiøse samfund eller

frimenigheder. En fond til støtte af initiativer i kristent

arbejde kan ikke sidestilles med et religiøst samfund i relation

til LL § 14, stk. 3, idet der ved et religiøst samfund i denne

forbindelse må forstås en personsammenslutning, der kommer i stand

ved en række personers fælles virke, skd. 66.248.

For ensidigt påtagne forpligtelser over for andre foreninger m.v. end

de nævnte er der slet ikke fradragsret.

Er forpligtelsen påtaget som led i en gensidigt bebyrdende aftale, er

der fuld fradragsret (jfr. skd.62.249). Der er dog ikke

fradragsret, såfremt yderen har forpligtet sig over for selvejende

institutioner, stiftelser, fonde, m.v., som er stiftet af den

skattepligtige eller dennes ægtefælle eller disses forældre eller

livsarvinger, eller hvorover den nævnte personkreds har en

bestemmende indflydelse. Stedbørn og plejebørn sidestilles med

livsarvinger.

Reglerne om fradrag for ydelser til børn m.v. er uændrede, se F

1.4.3.

Ikrafttræden .

Reglerne ovenfor har virkning for ydelser betalt den 24.februar 1982

eller senere, hvad enten forpligtelsen er påtaget før eller efter

denne dato.

Formueopgørelsen .

Når ydelserne ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen, kan

kapitalværdien af den løbende ydelse heller ikke fratrækkes ved

formueopgørelsen, jfr. LL § 21.

1.4.2. Betingelserne for fradrag - generelt .

Selv om mundtlige aftaler efter dansk ret er bindende, må det dog af

bevismæssige grunde altid kræves, at der foreligger en skriftlig

forpligtelseserklæring, som modtageren af tilsagnet også har

underskrevet, eller som han dog bevisligt er gjort bekendt med

indholdet af, jfr. VLD af 27. december 1979 (Skd.53.166).

En ensidig erklæring fra modtageren om, at han modtager bestemte

ydelser, er ikke tilstrækkelig, lsr. 1973.61 og 1976.67.

Såfremt forpligtelsen går ud på at erlægge en bestemt sum (eller en

bestemt naturalydelse) hvert år, skal yderen - for at opnå

fradragsret - være forpligtet for en periode af ubestemt varighed

(f.eks. yderens eller nyderens livstid). Forpligtelsen kan dog

maksimeres til en forud fastsat periode, der normalt ikke må være

kortere end 10 år.

Afdrag på en nærmere konkretiseret gældsforpligtelse kan ikke

fradrages som løbende ydelser. Der er således ikke nogen

fradragsret for løbende årlige ydelser, medmindre der indgår et

usikkerhedsmoment med hensyn til totalydelsens størrelse.

Såfremt forpligtelsen består i en ubestemt ydelse, kan forpligtelsen

påtages for en bestemt periode, der normalt ikke må være kortere

end 10 år. I disse tilfælde kan også vælges en

forpligtelsesperiode af ubestemt varighed.

Et procentmæssigt fastsat fradrag kan beregnes på grundlag af den

fulde bruttoindkomst, den skattepligtige indkomst eller den

samlede A-indkomst.

Som eksempler på forpligtelseserklæringer, der kan godkendes, kan

nævnes

»Jeg forpligter mig til, så længe jeg lever, dog højst 10 år, at

erlægge til N.N. 5.000 kr. årligt,» eller

»Jeg forpligter mig til i 10 år at erlægge til N.N. 10% af min

skattepligtige indkomst.«

Når en forpligtelse er begrænset til et bestemt åremål, kan der ikke

indrømmes fradrag for ydelser udover den fastsatte periode,

medmindre der afgives en ny forpligtelseserklæring, der

selvstændigt opfylder betingelserne (herunder også de tidsmæssige)

for fradragsret.Som det fremgår af det foranstående er der i

princippet ikke fradragsret i henhold til en

forpligtelseserklæring, som går ud på, at der i en periode af 10

år udredes et bestemt årligt beløb, idet en sådan forpligtelse i

realiteten må anses som afdragsvis betaling af en nærmere fikseret

gæld. Men hvor der er tale om underholdsydelser til personer

forudsættes forpligtelsen i almindelighed dog begrænset til kun at

løbe i yderens eller modtagerens livstid, således at der under

hensyn hertil vil være fradragsret.

Drejer det sig om studieunderstøttelser og understøttelser til ældre

personer kan fradrag foretages, selv om den i erklæringen angivne

ophørstermin for forpligtelsen må forventes at indtræffe inden for

et kortere tidsrum end 10 år (f.eks. angivet som opnåelse af en

bestemt eksamen, opnåelse af almindelig folkepensionsalder

o.lign.), jfr. herved især UfR 1962.906, ØLD, hvor et fradrag for

et studieunderstøttelsesbeløb med et forventeligt åremål af 6-8 år

blev anerkendt. Efter denne dom gives der i praksis fradrag for

studieunderstøttelser og understøttelser til ældre, medmindre det

på forhånd må antages, at ydelsesperioden vil blive ganske kort

(mindre end 5 år).

I et tilfælde, hvor en skatteyder havde forpligtet sig til at yde

studieunderhold i en på forhånd nøje fikseret periode af 5 år og 5

måneder, blev fradraget nægtet, lsr. 1972.72, samt 1974.167.

Med henvisning til den ovennævnte ØL-dom gav landsskatteretten i

lsr. 1963.61 og 1964.68 fradrag for årlige ydelser til hhv. en

moder og en svigermoder for tiden, indtil de kunne opnå

folkepension (i begge tilfælde ca. 6 år).

Forbehold .

Forpligtelsen skal være af et vist klart indhold (lsr. 1973.62), men

fradragsretten udelukkes ikke ved, at der tages forbehold om, at

den forpligtede ikke skal yde bidrag i år, hvor hans indtægt er

under et bestemt på forhånd fastsat beløb, og heller ikke ved, at

forpligtelsen betinges af, at de nuværende regler om fradragsret

for ydelserne ikke ophæves, jfr. f.eks. skd.24.72.

Der kan også tages forbehold med hensyn til modtagerens forhold,

f.eks. bortfald af forpligtelsen, hvis modtageren gifter sig eller

opnår indtægt eller formue af en på forhånd fastsat størrelse.

En skatteyder, der havde påtaget sig en forpligtelse til at udrede en

løbende ydelse på indtil 3.000 kr. årligt, således at ydelsernes

størrelse ensidigt blev fastsat af modtageren inden for det

fastsatte maksimum, kunne fratrække de faktisk betalte beløb

indtil 3.000 kr. pr. år.

Forpligtelsen må ikke ensidigt kunne bringes til ophør af den

forpligtede. Har en person således påtaget sig en ydelse til en

forening, må forpligtelsen ikke gøres betinget af fortsat

medlemsskab af foreningen.

En skatteyder, der oppebar et årligt honorar på 3.000 kr. som

kirkesanger, og som havde afgivet en erklæring om, at han, så

længe han var kirkesanger, ville overlade honoraret til Ydre

Mission, kunne ikke fratrække det afgivne beløb, idet den

pågældende ensidigt kunne bringe forpligtelsen til ophør blot ved

at opgive sin bibeskæftigelse som kirkesanger.

Der kan heller ikke foretages fradrag i henhold til en

forpligtelseserklæring gående ud på, at man forpligter sig til at

betale en procentdel af sin lønindtægt fra en bestemt stilling.

En forpligtelse til at betale et beløb svarende til det udbytte, der

hvert år tilfalder yderen fra nogle bestemte aktier, berettiger

ikke til fradrag, da yderen ensidigt kan frigøre sig for

forpligtelsen ved at sælge aktierne.

En udenlandsk musikers forpligtelse til at yde 20% af nettolønnen som

statslig afgift til hjemlandet »for arbejde og ophold i Danmark«

blev ikke anset fradragsberettiget hverken i medfør af LL § 14,

stk.2, eller SL § 6 a, lsr. 1975.78.

Fribolig .

Hvis en lejekontrakts udformning og parternes forhold i øvrigt tyder

på, at ejeren har givet et endeligt og bindende tilsagn om at yde

delvis fribolig, omfattes ydelsen heraf af LL § 14, stk.2. Se

således HD af 8. februar 1980 (Skd.53.168), hvor ejeren udlejede

sin ejerlejlighed til sin svigermoder på vilkår, at lejekontrakten

var uopsigelig i lejerens levetid. I lejekontrakten var i øvrigt

anført, at lejeren var bekendt med, at lejligheden af

familiemæssige grunde stilles til rådighed for hende på de i

kontrakten anførte betingelser. Tilsvarende afgørelse foreligger i

lsr. 1979.175.

En skatteyder havde forpligtet sig til at yde sin moder en løbende

ydelse i form af, at han betalte halvdelen af udgifterne på den

ejendom, som moderen boede i. Begrebet fribolig forudsætter en

naturalydelse og de pågældende beløb var derfor omfattet af LL §

14, stk. 4, hvorefter der højst kan fratrækkes 10.000 kr. årligt.

Aftægtsydelser .

Det er kun de faktisk afholdte udgifter i forbindelse med

aftægtsydelser, der kan trækkes fra ved indkomstopgørelsen. At

aftægtsmodtageren beskattes af en skønsmæssigt ansat højere værdi

af den modtagne aftægt, er uden betydning for aftægtsyderens

fradrag, jfr. lsr.1983.97, ligesom det er uden betydning, hvilken

værdi aftægten er fastsat til ved en eventuel kapitalisering i

skødet eller salgskontrakten, lsr.1984.66.

Aftægtsyderen skal principielt beskattes af en skønnet lejeværdi af

den bolig, han stiller til rådighed for aftægtsmodtageren, men kan

så fratrække et tilsvarende beløb, således at ejendomsregnskabets

indtægtsside reelt udviser 0, hvorefter han på udgiftssiden har

fradragsret for prioritetsrenter, ejendomsskatter osv.,

lsr.1984.65. og tilsvarende VLD af 14. okt. 1985 (3. afd. B

2548/1983).

Modydelse .

I HD af 30. april 1984 (skd.70.576) havde skatteyderen påtaget sig en

forpligtelse over for en sekterisk institution, hvoraf den

pågældende var medlem. Institutionen ydede til gengæld

skatteyderen fuldt ophold, kost og forplejning samt godtgørelse

for diverse udgifter til skatteyderen og dennes familie. Uanset at

familiens forbrug efter det oplyste havde været beskedent, fandtes

der at bestå en sådan sammenhæng mellem de betydelige økonomiske

forpligtelser, som ægtefællerne har påtaget sig, og de ydelser,

som familien kunne modtage fra institutionen, at de i medfør af

forpligtelseserklæringerne betalte løbende ydelser ikke kunne

antages omfattet af LL § 14, stk. 2.

Hvis der ikke er grundlag for at anfægte forpligtelseserklæringen,

skal de af skatteyderen eventuelt modtagne naturalydelser fra den

institution m.v., som er berettiget til den løbende ydelse, under

alle omstændigheder medregnes til den forpligtedes skattepligtige

indkomst.

Samlevende .

En skatteyder fik ikke anerkendt fradrag for underholdsydelse til sin

samleverske, idet der under de oplyste forhold, hvor parterne

samlevede med fælles økonomi, ikke kunne antages at være sket en

sådan effektiv udredelse af underholdsydelsen, at forpligtelsen

til at udrede ydelsen kunne anses for omfattet af LL § 14, stk. 2,

lsr. 1979.74, jfr. ØLD af 4. marts 1983 (skd. 67.393).

Gensidige krydsende forpligtelser .

I nogle tilfælde, hvor 2 forældrepar gensidig havde forpligtet sig

til at betale det andet pars barn en ydelse, blev fradrag for

ydelsen nægtet. Man anerkendte forsåvidt, at der var indgået en

retlig forpligtelse, men nægtede fradrag med den begrundelse, at

ordningen måtte anses for dikteret af ønsket om i strid med

bestemmelsen i LL § 14, stk. 3 (nu stk.5), at opnå fradragsret for

underhold til egne livsarvinger, jfr. lsr. 1978.75.

Ikke arbejdskontrakter .

Forpligtelseserklæringen må ikke være et led i en arbejdskontrakt,

således at der ved ordningen tilsigtes opnået fradragsret for en

ellers ikke-fradragsberettiget, privat lønudgift. Således blev en

skatteyder, der havde forpligtet sig til at yde en søster et

ugentligt beløb for at passe og pleje moderen, nægtet fradragsret

for de beløb, der var udredet i henhold til aftalen.

Aktionærinteresser .

Løbende ydelser, der hidrører fra et selskab, men først og fremmest

tjener hovedaktionærens interesser, anses i almindelighed som

maskeret udlodning uden fradragsret for selskabet, se K 2.2.5.

Ikke opfyldelse .

Hvis en forpligtelse ikke fuldt ud opfyldes, må det bero på en

konkret bedømmelse, om ikke-opfyldelsen er udtryk for, at der i

virkeligheden ikke eksisterer nogen forpligtelse.

Hvor dokumentation for erlæggelse af samtlige pligtige ydelser ikke

kan fremvises af den skattepligtige, må fradrag i almindelighed

ikke alene nægtes for de erlagte ydelser, men kontrakten må anses

for ugyldig med den virkning, at fradrag heller ikke kan godkendes

for underholdsydelser, der udredes i senere år, jfr. lsr. 1981.183

og 1982.171. Hvor den bidragspligtige må udsætte betalingen på

grund af indtrufne uforudsete omstændigheder, såsom arbejdsløshed

eller sygdom, bør fradrag dog anerkendes for de erlagte ydelser,

såfremt det f.eks. ved fremlæggelse af korrespondance eller på

anden måde sandsynliggøres, at forpligtelsen er en realitet.

At en forpligtelseserklæring ophæves med fremtidig virkning efter

aftale mellem yderen og modtageren medfører ikke, at de tidligere

års ansættelser skal forhøjes med de allerede erlagte beløb,

medmindre den oprindelige erklæring må anses for at være indgået i

omgåelseshensigt.

Kontrol med opfyldelsen .

Hvor en skatteyder har påtaget sig en pligt til at udrede en bestemt

procentdel af sin indkomst som en løbende årlig ydelse til en

person, forening eller et trossamfund m.v., og rent faktisk

betaler et a contobeløb i løbet af det indkomstår, hvis

indkomstansættelse danner grundlag for beregningen af den endelige

ydelse, kan han fratrække det faktisk betalte beløb, og vil så det

følgende år kunne fratrække dels det i dette år betalte a

contobeløb samt differencen vedrørende det foregående år, lsr. 1971.70.

Hvor en ydelse skal beregnes på denne måde, er det en forudsætning

for fradrag, at den berettigede f.eks. gennem en skatteattest for

yderen bliver gjort bekendt med beregningsgrundlaget.

Naturalydelser .

Har en skatteyder forpligtet sig til at yde en anden person visse

naturalydelser som f.eks. fri bolig, frit ophold eller lignende,

kan den pågældende fratrække sine udgifter i forbindelse med

opfyldelse af forpligtelsen f.s.v. angår frit ophold og lign. dog

kun inden for 10.000 kr.s grænsen, når der er tale om en ensidigt

påtagen forpligtelse. Udgifter til fri bolig kan altid fradrages

fuldt ud. Kan der ikke præsteres fyldestgørende regnskab for disse

udgifter, må fradragets størrelse fastsættes skønsmæssigt, lsr. 1972.147.

Trossamfund .

Specielt vedrørende bidrag i henhold til forpligtelseserklæringer

over for et religiøst samfund har landsskatteretten i en række

kendelser statueret, at fradragsret for ydelser i henhold til

erklæringerne ikke kunne godkendes, da det nævnte samfund ikke

førte kontrol med overholdelsen af erklæringerne og i øvrigt intet

foretog sig for at gennemtvinge inddrivelsen af bidrag over for

medlemmerne, jfr. lsr. 1961.155, 1967.70, 1971.156 og 1979.174.

Ligningsrådet har vedtaget, at fradrag for ydelser i henhold til

forpligtelseserklæringer ikke fremtidig vil kunne påregnes

godkendt, medmindre det over for ligningsmyndighederne kan

godtgøres, at vedkommende berettigede i henhold til erklæringerne

fører kontrol med erklæringernes overholdelse og i øvrigt om

fornødent søger eventuelle restancer inddrevet ad retlig vej.

Fradragsretten må bortfalde for samtlige medlemmer af vedkommende

samfund, såfremt samfundet undlader at inddrive eventuelle

restancer i et sådant omfang, at forpligtelseserklæringerne som

helhed må anses som nulliteter.

Et medlems udmeldelse af trossamfundet må på grund af disse samfunds

særlige karakter medføre, at forpligtelsen i relation til

skattereglerne bortfalder for fremtiden, jfr. ØLD af 14.sep. 1981

(9.afd. 151/1980) hvor landsretten fandt, at en skatteyders

betaling af 10% af hans årlige indkomst havde en sådan sammenhæng

med hans medlemsskab af det pågældende trossamfund, at

forpligtelsen ikke burde kunne gøres gældende efter hans

udmeldelse af samfundet.

Politiske partier m.v. .

Der gives ikke fradrag efter LL § 14, hvis den berettigede i henhold

til forpligtelseserklæringen er et politisk parti og/eller et i

den politiske debat deltagende dagblad, lsr. 1960.149 og 1963.62.

Den omstændighed, at en person efter sit partis love er forpligtet

til at afgive en del af de indtægter, han opnår i kraft af

tillidshverv, som partiet har udpeget ham til, bevirker ikke, at

han kan opnå fradrag for sådanne beløb. Landsskatteretten har

fastslået, at ydelser til Støttefonden af 1. maj 1972, efter

ordlyden af LL § 14, stk. 2, og den i praksis fastlagte

fortolkning af bestemmelsen ikke er fradragsberettigede, idet

bidragene ikke kan sidestilles med aftægts- eller

underholdsydelser, lsr. 1980.80, og i lsr. 1980.79 nægtes

fradragsret for bidrag til »Kristeligt Dagblad«.

Ved ØLD af 11.juni 1965 (5. afd. 253/1964) er det fastslået, at

institutionen »Moralsk oprustning« ikke kan sidestilles med et

politisk parti, hvorfor ydelser til MO, der udredes i henhold til

en forpligtelseserklæring, der i øvrigt kan godkendes, kan

fratrækkes.

Kun betalte og forfaldne ydelser .

Det er en forudsætning for fradrag i henhold til en

forpligtelseserklæring, at ydelserne både er forfaldne og betalte,

lsr. 1972.147 og 1973.63.

1.4.3. Ydelser til børn m.v. .

Efter bestemmelsen i LL § 14, stk. 5, begrænses adgangen til at

fradrage underholdsydelser. Der kan ikke godkendes fradrag, hvor

den skattepligtige uden økonomisk vederlag (som gave eller

arveforskud) har påtaget sig forpligtelsen til at udrede sådanne

ydelser over for livsarvinger og disses ægtefæller (børn,

børnebørn m.fl. og disses ægtefæller).

Tilsvarende kan renter af gæld ikke fratrækkes, når den

skattepligtige har påtaget sig gælden som gave til børn eller

børnebørn m.v. eller gælden er stiftet ved arveforskud til dem,

jfr. § LL 17.

Et bidrag, som en skatteyder havde forpligtet sig til at betale til

sin 16-årige sønnesøn i stedet for det barnet tilkommende

underholdsbidrag fra skatteyderens søn, der emigrerede til Canada,

kunne ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, lsr. 1960.172.

Ydelser til stedbørn og -børnebørn samt plejebørn og -børnebørn og

ydelser til afkoms ægtefælle sidestilles med ydelser til afkom og

kan således heller ikke fratrækkes.

Efter at være skilt fra barnets moder kunne den tidligere stedfader

fratrækker en løbende ydelse til det tidligere stedbarn.

Bestemmelserne i LL § 14, stk. 5, berører ikke adgangen til at

fradrage de i LL § 10 omhandlede underholdsbidrag til børn i

anledning af faktisk adskillelse, separation og skilsmisse eller

de i LL § 11 omhandlede underholdsbidrag til børn uden for

ægteskab.

Selv om yderen ifølge foran nævnte bestemmelse ikke kan fradrage de

ydelser, der udredes til børn m.fl., skal modtageren alligevel

beskattes af de ydelser, der udredes i henhold til en sådan

forpligtelse, jfr. bl.a. lsr.1960.175 og 1981.182.

Modydelse .

For at en modydelse skal kunne gøre ydelser i henhold til

forpligtelseserklæringer over for afkom m.v. fradragsberettigede,

må det kræves, at modydelsen erlægges samtidig med forpligtelsens

stiftelse, jfr. lsr. 1962.57.

Har skatteyderen påtaget sig forpligtelsen mod delvis vederlag,

godkendes fradrag for den del af ydelsen, der svarer til forholdet

mellem på den ene side vederlaget, og på den anden side ydelsens

kapitalværdi på tidspunktet for indgåelsen af forpligtelsen.

Renter af et pantebrev, som en fader udstedte til en datter til

afløsning af en forpligtelse, som han uden vederlag havde påtaget

sig til at yde hende en årlig understøttelse, kunne ikke

fradrages.

En skatteyder kunne ikke fradrage renter på gældsbreve, der var

udstedt i forbindelse med køb af aktier af skatteyderens forældre,

der samtidig overdrog gældsbrevene til skatteyderens børn.

Forholdet blev anset som en forpligtelse til løbende ydelser, der

ifølge LL § 14, stk.5, ikke var fradragsberettigede.

Børnebørn .

LL § 14, stk. 5, indeholder en undtagelse fra reglerne om, at ydelser

til afkom ikke kan fradrages, når yderen har påtaget sig

forpligtelsen uden vederlag. Såfremt ydelsen tilkommer et

barnebarn af den skattepligtige eller af den med ham samlevende

ægtefælle, kan den fradrages i det omfang, den ikke overstiger

3.000 kr. årlig for hvert barnebarn. Fradragsret haves dog kun,

hvis en af barnebarnets forældre eller begge dets forældre er

afgået ved døden før indkomstårets begyndelse.

Der skal også i disse tilfælde foreligge en bindende

forpligtelseserklæring, jfr. F 1.4.2.

Ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår,

hvori barnebarnet fylder 18 år, kan ikke fradrages.

En skatteyder, der havde sin afdøde datters søn i pleje efter at have

fået plejetilladelse, forpligtede sig, da barnet var 10 år

gammelt, til at yde barnet 3.000 kr. om året. Landsskatteretten

gav den pågældende medhold i, at hun kunne fratrække disse ydelser

efter LL § 14, stk.5, idet denne bestemmelse om fradragsret for

ydelser til børnebørn ikke fortrænges af, at der samtidigt

foreligger et plejeforhold. Den omstændighed, at ydelsen var

erlagt gennem underhold i yderens hjem, udelukkede ikke

fradragsret, lsr. 1965.61.

Udlån til børn - lån hos børn .

I lsr. 1980.98 ansås en fader for skattepligtig af en skønsmæssigt

ansat renteindtægt af udlån af 100.000 kr. til en søn. Beløbet var

ifølge gældsbrevsvilkårene rente- og afdragsfrit i ti år,

hvorefter det skulle forrentes med en rente på 2% over diskontoen

og afdrages med 5.000 kr. halvårligt.

Landsskatteretten fandt, at faderen ved at yde det nævnte lån reelt

havde bortgivet det renteafkast, han ellers selv ville have

oppebåret, og da en sådan løbende gaveydelse iflg. LL § 14, stk.3

(nu stk.5), ikke er fradragsberettiget, blev han beskattet af

dette renteafkast, der skønsmæssigt blev ansat til 8% p.a. af det

udlånte beløb.

Afgørelsen blev indbragt for landsretten, hvor kammeradvokaten tog

bekræftende til genmæle, således at skatteyderen fik medhold i sin

påstand om, at han ikke var skattepligtig af nogen anslået

renteindtægt, VLD af 8.okt. 1980 (Skd.55.345).

Foreligger der derimod rentefri udlån af rentebærende obligationer

fra forældre til børn beskattes udlåneren af obligationernes

renteafkast, jfr. lsr. 1971.71 og 1972.71.

I lsr. 1973.157 blev en fader beskattet af 7 pct. af et rentefrit

lån, som han havde ydet sin studerende søn. Det var oplyst, at

sønnen havde købt obligationer for lånet, og faderen forklarede at

lånet tilsigtede sammen med sønnens egen arbejdsindsats at dække

udgifterne ved et 5 års studium.

Tilsvarende har ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked udtalt, at

en skyder, der påtænkte at optage et banklån på 1 million kr., som

derefter skulle udlånes rentefrit til skatteyderens datter til

finansiering af dennes køb af obligationer, skulle

indkomstbeskattes af det skattepligtige afkast, som datteren

opnåede på obligationerne.

Om den omvendte situation, hvor der er spørgsmål om forældres gæld

til mindreårige børn, foreligger VLD af 21. marts 1980 (Skd

56.53). Skatteyderen i denne sag havde i forbindelse med køb af

en landbrugsejendom lånt 100.000 kr. af sin svigerfader, der til

sikkerhed for sit tilgodehavende fik tinglyst pantebrev i

ejendommen på dette beløb, at forrente og afdrage på nærmere

angivne vilkår. Svigerfaderen overdrog senere som gave pantebrevet

til skatteyderens da to-årige datter. I begyndelsen blev

pantebrevsydelserne alene noteret på en mellemregningskonto, men

senere indsat på en særskilt bankbog på datterens navn, og der

blev ikke i forbindelse med gavedispositionen truffet de i henhold

til værgemålsreglerne foreskrevne foranstaltninger. Uanset dette

fik skatteyder medhold i, at han var berettiget til fradrag for

renteudgifterne i henhold til pantebrevet, idet retten fandt, at

der påhvilede ham en retlig forpligtelse over for datteren i

overensstemmelse med pantebrevets indhold, således at han var

retlig forpligtet til at udrede renterne.

1.4.4. Ydelser til modtagere i udlandet .

Der kan også foretages fradrag for ydelser indtil 10.000 kr. årligt,

der i henhold til en gyldig forpligtelseserklæring udredes til

personer, der er bosiddende i udlandet. Udover at de i F 1.4.2.

omtalte almindelige betingelser for fradrag skal være opfyldt, må

der i sådanne tilfælde stilles visse yderligere krav som

betingelse for fradrag, jfr. ØLD af 11. februar 1980

(Skd.54.225).

Rigtigheden af den eller de berettigedes underskrift samt

vedkommendes identitet bør være bekræftet af en offentlig

myndighed i den berettigedes hjemland.

Der må med passende mellemrum indkræves en leveattest for den

berettigede, attesteret af en offentlig myndighed i vedkommende

land.

Den forpligtede skal være myndig efter dansk lov for at kunne indgå

en sådan forpligtelse, lsr. 1979.76 og 1982.64.

Der må endvidere kunne præsteres dokumentation - som hovedregel i

original - fortrinsvis i form af bank- eller postkvitteringer for,

at ydelserne faktisk er betalt. Der er dog ikke hjemmel til at

afvise en behørig kvittering fra modtageren som dokumentation.

Modtagerens underskrift på kvitteringen bør være attesteret af en

offentlig myndighed i modtagerens land. Kvitteringer, der var

underskrevet og dateret den 1. i hver måned af modtageren i Polen,

blev ikke anset som tilstrækkeligt bevis for, at den omhandlede

ydelse, der delvis var erlagt i naturalier, var udredet.

Erklæringer, som modtageren efterfølgende udsteder om, at han har

modtaget sit tilgodehavende ifølge understøttelseskontrakten, er

normalt ikke tilstrækkelig dokumentation, se dog ØLD af 12.marts

1979 (skd.51.273).

Ved HD af 20. nov. 1980 (II 378/1979) blev en herboende gæstearbejder

nægtet fradrag for underholdsydelser til moder og søster i

Tyrkiet. Den pågældende havde i 1977 oprettet en egentlig

forsørgelseskontrakt, mens der for tidligere år alene forelå

udaterede erklæringer, hvori modtagerne og de stedlige tyrkiske

myndigheder attesterede, at den pågældende årligt havde tilsendt

slægtningene de omhandlede beløb. Yderen gjorde gældende, at der

efter tyrkisk lov påhvilede ham forpligtelse til at forsørge moder

og søster. Retten fandt imidlertid ikke, at de udredede beløb

kunne anses for betalt til opfyldelse af en forpligtelse af en

sådan ubetinget karakter, at forholdet berettigede til fradrag

efter ligningslovens § 14, stk. 2. For 1977 og følgende indkomstår

havde ligningsmyndighederne godkendt fradrag i henhold il den

foreliggende forsørgelseskontrakt.

Landsskatteretten har i lsr. 1977.189 nægtet fradrag for større

ydelse end 12.000 kr., uanset at der forelå en gyldig

forsørgelseskontrakt lydende på 20.000 kr. om året samt

dokumentation for ydelsernes betaling med det fulde beløb. Der

blev lagt vægt på størrelsen af det privatforbrug, som

selvangivelsen levnede plads til.

Selv om de formelle betingelser for fradrag er opfyldt, må dette

nægtes i tilfælde, hvor de erlagte ydelser viser sig at komme den

forpligtede selv til gode, lsr.1984.156.

Foreligger en forpligtelseserklæring på et andet sprog end dansk,

norsk, svensk eller et af de europæiske hovedsprog, kan der

forlanges en autoriseret oversættelse, eventuelt gennem en

herværende diplomatisk repræsentation.

Foreligger der fyldestgørende dokumentation for opfyldelse af en

gyldig forpligtelseserklæring, kan fradrag foretages, selv om den

pågældende tillige er berettiget til fradrag for udgifter i

anledning af dobbelt husførelse.

Den omstændighed, at en person ifølge udenlandsk lovgivning er

forpligtet til at yde understøttelse til slægtninge m.fl.,

bevirker ikke, at ydelsen er fradragsberettiget. Der skal også i

sådanne tilfælde foreligge en gyldig forpligtelseserklæring, lsr.

1957.159 og 1970.75.

Der kan ikke indrømmes fradrag for ydelser i henhold til en

forpligtelseserklæring påtaget over for hustru eller børn.

2. Gaver til visse foreninger m.v.

Ligningslovens § 8 A giver adgang til i et vist omfang at fratrække

gaver, ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis

midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

øjemed til fordel for en større kreds af personer.

Retten til fradrag er betinget af, at statsskattedirektoratet for det

indkomstår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening

m.v. som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved

indkomstopgørelsen. Andragender om godkendelse skal indgives til

statsskattedirektoratet inden 1. oktober i det kalenderår, for

hvilket godkendelse for første gang skal have virkning.

Statsskattedirektoratet udsender årligt et cirkulære med

fortegnelse over de godkendte foreninger.

Samlevende ægtefæller kan hver for sig fradrage de her omhandlede

gaver.

Det er ikke alle gavebeløb, der ydes til sådanne foreninger, der kan

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der skal

for det første til hver enkelt forening, stiftelse m.v. i det

pågældende indkomstår være ydet mindst 50 kr. Den enkelte gave

behøver altså ikke at være på 50 kr., men der skal i alt være ydet

mindst 50 kr. i løbet af året. Når denne betingelse er opfyldt,

gives der fradrag for de beløb, hvormed de omhandlede gaver

tilsammen overstiger 300 kr. i løbet af året, og det højeste

fradrag, der kan opnås, er 1.000 kr.

Det er ikke nødvendigt, at gaven ydes i kontanter, f.eks. kan også

værdien af et som gave ydet kunstværk fradrages, men

værdiansættelsen af godet er underkastet ligningsmyndighedernes

prøvelsesret.

Underskriveren af et gældsbrev i henhold til hvilket gaven skal

afvikles over en kortere periode, skal fradrage gældsbrevets

pålydende efter LL § 8 A i det år, forpligtelsen stiftes. En

gavegiver, der vil give en institution en gave på 3.000 kr. - at

erlægge over 3 år - kan kun fratrække 1.000 kr. (1.300 kr. - 300

kr.) i det år, hvor forpligtelsen påtages, og intet de to følgende

år.

Hvis han har gjort gaven betinget af, at han lever den 1. januar i

hvert af de 3 år, kan han fratrække 700 kr. (1.000 kr. - 300 kr.)

i hvert af de 3 indkomstår.

For at fradrag kan godkendes, skal skatteyderne indsende kvitteringer

med selvangivelsen. Kvitteringen skal være udstedt af den

godkendte forening eller af en repræsentant eller fuldmægtig for

denne. En girokvittering er tilstrækkeligt bevis for erlæggelse af

en af LL § 8 A omfattet gaveydelse, såfremt indbetalingskortet på

såvel kvitteringstalonen som modtagerkuponen er forsynet med den

godkendte institutions påtegning om, at indbetalingerne er en af

LL § 8 A omfattet gaveydelse, og afsenders navn og adresse er

anført på kvitteringstalonen.

En skatteyder, der havde indbetalt et gavebeløb til en landsforening,

der var godkendt af finansministeren, med den udtrykkelige

betingelse, at gaven skulle videregives til en lokalforening, der

ikke var godkendt som gavemodtager, kunne ikke opnå fradrag efter

1. Underholdsydelser

1.1. Bidrag i anledning af separation eller skilsmisse

1.2. Bidrag i anledning af faktisk samlivsophævelse

1.3. Bidrag til børn uden for ægteskab

1.4. Aftægts- og underholdsydelser

2. Gaver til visse foreninger m.v. (LL § 8 A)

3. Renter

3.1. Betingelser for rentefradrag

3.2. Finansierings- og afbetalingstillæg

3.3. Provisioner, låneafgifter og kautionsforsikringspræmier

3.4. Særlige forhold, herunder studielån

3.5. Begrænsninger af rentefradragsretten

4. Udgifter til formueforvaltning

5. Udgifter til bod og bøder