Legislator Case Law & Legislation
E19847MA0043 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1984 0894 DEP. BUSMOMS - BEREGNING AF AFGIFTEN

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1984

0894 Dep. Busmoms - beregning af afgiften

Et norsk busselskab havde rejst spørgsmål om beregning af merværdiafgift for kørsel med udenlandske turistbusser i Danmark. Det var oplyst, at selskabet kørte weekendture i Danmark med et fast opholdssted, hvorfra der blev foretaget udflugtsture.

I udflugterne deltog eventuelt færre passagerer end det antal, som var medbragt ved indkørslen her i landet. Selskabet spurgte, om der ved beregningen af merværdiafgiften for kørslen kunne tages hensyn til det varierende antal passagerer.

Det blev meddelt selskabet, at afgiften ifølge merværdiafgiftslovens § 29b, stk. 2 skal beregnes på grundlag af et gennemsnitsvederlag, der fastsættes efter den tilbagelagte strækning og antallet af befordrede passagerer.

Det er antallet af passagerer ved indkørslen - med undtagelse af tilfælde, hvor en tom udenlandsk indregistreret bus kører ind i landet for at hente passagerer her - der skal lægges til grund ved beregning af gennemsnitsvederlaget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →