MOMSVEJL., AFGØRELSER 1984 0869 MN. RESTAURATIONSVIRKSOMHED

0869 Mn. Restaurationsvirksomhed

En revisor indbragte for nævnet den af et distriktstoldkammer i medfør af lovens § 34, stk. 2, foretagne skønsmæssige ansættelse af afgiftstilsvaret for en restaurationsvirksomhed for en periode på knapt 3 år. Toldvæsenet havde ansat afgiftstilsvaret til 195 000 kr. Virksomheden havde i samme tidsrum angivet et afgiftstilsvar på ca 165 000 kr. Toldvæsenets ansættelse medførte således et krav om efterbetaling af ca 30 000 kr.

Toldvæsenet havde ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret en række fejl og mangler ved bogføringen, herunder at der ikke var foretaget daglige kasseafstemninger. Regnskabs- og tællefejl medførte, at der var angivet ca 4 000 kr for lidt i afgift.

Endvidere havde toldvæsenet konstateret, at indkøb af spiritus, øl og vand ikke i alle tilfælde var bogført i kassekladden. Der var ikke fremlagt indkøbsbilag for de omhandlede køb. Det for lidt bogførte køb af øl og vand blev opgjort på grundlag af de af øldepoterne opbevarede kopisalgssedler.

Endelig var der konstateret betydelige differencer mellem det regnskabet registrerede antal købte og solgte genstande spiritus mv for 2 af årene.

En af toldkamret foretaget beregning af virksomhedens afgiftstilsvar på grundlag af mængden af indkøbt spiritus, øl og vand, sammenholdt med det af virksomheden angivne afgiftstilsvar, viste et sådant misforhold, at det efter toldvæsenets opfattelse måtte anses for godtgjort, at tilsvaret var angivet urigtigt.

På et møde i nævnet anerkendte revisoren, at der vedrørende spiritusdifferencen var grundlag for en skønsmæssig ansættelse, hvorimod dette ikke var tilfældet vedrørende øl og vand. Han fandt ingen grund til at kommentere de konstaterede tællefejl mv; fornøden afgiftsregulering måtte her foretages.

Vedrørende den solgte spiritus fremhævede han, at hans klient af sit personale kun havde fået afregning for 30 genstande pr helflaske. Derudover var anvendt et stort antal flasker til præmier, repræsentation mv, hvilket bl a var dokumenteret ved en lang række annoncer og bilag fra virksomheden.

Han kunne imidlertid ikke anerkende, at toldvæsenet kun ansatte forbruget til repræsentation til 10 genstande pr uge. Den herefter fremkomne manco måtte undergives et skøn. Han anerkendte, at det var en svaghed ved sagen, at den bog, hvori indehaveren af restaurationen havde registreret anvendelsen til præmier mv, var blevet væk. I det omfang, der til gaver og repræsentation var anvendt spiritus, hvoraf købsmomsen var afløftet, måtte der ligeledes ske en tilbageregulering af dette afgiftsbeløb.

Toldvæsenets repræsentanter fastholdt, at spiritusdifferencen ikke alene kunne være anvendt til gaver, repræsentation mv, men at en del måtte være solgt i virksomheden. Det var dog svært at dokumentere dette salg, der beroede på et skøn, når der ikke var ført regnskab over gaveforbruget mv.

Vedrørende øl og vand gjorde revisoren opmærksem på, at der havde været både en fysisk og regnskabsmæssig adskillelse mellem den del, som hans klient havde købt privat til gaver, respræsentation mv, og restaurationens salgsvarelager.

Nævnet fandt, efter at have gennemgået grundlaget for den skønsmæssige ansættelse, herunder de foreliggende fejl og mangler ved regnskabsførelsen, at betingelserne for en skønsmæssig ansættelse var til stede. Efter nævnets opfattelse kunne indehaverens private indkøb af store mængder øl og vand til erhvervsmæssig brug som gaver, repræsentation mv ikke holdes uden for regnskabet, men skulle bogføres i virksomhedens regnskab, ligesom spiritus, der anvendes hertil, skulle afgiftsberigtiges på grundlag af indkøbsprisen.

Nævnet kunne imidlertid ikke tiltræde det af toldvæsenet udøvede skøn over størrelsen af afgiftstilsvaret, idet nævnet fandt, at der

bl a havde været en del usikkerhed om en del af faktureringerne. Nævnet traf efter en samlet vurdering afgørelse om, at afgiftstilsvaret for det omhandlede tidsrum skulle ansættes til 180 000 kr, dvs nedsættes med 15 000 kr.