Legislator Case Law & Legislation
E19847MA0014 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1984 0859 MN. BYGGERI TIL EGET BRUG

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1984

0859 Mn. Byggeri til eget brug

Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt der skulle svares afgift i forbindelse med en gårdejers eget murer- og tømrerarbejde ved opførelsen af et parcelhus til egen bolig.

Det var oplyst, at den pågældende inden for perioden 1972-79 havde opført og solgt 5 huse, bygget på egne grunde. I tiden 1978-79 havde han yderligere opført det omhandlede parcelhus til bolig for sig selv. Det var tillige oplyst, at han ved opførelsen af de 2 første huse havde udført murerarbejdet og ved opførelsen af de øvrige huse havde udført såvel murer- som tømrerarbejdet sammen med en lønansat arbejdsmand.

Toldvæsenet havde derfor anset den omhandlede aktivitet som byggevirksomhed - uanset at hans erhverv i øvrigt var landbrugsvirksomhed - og havde som følge heraf gjort gældende, at der skulle ske afgiftsberigtigelse af indehaverens personlige arbejde, fordi det faldt ind under de fagområder, som byggevirksomheden normalt beskæftigede sig med.

Den pågældende landmand havde gjort gældende, at han var ufaglært selvbygger, at han i de sidste 25 år havde været selvstændig inden for landbruget, og at han derfor ikke fandt, at byggearbejde faldt ind under hans normale arbejds- og fagområde.

Nævnet anså den pågældende som (også) værende beskæftiget med byggevirksomhed, hvorved han i relation til byggeriet af egen bolig blev omfattet af merværdiafgiftslovens § 11, stk 1. Faguddannelsen som sådan havde derfor inden for momssystemet ingen særlig betydning for afgiftsberigtigelse af eget arbejde, når det lå fast, at indehaveren af virksomheden rent faktisk udførte murer- og tømrerarbejdet i såvel de huse, der blev solgt, som i huset til eget brug.

Afgiftsberigtigelsen af eget arbejde skulle ske efter salgsprisprincippet, jf lovens § 8, stk 3.

Se også Højesterets dom af 27. januar 1988.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →