SELSKABSBESKATNING 1984 AFSNIT SG - SKATTEPLIGTIG INDKOMST BEGRÆNSET TIL VISSE INDTÆGTSARTER

Afsnit SG - Skattepligtig indkomst begrænset til visse indtægtsarter

1. Foreninger m.v. hjemmehørende her i landet

Foreninger, stiftelser og korporationer m.v., der er skattepligtige i henhold til SSL § 1, stk.1, nr. 6, se SA 1.7.1., er subjektivt fuld skattepligtige, men skattepligten indtræder først, når foreningen m.v. objektivt set har indtægter, der falder ind under skattepligten, d.v.s. indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed jfr. lsr.1977.6. Når skattepligten herefter er indtrådt, er foreningen pligtig til at selvangive sin skattepligtige indkomst, uanset om den erhvervsmæssige virksomhed giver underskud, og selv om dette forhold må antages at være af længere varighed.

Når en hidtil skattefri forening påbegynder erhvervsmæssig virksomhed, skal den som anført under SB 1.1. selvangive sin indkomst første gang for det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af den regnskabsperiode, hvori den erhvervsmæssige virksomhed er påbegyndt.

Har foreningen ejet fast ejendom og driftsmidler forud for påbegyndelsen af den erhvervsmæssige virksomhed, og overgår disse aktiver til anvendelse i denne virksomhed, kan der foretages afskrivninger herpå efter skattelovgivningens almindelige regler. Driftsmidler, der efter reglerne i AL medregnes i saldoværdien, indgår i denne i overgangsåret med deres handelsværdi, jfr. princippet i AL § 32. Dette gælder også for de af AL § 3, stk. 1, og 2, omfattede driftsmidler (med levealder under 3 år eller med en anskaffelsessum på 3.500 kr. eller derunder), som er anskaffet af foreningen før skattepligtens indtræden, og som overgår til anvendelse i den erhvervsmæssige virksomhed. Foreningen kan således ikke vælge at fradrage handelsværdien i overgangsåret.

Afskrivning - Aktiver anskaffet før 1.1.1982 .

Afskrivning efter AL på bygninger og på installationer, der er anskaffet af foreningen før 1. jan. 1982, foretages årligt med procentdele af den fulde afskrivningsberettigede anskaffelsessum, men summen af de årlige skattemæssige afskrivninger kan dog ikke overstige anskaffelsessummen med fradrag af de normalafskrivninger, der kunne have været foretaget i årene forud for overgangsåret, såfremt skattemæssige afskrivninger på bygningen eller installationen kunne have været foretaget fra anskaffelsen, jfr. princippet i § 3 i ændringslov nr. 183 af 31. maj 1968 til AL og Skd.cirk. nr. 167 af 9. juli 1968, pkt. 54.

Aktiver anskaffet efter 1.1.1982 .

Afskrivning efter AL på bygninger og på installationer, der er anskaffet af foreningen efter 1.januar 1982, foretages årligt med procentdele af den fulde afskrivningsberettigede anskaffelsessum, men summen af de anvendte afskrivningsprocenter kan ikke overstige 100 minus summen af de normalafskrivningsprocenter, som foreningen kunne have anvendt i årene forud for overgangsåret.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed, er det uden betydning, om virksomheden er tilrettelagt sådan, at der med denne tilsigtes et overskud, jfr. Skd.19.7. Skattepligten er alene knyttet til arten af den virksomhed, der udøves.

Spekulationsavancer kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed og derfor ikke skattepligtige for de her omhandlede foreninger.

Indkomst, der hidrører fra leverance til medlemmer, anses dog ikke for indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed, jfr. SSL § 1, stk.4. Dette gælder også leverancer til medlemmer af en indkøbsforening, der organisatorisk opfylder betingelserne for skattepligt efter SSL § 1, stk. 1, nr.3a, men hvis skattepligt omfattes af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, fordi medlemskredsen alene består af koncernforbundne selskaber, jfr. Skd.50.179. Når foreningen kun leverer til disse medlemmer, vil den således ikke have erhvervsæssig indkomst.

Det er kun indkomst ved leverance til medlemmerne, der holdes uden for foreningens erhvervsmæssige virksomhed, derimod er indtægter, som foreningen indtjener ved salg til ikke-medlemmer af produkter, som foreningens medlemmer sælger til foreningen, omfattet af skattepligten.

Det er desuden kun leverancer til foreningens egne medlemmer, der ikke betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Hvis foreningen derfor har indtægt ved leverancer til medlemsforeningers medlemmer, er denne indtægt indkomstskattepligtig for foreningen.

1.1. Nærings- eller anden forretningsmæssig virksomhed .

Efter SSL § 1, stk. 3, betragtes indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed samt overskudsandel fra en erhvervsvirksomhed, der ikke drives af foreningen selv, som erhvervsmæssig indtægt for foreningen.

Begrebet »erhvervsmæssig« omfatter principielt driften af alle virksomheder, der kan indbringe en fortjeneste, se således U.f.R. 1971.78, hvor en forening blev anset for skattepligtig af afgifter, den modtog for at repræsentere ikke-medlemmer. I U.f.R. 1970.580 blev en forening af gartnere anset for skattepligtig af entreindtægter ved en udstilling, idet retten fandt, at den omhandlede forening ikke var omfattet af den særlige udtømmende fritagelsesbestemmelse i SSL § 1, stk. 5, hvorefter landbrugsfaglige foreninger m.v. er fritaget for at medregne bl.a. entreindtægter ved indkomstopgørelsen. I lsr. 1967.95 blev en forening anset for skattepligtig af indtægt fra ikke-medlemmers annoncer i medlemsbladet. Endvidere er en forening anset skattepligtig efter et næringssynspunkt af fortjeneste ved salg af nogle parcelhuse, som foreningen selv opførte med videresalg for øje, R.R. 1965, SM s. 44.

En vognmandsforening indgik transportkontrakter med kunderne, hvorefter foreningen skaffede vognmænd til de enkelte opgaver. Vognmændene udskrev derefter regning til foreningen, ligesom betaling for opgaverne indgik direkte til denne, der herefter fordelte de enkelte beløb efter de enkelte vognmænds regninger med fradrag af 6% til dækning af foreningens omkostninger. Skattedepartementet fandt, at foreningen drev erhvervsmæssig virksomhed omfattet af SSL § 1, stk. 3, jfr. stk. 1, nr. 6, samt at der ikke var tale om leverancer til medlemmerne, Skd.71.680.

Indtægter ved ande- og bingospil ved arrangementer for medlemmer af den arrangerende forening og medlemmernes nærmeste pårørende betragtes ikke som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed og er derfor ikke skattepligtig, RR 1983, SM 265.

Hvis en forening mod betaling påtager sig en opgave, som skal udføres af dens medlemmer, f.eks. omdeling af telefonbøger, er foreningen skattepligtig af indtægterne, hvis det er den, som har indgået aftalen og modtager betalingen. Medlemmerne skal derimod ikke beskattes, medmindre de modtager vederlag fra foreningen for deres arbejde.

En gensidig forsikringsforening, som var omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, ansås ikke skattepligtig af indtægter hidrørende fra tegning af gensidige forsikringer, hvorimod provisionsindtægter og overskudsandele fra samarbejdet med et forsikringsselskab, som havde dækningsrisikoen, ansås for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Disse provisionsindtægter m.v. ansås ikke som vederlag for foreningens arbejde for medlemmerne, hvorfor SSL § 1, stk. 4, ikke kunne finde anvendelse, Skd.71.679.

1.2. Overskudsandele .

Hvis en forening m.v. har fået tillagt en andel i overskuddet af en erhvervsvirksomhed, som foreningen ikke selv driver, er dette overskud omfattet af skattepligten.

Det er uden betydning, på hvilken baggrund foreningen har fået tillagt overskudsandelen, men det er derimod afgørende for beskatningen, at andelen beregnes på grundlag af virksomhedens nettooverskud. En indtægtsandel, der beregnes på grundlag af omsætning, arbejdsløn, formue e.lign. medfører ikke skattepligt. Endvidere er det en forudsætning, at den virksomhed, der yder overskudsandelen, selv er indkomstskattepligtig af overskuddet, jfr. lsr. 1978.202.

Ifølge SSL § 1, stk. 3, sidste punktum, gælder skattepligten ikke hjælpe- og understøttelsesfonds for de i en virksomhed ansatte eller deres pårørende, selv om fonden har andel i virksomhedens nettooverskud.

1.3. Fast ejendom .

Foreninger m.v. er desuden skattepligtige, når de har indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Udlejning af lokaler til foreningsmedlemmer er ikke omfattet af skattepligten, idet denne udlejning betragtes som leverance til medlemmer, se SSL § 1, stk. 4.

Såfremt der i ejendommen findes lokaler, som foreninger anvender til eget ikke-erhvervsmæssig brug (mødelokaler, administrationslokaler) eller til hele eller delvise friboliger, er den hertil svarende lejeværdi heller ikke omfattet af skattepligten.

En ejerforening ansås ikke for skattepligtig af lejeværdien af en ejerlejlighed, som foreningen ejer, og som bliver benyttet til viceværtslejlighed, da viceværtslejligheden skal tjene ejendommens administration.

1.4. Aktieudbytte .

Udbytte af aktier og anparter m.v. skal kun medregnes til foreningens skattepligtige indkomst, hvis besiddelsen af de pågældende værdipapirer sker i næringsøjemed. I så fald er der knyttet skattegodtgørelse til udbyttet.

Ved besiddelse af aktier m.v. uden for næringsvirksomhed hører udbyttet ikke til foreningens erhvervsmæssige indtægt, og der er ikke knyttet skattegodtgørelse til dette udbytte. Endvidere er det i bekendtgørelse nr. 387 af 8. august 1978 til KL bestemt, at de udbyttegivende selskaber ikke skal indeholde udbytteskat af sådant udbytte, når foreningen kan forevise et udbyttefrikort. Dette udstedes af ligningsmyndigheden på foreningens hjemsted. Om udbyttefrikort i øvrigt, se SD-cirk. 1978-28.

1.5. Renteindtægter .

Ej heller renteindtægt af obligationer, pantebreve og lign. værdipapirer henregnes til erhvervsmæssig indtægt, jfr. Skd.cirk. nr. 274 af 22. december 1961, afsnit IA, pkt. 6. Dog skal obligationsrenter medregnes til den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, jfr. lsr. 1971.109.

Renter af bankindestående er normalt heller ikke skattepligtigt for foreningen, men i det omfang disse indeståender eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges som driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også sådanne renter medregnes ved indkomstopgørelsen, jfr. ØLD af 15. april 1969 (Skd.medd. nr.10, s.165).

Lsr.1983.153 omhandlede spørgsmålet om et andelsselskab med begrænset ansvar, der var skattepligtigt i henhold til SSL § 1, stk. 1, nr.6, var indkomstskattepligtigt af renteindtægter fra sparekassekonto og renter af pante- og gældsbrev, der var dets eneste indtægter. Selskabets formål var bl.a. at finansiere erhvervsvirksomheder og beboelsesejendomme i lokalsamfund, og et eventuelt overskud skulle anvendes til fremme af selskabets formål, eventuelt til almennyttige eller velgørende formål. Retten fandt ikke, at selskabet var skattepligtigt af de omhandlede renteindtægter.

En forenings indestående på indskudskonto for investeringsfond har en så nær tilknytning til erhvervet, at renter af indeståendet hører til erhvervsindtægten. Derimod skal renter af indskud i Grundejernes Investeringsfond ikke medregnes til en forenings indkomst, da bindingsbeløbet tilhører indskyderen og derfor ikke kan henføres til ejendommens driftskapital, jfr. lsr. 1972.8.

Lsr.1982.76 omhandlede en forening, hvis medlemmer var ansat i en større offentlig virksomhed, og som havde til formål at varetage medlemmernes interesser over for et bestemt forsikringsselskab. Medlemmerne tegnede deres forsikringer i dette selskab gennem foreningen, og efter aftale med selskabet udførte foreningen forskellige administrative opgaver for dette. Selskabet godtgjorde foreningen derfor enten med et fast beløb pr. forsikring eller i form af provision. Retten fandt, at foreningen drev erhvervsmæssig virksomhed, og at dens indeståender på anfordringskonto og postgiro måtte anses for driftskapital, således at renterne heraf var skattepligtige.

1.6. Ikke-erhvervsmæssige indtægter .

Skattefrie, ikke-erhvervsmæssige indtægter består hovedsagelig af beløb, som tilflyder en forening m.v., uden at denne skal udfolde nogen væsentlig aktivitet for at oppebære den. Som typiske indtægter af denne art kan nævnes kontingenter, gaver og tilskud. Et sponsortilskud til en idrætsforening blev ikke anset for skattepligtig indkomst for foreningen, da beløbet ikke tilgik en erhvervsmæssig virksomhed. Betingelsen om kommunikation og rådgivning, som fulgte sponsortilskuddet, måtte blot betragtes som et forhold, der reducerede værdien af den gave, der blev ydet. For tilskuddenes vedkommende er det uden betydning, om de ydes af offentlige eller private midler, se i øvrigt skd.65.56.

1.7. Fradragsberettigede udgifter .

Efter bestemmelsen i SSL § 9, stk. 1, kan foreninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække de udgifter, som vedrører de indtægtskilder, der skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Desuden skal udgifterne være fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, d.v.s. statsskatteloven, ligningsloven, afskrivningsloven m.v. I lsr.1977.6 er det afgjort, at udgifter til byggelånsrenter og ejendomsskatter i byggeperioden kunne fradrages, selv om der ikke i de pågældende indkomstår var oppebåret lejeindtægter, idet ejendommen skulle anvendes erhvervsmæssigt.

Driftsudgifter, der opfylder betingelserne for fradrag efter de almindelige skatteregler, og som alene vedrører erhvervsindtægten, kan umiddelbart indgå i indkomstopgørelsen. Omvendt skal udgiftsposter holdes uden for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis de enten ikke er fradragsberettigede i almindelighed, eller hvis de ikke har tilknytning til erhvervet. Således lsr. 1967.7, hvor en forening, der havde påtaget sig en løbende forpligtelse, ikke kunne fratrække ydelsen i indkomstopgørelsen, selv om den opfyldte betingelserne for fradrag efter LL § 14, stk. 2, da forpligtelsen ikke vedrørte den skattepligtige indkomstkilde. Der er ej heller fradragsret for gaver i henhold til LL § 8A.

I de fleste foreninger med både skattepligtige og skattefrie bruttoindtægter vil der være udgiftsposter, som ikke entydigt kan henføres til erhvervsindtægten og heller ikke entydigt er erhvervsindtægten uvedkommende. Til brug ved indkomstopgørelsen må der ske en opdeling af sådanne udgiftsposter således, at den del, som vedrører erhvervsindtægten, udskilles til fradrag ved indkomstopgørelsen. Opdelingen må foretages efter et skøn, som for den enkelte forening medfører et rimeligt resultat. Der kan ikke opstilles generelle regler for skønnet, men for visse kategorier af erhvervsvirksomhed har der i praksis udviklet sig retningslinier for skønnet.

I foreninger, som foretager indkøb af varer til levering både til medlemmer og ikke-medlemmer, vil den del af fællesomkostningerne, der vedrører leverancer til ikke-medlemmer, som oftest kunne udregnes efter forholdet mellem bruttoindtægten for disse leverancer og den samlede bruttoindtægt ved leverancer til medlemmer og ikke-medlemmer.

En ikke offentliggjort LSR-kendelse af 21.december 1982 vedrørte en forening, der ved opgørelsen af sit erhvervsmæssige overskud havde fratrukket sine fællesomkostninger fuldt ud, idet disse omkostninger af foreningen blev betragtet som alene tjenende omsætningen med ikke-medlemmer, medens de omkostninger, som var afhængige af aktiviteten, var fradraget forholdsmæssigt efter omsætningens fordeling på medlemmer og ikke-medlemmer. Retten udtalte, at fællesomkostninger ligeledes måtte fordeles, og at opdelingen af den fradragsberettigede omkostningsandel måtte ansættes skønsmæssigt, således at den del af fællesomkostningerne, der vedrørte leverancer til ikke-medlemmer, blev udregnet efter forholdet mellem bruttoindtægten for disse leverancer og den samlede bruttoindtægt ved leverancer til medlemmer og ikke-medlemmer.

Det er dog en forudsætning for denne metode, at medlemmer betaler samme pris for samme varer som ikke-medlemmer.

Ved drift af fast ejendom med udlejning af lejligheder såvel til medlemmer som til ikke-medlemmer, vil udgifter til prioritetsrenter, ejendomsskatter, forsikring og udvendig vedligeholdelse m.v. kunne fordeles på grundlag af de oppebårne lejeindtægter, således at den del af udgifterne, som svarer til forholdet mellem lejeindtægter fra ikke-medlemmer og de samlede lejeindtægter, anses for udgifter, der vedrører erhvervet og dermed fradragsberettigede. Det er også her en forudsætning for fordeling af udgifter på grundlag af lejeindtægter, at disse udredes med samme beløb af medlemmer og ikke-medlemmer for ensartede lejligheder. Ofte er denne forudsætning ikke til stede i andelsboligforeninger, hvor boligbidrag fra medlemmerne afviger væsentligt i størrelse fra huslejer, som udredes af ikke-medlemmer for tilsvarende lejligheder. Det er derfor nødvendigt, hvis man vil benytte indtægterne som fordelingsgrundlag, at reducere eller forøge boligbidragene fra medlemmerne til beløb, som kunne være opnået som leje for lejlighederne ved udleje til ikke-medlemmer. Fordelingen kan dog også foretages på et andet grundlag, f.eks. på grundlag af lejlighedens areal.

I lsr. 1967.94 og 95, hvor foreninger blev anset for skattepligtige af annonceindtægter i medlemsbladet fra ikke-medlemmer, blev det fastslået, at det ikke var muligt at udskille visse af de med bladets fremstilling forbundne udgifter som særligt vedrørende disse annonceindtægter, og samtlige udgifter ved bladets drift kunne derfor fratrækkes ved opgørelsen af overskuddet fra bladet, men der kunne dog ikke derved fremkomme en skattepligtig indkomst lavere end 0.

1.8. Særlig indkomst .

Foreninger m.v. svarer ikke særlig indkomstskat, men deres særlige indkomst - opgjort efter reglerne i lov om særlig indkomstskat - medregnes ved opgørelsen af deres skattepligtige almindelige indkomst. Ved afståelse før 1.juli 1982 af fast ejendom, hvor avancen skal beskattes som særlig indkomst, jfr. LOSI § 2, stk. 1, nr. 13, skal fortjenesten opgjort efter reglerne i LOSI § 7A, forhøjes med 100 %. Ved afståelser, der sker den 1.juli 1982 eller senere, forhøjes den efter reglerne i EBL opgjorte fortjeneste med 25 pct., jfr. lovens § 6, stk.3. Der skal dog af disse foreninger kun medregnes særlig indkomst vedrørende formuegoder, der har tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed, jfr. LOSI § 13.

Når et formuegode har haft tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed, medregnes den skattemæssige fortjeneste til indkomsten, uanset om bruttoindtægten ved virksomheden har været beskeden, eller driften skattemæssigt har givet underskud i hele besiddelsestiden.

Såfremt formuegodet har haft tilknytning til såvel den skattepligtige som til den skattefrie virksomhed, skal hele den skattemæssige avance eller hele det skattemæssige tab påvirke indkomsten. Hvis formuegodet er en samlet enhed, f.eks. en fast ejendom, og det kan godtgøres, at kun en nærmere bestemt fysisk del har haft tilknytning til erhvervsvirksomheden, er det dog kun den på denne del faldende fortjeneste, der kommer til beskatning som særlig indkomst. Således vil f.eks. en andelsboligforening kun blive beskattet af fortjeneste ved lejlighedernes salg som ejerlejligheder, for så vidt angår lejligheder, der har været udlejet til ikke-andelshavere. Fortjeneste ved salg af andelslejligheder, der kun har været udlejet til andelshavere, omfattes ikke af beskatningen, selv om salget sker til ikke-andelshavere.

2. Udenlandske selskaber og foreninger

Når udenlandske selskaber og foreninger, jfr. SA 2, er skattepligtige her til landet, er den objektive skattepligt begrænset til de indtægter, der begrunder skattepligten, jfr. SSL § 2, stk. 2, jfr. stk. 1. I denne indkomst kan der kun fratrækkes udgifter i det omfang, de vedrører de skattepligtige indtægter, jfr. SSL § 9, stk. 1.

For indkomstopgørelse gælder i vidt omfang samme regler, som er anført ovenfor under SG 1 om her i landet hjemmehørende foreninger m.v., for så vidt angår deres indtægt ved skattepligtig virksomhed.

Når udenlandske selskaber og foreninger skal medregne alle indtægter af deres skattepligtige aktiviteter her i landet, vil de regnskabsmæssige udgifter herved normalt have en sådan tilknytning til indtægtserhvervelsen, at der ikke er behov for en opdeling af udgifterne i en skattepligtig og skattefri del i samme omfang som nævnt ovenfor vedrørende danske foreninger.

Indtægterne for her i landet skattepligtige udenlandske selskaber og foreninger kan ofte være vanskelige at udskille fra selskabernes globale virksomhed, og selskaberne kan være interesserede i at tilpasse indtægterne efter beskatningsforholdene i de berørte lande. I SSL § 12, stk. 2, jfr. stk.1, er der givet bestemmelser, som åbner adgang for ligningsmyndighederne til at imødegå dette. Der henvises herom til SE 3.

Til brug ved indkomstopgørelsen for udenlandske forsikringsselskabers forsikringsvirksomhed her i landet er der i SSL § 12, stk. 3, givet specielle regler. Se herom SC 1.3.2.

2.1. Flere indtægtsarter samtidig .

Et udenlandsk selskab m.v., der er skattepligtigt for så vidt angår flere af de i bestemmelserne i SSL § 2, stk.1, litra a og b, nævnte indtægtskilder, skal foretage en samlet opgørelse af disse indtægter. Er indkomsten fra den ene af indtægtskilderne negativ, skal den bringes til fradrag i en positiv indkomst fra andre kilder. Den kan således ikke valgfrit overføres som underskud til efterfølgende indkomstår efter LL § 15.

2.2. Udbytte fra danske selskaber .

Udenlandske selskaber og foreninger er i henhold til SSL § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige her i landet, i det omfang de oppebærer udbytteindtægter, i hvilke der i henhold til KL § 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, se skd. cirk. nr. 37 af 10.2.1977.

Skattepligten vedrørende denne indkomstkilde er endeligt opfyldt ved den af det danske selskab indeholdte udbytteskat på 30 pct. Udbyttet skal således ikke tillægges andre indtægter, hvoraf selskabet måtte være skattepligtig, ligesom eventuel negativ indkomst fra andre indkomstkilder, der måtte begrunde en begrænset skattepligt for det pågældende selskab, ikke kan bringes til fradrag i aktieudbyttet.

2.3. Skattegodtgørelse .

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst oppebærer skattegodtgørelse som nævnt i SSL § 17A knyttet til de under SG 2.2. omhandlede udbytteindtægter, skal i henhold til SSL § 2, stk. 1d, jfr. KL § 65A svare en skat på 30 pct. heraf, se skd. cirk. nr. 70 af 3.6.1983.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved den således erlagte skat.

Bestemmelsen har virkning for så vidt angår beskatning af skattegodtgørelse knyttet til udbytter, der deklareres fra og med 13.juni 1982.

2.4. Arbejdsudleje .

Udenlandske selskaber og foreninger m.v., som oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af KL § 43, stk. 2, litra h, skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person, skal i henhold til SSL § 2, stk. 1e, jfr. KL § 65B svare en skat på 30 pct. af den omhandlede bruttoindtægt.

Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved skattens indeholdelse.

Bestemmelsen har virkning fra 1.juli 1982.

1. Foreninger m.v. hjemmehørende her i landet

1.1. Nærings- eller anden forretningsmæssig virksomhed

1.2. Overskudsandele

1.3. Fast ejendom

1.4. Aktieudbytte

1.5. Renteindtægter

1.6. Ikke-erhvervsmæssige indtægter

1.7. Fradragsberettigede udgifter

1.8. Særlig indkomst

2. Udenlandske selskaber og foreninger

2.1. Flere indtægtsarter samtidig

2.2. Udbytte fra danske selskaber

2.3. Skattegodtgørelse

2.4. Arbejdsudleje