PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PR - LANDBRUG M.V.

Afsnit PR - Landbrug m.v.

1. Landbrugets besætninger

Ved lov nr. 208 af 13. maj 1981 blev der givet nye regler for den skattemæssigt behandling af landbrugets husdyrsbesætninger. Til loven knytter sig skd.cirk. nr.13 af 2.febr. 1982 om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger i dødsboer m.v.

1.1. Værdiansættelsen .

Landbrugere skal ved indkomst- og formueopgørelsen opgøre værdien af deres besætninger på grundlag af

1) normalhandelsværdien eller

2) handelsværdien, der dog ikke kan benyttes, hvis den er lavere end normalhandelsværdien.

Der kan ikke benyttes værdier derimellem. Der kan skiftes mellem normalhandelsværdi og handelværdi fra år til år.

Der kan for hver enkelt af de grupper, som ligningsrådet fastsætter normalhandelsværdier for, vælges mellem at benytte normalhandelsværdi eller handelsværdi. Derimod skal der anvendes samme værdiansættelsesprincip inden for den enkelte gruppe.

Normalhandelsværdierne fastsættes af ligningsrådet for de almindeligt forekommende husdyr. Dyr, der ikke er fastsat en normalhandelsværdi for, f.eks. fjerkræ, optages til handelsværdi.

Hvis handelsværdien benyttes, kan der ikke medregnes moms, som ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrages som indgående afgift.

Nedskrivning - 33 1/3 pct. .

I den opgjorte værdi af besætningen kan der med virkning for opgørelsen af indkomst og formue foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.

Nedskrivningsprocenten kan frit varieres fra år til år. Nedskrivningen behøver ikke at være foretaget med hele procenter. Interessenter kan indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på deres anpart af besætningen.

Nedskrivningen er ikke omfattet af LL § 28 om begrænsning af afskrivninger, nedskrivninger m.v. Som ethvert andet fradrag kan nedskrivningen efter loven dog bevirke, at andre af- eller nedskrivninger eventuelt begrænses efter LL § 28.

Det beløb, der nedskrives med, skal oplyses i regnskabet eller selvangivelsen.

Den værdiansættelse af besætningen, der er anvendt ved slutningen af et indkomstår, skal benyttes ved begyndelsen af det efterfølgende indkomstår.

De anførte regler gælder både regnskabsførende og ikke-regnskabsførende landbrugere.

Kun landbrugere .

Det er kun landbrugere, der kan benytte de af ligningsrådets fastsatte normalhandelsværdier ved opgørelsen af værdien af deres besætninger. Det er ligeledes kun landbrugere, der kan foretage skattemæssig nedskrivning af besætningens værdi, jfr. lsr.1984.153.

Et selskab, der driver landbrug, kan også benytte normalhandelsværdier og foretage nedskrivning ved opgørelsen af værdien af selskabets husdyrbesætning, jfr. lsr.1982.59, der dog er afgjort efter de før husdyrbesætningsloven gældende regler, men afgørelsen har også betydning under den nugældende lov, idet det ikke har været hensigten at ændre på begrebet »landbruger«.

Personer, der har som erhverv at handle med husdyr, skal optage disse til kostpris eller handelspris, uden adgang til at foretage skattemæssig nedskrivning.

Efter indgivelse af selvangivelsen kan nedskrivning på besætning kun ændres efter ansøgning til ligningskommissionen, jfr. SD-cirk. 1982-22, se herom L 5.1.6.

Normalhandelsværdierne .

Ligningsrådet har fastsat følgende normalhandelsværdier (ekskl.moms)

31.12.1983 31.12.1984 Heste over 2 år ............................ 5.000 kr. 5.400 kr. Små heste og plage.......................... 4.000 kr. 4.000 kr. Føl ........................................ 2.300 kr. 2.300 kr. Kreaturer over 2 år ........................ 6.600 kr. 6.600 kr. Kreaturer fra 1-2 år........................ 5.200 kr. 5.200 kr. Kreaturer under 1 år........................ 2.500 kr. 2.500 kr. Kreaturer af ren jerseyrace: Kreaturer over 2 år ....................... 4.500 kr. 4.000 kr. Kreaturer fra 1-2 år........................ 3.400 kr. 3.100 kr. Kreaturer under 1 år........................ 1.300 kr. 1.200 kr. Kreaturer af ren kødrace: Kreaturer over 2 år ........................ 7.000 kr. 7.000 kr. Kreaturer fra 1-2 år........................ 5.700 kr. 5.700 kr. Kreaturer under 1 år........................ 2.600 kr. 2.600 kr. Får og lam.................................. 300 kr. 300 kr. Orner og grisesøer.......................... 1.800 kr. 2.000 kr. Svin 0-30 kg................................ 260 kr. 300 kr. Svin 30-60 kg .............................. 500 kr. 550 kr. Svin over 60 kg ............................ 720 kr. 800 kr.

Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til avl af rideheste til salg. Derimod er rideheste og væddeløbs- og travheste ikke omfattet af loven.

Gruppen »små heste« omfatter heste af de arter, der sædvanligt benævnes russere, islændere og nordbagger.

Ved kødkvæg forstås kreaturer af ren race indenfor racerne Hereford, Charolais m.fl. Normalværdierne for kødkvæg kan kun anvendes på dyr, der opfylder betingelserne for optagelse i den pågældende kødraces stambog. Betingelserne for optagelse i stambøgerne er, at der mindst er tale om 4. gangs krydsninger, d.v.s. mindst 15/16 renblodede dyr. Normalværdierne for kødkvæg kan derimod ikke anvendes for kvæg på venteliste i krydsningsperioden.

Unge dyr skal medregnes under de respektive besætningsgrupper, så snart de er født.

Gylte optages til normalværdien for søer.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets udgang fastsatte normalværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår) skal de sidste forud for regnskabsafslutningen offentliggjorte normalværdier benyttes.

1.2. Indkomstopgørelsen .

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes alle indtægter ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af husdyr, og alle udgifter til erhvervelse af husdyr fradrages.

Endvidere medregnes værdiforøgelser og værdinedgange af besætningen fra primo til ultimo i indkomståret, bortset fra konjunkturændringer på stambesætningen, se R 1.2.1.

Ved begyndelsen af indkomståret 1984 skal besætningen optages til den værdi, der er anvendt ved udgangen af indkomståret 1983.

Ved udgangen af indkomståret 1984 kan der med virkning for indkomst- og formueopgørelsen foretages en nedskrivning på indtil 33 1/3 pct.

Erstatnings- og forsikringssummer for husdyr behandles som salgssummer. Overdragelse af husdyr som gave eller arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af husdyr ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.

Er en husdyrsbesætning erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som anskaffelsessum. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes besætningens handelsværdi på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum. Er overdragelsen hverken afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes handelsværdien på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

1.2.1. Konjunkturændringer .

For stambesætningens vedkommende skal den ændring, der er sket i den bogførte værdi i løbet af indkomståret, korrigeres med konjunkturændringer.

Konjunkturændringerne beregnes for hver af følgende grupper af dyr (stambesætningen)

1) alle hundyr over 2 år inden for kvæg

2) alle hundyr mellem 1 og 2 år inden for kvæg

3) søer og drægtige gylte og

4) moderfår

De under 1) - 4) nævnte dyr tilhører stambesætningen, også selv om dyrene er bestemt til salg.

Dyr, der ikke er nævnt under 1) - 4), tilhører ikke stambesætningen, selv om de er bestemt til at indgå i den faste bestand af dyr, f.eks. kviekalve under 1 år, der er bestemt til at blive malkekøer.

Heste og fjerkræ er ikke stambesætningsdyr.

For hver af de under 1) - 4) nævnte grupper af dyr beregnes en konjunkturændring. Er der foruden dyr af ren race, f.eks. krydsningsdyr, beregnes konjunkturændringerne inden for hver gruppe for sig og for hver aldersgruppe inden for gruppen ren race og øvrige dyr.

For hver gruppe af dyr beregnes konjunkturændringen som ændringen i normalhandelsværdien pr. dyr i løbet af det kalenderår, som falder sammen med eller udløber i indkomståret, ganget med gennemsnittet af antallet af dyr ved indkomstårets begyndelse og slutning.

Konjunkturændringen fradrages i indkomstopgørelsen, hvis normalhandelsværdien er steget, og tillægges ved indkomstopgørelsen, hvis normalhandelsværdien er faldet.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal for indkomståret 1984 benytte normalhandelsværdierne pr. 31.dec. 1983 og pr. 31.dec. 1984 ved beregningen af konjunkturændringen. Landbrugere med forskudt indkomstår, hvor indkomståret 1984 er afsluttet inden 31.dec. 1984, skal benytte normalhandelsværdierne pr. 31.dec. 1982 og pr. 31.dec. 1983 ved beregningen af konjunkturændringen.

Eksempel .

Beregningen kan illustreres ved følgende eksempel

Indkomstårets begyndelse slutning Kreaturer over 2 år ................ 40 a 4.500 kr. 42 a 4.000 kr. Kreaturer fra 1-2 år .............. 0 a 3.400 kr. 20 a 3.100 kr. Det beløb, der som konjunkturnedgang skal tillægges ved indkomstopgørelsen, bliver herefter: 41 kreaturer over 2 år a 500 kr. ....................... 20.500 kr. 10 kreaturer fra 1-2 år a 300 kr. ....................... 3.000 kr. ------------ I alt ................................................. 23.500 kr.

1.2.2. Salg af avlsdyr med garanti for dyrets avlsdygtighed - Vilkårspenge .

Ved salg af avlsdyr med den betingelse, at salgssummen eller en del af denne skal tilbagebetales, såfremt det solgte dyr ikke inden en fast frist viser sig avlsdygtig, medregnes til sælgerens skattepligtige indkomst for salgsåret (leveringsåret) kun 50 pct. af den del af salgssummen, der eventuelt vil kunne kræves tilbage, medens de resterende 50 pct. medtages i det år, hvori garantiforpligtelsen udløber.

Hvis en tidligere medregnet del af salgssummen helt eller delvis må tilbagebetales, fratrækkes dette beløb i indkomstopgørelsen for det regnskabsår, hvori tilbagebetalingskravet bliver aktuelt.

I sælgerens formueopgørelse medregnes kun den del af salgssummen, som i henhold til foranstående skal medregnes i indkomstopgørelsen for tiden forud for statustidspunktet.

I køberens formueopgørelse medregnes ingen del af det mulige tilbagebetalingskrav, men dyret medregnes med dets værdi.

Vilkårspenge, der først skal erlægges af køberen, når og såfremt avlsdyret på et senere tidspunkt opfylder nærmere i kontrakten angivne betingelser (opnåelse af præmier ved dyrskue, afkomstpræmier eller lign.), skal først medregnes ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det (de) regnskabsår, hvori vilkårene opfyldes.

1.3. Overgangsordningen .

Loven indeholder i § 8 en særlig overgangsordning, som vedrører de landbrugere, der ved udgangen af indkomståret 1980 havde en stambesætning, jfr. bkg. nr.543 af 16.nov.1981 (= bilag 2 i skd.cirk. nr.13 af 2.febr. 1982).

Efter de gamle regler skulle indtægter ved salg af hele stambesætningen, eller en væsentlig del af denne ikke påvirke indkomstopgørelsen, og overgangsordningens regler tilsigter, at kun indtægter vedrørende disse stambesætningsdyr, der opstår i tiden efter lovens ikrafttræden, skal beskattes. Dette skal ske ved, at der for de pågældende landbrugere beregnes et forskelsbeløb, der kan fradrages ved opgørelsen af indkomsten.

Forskelsbeløb kan kun beregnes for dyr, som efter de tidligere regler blev anset for stambesætning, lsr.1984.154.

Om beregningen af forskelsbeløbet og om anvendelsen af forskelsbeløb ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1981 henvises til ligningsvejledningen 1981 afsnit R 1.3.1 og 1.3.2.

Det forskelsbeløb, der er tilbage efter de foretagne fradrag i indkmståret 1981, får betydning for indkomstansættelsen i 1982 og følgende indkomstår, såfremt der sker ændringer i stambesætningens størrelse.

1.3.1. Reduktion af stambesætningen .

Et eventuelt resterende forskelsbeløb, skal fradrages i indkomsten i takt med at der sker en reduktion af antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen, opgjort efter de nye regler.

Antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen (kvæg, svin og moderfår) ved udgangen af indkomståret 1980 nedrundes til det nærmeste mindre antal på følge de skala

0, 5, 10, 15, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 80, 100, 120, 140, 160, 200, 240, 280, 320, 360 o.s.v. i spring på 40 dyr.

Herefter divideres et resterende forskelsbeløb for de enkelte grupper af stambesætningsdyr (kvæg, svin og får) med det nedrundede antal af dyr i den pågældende gruppe, og herved fremkommer et forskelsbeløb pr. dyr. Denne beregning foretages for hver gruppe: kvæg, svin og får, hvor der er et resterende forskelsbeløb.

Antallet af dyr i de enkelte grupper ved udgangen af et indkomstår nedrundes til det nærmeste mindre antal på den foran anførte skala.

Er det nedrundede antal dyr i en gruppe ved udgangen af et indkomstår mindre end det nedrundede antal ved udgangen af året før og mindre end det nedrundede antal ved udgangen af indkomståret 1980, fradrages der i indkomsten for det indkomstår, hvori reduktionen er sket, så stor en del af forskelsbeløbet, som svarer til nedgangen i det nedrundede antal dyr.

Eksempel .

Ved udgangen af indkomståret 1980 er der 55 hundyr over 1 år inden for kvæg. Dette antal nedrundes til 50 på den foran anførte skala. Det resterende forskelsbeløb for kvæg udgør 50.000 kr.

Forskelsbeløbet pr. dyr bliver herefter 1.000 kr.

Ved udgangen af indkomståret 1981 er der 48 hundyr over 1 år inden for kvæg (nedrundes til 40).

Her skal der foretages fradrag for en nedgang på 10 dyr (50 - 40). Fradraget bliver således 10 x 1.000 kr. = 10.000 kr. Forskelsbeløbet for kvæg formindskes med de 10.000 kr.

På tilsvarende måde forholdes der for svin og får.

Fradraget ved reduktion af besætningen skal tages.

1.3.2. Efterfølgende forøgelse af besætningen .

Forøges antallet af dyr i de enkelte grupper af stambesætningen kvæg, svin og moderfår i et af de nærmest følgende to indkomstår efter et indkomstår, hvor der er opnået helt eller delvis fradrag for en resterende del af et forskelsbeløb som følge af reduktion af dyr i de enkelte stambesætningsgrupper (reduktionsåret), skal den skattepligtige indkomst for reduktionsåret i følgende tilfælde forhøjes med det fradragne forskelsbeløb (tilbageregulering). Der henvises herom til LV for 1983, side 926 f.

Tilbageregulering skal ske, når det nedrundede antal i en gruppe stambesætningsdyr i et af de nærmest følgende to indkomstår efter reduktionsåret er bragt op på et nedrundet antal dyr, som er mindst 1 trin højere end det nedrundede antal dyr ved begyndelsen af reduktionsåret.

2. Landbrugets beholdninger

Landbrugets beholdninger er lagre af f.eks. korn, foderstoffer, frø, gødning, halm, kartofler etc. Beholdninger nedlagt i jorden, sædekorn, frø m.v. er derimod ikke lagre i almindelighed forstand, og de behandles skattemæssigt som bestanddele af den faste ejendom, jfr. R 2.3.

Udgangspunktet for den skattemæssige behandling af landbrugeres beholdninger er varelagerreglerne.

Der gælder dog en væsentlig modifikation i dette udgangspunkt.

I henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 12 a skal til den skattepligtige formue medregnes faste ejendomme med alt tilbehør ... samt i behold værende afgrøde ... f.s.v. sådanne beholdninger overstiger, hvad der til enhver tid er fornødent for at holde ejendommen i behørig driftstilstand.

Det betyder ikke, at de fornødne driftsbeholdninger (foderbeholdningerne) ikke er formueskattepligtige, men de indgår i forvejen i ejendomsværdien, som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jfr. statsskattelovens § 14. Foderbeholdninger skal følgelig ikke særskilt optages i formueopgørelsen, og det er baggrunden for, at de heller ikke skal tages i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Efter praksis kan landbrugeren dog tage hensyn til foderbeholdninger, når blot der føres et omhyggeligt regnskab, og der i øvrigt følges samme princip ved indkomstopgørelsen år for år.

Landbrugets beholdninger kan herefter inddeles på følgende måde

2.1. Indkøbte beholdninger .

Udgiften til køb af beholdninger kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen. Se nedenfor om de tilfælde, hvor køberen overtager sælgers foderbeholdninger i forbindelse med køb af ejendom.

Værdien af indkøbte beholdninger på statustidspunktet skal aktiveres, og det gælder, uanset om der i øvrigt føres beholdningsregnskab, jfr. lsr. 1966.87.

Værdien af beholdningen optages i status efter varelagerlovens bestemmelser til købspris eller dagspris, og på den opgjorte værdi af beholdning kan der nedskrives med 30 pct. Nedskrivningen forudsætter, at der føres et tilfredsstillende regnskab, jfr. varelagerlovens § 6.

Korn, der indkøbes før status alene med henblik på videresalg hører ikke til landmandens varelager, og kan derfor ikke gøres til genstand for varelagernedskrivning, lsr. 1973.115. Der kan ikke foretages nedskrivning på et større kvantum af indkøbte beholdninger end det, der er nøvendigt til driften af ejendommen indtil ny høst.

2.2. Beholdninger af egen avl .

2.2.1. Foderbeholdninger m.v. .

Foderbeholdninger m.v. er beholdninger af egen avl, som skal anvendes i bedriften enten til foder eller til f.eks. såsæd.

Afgrænsningen over for indkøbte beholdninger volder normalt ikke tvivl.

Ved afgrænsningen over for salgsbeholdninger er udgangspunktet, at landbrugeren skal aktivere de beholdninger, som han på statustidspunktet har til hensigt at sælge.

Sælges der imidlertid efter statustidspunktet, men før næste høst større eller mindre kornmængder end de selvangivne beholdninger, må salgsbeholdningens størrelse fastsættes til den kornmængde, der er blevet solgt inden næste høst, og indkomstopgørelsen for det foregående år må ændres i overensstemmelse hermed, hvis der er tale om beløb af en vis størrelse. Se som eksempel ØLD af 23.jan 1984 (7.afd. 385/80). Dommen er appelleret.

2.2.1.1. Beholdningsregnskab .

I det år ejendommen købes kan landmanden vælge, om han vil tage hensyn til foderbeholdninger ved indkomstopgørelsen.

Selv om indkomsten opgøres indirekte, kan foderbeholdningerne medregnes, lsr. 1947.99.

Beholdningerne må opgøres forsvarligt, men der foreligger dog eksempler på, at beholdningsopgørelser er godkendt, selv om de til en vis grad hvilede på et skøn, se fra ældre praksis lsr. 1939.110. En beholdningsopgørelse kan dog være behæftet med en sådan usikkerhed, at den ikke kan lægges til grund ved indkomstopgørelsen, men må korrigeres efter et skøn.

Føres der fuldt beholdningsregnskab kan landmanden ikke uden ligningsmyndighedernes samtykke ophøre hermed. Selv om der ved indkomstopgørelsen tages hensyn til foderbeholdninger skal de ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, jfr. SL § 12a.

Om værdiansættelsen, se 2.2.2.

2.2.1.2. Ved køb af ejendom .

Købesummen for de foderbeholdninger, der overtages sammen med ejendommen, kan fratrækkes i indkomsten for købsåret imod at værdien af foderbeholdninger ultimo indtægtsføres.

Selv om landmanden i købsåret vælger at fratrække købesummen for de overtagne foderbeholdninger, er han ikke dermed bundet til også at tage hensyn til foderbeholdningerne ved indkomstopgørelserne for de følgende indkomstår.

Ved at fratrække købesummen og indtægtsføre værdien ved årets udgang, opnås der fradragsret for beholdningsnedgangen fra købstidspunktet til statustidspunktet. I den modsatte situation, hvor værdien af foderbeholdningerne stiger fra købstidspunktet til udgangen af indkomståret kan landmanden ikke beskattes af stigningen, medmindre han har valgt at tage hensyn til foderbeholdninger også ved de fremtidige indkomstopgørelser, lsr. 1973.23.

2.2.1.3. Ved salg af ejendom .

Selv om beholdninger af egen avl, der er nødvendige til driften af ejendommen, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, så følger det af SL § 4a, at den indtægt landmanden erhverver ved salg af sådanne beholdninger er almindelig skattepligtig indkomst.

I tilfælde, hvor en landmand med kalenderårsregnskab sælger sin ejendom efter høst, vil der fremkomme en ekstraordinær stor indtægt. Det omvendte vil gælde for landmanden, der sælger før høst. Indkomsten vil her blive unormalt lille som følge af, at der er afholdt udgifter til såning m.v. uden at der modsvarende er opnået indtægter ved dyrkning af jorden.

Efter praksis kan landmanden - der ikke fører beholdningsregnskab - det år, hvori ejendommen sælges, fradrage værdien af foderbeholdninger ved indkomstårets begyndelse, uanset på hvilket tidspunkt ejendommen sælges, og uanset hvor stor indtægten i øvrigt er, lsr. 1968.9.

Primobeholdningens værdi kan opgøres på grundlag af handelspriser.

Den primoværdi der herved kan fratrækkes i salgsåret kan ikke efterbeskattes; f.eks. kan værdien af primobeholdningen ikke fordeles til beskatning over de forudgående år.

Princippet om fradrag for værdien af primobeholdning finder også anvendelse i tilfælde, hvor der ved salg af bedriften afstås en beholdning, som er mindre end beholdningen ved regnskabsårets begyndelse. Nedgangen fradrages i den skattepligtige indkomst i salgsåret, jfr. VLD af 19.jan.1970.

Praksis om fradrag for primoværdi af beholdninger gælder kun ved salg og endeligt ophør af landbrugsvirksomhed, lsr. 1945.107 og 1953.16.

Delvis ophør af landbrugsvirksomhed ved salg af en ideel anpart af en landbrugsejendom berettiger også til fradrag for primoværdi af foderbeholdningerne.

En gårdejer, der solgte den ene af sine to landejendomme, som havde været drevet sammen, blev ansat for berettiget til at fradrage værdien af beholdningen ved regnskabsårets begyndelse på den solgte ejendom, lsr. 1983.49.

Sælges der beholdninger f.eks. i forbindelse med bortforpagtning af ejendom gives der ikke fradrag for værdien af beholdningen ved indkomstårets begyndelse, lsr. 1979.70. Der foreligger dog tilfælde fra praksis, hvor der er givet fradrag for primobeholdningen under hensyn til, at bortforpagtningen var ensbetydende med endeligt ophør af landbrugsvirksomheden.

Det bemærkes iøvrigt, at hidtidige foderbeholdninger kan ændres til salgsbeholdninger i forbindelse med afhændelse af kvæg - og svinebesætning, se lsr. 1973.24, og i så fald kan der ikke fradrages nogen værdi af anslået beholdning ved årets begyndelse, lsr. 1975.121 og 1979.70.

2.2.1.4. Byttekorn og oplagt korn .

Ligningsrådet har vedtaget, at byttekorn kan behandles som foderbeholdning, når der samtidig med indleveringen af kornet til kornhandleren indgås en bindende aftale om tilbagelevering af mindst samme kvantum og samme art korn, eventuelt tilsat forskellige kemikalier, til en på forhånd fastsat pris.

Ved ØLD af 23.jan.1980 (skd.54.224) er en landmand anset for berettiget til ved indkomstopgørelsen at foretage nedskrivning efter varelagerloven på oplagt korn. Kornet var oplagt hos en kornhandler mod en nærmere aftalt lagerleje. Det var bestemt til senere salg, og på et hvilket som helst tidspunkt kunne kornet afhentes hos kornfirmaet, eller landmanden kunne lade det sælge gennem firmaet. Firmaet var ikke berettiget til at disponere over det oplagte korn, som landmanden havde prisrisikoen for. Det indleverede korn kunne ikke individualiseres hos kornhandleren.

Herefter kan der ikke udelukkende lægges vægt på, om kornet kan individualiseres, idet der ved afgørelsen af, hvem der kan foretage nedskrivning efter varelagerloven, i tvivlstilfælde må lægges vægt på, hvem der bærer prisrisikoen for det oplagte korn, SD-cirk. 1980-23.

Oplagt korn af egen avl som senere skal hjemtages, eventuelt tilsat proteinmidler, til anvendelse som foder, anses for en foderbeholdning, forudsat at det korn, som hjemtages, reducerer den hos kornhandleren oplagte kornmængde.

Oplagt korn, der løbende blev solgt samtidig med, at der blev købt svinefoder, blev i et konkret tilfælde anset for en salgsbeholdning, lsr.1982.57.

2.2.2. Salgsbeholdninger .

Om afgrænsningen imellem foderbeholdninger og salgsbeholdninger henvises til R 2.2.1. foran.

Værdien af salgsbeholdninger på statustidspunktet skal medregnes ved indkomst- og formueopgørelsen.

Fremstillingsprisen for landbrugeres lager af egne produkter kan i mangel af anden opgørelse ansættes til 85 pct. af produkternes salgspris. Kan landmanden dokumentere den faktiske fremstillingspris, kan han lægge denne til grund ved indkomstopgørelsen, også hvor den er lavere end 85 pct. af salgsprisen.

Anvendes fremstillingsprisen skal de direkte afholdte udgifter medregnes, se L 3.6.1.4., medens indirekte produktionsomkostninger akn medregnes. Som et minimum skal der til de direkte omkostninger henføres følgende: 1. råvarer (udsæd, gødning), 2. udgifter til fremmed forarbejdning (maskinstationsvederlag, fremmed arbejdskraft i øvrigt), 3. forbrug af hjælpevarer (brændstof m.v. til maskiner).

Ved værdiansættelsen kan der frit vælges mellem 85 pct. af salgsprisen, fremstillingsprisen eller dagsprisen (d.v.s. fremstillingsprisen på statustidspunktet). Derimod kan salgsprisen uden nedskrivning ikke anvendes, lsr.1967.135.

På den opgjorte værdi kan der foretages nedskrivning med 30 pct. i henhold til varelagerlovens bestemmelser.

Kan den af landmanden foretagne opgørelse ikke accepteres af ligningsmyndighederne, medfører dette alene, at der må foretages et ændret skøn over de direkte medgåede udgifter på baggrund af de foreliggende regnskabstal.

Om en salgsbeholdning er solgt eller ej på statustidspunktet afhænger af, om landmanden har ejendomsretten til kornet. Problemet opstår f.eks. i tilfælde, hvor der avles frø eller stamsæd på kontrakt, og frøet eller stamsæden er leveret, men hvor endelig afregning først sker, når produktets spireevne er konstateret. I henhold til købeloven går risikoen og dermed normalt ejendomsretten over ved leveringen.

I så fald må landmanden medregne tilgodehavendet for det leverede parti som en udestående fordring, der må værdiansættes på grundlag af dagsprisen på statustidspunktet for de leverede varer med fradrag af et skønsmæssigt fastsat nedslag for prisrisikoen. Bemærk dog 2.2.1.4.

2.3. Jordbeholdninger .

Jordbeholdninger omfatter dels de i jorden nedlagte beholdninger af sædekorn, frø og kunstgødning m.v., dels afgrøder på roden.

Jordbeholdninger behandles skattemæssigt som bestanddele af den faste ejendom, jfr. UfR 1959.609 (Krag-Juel-Vind-Frijs) og UfR 1961.247 (Wissing).

Konsekvenserne heraf er, at der ved køb af ejendom ikke er fradragsret for den del af købesummen, der måtte være vederlag for jordbeholdninger, jfr. lsr.1981.76. Omvendt indkomstbeskattes vederlag for jordbeholdninger ikke ved salg af ejendom, men vederlaget indgår som en del af afståelsessummen for den faste ejendom, lsr. 1961.91 og 92 samt 1962.102.

Ligningsrådet har imidlertid godkendt, at der ved indkomstopgørelsen kan tages hensyn til svingninger i værdien af jordbeholdninger under forudsætning af, at landmanden afgiver erklæring om følgende

1) Værdien af alle arter af beholdninger, herunder jordbeholdninger, ved regnskabsårets udgang medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i overtagelsesåret, og samtlige ejendommens beholdninger, herunder jordbeholdninger, tages i betragtning ved indkomstopgørelsen, så længe ejendommen drives af ham.

2) Er værdien af jordbeholdningerne ved udgangen af et regnskabsår 0 kr., skal dette angives i regnskabet.

3) Jordbeholdningerne såvel som beholdningerne iøvrigt skal være opgjort på regnskabsmæssigt tilfredsstillende måde.

4) Sælges ejendommen eller en del af denne (eller ophører forpagtningen), skal salgssummen for samtlige de afhændede beholdninger, herunder jordbeholdninger, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i salgsåret.

Normalt må jordbeholdningserklæring afgives i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvor ejendommen overtages, for at der kan foretages fradrag for overtagne jordbeholdninger.

Hvis der i forbindelse med selvangivelsen afgives en mangelfuld erklæring eller skatteyderens beholdningsregnskab er ufyldestgørende, bør skatteyderen dog have mulighed for efterfølgende at bringe manglerne i orden, således at jordbeholdningerne kan indgå i regnskabet, jfr. lsr.1982.58.

Tilsvarende bør skatteyderen have mulighed for efterfølgende at afgive jordbeholdningserklæring, såfremt det i forbindelse med ligningen er uklart, hvilket princip skatteyderen ønsker at anvende.

Ikke-regnskabsførende landmænd kan ikke ved indkomstopgørelsen tage hensyn til jordbeholdninger.

Såfremt de anførte betingelser ikke fuldt ud er opfyldt, kan jordbeholdningsregnskabet ikke godkendes, jfr. f.eks. lsr. 1971.126 og 1981.76.

Landsskatteretten har imidlertid i en kendelse afgjort, at jordbeholdningserklæringer ikke er fornødne for, at køberen af en landbrugsejendom kan foretage fradrag for overtagne jordbeholdninger i tilfælde, hvor landejendommen drives kvægløst, og hvor kornhøsten år for år bliver solgt straks efter høsten, således at erhververen af ejendommen aldrig ligger inde med nogen beholdnig ved årsskiftet. Denne kendelse blev indbragt for domstolene af ligningsmyndighederne, og sagen blev her forligt, således at skatteyderen indgik på at afgive jordbeholdningserklæring og fremtidig føre fuldt beholdningsregnskab på grundlag af et egentlig kasseregnskab, hvorefter det af skatteyderen ved indkomstopgørelsen for købsåret foretagne - af landsskatteretten stadfæstede - fradrag for overtagne jordbeholdninger opretholdtes, jfr. skd.52.39.

Sælges jordbeholdninger ikke sammen med den faste ejendom, skal salgssummen indtægtsføres, uanset om ejendommens ejer har taget hensyn til jordbeholdninger ved indkomstopgørelserne, lsr. 1963.110.

Betingelsen for at kunne tage hensyn til jordbeholdninger ved indkomstopgørelsen er ikke alene, at der fremtidigt regnes med jordbeholdninger og andre beholdninger, men tillige, at der ved beholdningsopgørelserne er klarhed og regnskabsmæssig nøjagtighed med hensyn til mængde, værdiansættelse m.v., hvilket kræver, at der føres et egentligt kasseregnskab, lsr. 1980.76.

Jordbeholdninger, der er købt eller solgt sammen med en ejendom medregnes til deres reelle værdi på købstidspunktet, henholdsvis salgstidspunktet, lsr.1977.21.

Den i skødet aftalte købesum for overtagne jordbeholdninger kan ikke ubetinget lægges til grund. I mangel af anden opgørelse kan værdien af jordbeholdningerne ansættes til det faktiske høstudbytte i forhold til vækstperioden før og efter ejendomskøbet.

Ved opgørelsen af jordbeholdningernes værdi ved udgangen af et regnskabsår kan der alene kræves medregnet de direkte produktionsomkostninger. Skatteyderen er dog berettiget til at medtage indirekte omkostninger. Jordbeholdninger af afgrøder, som er bestemt til salg, kan dog medtages til den faktiske værdi på statustidspunktet.

3. Andre skattespørgsmål i forbindelse med landbrug

3.1. Tilskudsordninger inden for landbrug .

Etableringstilskud til yngre landmænd medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, i hvilket tilskuddet er bevilget.

Tilskud til modernesering af jordbrugsbedrifter samt tilskud til investeringer i landbrugets produktionsbygninger medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori tilskuddet eller tilskudsraterne forfalder til udbetaling.

Produktionsstøtte, der i medfør af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger ydes til avlere af markfrø, skal medregnes ved opgørelsen af den skatteplitige indkomst for det indkomstår, i hvilket den dato falder, hvor landbrugsministeriets certifikatudvalg for korn og frø har godkendt frøet som støtteberettiget.

Hvor produktionsstøtte for 2 høstår herefter skattemæssigt må anses for at være erhvervet i samme idkomstår, medregnes begge tilskud ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår.

Præmie for ikke-markedsføring af mælk og mejeriprodukter samt for omstilling af malkekvægsbesætning til kødproduktion i medfør af EF's forordning herom medregnes ved indkomstopgørelsen for de indkomstår, hvori præmierne udbetales. Hvis præmierne tilbagebetales i anledning af misligholdelse, kan fradrag ske i det år, hvori beløbet kræves tilbagebetalt.

Tilskud til fremme af regnskabsføring i jordbrugsbedrifter medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori regnskabet er godkendt af Jordbrugsøkonomisk Institut eller af vedkommende samvirksomhed.

Rentetilskud ydet i henhold til lov om statsgaranti for lån og rentetilskud til tørkeramte landmænd medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales. Den fulde renteudgift kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Tilskud til produktion-, beskæftigelses- og miljøfremende foranstaltninger i private skovbrug medregnes i indkomsten for det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales.

Tilskud fra statskassen til dækning af udgifter til bistand af landinspektør ved jordomlægninger i medfør af lov om jordfordeling mellem landejendomme skal medregnes i den skattepligtige indkomst, lsr.1983.103. Tilskuddet medregnes i det indkomstår, hvori jordomlægningen godkendes endeligt af matrikeldirektoratet.

Tilskud til nedsættelse af renteudgifterne i landbruget i h.t. lov nr.530 af 16.nov. 1983 om rentesaneringsydelse til landbruget m.v. medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tilskuddet udbetales.

Ifølge LL § 27B skal tilskud, der ydes af Den europæiske udviklings- og garantifond til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer, og tilskud, der ydes til strukturprojekter inden for jordbruget, medregnes i indkomsten over en 10 års periode, der begynder med det indkomstår, hvori tilskuddene opnås. Se L 7.7.

3.2. Forbrug af egne produkter .

Ligningsrådet har for indkomståret 1984 fastsat følgende vejledende mindstesatser for landbrugeres forbrug af egne produkter.

Svine- og/eller kreaturhold 620 kr. Fjerkræhold 130 kr. Mælk 230 kr. Fuldt alsidigt landbrug 980 kr.

Værdien af kartofler og havesager skal ikke medregnes.

Satserne gælder pr. person i husholdningen. For børn under 14 år medregnes de anførte satser med halvdelen. Satserne er eksklusive moms.

Normaludgift pr. kostdag .

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der ikke i årets løb har ydet kost til medhjælpere i et antal dage, der overstiger det normale antal kostdage for to helårsarbejdere, kan, når der ikke er særskilt husholdningsregnskab, fratrække 32 kr. pr. kostdag for hver medhjælper. For helårsansatte kan der således fratrækkes udgifter til kost for 365 dage med 32 kr. pr. dag. Der kan ikke herudover fratrækkes eventuelt udbetalte kostpenge. Eventuelt kan det i stedet vælges at fratrække faktisk udbetalte kostpenge samt 32 kr. pr. dag for de dage, hvor der er ydet kost.

3.3. Grundforbedring .

Udgift til grundforbedring af jordbrugsbedrift kan i almindelighed ikke fradrages i indkomstopgørelsen for det år, hvori den afholdes.

3.3.1 Dræning .

Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan efter AL § 29S, stk. 1, årligt afskrives med indtil 10 pct. af afskrivningsgrundlaget, som kontantværdiansættes og pristalsreguleres efter AL § 19A. Se G 6.1.9.

Ved jordbrugsbedrifter forstås bedrifter, der anvendes til skovbrug, landbrug, erhvervsgartneri, erhvervsfrugtavl, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed.

Den skattepligtige kan frit vælge at afskrive med fra 0-10 pct. årlig. Udnyttes den maksimale afskrivning ikke i et givet år, kan den anvendes i et senere år. Summen af anvendte afskrivningsprocenter kan dog aldrig overstige 100.

Udgifter til forbedring behandles, som en anskaffelsessum. Udgiften skal derfor pristalsreguleres og afskrives som foran omtalt.

Reglen i AL § 21, stk. 2, om straksfradrag af ombygnings- og forbedringsudgifter gælder ikke for dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

Foranstående har virkning for anskaffelser i 1982 eller senere.

Udgifter til rørlægning af åbne vandløb kan afskrives som dræningsudgifter, såfremt skatteyderen er ejer af vandløbet.

Dræning før 1982 .

Ifølge den tidligere gældende § 29S i AL kunne dræningsanlæg i anskaffelsesåret og hvert af de følgende 9 indkomstår afskrives med 10 pct. af anskaffelsessummen. Den anskaffelsessum, der dannede grundlag for de skattemæssige afskrivninger, var den aftale (nominelle) anskaffelsessum for dræningsanlægget. Afskrivningen er bunden, således at afskrivningsperioden ikke kan forlænges ved, at afskrivning undlades i enkelte år.

Udgift til dræning afholdt forud for indkomståret 1976 kunne vælges afskrevet efter de tidligere regler eller efter afskrivningsloven. I sidstnævnte tilfælde regnes afskrivningsperioden på 10 år fra anskaffelsesåret.

Vedligeholdelse .

Udgifter til vedligeholdelse af dræningsanlæg er fradragsberettigede.

Beskatning af genvundne afskrivninger .

Uanset efter hvilke regler dræningsudgiften afskrives, skal der ved afståelse af dræningsanlægget ske beskatning af en eventuel fortjeneste. Fortjenesten opgøres efter bestemmelsen i AL § 29, idet der dog ses bort fra afskrivninger for indkomståret 1975 og tidligere.

Afskrivningsgrundlaget .

Ved anskaffelse af en samlet jordbrugsbedrift, hvor der forefindes dræningsanlæg, vil følgende forhold være vejledende ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget.

Dræningsanlæg skal kunne dokumenteres ved dræningskort indeholdende oplysninger om anlægsår, drænet areal, dræningsmetode og materialer (traditionel dræning med lerrør, maskinel gravefri dræning eller dræning med kædegraver).

På grundlag af dræningskortene opmåles det faktiske dræningsanlæg og det faktisk antal drænede hektar beregnes, idet der bortses fra opland (nyttevirkningen for arealer ud over det beregnede antal hektar). Endvidere reguleres for andele af et samlet dræningsanlæg vedrørende flere ejendomme, når der er foretaget en partsfordeling (jfr. f.eks. tingbogen).

Foreligger der ikke dræningskort (f.eks. efter en brand), kan der på grundlag af de i øvrigt foreliggende oplysninger skønnes over afskrivningsgrundlaget.

Når dræningsanlæggets fysiske omfang er fastlagt, udfindes anlæggets nyanlægspris pr. hektar i ejendomsvurderingsåret reduceret med statstilskud.

Afskrivningsgrundlaget udgør den del af af nyanlægsprisen (N) i ejendomsvurderingsåret som svarer til forholdet mellem på den ene side den samlede anskaffelsessum for ejendommen (A) og dræningsanlæggets restlevetid (R) og på den anden side ejendommens ejendomsværdi (E) og dræningsanlæggets totale levetid (T)

A x R x N --------- E x t

Det antages, at levetiden ved almindelig vedligeholdelse kun undtagelsesvis kan regnes til mindre end 10 år eller mere end 60 år. For følgende jorder kan levetiden ansættes således

A. Sphagnum-arealer (f.eks. Store og Lille Vildmose) dybtmuldede dyndjorder i nyinddæmmede arealer m.v.: 10-15 år.

B. Almindelige humus-enge og andre lave arealer af blandet beskaffenhed af sand, ler og dynd: 20-30 år.

C. Høje arealer af sand og ler (morænejord): 40-60 år.

Dræningsanlæg over 60 år vil, såfremt de stadig fungerer, kunne optages til et mindre beløb.

Henlæggelser til investeringsfonds eller etableringskonto kan anvendes til forlods afskrivning på dræningsanlæg.

3.3.2. Grundforbedring i ørigt .

Andre former for grundforbedring falder i overensstemmelse med hidtidig praksis uden for afskrivningsloven.

Udgifter til mergling og kalkning, der er afholdt i indkomståret 1979 eller senere, kan fradrages som en driftsudgift ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori de er afholdt, jfr. SD-cirk. 1979 nr.7.

Statstilskud til grundforbedring medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, men den del af udgiften, der er dækket ved statstilskud, kan ikke fradrages eller afskrives.

Udgift til dybdepløjning kan i det omfang, udgiften har medført fradrag for grundforbedring ved grundværdivurderingen, hverken fratrækkes eller afskrives.

I tilfælde, hvor de pågældende arealer ikke tidligere har været under plov, kan den del af udgiften, der overstiger fradraget for grundforbedring, afskrives over 10 år.

Har de pågældende arealer tidligere været under plov, kan i det år, dybdepløjningen er udført, fratrækkes et beløb af indtil 100 kr. pr. ha svarende til den sparede udgift til almindelig pløjning. Overstiger den samlede udgift fradraget for grundforbedring med tillæg af ovennævnte 100 kr. pr. ha, kan restbeløbet afskrives over 10 år.

Udgifter til landvinding kan ikke afskrives, lsr.1974.142.

Hvis en skatteyder ejer et åbent vandløb, kan udgifter til rørlægning af vandløbet afskrives som dræningsudgifter efter AL § 29S.

3.4. Markvandingsanlæg .

Markvandingsanlæg består dels af nogle jordfaste dele, dels af nogle ikke-jordfaste dele.

Ved jordfaste dele af markvandingsanlæg forstås de dele af et mekanisk vandingsanlæg, der ved nedgravning i jorden eller på anden måde bringes i varig forbindelse med ejendommen. Disse dele består hovedsagelig af jordledninger, inklusive hydranter, brønde, boringer og el-installationer (bortset fra motor og pumpe).

Udgifter til ikke-jordfaste dele af markvandingsanlæg kan afskrives som driftsmidler efter AL afsnit I.

Udgifter til de jordfaste dele af vandingsanlægget kan vælges afskrevet

- efter AL § 18, stk. 1c (bygningsaccessorier),

- som grundforbedring over 10 år, eller

- over en til vandindvindingsperioden svarende årrække, hvis retten til vandindvinding er tidsbegrænset.

Ved overtagelse af et markvandingsanlæg sammen med en ejendom tages der ved fastsættelsen af afskrivningsgrundlaget for de jordfaste dele - som for dræningsanlæg, jfr. R 3.3 foran - udgangspunkt i udgiften til et nyt anlæg med samme udførelse under hensyntagen til anlæggets restlevetid med fradrag af sædvanligt statstilskud samt med tillæg for kurstab op til normal prioritering. Udgiften opgøres i prisniveauet ved den seneste almindelige vurdering, dvs. en udgift afholdt i 1983 henføres til prisniveauet ved 17. almindelige vurdering pr. 1. april 1981.

Til brug ved værdiansættelsen bør der for de lignende myndigheder foreligge oplysninger om

- anlægsår,

- længde af nedgravede rørledninger med angivelse af rørmaterialer, dimensioner, antal hydranter og kodkendt arbejdstryk,

- opland i ha, der kan betjenes fra anlægget,

- for boringer angives boredybde og ydeevne.

Gennemsnitslevetiden for jordledninger skønnes ved almindelig vedligeholdelse af anlægget at være 30 år. Levetiden for et anlæg kan reduceres væsentligt, hvis der anvendes et arbejdstryk, der overstiger det godkendte.

Anskaffelsessummen kan herefter opgøres således

Købesum fast ejendom x (nyværdi - aldersfradrag) ----------------------------------------------- ejendomsværdi ialt

Ved bedømmelsen af, om der i købesummen for den faste ejendom er indeholdt et særskilt vederlag for jordfaste dele af et markvandingsanlæg, tages der tillige stilling til den del af købesummen, der kan henføres eller allerede ved bygningsafskrivning (dræningsafskrivning), er henført til værdien af driftsbygningerne (dræningsanlæg), herunder om ejendommen er ansat med kunstig forskelsværdi. Det sidstanførte har især betydning for ejendomme med vandingsanlæg (dræningsanlæg) over middel, idet den del af vandingsanlæggets værdi, der ikke kan rummes inden for grundværdien for det opland, som anlægget kan betjene, kun kan henføres til en eventuel kunstig forskelsværdi.

Er ejendommen erhvervet 1. jan. 1982 eller senere, og vælges vandingsanlægget afskrevet efter AL § 18, stk. 1c, skal anskaffelsessummen for vandingsanlægget omregnes til kontantværdi.

3.5. Udnyttelse af grus-, ler-, kalkforekomster m.v. .

Den værdiforringelse, som en ejendom undergår ved udnyttelsen af forekomster af grus, ler, kalk, moler, tørv, brunkul m.v. samt de nødvendige udgifter til efterbehandling af ejendommen efter endt udnyttelse af forekomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Hvor afgravningen strækker sig over mere end et år, skal fradraget fordeles over de enkelte år i forhold til det skete forbrug af forekomsten i det enkelte år.

Værdiforringelsen (substansforbruget) beregnes som forskellen mellem værdien ved afgravningens begyndelse og værdien i efterbehandlet stand.

Det er jordens værdi som landbrugsmæssig tillægsparcel umiddelbart før gravningens påbegyndelse, der skal lægges til grund ved beregningen af værdiforringelsen. Ved en successiv udnyttelse af et areal, er det værdien af de enkelte delarealer i et år, hvor delarealet påbegyndes udnyttet, som skal lægges til grund. Ved afgørelsen af, hvornår der er tale om et delareal, kan der lægges vægt på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen i forbindelse med tilladelsen til at afgrave det pågældende areal.

Sålænge efterbehandlingen ikke er foretaget, kan den forventede udgift hertil ansættes til det beløb, der er krævet stillet til sikkerhed som betingelse for tilladelse til udnyttelse af forekomsten.

I efterbehandlingsåret foretages regulering ved, at de som forventede efterbehandlingsudgifter afskrevne beløb indtægtsføres, medens de faktisk afholdte efterbehandlingsudgifter bringes til fradrag, i det omfang de ikke tilfører ejendommen en forbedring i forhold til tilstanden ved påbegyndelsen af udnyttelsen.

Hvor udnyttelsen af forekomsten foretages af en anden end ejeren, kan brugeren i sin indkomstopgørelse fradrage løbende betalinger for udnyttelsesretten. Engangsbeløb samt de brugeren påhvilende efterbehandlingsudgifter kan afskrives ved indkomstopgørelsen. Afskrivningen foretages med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende åremål, idet afskrivningen dog også kan vælges fordelt over udnyttelsesperioden i forhold til det i det enkelte år skete forbrug af forekomsten.

De forventede efterbehandlingsudgifter ansættes som anført ovenfor og også i disse tilfælde foretages en regulering i efterbehandlingsåret, således at de afskrevne efterbehandlingsudgifter indtægtsføres, medens de faktiske efterbehandlingsudgifter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Ejerens fradrag for substansforbrug foretages efter reglerne foran, idet ejeren dog ikke kan foretage fradrag for efterbehandlingsudgifter, der afholdes af brugeren.

Avance eller tab ved salg af en ejendom med ovennævnte forekomster eller ved salg af en parcel, hvorpå forekomster findes, skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, medmindre skatteyderen har som erhverv at handle med fast ejendom.

Godtgørelsen for overdragelse af retten til at udnytte forekomster på en ejendom, uden at ejendomsretten overdrages, beskattes altid hos ejeren.

Reglerne har virkning, hvor udnyttelsen af forekomsten påbegyndes i indkomståret 1976 eller senere. Skatteydere, som har påbegyndt udnyttelsen tidligere, og som ønsker at anvende reglerne ved beregningen af fradraget for substansforbrug, må anmode ligningsrådet om tilladelse hertil.

Om erstatning i anledning af et forbud mod fortsat udnyttelse af en ejendoms råstoffer, se H 5.4.

3.6. »Lystgårde« .

Højesteret har i et par domme taget stilling til spørgsmålet om erhvervsmæssig drift af landbrugsejendomme. I UfR 1975.1069 (H) (skd.37.176) fik en fabrikant medhold i, at 2 landbrugsejendomme var drevet erhvervsmæssigt forsvarligt og i UfR 1976.68 (H) (skd.37.187) fandt retten, til dels under henvisning til en række konkrete omstændigheder, at driften trods underskud i en lang årrække ikke havde mistet sin erhvervsmæssige karakter.

I UfR 1978.614 (H) blev underskud på en landbrugsejendom (dyrecenter) anset for fradragsberettiget, uanset manglende rentabilitet på grund af meget store investeringer.

I SD-cirkulære nr.489 af 10.nov. 1976 kommenteres de førstnævnte domme, og på baggrund heraf fastsættes nærmere retningslinier for godkendelse af underskud. Det hedder i cirkulæret bl.a.

"I begge tilfælde blev ejendommene drevet med kornavl uden besætning af betydning, og der kunne ikke teknisk rejses indvendinger mod driftsformen. Ved ligningsmyndighedernes ansættelser, der blev stadfæstet af landsskatteretten, var der imidlertid nægtet fradragsret for underskuddene, bl.a. fordi driften af ejendommene havde været underskudsgivende gennem en årrække.

Ved dommene blev der især lagt vægt på, at ejendommene var drevet under en driftsform, som ikke afveg væsentligt fra, hvad der er sædvanligt. Uanset de negative driftsresultater blev driften af ejendommene derfor anset for at være erhvervsmæssig, hvorfor underskuddene kunne fradrages ved indkomstopgørelsen.

Dommene må efter direktoratets opfattelse tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom, som efter en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse drives forsvarligt under en for et landbrug som det pågældende sædvanlig driftsform, normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt.

Der bør derfor fremtidig ved ligningen indrømmes fradrag for underskud ved landbrugsvirksomhed i sådanne tilfælde, selv om landbruget har været underskudsgivende gennem en årrække."

I et tilfælde, hvor der ved siden af beskeden landbrugsdrift blev drevet virksomhed med udlejning af sommerhuse på ejendommen, kunne et i det opgjorte overskud indeholdt negativt driftsresultat fra landbrugsvirksomheden ikke nægtes fratrukket, da ejendommens samtlige indtægter og udgifter måtte tages i betragtning ved indkomstopgørelsen, lsr. 1976.18.

Hvis erhvervsmæssig drift ikke foreligger, kan der ikke foretages afskrivning på ejendommens avlsbygninger. En sådan afskrivning kan eventuelt også nægtes, selvom man iøvrigt må anerkende, at der foreligger erhvervsmæssig drift, nemlig når bygningerne ikke anvendes i driften, hvilket ofte vil være tilfældet, hvor der drives kvægløst landbrug, og hvor markerne dyrkes ved hjælp af maskinstation, uden at avlen indbringes i bygningerne, men i stedet sælges direkte fra marken.

Når en landbrugsejendom ikke anses drevet erhvervsmæssigt, må der udarbejdes et ejendomsregnskab, idet ejendommeni så fald må betragtes som en beboelsesejendom. Er stuehuset selvstændigt vurderet, anvendes de sædvanlige regler om beregning af lejeværdi og om fradrag af udgifter, se G 2.4.

3.7. Periodisering af mælkeafregninger .

Ved afslutningen af årsregnskabet for landmænd skal indtægter eller tilgodehavender for levering af mælk medregnes ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori leveringen har fundet sted, jfr. SL § 4.

For mælkeleverancer, hvor afregningsperioden er 14 dage og derunder, og hvor statustidspunktet eventuelt falder midt i en afregningsperiode, medregnes alene de i indkomståret afsluttede afregningsperioder i indkomst- og formueopgørelserne. Er afregningsperioden længere end 14 dage, må der foretages en opdeling af afregningen, således at de enkelte leveringer indtægtsføres i leveringsåret.

Superafgift .

Superafgift pålægges mælkeproducenter, der overskrider visse produktionskvoter. Hver mælkeproducent er tildelt en basisandel på 93,3 pct. af vedkommendes produktion i kalenderåret 1983. Denne basisandel er opdelt på de enkelte kvartaler, der er fastsat med skæring 9.april, 2.juli, 24.september, 17.december 1984 og 7.april 1985. Ved indkomstopgørelsen kan der fratrækkes afgift, som vedrører de kvartalsvise beregningsperioder, der er afsluttet senest samtidigt med indkomstårets udløb. Såfremt der inden indkomstårets udløb er opnået ret til tilbagebetaling af betalt afgift, skal det beløb, der tilbagebetales, indtægtsføres.

3.8. Forpagteres lejeværdi og vedligeholdelsesfradrag .

Værdiansættelsen af forpagterbolig

Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for fastsættelse af værdien af forpagteres bolig (jfr. SD-cirk 1982-32)

Forpagtere, der bebor en bolig på den forpagtede ejendom, skal som indkomst medregne værdien af boligen, jfr. SL § 4b.

Værdien af boligen skal ansættes skønsmæssigt, idet statens staser for brug af tjenesteboliger er vejledende ved udøvelsen af skønnet, ligesom der skal tages hensyn til stuehusets alder, beliggenhed, faciliteter og beboet areal. Med hensyn til størrelsen af de for tiden gældende boligbidrag for statens tjenesteboliger henvises til D 1.7.3.

Hvor forpagteren betaler særskilt vederlag for brugen af boligen, gælder de her nævnte retningslinier ikke.

Vedligeholdelsesudgifter på forpagterbolig

Ved VLD af 20.januar 1981 (skd.62.256), er det antaget, at udgifter til vedligeholdelse af en forpagterbolig, som forpagteren er forpligtet til at afholde i henhold til forpagtningskontrakten, kan fradrages ved indkomstopgørelsen, da de må anses for omfattet af bestemmelserne i SL § 6a og LL § 14, stk. 1.

Efter at sagen var indbragt for Højesteret, blev der indgået forlig, hvorved ministeriet for skattr og afgifter har anerkendt fradrag for de nævnte vedligeholdelsesudgifter, mod at sagen blev hjemvist til ligningsmyndighederne til fornyet værdiansættelse af forpagterens bolig.

Forbedringsudgifter på forpagterbolig

Udgifter til forbedring af forpagterboligen antages være forpagterens skattepligtige indkomst uvedkommende, selv om bortforpagteren ikke fuldt ud erstatter udgiften. Forbedringsudgifter på forpagterbolig behandles ikke som accessorium til forpagtningsafgiften.

Værdien af varige forbedringer, tilført af forpagteren, vil være skattepligtig indkomst for bortforpagteren.

3.9. Halmfyring .

Landbrugeres fradrag for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af halm begrænses ikke, fordi halmen anvendes til opvarmning af den private bolig, LL § 8E. En gårdejer blev anset for berettiget til at afskrive på en svinestald, der alene havde være benyttet til opbevaring af halm, som blev anvendt i det private fyr, lsr. 1983.1.

LL § 8E kan ikke anvendes analogt på skovejere, som benytter træ fra deres skove eller for andre personer, som kan benytte træafskær eller lignende fra deres virksomhed.

Udgifter til brikettering af halm er ikke omfattet af LL § 8E.

3.10. Gældssanering .

Kreditorer, der som led i en gældssanering inden for rammerne af lov nr. 131 af 9. april 1980 om statsgaranti for lån og rentetilskud til visse landmænd, helt eller delvis eftergiver tilgodehavender hos landmænd, kan fradrage gældsnedskrivningen i det indkomstår, hvor gælden nedskrives. Fradragsret kan opnås selv om forretningsforbindelsen med landmanden fortsætter efter gældsnedskrivningen.

Landmænds udgifter til udarbejdelse af budgetter i tilknytning til gældssanering og til udfærdigelse af ansøgning om gældssanering kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.11. Læhegn .

Udgifter til plantning af nye læhegn kan ikke fratrækkes eller afskrives.

Udgifter til genplantning af læhegn, hvor der tidligere har været læhegn, kan fratrækkes i forhold til den periode, hvori skatteyderen har ejet ejendommen, sammenholdt med hegnets levetid, lsr.1979.155.

For læhegn, der etableres i henhold til læplantningsloven, og hvor der betales et fast beløb pr. plante, der også omfatter eventuel rydning af gamle hegn og renholdelse og efterplantning i tre år, anses 50 pct. af læhegnsprisen for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, der fra og med indkomståret 1983 kan fradrages i plantningsåret. De øvrige 50 pct. af prisen kan kun fradrages i forhold til den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen.

3.12. Driftslånskonto i andelsforening .

For tilskrivninger på driftslånskonti, der er foreningens fremmedkapital (medlemmerne er sidestillet med foreningens kreditorer i øvrigt for så vidt angår indeståendet på kontoen), anvendes nedenstående retningslinier, når det enkelte års tilskrivninger på kontoen skal henstå i foreningen i et nærmere angivet åremål, før de kommer til udbetaling til medlemmet

Medlemmerne skal ved indkomstopgørelsen medregne deres andel i det enkelte års tilskrivning på kontoen i det indkomstår, hvori tilskrivningen finder sted. Ved denne beskatning gives der efter ligningsrådets vedtagelse et kursnedslag på 50 pct. under forudsætning af, at

1) bindingsperioden ikke er under 10 år,

2) indeståendet forrentes med ikke over 8-10 pct. p.a.,

3) det nuværende kurs- og renteniveau er uændret.

Ved kortere bindingsperiode eller højere forrentning gives der et tilsvarende mindre kursnedslag.

Renter, der tilskrives driftslånskontoen, skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen med det fulde beløb.

Ved formueopgørelsen medregnes den del af indeståendet på driftslånskontoen, som er tilskrevet i det sidst forløbne indkomstår, med et kursnedslag svarende til det, der er angivet ved indkomstopgørelsen. For de følgende indkomstår medregnes den pågældende del af indeståendet med et sådant reduceret kursnedslag, så at værdien umiddelbart før udbetalingstidspunktet svarer til pari. For medlemmer med flere års indeståender på driftlånskontoen kan formueværdien dog fastsættes til 75, hvis medlemmet er indkomstbeskattet efter en kurs på 50 af de enkelte års tilskrivninger, som har været af nogenlunde samme størrelse for hvert år, og medlemmet har indestående for hele bindingsperioden.

I det omfang, der i medlemmets indkomst- og formueansættelser for tidligere indkomstår er medregnettilskrivninger uden kursnedslag eller med kursnedslag, der er mindre end det, der følger af foranstående, tages ansættelserne op til ændring, når der fremsættes anmodning herom, eller forholdet er skattemyndighederne bekendt, og der ikke er forløbet mere end 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår, SD circ. 1981-18.

En reservefondsandel, der i h.t. vedtægterne skulle udbetales over 5 år fra en frugtsalgsforening i anledning af skatteyderens udtræden af foreningen, er anset for indkomstskattepligtig i det indkomstår, udmeldelsen er sket. Der blev dog indrømmet skatteyderen et kursnedslag på 20 pct. af andelen, lsr.1984.77.

3.13. Plantning af juletræer m.v. .

Udgifter, der er afholdt til nyplantning af træer bestemt til anvendelse som juletræer eller til pyntegrønt, kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Ved køb af en ejendom, hvorpå der ved købet er plantet juletræer eller træer bestemt til pyntegrønt, kan den del af købesummen for ejendommen, der kan henføres til de nævnte træer, fratrækkes ved indkomstopgørelsen for købsåret, under forudsætning af at skatteyderen afgiver en erklæring om, at salgssummen for juletræer m.v., der findes på ejendommen ved salg af denne, medregnes ved indkomstopgørelsen, jfr. SDcirk.1982-36. Cirkulæret gælder også for forpagtere.

Cirkulæret omfatter ikke udgifter til skovplantning, men alene udgifter til jordbrugsmæssig udnyttelse som anført i lov om landbrugsejendomme § 7 litra a.

Cirkulærets regler finder også anvendelse ved afgørelse af verserende klagesager, der vedrører indomstår forud for 1982, jfr. lsr.1984.24.

4. Anden landbrugsvirksomhed

4.1. Pelsdyravl .

Pelsdyr er ikke omfattet af loven om husdyrbesætninger, og de skal derfor behandles efter de hidtidige regler.

Ligningsrådet har fastsat normalværdier for de vigtigste grupper af pelsdyr. Pr. 31.12.1984 er fastsat følgende normalværdier

Mink, herunder avlsdyr og dyr til pelsning samt skind ... 110 kr. Chinchilla af eget tillæg ..... 110 kr. Blåræve og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind ........... 170 kr. Unger under 3 måneder af de forannævnte pelsdyr ........... 0 kr. Andre pelsdyr ansættes efter skøn.

Særlig værdifulde indkøbte avlsdyr skal optages til indkøbsprisen. Avlsdyr af eget tillæg skal ikke optages til en højere værdi end normalværdien.

Pelsdyravlere med kalenderårsregnskab skal benytte de ved kalenderårets udgang fastsatte normalværdier. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt regnskabsår) skal de sidste forud for regnskabsafslutningen offentliggjorte normalværdier benyttes.

Pelsdyravlere, der fører et fyldestgørende regnskab, kan frit optage besætningen enten til normalværdien, handelsværdien eller et beløb derimellem. Avlere, der ikke fører et sådant regnskab, må benytte enten normalværdien eller handelsværdien, således at det een gang valgte princip følges fra år til år.

4.2. Dambrug .

Bestand af fisk er ikke omfattet af varelagerloven, lsr.1973.131.

Ligningsrådet har vedtaget, at fisk under 15 cm optages efter skøn, jfr. lsr.1982.86, hvor lsr. efter et konkret skøn accepterede en værdiansættelse til 0. Fisk over 15 cm (sættefisk, portionsfisk og moderfisk) optages til 50 pct. af salgsprisen (eksklusive eventuelle leveringsomkostninger, lsr.1981.208). Disse regler kan ikke vilkårligt fraviges.

Om afskrivning på bygninger og (tilknyttede) damme, se G.6.1.2

4.3. Hestehold .

Trækheste er omfattet af loven om husdyrbesætninger. Det samme gælder landbrugsheste, der indgår i en slagtehestebesætning, eller som anvendes til avl af rideheste til salg. Disse heste skal derfor optages til normalhandelsværdier eller handelsværdier med adgang til nedskrivning med indtil 33 1/3 pct. med virkning for indkomst og formue.

Derimod er rideheste og væddeløbs- og travheste ikke omfattet af loven.

Der kan ikke foretages skattemæssig afskrivning på heste. Rideheste optages til indkøbspris uden nedskrivningsadgang.

Ligningsrådet har vedtaget følgende retningslinier for beskatning af privat andel af hestehold (jfr. SD-cirk.1982-21)

Hvor en skatteyder har erhvervsmæssigt hestehold, men også benytter hestene til privat brug, kan kun udgifter ved hesteholdet, der vedrører den erhvervsmæssige benyttelse, fratrækkes som driftsomkostninger. Meromkostningerne herunder merfoderforbruget ved den private benyttelse, skal derfor medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis der benyttes foder af egen avl, kan værdien heraf sættes til fremstillingsprisen.

Der skal kun medregnes værdi af privat andel af hestehold i de tilfælde, hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene. Tilridning og tilkørsel af heste, der er bestemt til salg, kan ikke betragtes som privat benyttelse.

Der skal som hidtil ske en skønsmæssig ansættelse af værdien af heste, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Når der ikke foreligger ganske særlige forhold, kan værdien (eksklusive moms) sættes til 2.050 kr. pr. hest.

Hestehold kan kun anerkendes som erhvervsmæssigt, hvis det drives med det formål at opnå økonomisk gevinst. Der foreligger en række kendelser, hvor stutterivirksomhed ikke er anset for erhvervsmæssig virksomhed, dels under hensyn til størrelsen af hesteholdet, se f.eks. lsr. 1967.22 og 23, samt 1983.120, dels under hensyn til, at stutteridriften har givet underskud gennem flere år, lsr. 1969.30 og 31, 1970.31 samt 1972.23 samt 1983.119.

I ØLD af 30. okt.1980 (skd.57.188) henså landsretten til, at det helt overvejende formål med hesteholdet måtte antages at være at benytte hestene som underholdning i hustruens børnepension, hvortil kom skatteyderens manglende erfaring med hensyn til hesteavl og det begrænsede omfang heraf, hvorfor hesteholdet ikke kunne betragtes som erhvervsmæssigt.

I VLD af 18.okt. 1982 (skd.66.280) anses en stutterivirksomhed for at være erhvervsmæssig drevet efter de foreliggende oplysninger selv om den sammen med landbrugsejendommens drift havde udvist ikke ubetydelige underskud i en årrække.

I lsr. 1964.133 blev en rideskole anset for drevet i erhvervsmæssigt øjemed, selv om den gennem flere år havde givet underskud.

Hestehold af væddeløbs- og travheste betragtes skattemæssigt som udøvelse af hobbyvirksomhed. En hest anses for at være overgået fra stutteri til travstald på det tidspunkt, hvor træning og deltagelse i væddeløb påbegyndes, ØLD af 25.okt. 1960. Der skal i forbindelse med overflytningen fra stutteriet til væddeløbsstalden eller omvendt fastlægges en værdi svarende til hestens værdi i handel og vandel.

Underskud fra sådan virksomhed kan ikke fradrages. Et evt. overskud medregnes i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4. Ifølge lsr. 1952.18 kunne der i opnåede præmiebeløb fratrækkes de udgifter, som havde været nødvendige for at opnå præmierne, såsom udgifter til foder, dyrlæge, træner etc. Som hovedregel påvirker køb og salg af travheste tilhørende væddeløbsstalde ikke indkomstopgørelsen, men i tilfælde, hvor der løbende finder køb og salg sted af travheste, vil også denne aktivitet kunne anses for et sædvanligt led i opdrætterens virksomhed, således at salgsindtægter - med fradrag af medgåede udgifter - påvirker indkomstopgørelsen.

4.4. Skovbrug .

Indkomsten ved skovbrug opgøres på normal måde. Ejeren indkomstbeskattes af indtægter ved salg af hugsten m.v. med fradrag af de hermed forbundne driftsomkostninger, og med tillæg af forskydninger i opskovet beholdning fra primo til ultimo i indkomståret.

Fremstillingsprisen for opskovede beholdninger kan - på tilsvarende måde som for landbrugets beholdninger af egen avl bestemt til videresalg - opgøres til 85 pct. af træets salgsværdi.

De udgifter, der kan fratrækkes, er driftsudgifter såsom udgifter til genplantning, efterbehandling, kulturpleje, udrensning før første hugst, hvorimod anlægsudgifter som udgifter til nyplantning, rydning af kulturplads ikke kan fradrages, lsr. 1946.27 og 1973.25.

Udgiften til skovkort, d.v.s. dyrknings- og fældningsplaner, kan afskrives over en periode af 10 år, lsr.1984.2.

Om udgifter til nyplantning af juletræer m.v. uden for egentlig skovbrug gælder særlige regler, se R 3.13.

Ved salg af skov med hugstmoden vedmasse på roden kan den del af salgssummen, der måtte være vederlag herfor, ikke almindelig indkomstbeskattes, lsr. 1962.112.

Tilsvarende kan køberen ikke fradrage nogen del af købesummen som vederlag for den ved købet overtagne vedmasse. Han skal derfor indtægtsføre den fulde indtægt ved salg af hugsten, jfr. UfR 1964.140 (H). Se tillige lsr. 1962.103, hvor landsskatteretten ikke kunne følge klagerens påstand om fradrag for foretagen merhugst efter køb af et skovareal, svarende til værdiforringelsen af skoven. Ikke-fældet træ anses på samme måde som korn på roden for en bestanddel af den faste ejendom.

I tilfælde af merhugst som følge af stormfald kan der indrømmes merhugstfradrag, såfremt stormfaldet har medført en betydelig forringelse af skovens værdi, således at der foreligger en erklæring fra statens tilsynsførende med de private skove som anført i SD-cirk. 1982-10 under pkt. 2. Beregningen af fradraget foretages som anført i cirkulæret.

5. Gartnerier, planteskoler og frugtplantager

5.1. Gartnerier og planteskoler .

Ved indførelse af regnskabspligt i 1954 for gartneriejendomme m.v. over en vis størrelse blev det bestemt, at ejerne i indkomst- og formueopgørelsen alene skulle medregne beholdninger af frugt på lager, grøntsager i kule, indkøbte planter samt de på opgørelsesdagen salgsfærdige potteplanter. Efter ligningsrådets vedtagelse herom skal varelageropgørelsen for gartneriejere og for planteskoleejere, hvis virksomhed er erhvervet eller etableret henholdsvis 1.maj 1970 og 1.februar 1971 eller senere, omfatte enkelte varegrupper ud over forannævnte. Der skal i disse tilfælde medregnes beholdninger af planter i urtepotter under kultur, planter udplantet i drivhuse, moderplanter, som skal tjene til formering ved afskæring af formeringsmateriale, samt afskæringsplanter.

Planter udplantet på friland, alle øvrige rodfaste planter og vækster vil derimod fortsat kunne holdes uden for varelageropgørelsen.

Værdiansættelsen må som hovedregel foretages på grundlag af en opgørelse over produktionsomkostningerne for den enkelte planteart.

I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan anskaffelsesprisen dog opgøres på grundlag af rimelige enhedspriser.

I en efter disse principper opgjort værdi kan der foretages nedskrivning i overensstemmelse med varelagerlovens bestemmelser. De på ikrafttrædelsestidspunktet igangværende virksomheder vil fortsat kunne opgøre varelageret efter de hidtil gældende regler, og de ændrede opgørelsesregler vil i så fald alene føre til beskatning ved virksomhedens afhændelse (eventuelt i forbindelse med arveudlæg).

Ejere af igangværende gartnerier og planteskoler kan dog frit vælge nu eller senere at overgå til at anvende den nye opgørelsesmetode. De herved konstaterede beholdninger, som ikke tidligere har været medtaget ved indkomstopgørelsen, vil principielt være at beskatte over de år, hvori de er oparbejdet. Der vil dog i enkelte tilfælde, hvor forholdene talerderfor, kunne tillades en skønsmæssig fordeling over et kortere åremål.

Om indkomst- og formueopgørelsen for gartneriejere, hvis virksomhed er erhvervet eller etableret før den 1.5.1970, se SD-cirkulære nr.450 af 30.1.1976, og om opgørelsen for planteskoleejere, hvis virksomhed er erhvervet eller etableret før den 1.2.1971, se SD-cirkulære nr.490 af 1.12.1976.

5.2. Frugtplantager .

Ejere af nyanlagte frugtplantager (hvormed sidestilles udvidelse af en bestående plantage) kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage skatter og renter, medens anlægsudgifter ikke kan fradrages. Til anlægsudgifter må foruden de rene anlægsudgifter (f.eks. udgift til køb af jord og plantning) henregnes en del af de i de første år - bortset fra skatter og renter - i øvrigt medgåede nettoudgifter, d.v.s. udgifterne efter fradrag af eventuelt opnået indtægt.

Som følge heraf tillades de nævnte nettoudgifter ikke fradraget i indkomstopgørelsen for de to første driftsår, medens man for de følgende driftsår tillader nedennævnte andele af nettoudgifterne fradraget

3) driftsår.................. 25 pct. 4) driftsår.................. 50 pct. 5) driftsår.................. 75 pct. 6) driftsår og fremefter..... 100 pct.

Ved første driftsår forstås i denne forbindelse det år, der omfatter den første sommer efter træernes plantning.

Et eventuelt driftsoverskud medregnes fuldt ud i indkomstopgørelsen.

Erhverves en igangværende frugtplantage, anses værdien af eventuel frugt på træerne på erhvervelsestidspunktet som en bestanddel af den faste ejendom, og værdien kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Den i nyanlagte frugtplantager foretagne investering, som - jfr. foran - ikke kan fratrækkes i indkomstopgørelsen, og den ved køb af igangværende frugtplantager erlagte købesum for træerne kan ikke gøres til genstand for afskrivning, jfr. lsr. 1966.25.

Afhøstede frugter er varelager, således at værdien af frugtlageret ved regnskabsårets slutning skal medregnes i indkomstopgørelsen.

En frugtavler havde ladet et område med ældre æbletræer rydde uden at foretage nogen genplantning. Han fratrak rydningsudgifterne som driftsudgifter, men da frugttræerne måtte anses som en del af den faste ejendom, måtte udgifterne anses for medgået til en forbedring eller driftsomlægning af ejendommen, lsr. 1980.78.

1. Landbrugets besætninger

1.1. Værdiansættelsen

1.2. Indkomstopgørelsen

1.3. Overgangsordningen

2. Landbrugets beholdninger

2.1. Indkøbte beholdninger

2.2. Beholdninger af egen avl

2.3. Jordbeholdninger

3. Andre skattespørgsmål i forbindelse med landbrug

3.1. Tilskudsordninger

3.2. Forbrug af egne produkter

3.3. Grundforbedring, dræning m.v.

3.4. Markvandingsanlæg

3.5. Udnyttelse af grus-, ler-, kalkforekomster m.v.

3.6. "Lystgårde"

3.7. Periodisering af mælkeafregninger

3.8. Forpagteres lejeværdi og vedligeholdelsesfradrag

3.9. Halmfyring

3.10. Gældssanering

3.11. Læhegn

3.12. Driftslånskonto i andelsforening

3.13. Plantning af juletræer m.v.

4. Anden landbrugsvirksomhed

4.1. Pelsdyravl

4.2. Dambrug

4.3. Hestehold

4.4. Skovbrug

5. Gartnerier, planteskoler og frugtplantager

5.1. Gartnerier og planteskoler

5.2. Frugtplantager