PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PP - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT

§ 8G, stk. 1 anses for udtømmende inden for sit område, d.v.s. vedrørende indskud, lån, depot og boks. Dette udledes af ØLD, UfR 1962.204 vedrørende Morsø Bank A/S, hvori det fastslås, at hjemlen for skattemyndighederne til at kræve oplysninger vedrørende et indestående i bank alene må søges i SKL § 8C, stk. 2 (nu 8G, stk. 1). Pengeinstitutternes oplysningspligt vedrørende bankindeståender kan således ikke udvides med henvisning til SKL's øvrige bestemmelser.

Til illustration af, hvilke oplysninger, der bl.a. kan kræves vedrørende indskud, lån, depot og boks nævner bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt.: »Størrelsen af lån og af indestående eller forvaltede midler og disses afkastning, om bevægelser på indskuds- eller lånekonti, herunder oplysninger om trukne og indsatte checks, om diskonterede veksler samt om sikkerhedsstillelse for lån og kreditter«.

Værdipapircentralen kan ikke afkræves oplysninger i medfør af SKL § 8G, hvorfor skattemyndigheden henvises til at indhente oplysninger omfattet af SKL § 8G hos det kontoførende institut, såfremt det er bekendt. Enkeltoplysninger om obligationskonti vil dog stadig kunne indhentes hos værdipapircentralen i medfør af SKL § 8D.

Hjemmelen til at kræve oplysninger om indestående på en postgirokonto og om brug af postvæsenet som betalingsformidler iøvrigt, herunder betaling ved postanvisninger, findes i SKL § 8G. Bestemmelsen begrænser imidlertid ikke skattemyndighedernes adgang til under henvisning til SKL § 8D at kræve andre oplysninger om postgirokontorets mellemværende med en kontohaver i det omfang, de ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters oplysningspligt.

Beføjelsen til at indhente oplysninger efter SKL § 8G, stk. 1, 1. og 2. pkt. tilkommer ligningskommissionen eller højere skattemyndighed jfr. skd.cirk. nr.96 af 11.juli 1983.

Skattedepartementet har i cirkulære nr.117 af 29.juni 1982 fastsat regler om tilvejebringelse af oplysninger fra banker og sparekasser m.fl. I cirkulæret er det bl.a. præciseret, at oplysninger i videst muligt omfang skal fremskaffes af den pågældnede skatteyder selv.

Såfremt det skønnes, at skatteyderen ikke er i stand til at fremskaffe de nødvendige oplysninger, bør man søge at opnå den pågældendes bemyndigelse til at rette henvendelse til det pågældende pengeinstitut. Skatteyderen/kontohaverens bemyndigelse bør gives skriftligt og vedlægges henvendelsen til pengeinstituttet. Foreligger der efter skattemyndighedens opfattelse særlige forhold som bevirker, at bemyndigelse ikke kan eller bør indhentes, kan der rettes henvendelse til pengeinstituttet. I skrivelsen til pengeinstituttet gøres opmærksom på, at der foreligger særlige forhold.

Cirkulæret indfører endelig særlige underskriftsregler ved anmodning om indsendelse af oplysninger efter SKL § 8G, stk. 1, 1. og 2.pkt.

Oplysninger efter SKL § 8G, stk. 1, 1. og 2. pkt. kan kun kræves om navngivne personer.

Ikke navngivne .

Oplysninger om ikke navngivne personer kan ifølge § 8G, stk. 1, 3. pkt., kun indhentes efter ligningsrådets vedtagelse, og kun om indestående og forvaltede midler, disses afkastning samt oplysninger til identifikation af ejeren. En henvendelse til et pengeinstitut vedrørende ikke navngivne personer kan følges op af en henvendelse vedrørende navngivne, når personen ved den første henvendelse er identificeret.

Forældelse .

SKL § 8G, stk. 1, fastsætter ikke nogen begrænsning i tidsmæssig henseende for oplysninger, der er mere end 5 år gamle, og opbevaringspligten efter bogføringslovens § 2 er uden betydning for oplysningspligten efter SKL § 8G, stk. 1.

Såfremt det pågældende materiale er i behold er pengeinstituttet forpligtet til at efterkomme en anmodning om oplysninger, der er mere end 5 år gamle.

3.4.2 SKL § 8G, stk.2 .

Til brug for skattemæssig stikprøvekontrol med navngivne og ikke navngivne personer kan de skattelignende myndigheder med hjemmel i SKL § 8G, stk.2, foretage gennemgang på stedet af bankers, sparekassers, andelskassers, bankierers og vekselereres regnskabsmateriale. Der er ligesom i § 8G, stk.1, tale om indsamling af oplysninger, der vedrører de oplysningspligtiges kunder.

Gennemgangen på stedet forudsætter ligningsrådets vedtagelse og kan således ikke iværksættes af de lokale skattemyndigheder.

3.4.3 Oplysningspligt vedrørende køb og salg af værdipapi rer .

I SKL § 8A er det bestemt, at banker, vekselmæglere m.v. er pligtige efter skatte- og afgiftsministerens nærmere bestemmelse at meddele de skattelignende myndigheder oplysninger vedrørende køb og salg af værdipapirer. Bestemmelsen anvendes ikke for tiden, idet nærmere bestemmelse ikke er truffet af ministeren for skatter og afgifter.

På grund af bestemmelsens generelle formulering antages den ikke at indeholde hjemmel for indkrævning af oplysninger i enkeltstående tilfælde. Derimod antages oplysninger som nævnt i SKL § 8A at kunne indkræves under henvisning til SKL § 8D.

3.5. Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier m.v. .

Efter SKL § 10 kan ministeren for skatter og afgifter bestemme, at der ved indløsning af udbyttekuponer skal iagttages nærmere legitimationsregler, og de derved fremkomne oplysninger skal indsendes til skattemyndighederne. Sådan bestemmelse er ikke truffet, og § 10 har således ikke virkning for tiden.

Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten .

De oplysningspligtige har ikke krav på godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af oplysningspligten.

I ganske særlige tilfælde, hvor der er udført et meget omfattende oplysningsarbejde, vil spørgsmålet om dækning af pengeinstituttets udgifter dog kunne rejses over for statsskattedirektoratet, hvis afgørelse kan påklages til skattedepartementet, jfr. herved skattedepartementets cirkulære nr.117 af 29. juni 1982, pkt. 9.

4. Sanktioner

4.1. Skatteforhøjelse .

4.1.1 Ad personskat (»Skattekontrollovstillæg«) .

Ifølge SKL § 1, stk.3, og § 2, stk.3 og 4, forhøjes alm. indkomstskat, formueskat og særlig indkomstskat i mangel af behørig selvangivelse og i mangel af rettidig selvangivelse med såkaldt skattekontrollovstillæg. Forhøjelserne sker efter følgende regler

a) selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, dersom den er ligningsmyndigheden i hænde med morgenposten dagen efter udløbet af fristen for rettidig aflevering.

b) kontrollovstillæg pålægges dog ikke for yderligere 1 døgns forsinkelse

c) 2-9 dages forsinkelse - forhøjelse 2 pct., maks. 2.000 kr.

d) 10 dages eller længere forsinkelse - forhøjelse 5 pct., maks. 2.000 kr.

e) hvor der foreligger ikke-behørig selvangivelse pålægges et kontrollovstillæg på indtil 5 pct., maks. 2.000 kr. (se dog foran P 1.3).

Er der indrømmet udsættelse af fristen for selvangivelse, beregnes oversiddelsen af fristen fra den dag, hvortil udsættelen er givet.

Forhøjelsen foretages på henholdsvis formueskat, indkomstskat og særlig indkomstskat, således at maximeringen gælder for hver af disse kategorier. Forhøjelse beregnes ikke af kirkeskat, folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden.

Vedrørende almindelig indkomstskat fremkommer maksimalbegrænsningen således: Indkomstskat til staten 1.200 kr., til kommunen 600 kr. og til amtskommunen 200 kr. - ialt 2.000 kr.

Reglerne om kontrollovstillæg finder anvendelse, hvis de årsregnskaber, der skal vedlægges selvangivelsen, ikke indsendes rettidigt, eller hvis regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i mindstekravsbekendtgørelsen, jfr. lsr. 1983.156.

Hvis påligning af tillæg foretages i anledning af ikke-behørig eller ikke rettidig indgivet selvangivelse, skal der tilsendes skatteyderen underretning herom på samme måde som om skatteansættelser, der afviger fra selvangivelsen.

Bevillingsmæssig fritagelse .

Samtidig skal det oplyses, at ansøgning om bevillingsmæssig fritagelse for tillægget kan indgives til ligningsmyndigheden. Ved underretning om ligningsmyndighedens afgørelse skal det oplyses, at afgørelsen kan påklages til amtsligningsrådet, hvis afgørelse kan påklages til ligningsrådet. (I Københavns og Frederiksbergs kommuner påankes ligningsmyndighedens afgørelse direkte til ligningsrådet).

Klagevejledning .

Bestrides lovligheden af et tillæg, idet det f.eks. påstås, at selvangivelsen er indgivet rettidigt, og der ikke gives skatteyderen medhold heri, oplyses skatteyderen om at klage indgives i sædvanlig instansfølge.

Der henvises i øvrigt til Skd. cirk. nr. 162 af 19. september 1975 om ændring af SKL.

Undladelse af påligning af skattekontrollovstillæg. Fritagelse og lempelse .

I medfør af SKL § 4A, stk. 1, har ligningsrådet bemyndiget ligningskommissioner og amtsligningsråd til under særlige omstændigheder at undlade påligning af skatteforhøjelser i henhold til § 1, stk. 3, og § 2, stk. 3 og 4.

Når påligning af skattekontrollovstillæg har fundet sted, kan de skattelignende myndigheder i medfør af § 4A, stk. 2, helt eller delvis, fritage for tillægget, når den skattepligtiges forhold taler herfor.

Delvis fritagelse for tillægget (lempelse) bør gives ved nedsættelse af den anvendte procentsats.

Ved større skattepligtig indkomst eller formue indebærer en nedsættelse af kontrollovsprocenten, på grund af lovens overgrænse på 2.000 kr. ikke nedsættelse af tillægget. I sådant tilfælde bør kontrollovstillægget fastsættes til et beløb, der indberettes manuelt. Den indkodede kontrollovsprocent skal så slettes.

Der henvises i øvrigt til SD-cirk. 1982-7.

Fristen for indskud på spærret konto efter investeringsfondslovens § 5 .

Efter investeringsfondslovens § 5, stk. 1, skal der efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret på spærret konto i et pengeinstitut indsættes et beløb lig den foretagne henlæggelse. For regnskabspligtige m.v. skal indskuddet på spærret konto kun andrage 70 % af henlæggelsen. Ligningskommissionen (i København og på Frederiksberg skattedirektoratet) kan, når særlige omstændigheder taler derfor, godkende for sent foretagne indskud, se L 5.7.3.1.

4.1.2 Selskabsskat .

Se ligningsvejledningen for selskaber afsnit SH 1.2.

4.2. Tvangsbøder .

1) I medfør af SKL § 4 kan ligningskommissionen pålægge daglige bøder (tvangsbøder) til fremtvingelse af behørig selvangivelse og årsregnskab. Ligningskommissionens afgørelse kan ændres af ligningsrådet. Også indgivelse af selskabers selvangivelse og de i SSL § 29, stk. 1, nævnte meddelelser kan af ligningskommissionen fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, jfr. SSL § 28, stk. 3, (jfr. § 29, stk. 1).

2) Ligningskommissionen afgør, om den, der vægrer sig ved at give oplysninger i henhold til SKL § 7, stk. 1-4, er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge oplysningerne ved pålæg af tvangsbøder, jfr. bekendtgørelse nr. 630 af 13. december 1978.

3) Vægring ved afgivelse af det i øvrigt af SKL § 9, stk. 1, omfattede oplysningsmateriale må forelægges statsskattedirektoratet, der afgør om pligtens efterkommelse skal fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder, jfr. mek. nr.524 af 11.okt. 1984 om henlæggelse af visse beføjelser til SD.

Normalsatsen er 50 kr. pr. dag, jfr. Skd. cirk. nr. 246 af 24. november 1969 og nr. 108 af 15. maj 1973. Hvis pålægget ikke virker, kan tvangsbøderne successivt forhøjes, dog maksimalt til 500 kr. pr. dag.

I almindelighed bør tvangsbøderne inddrives med et stadig stigende antal, såldes at der f.eks. først inddrives bøder for 10 dage, derefter for 20 dage, 40 dage og så fremdeles, og således at yderligere bøder ikke overgives til inddrivelse, førend de tidligere er indgået eller afgivet til politimæssig behandling.

Inddrivelse af de under punkt 2 og 3 nævnte tvangsbøder kan ske ved udlæg, der foretages af pantefogeden, jfr. både lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og SD cirk. nr. 1978-13.

Inddrivelse af de under punkt 1 nævnte tvangsbøder foretages af politimesteren i den politikreds, hvor bødefældte har bopæl, i København af politidirektøren, jfr. skattedepartementets cirkulære nr. 163 af 28. september 1964.

Såfremt udlæg helt eller delvis er forgæves, kan den pågældende indsættes til afsoning af det resterende beløb.

Når det begærede materiale afleveres, bortfalder ikke-betalte bøder.

4.3. Kontospærring .

Ifølge SKL § 11, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr.524 af 11.okt. 1984 § 1, nr. 6, kan konti i banker og sparekasser, hos advokater, vekselerere og andre, der modtager penge som indskud, spærres af SD i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke har sikker kundskab om kontohaverens navn og adresse, f.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på grundlag af foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne kontohaver ikke vil vedkende sig indskuddet. Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet ved afgivelse af en af SD fastsat legitimation for den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.

Forevises legitimation ikke, og kan ligningsmyndighederne ikke henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter SD's nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af SD fastsat åremål.

Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget, indberettes dette til skattedepartementet. Efter forudgående offentlig varsling med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen, såfremt ingen berettiget melder sig. Ministeren for skatter og afgifter kan dog under særlige omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af allerede inddragne beløb.

Adgang til at foretage spærring efter denne bestemmelse har fortsat betydning for konti oprettet før 1.juli 1977, som i henhold til valutalovgivningen er noteret som tilhørende valutaudlændinge. Disse konti er ikke omfattet af reglerne i SKL § 8 J om oplysning af CPR- eller CIR nr.

4.4. Bødesager .

4.4.1 Ansvar efter SKL afsnit III .

Reglerne for udmåling af administrative bøder ved overtrædelse af SKL § 13 er gengivet i SD-cirk. nr. 1983-36 (bødecirkulæret) og SD-cirk. nr. 1980-25 punkt 1-4.

Ifølge reglerne, der trådte i kraft den 1. november 1983, udgør normalsatsen for skattesvig og grov uagtsomhed henholdsvis 2 gange og 1 gang skatteunddragelsen. Normalsatsen fraviges ved indkomstdifferencer under 20.000 kr. samt ved "forskydningsdifferencer".

Hvis den samlede ansvarspådragende indkomstdifference er mindre end 4.000 kr., eller hvis bøden til staten ikke udgør mindst 1.000 kr., rejses normalt ikke bødekrav, men sagen kan afsluttes med en »advarsel«.

Hvis en skatteyder kan anses for »selvmelder«, nedsættes bøden til en trediedel.

Ved forsøg på skattesvig fastsættes bøden til halvdelen af normalbødetaksten.

4.4.2 Kompetence .

Sager om grov uagtsomhed kan - når der ikke foreligger skærpende omstændigheder - uanset de unddragne skatters størrelse afgøres administrativt.

Ved skattesvig kan alle sager, hvor bøden til statskassen udgør 30.000 kr. eller derunder afgøres administrativt.

4.4.3 Udtagelse af bødesager .

Ved SD's cirkulæreskrivelse af 27.december 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder er givet retningslinier for udtagelse af sager, hvor der antages at foreligge overtrædelse af SKL § 13. Udtagelsen sker under tilsyn af amtsskatteinspektoratet.

I anledning af det nye bødecirkulære (SD-cirk. 1983-36) er der ved SD's skrivelse af 28.febr. 1984 foretaget justeringer af nogle af de beløbsgrænser, som er afgørende for udtagelse af ansvarssager.

Efter at ændring af ansættelsen har fundet sted indsender kommunen selvangivelsen til amtsskatteinspektoratet bilagt sagsfremstilling og eventuelt revisionsrapport m.v.

I visse tilfælde - især hvor sagen omfatter flere år - kan det være hensigtsmæssigt at undlade egentlig ændring af skatteansættelserne og i stedet foranledige, at sagen behandles som efterbetalingssag i medfør af SL § 42, jfr. skattestyrelsesloven § 17.

Såfremt der i en sag, hvor ansættelsen påklages til landsskatteretten, må antages at foreligge ansvar efter skattekontrolloven, skal sagen udtages og indsendes til amtsskatteinspektoratet uden at afvente afgørelse i klagesagen.

I følgende tilfælde skal udtagelse kun ske når der antages at foreligge særligt skærpende omstændigheder

1) Hvor indkomstdifferencen ialt er under 4.000 kr.,

2) hvor en forskydningsdifference ikke overstiger eller har oversteget 20.000 kr.,

3) hvor en forskydningsdifference ikke er væsentlig i forhold til den aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved »»ikke væsentlig«» vil man normalt forstå en difference, der er mindre end 5 pct. af den pågældende aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 100.000 kr. Området omfatter først og fremmest varelagre, igangværende arbejder, varedebitorer, varekreditorer og forudbetalte omkostninger.

4) hvor der foreligger en difference, der kan konstateres ved en direkte afstemning af selvangivelse og/eller regnskab med oplysninger, der uden opfordring tilgår skattemyndighederne. Se nærmere om disse oplysninger i SD's skrivelse af 27.december 1977 til de kommunale ligningsmyndigheder.

Det er amtsskatteinspektoraterne og Københavns og Frederiksberg kommune, der træffer afgørelse om, hvorvidt der i de af ligningsmyndighederne udtagne sager skal rejses bødesag. Amtsskatteinspektoraterne kan på egen hånd og uden ligningsmyndighedernes medvirken udtage sager med henblik på strafansvar. De for ligningsmyndighederne fastsatte regler gælder i så fald også for amtsskatteinspektoraterne.

4.4.4. Forsvarerbistand .

Der er indført regler om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag. Reglerne findes i lovbekendtgørelse nr.489 af 19.sept. 1984 samt i bekendtgørelse nr.500 af 1.okt. 1984 udstedt af ministeriet for skatter og afgifter.

Der er adgang til at begære en forsvarer beskikket, når en sag kan medføre strafansvar for overtrædelse af skattekontrolloven og for visse overtrædelser af kildeskatteloven, sømandsskatteloven, investeingsfonds- og etableringskontoloven.

Forsvarer kan beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt.

Begæring om beskikkelse af forsvarer kan fremsættes af skatteyderen selv, men også af skattemyndighederne, når særlige forhold foreligger. Det er i alle tilfælde skattemyndighederne, der skal indbringe spørgsmålet for retten.

Forsvareren har som hovedregel adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, skattemyndighederne har tilvejebragt til brug for den administrative straffesag.

Såfremt skatteyderen findes skyldig, har denne pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til vederlaget til den beskikkede forsvarer.

Skatteyderen skal skriftligt vejledes om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, om forsvarerens beføjelser og om betalingen af forsvarerens vederlag.

Statsskattedirektoratet har udarbejdet en vejledning til amtsskatteinspektoraterne samt Københavns og Frederiksberg kommune vedrørende reglerne om forsvarerbeskikkelse.

Afsnit PP - Selvangivelsespligt og oplysningspligt

1. Selvangivelsespligten

Pligt til at selvangive indkomst og formue påhviler ifølge SKL § 1, stk.1 og § 2, stk.1, enhver, der er omfattet af reglerne om formue- og indkomstskattepligt i lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten. Formue- og indkomstskattepligtige er de i KL §§ 1 og 2 og SSL §§ 1 og 2 nævnte personer, selskaber m.v. For selskaber m.v. er der fastsat særlige regler om selvangivelse, jfr. SSL §§ 26-29. Hvor der ikke er fastsat særlige regler for selskaber m.v., gælder tilsvarende som for personer.

1.1. Selvangivelsens form .

Ifølge SKL § 1, stk.1, og § 2, stk.1, fastsætter skatte- og afgiftsministeren hvilke oplysninger og specifikationer selvangivelsen skal indeholde. Har skatteyderen afgivet oplysninger svarende hertil, er selvangivelsen behørig, uanset i hvilken form oplysningerne er afgivet. Der må dog stilles krav om skriftlighed, hvorimod selvangivelsesblanketter ikke kan kræves anvendt.

Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

1.2. Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse .

1.2.1 Personer .

Selvangivelse skal ifølge SL § 22, stk.1, indgives senest den 15.februar, eller hvis denne dag er en fredag eller lørdag, senest den nærmest følgende søndag, jfr. LL § 32A, stk.3.

For bogførings- og regnskabspligtige personer og dødsboer, se herom afsnit L 1 (men ikke personer, der fører regnskab uden at være pligtige dertil), hvis indkomstår udløber 31.december eller senere, har ligningsrådet i henhold til LL § 32A, stk.1, fastsat en længere frist for indgivelse af selvangivelse og årsregnskab. Henstanden er knyttet til skatteyderens fødselsmåned og opnås uden ansøgning.

Tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse fremgår af SD-cirk. nr. 1984-39.

Hvor særlige grunde taler derfor, og hvor det er foreneligt med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige færdiggørelse, kan ligningsmyndighederne, i Københavns og Frederiksberg kommune skattedirektoratet, ifølge LL § 32A, stk.2, efter skriftlig ansøgning indrømme udsættelse med indgivelse af selvangivelsen. Denne adgang gælder alle personer og dødsboer.

De enkelte deltagere i bogførings- eller regnskabspligtige kommanditselskaber, partrederier, interessentskaber o.l. omfattes af den af ligningsrådet fastsatte forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Ansøgning om eventuel yderligere henstand skal af hver enkelt deltager indgives til ligningsmyndigheden.

Ægtefællen .

Når fristen i henhold til ligningsrådets bestemmelse eller af særlige grunde er forlænget, gælder dette også for en ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er fastsat for denne person, begge ægtefæller. Er begge ægtefæller regnskabs- eller bogføringspligtige, gælder den indsendelsesfrist, der er fastsat for den ægtefælle, der har den seneste fødselsmåned.

1.2.2 Selskaber, foreninger m.v. .

Selskaber, foreninger m.v. skal ifølge SSL § 27, stk.1, indsende selvangivelse senest den 30.april. Såfremt det indkomstår, der danner grundlag for selvangivelsen, udløber i det kalenderår, hvori selvangivelsen skal indgives, er fristen dog 31.maj.

Hvor særlige omstændigheder taler derfor, kan ligningskommissionen, i Københavns og Frederiksberg kommune skattedirektoratet, indrømme udsættelse med indgivelse af selvangivelsen, hvor sådan udsættelse er forenelig med ligningsarbejdets tilrettelæggelse og rettidige tilendebringelse, jfr. SSL § 27, stk.2.

Såfremt det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, ikke på indsendelsestidspunktet er godkendt af generalforsamlingen, skal selskabet senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse give vedkommende ligningsmyndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning med hensyn til det pågældende regnskab, jfr. SSL § 29, stk.1.

1.3. Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige .

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller hans befuldmægtigede. Hvis skatteyderen er umyndig, skal værgen skrive under.

Der bør i så stort omfang som muligt, eventuelt ved tilkaldelse af de pågældende skatteydere, gives adgang til at berigtige forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse foreligger.

1.4. Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen .

Selvangivelsens indhold er ikke bindende for skatteyderen i det omfang, det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt, f.eks. fordi skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således nedsættes til det korrekte beløb.

Angående genoptagelse af ansættelser for tidligere indkomstår med henblik på nedsættelse henvises til SD-cirkulære nr. 1984-18.

Ved SD-cirk. 1982-22, er der angivet retningslinier for, hvorledes ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil forudsætter en anmodning, der skal være bilagt en opgørelse over de ændringer, der ønskes foretaget. Der er ikke adgang til ændring i tilfælde, hvor ansættelsesændringer skyldes forhold, der skønnes at være bødegivende.

1.5. Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen .

1.5.1 Formuen .

Ifølge SKL § 1, stk.1, skal enhver der omfattes af reglerne om formueskattepligt i henhold til lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten selvangive formuen, hvad enten den er positiv eller negativ, og aktiver og passiver skal specificeres som af ministeren nærmere bestemt. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af selvangivelsesblanketterne.

1.5.2 Indkomsten .

Indkomsten skal ifølge SKL § 2, stk.1, selvangives, hvad enten den er positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og oplysninger, der fastsættes af skatte- og afgiftsministeren efter indstilling fra ligningsrådet. Specifikationerne fremgår af selvangivelsesblanketterne.

Bestemmelsen i SKL § 2, stk.1, 4.pkt., om, at ikke-regnskabspligtige skatteydere kan tilpligtes at meddele oplysninger om hovedposter indenfor privatforbruget, har ikke været anvendt i de senere år.

1.5.3. Erklæring i stedet for selvangivelse .

Skattepligtige, der der ved sin underskrift på selvangivelsen S 13 afgiver erklæring, er forpligtet til på begæring at meddele sådanne oplysninger, som skulle have været meddelt, hvis erklæring ikke var afgivet, jfr. bek.nr. 533 af 19.okt.1984.

1.6. Selvangivelse af almindelig og særlig indkomst .

1.6.1 Personer .

For almindelig indkomst (og formue) gælder de sædvanlige selvangivelsesfrister, uanset på hvilket tidspunkt i året den fulde eller begrænsede skattepligt ophører.

Særlig indkomst skal ifølge LOSI § 12 selvangives efter de for almindelig indkomstskat til staten gældende regler.

En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal ifølge bek. nr.284 af 12.juni 1970 om opkrævning af særlig indkomstskat § 3 snarest muligt og senest inden udløbet af den efter ophøret af skattepligten følgende kalendermåned indgive selvangivelse vedrørende skattepligtig særlig indkomst for perioden fra udgangen af det seneste indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.

Det samme gælder personer, hvis begrænsede skattepligt vedrørende indkomst fra erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet eller fra fast ejendom her i landet ophører, uden at fuld skattepligt indtræder.

1.6.2 Selskaber, foreninger, dødsboer m.v. .

Selskaber, foreninger, dødsboer, korporationer og selvejende institutioner, der er undergivet fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ifølge LOSI § 13 ikke særlig indkomstskat. Særlig indkomst opgøres efter de almindelige regler i LOSI afsnit I og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

1.7. Taksation .

Såfremt behørig selvangivelse af indkomst eller formue ikke foreligger, inden ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst og formue skønsmæssigt, jfr. SKL § 1, stk.2, § 2, stk.2 og SSL § 28, stk.1.

Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL §§ 1, 2 eller SSL § 28 for lav, og undlader den skattepligtige inden 4 uger fra meddelelsen om ansættelsen at underrette ligningsmyndighederne herom, kan han straffes efter SKL § 16. Der henvises iøvrigt til SD-cirkulære nr.370 af 15.12.1973.

Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages skønsmæssigt, jfr. SKL § 3, stk.3, sammenholdt med § 2, stk.2, og SSL § 28, stk.1, jfr. L 2.

Taksationen omfatter almindelig indkomst, formue og særlig indkomst, hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at særlig indkomst foreligger, jfr. skattedepartementets cirkulære nr.162 af 19. september 1975.

Taksationen foretages efter de samme principper, som gælder for skønsmæssige ansættelser. Skønnet skal foretages ud fra en realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens virkelige indkomst.

Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk høj ansættelse, idet selvangivelse kun kan fremtvinges ved hjælp af daglige bøder i henhold til SKL § 4 og SSL § 28, stk.3.

Ved taksationen skal der tages hensyn til de i sagen foreliggende oplysninger og kontrolmateriale, til tidligere års ansættelser, selvangivelser og foretaget forskudsregistrering. Endvidere bør der tages hensyn til oplysninger fra inkassoafdelingen og socialforvaltningen om den skattepligtiges forhold. Der henvises iøvrigt til SD-cirk. nr.1980-4.

2. Oplysningspligt uden opfordring

2.1. Lønoplysninger m.v. .

I SKL § 7 er fastsat bestemmelser om årlig oplysningspligt for udbetalte lønninger, honorarer m.v. Oplysningspligt påhviler også den, der har foretaget udbetaling af afgift for udnyttelse af patentrettigheder, mønster, varemærke o.lign., hvad enten afgiften erlægges som en løbende ydelse eller som en sum een gang for alle.

Fra og med indkomståret 1983 er oplysningspligten udvidet til også at omfatte indberetning om, at der som led i et ansættelses- eller aftaleforhold stilles bil, bolig eller telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor.

Den oplysningspligtige skal underrette indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de afgivne oplysninger.

Oplysningspligten efter SKL § 7 omfatter også løn m.v. til modtagere, der ikke er skattepligtige i Danmark, og uanset om arbejdet er udført her i landet eller i udlandet. Udbetalingerne må indgå i det almindelige lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Også vederlag m.v., der omfattes af bestemmelserne om »arbejdsudleje« (KL §§ 2, stk. 1c, og 43, stk. 2h), falder ind under SKL § 7.

Ved afgivelsen af oplysningerne er der pligt til at anvende de af SD udsendte blanketter, S 73 og S 74, jfr. bek. nr.460 af 20.oktober 1972 om afgivelse af oplysninger efter SKL § 7. SD udsender årligt en vejledning, S 75, som angiver hvorledes blanketterne skal udfyldes.

Konkursboer er ikke omfattet af oplysningspligten for lønninger m.v. udbetalt inden konkursen. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden forud for konkursen i medfør af SKL § 8D, i det omfang det er muligt for konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende regnskabsmateriale. Såfremt disse oplysninger indfordres i medfør af SKL § 8D, anses konkursboet ikke for pligtigt til at benytte de af SD udsendte blanketter (Skd. 52.43).

Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger kr. 65 pr. kamp. I disse tilfælde skal der heller ikke indsendes oplysningsseddel vedrørende oppebårne kørselsgodtgørelser og diæter. Idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at indsende oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales omkostningsgodtgørelse til personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet omkostningsgodtgørelse og om udbetalinger til lønnede personer henvises til SD-cirk. nr. 1984-22.

Sociale fonds, oprettet i medfør af LL § 14F og PL § 52, skal afgive oplysninger om udbetalte understøttelser, jfr. bek. nr.134 af 20. april 1972 om skattemæssig godkendelse af sociale fonds. Det samme gælder de hjælpe- og understøttelsesfonds, hvis vedtægter i årene 1958-1971 blev godkendt af skattedepartementet i h.t. RFL § 21.

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, banker, sparekasser og kapitalpensionsfonde er i medfør af SKL §§ 8B, 8E og 8F pligtige at give visse oplysninger til kommuner og amtsskatteinspektorater, jfr. ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 39 af 7.febr. 1984.

Andre fonds og legater er ikke omfattet af oplysningspligten.

2.2. Rentekontrolordningen .

Fra og med indkomståret 1978 er der gennemført automatisk oplysningspligt for renter af indeståender i pengeinstitutter m.v. og obligationsrenter m.v. Reglerne kan sammenfattes således

1) Pligt for pengeinstitutter m.v. til at tilmelde sig et af SD oprettet register over oplysningspligtige, jfr. SKL § 8L og bekendtgørelse nr.492 af 7. september 1977 om registrering af de oplysningspligtige m.v.

2) Pligt for kontohavere og obligationsejere til at afgive identifikationsoplysninger til pengeinstitutter m.v., jfr. SKL §§ 8J, 10A og 10B, og bekendtgørelser nr.336 af 24. juni 1977, nr.537 af 21. oktober 1977 og nr.542 af 25. oktober 1977 om skattemæssig kontrol med renteindtægter i pengeinstitutter m.v., med obligationsrenter og med overdragelse af obligationer og rentekuponer.

3) Pligt for pengeinstitutter m.v. til årligt at indberette

a. Renter af indskud, SKL § 8H.

b. Indløsning af rentekuponer, SKL § 10A.

c. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10B.

SD har udsendt »»Vejledning til de oplysningspligtige om registrerings- og indberetningspligten«» (november 1977 med senere ændringer). Alle, som tilmelder sig rentekontrolordningen, får tilsendt et eksemplar af vejledningsmaterialet, som tillige er udsendt til landets kommuner.

Litteratur: Skatteorientering nr.3.3/juni 1979, M. Fjellerup og M. Hjorth, Rentekontrolordningen.

2.2.1 Værdipapircentralens oplysningspligt .

Værdipapircentralen indberetter i medfør af SKL § 10A renter vedrørende registrerede obligationer.

For indkomståret 1983 omfatter Værdipapircentralens indberetning til statsskattedirektoratet alene renterne på terminsdagene, medens renter, som erlægges i forbindelse med overdragelse, indberettes af pengeinstitutterne m.v. Værdipapircentralens indberetning fra og med indkomståret 1984 vil endvidere indeholde oplysning om indskrevne obligationers kursværdi pr. 31.dec.

2.2.2. Renter af indskud .

Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud påhviler banker, sparekasser, andelskasser, postgirokontoret, overformynderiet, bankierer, vekselerer, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, jfr. SKL § 8H, jfr. bekendtgørelse nr.336 af 24. juni 1977(bekendtgørelse nr.417 af 30.august 1983) om skattemæssig kontrol med renteindtægter i pengeinstitutter m.v. og skattedepartementets vejledning af 26. juli 1977 om ændring af skattekontrolloven (Skattemæssig kontrol med renteindtægter i pengeinstitutter m.v.). Kredsen af oplysningspligtige i SKL § 8H, stk. 1, 1. pkt., er beskrevet med en eksemplifikation, og hovedkriteriet er, at vedkommende modtager indskud til forrentning.

Afgrænsningen af oplysningspligtige vil normalt ikke give anledning til tvivl. Der er typisk tale om, at forrentningen af indskud er et led i den pågældendes sædvanlige erhvervsvirksomhed. Et konkursbo er ikke omfattet af oplysningspligten. Kravet om automatisk indberetning af ydede og godskrevne renter til konkursboets kreditorer blev derfor frafaldet.

Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren oplysningspligtig. Statsskattedirektoratet har accepteret en ordning, hvorefter klientkonti kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med vedtegning om navn på en klient og angivelse af klientens cpr-nummer, således at pengeinstitutterne påtager sig at foretage sig renteberegning og renteindberetning til skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen henvises til ADVOKATEN nr.23/1983, side 435-36.

Af forarbejderne til ændringsloven fremgår det, at der med ordene i § 8H, stk.1, 1.pkt. »»andre, der modtager indskud til forrentning«» er tænkt på spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter medlemmernes indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.

Udenfor ordningen falder bl.a. forrentning af forretningsmellemværender, selvom saldoen over længere perioder er i kundens favør. Skattedepartementet har dog anset et sådant forretningsmellemværende for omfattet af indberetningsordningen efter at det var oplyst, at der på en mellemregningskonto af kunderne kunne foretages indbetaling af indskud til forrentning.

Rentetilskrivningen på konto for mellemværender mellem et selskab og dets datterselskab og mellem selskabet og dette selskabs hovedaktionær er ikke omfattet af oplysningspligten i SKL § 8H.

Udenfor oplysningspligten falder endvidere en arbejdsgivers forrentning af ansattes indeståender på lønkonti. SD har dog på dette område statueret oplysningspligt i et tilfælde, hvor arbejdstageren tillige havde mulighed for at foretage egentligt indskud på lønkontoen.

Også hævede konti .

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8H, stk.3, også konti, som ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indeståendet ved ophævelsen.

Meddelelse om cpr/cir-nummer .

Skattemyndighederne kan i medfør af SKL § 8K underrette de oplysningspligtige om en kontohavers personnummer eller arbejdsgivernummer. Den oplysningspligtige er forpligtet til at registrere disse oplysninger, skd.63.343.

Fritagelse for oplysningspligten .

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan ministeren for skatter og afgifter i medfør af SKL § 8H, stk.4, fritage for eller lempe indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige eller for visse kontoarter. Bemyndigelsen til at fritage for indberetning har hidtil været anvendt i tilfælde, hvor renteindtægterne er fritaget for beskatning, eller hvor værdien af en skattekontrol ikke kunne anses for at stå i rimeligt forhold til den administrative byrde, der pålægges en oplysningspligtig, hvis kravet om indberetning blev fastholdt. De såkaldte skattebegunstigede konti er indtil videre undtaget fra indberetningspligten. Det drejer sig om kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, indekskonti og børneopsparingskonti.

2.2.3. Indløsning af rentekuponer .

Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10A-10E. Ved § 10A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner, værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende skattemyndighederne oplysninger herom. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr.621 af 21.nov. 1984 om skattemæssig kontrol med obligationsrenter m.v.

Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et pengeinstitut eller hos en vekselerer, via et obligationsudstedende institut eller et realkreditinstitut.

Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser, forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SSL § 3, stk.1.

Fritagelse for oplysningspligten .

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan ministeren for skatter og afgifter ifølge SKL § 10C, 2.pkt. fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.

KTAS er således indrømmet fritagelse for oplysningspligt efter §§ 10A og 10B for så vidt angår udbetaling af renter af abonnementobligationer for perioden fra udstedelsesdagen til første rentetermin.

2.2.4. Køb og salg af obligationer og rentekuponer .

Efter SKL § 10B, jfr. bekendtgørelse nr.622 af 22.nov. 1984 om skattemæssig kontrol med overdragelse af obligationer og rentekuponer påhviler oplysningspligten alle, der erhvervsmæssigt overdrager obligationer eller rentekuponer, og uanset om der er tale om danske eller udenlandske rentebærende obligationer. Oplysningspligten kan pålægges såvel formidleren af sådanne handler som overdrager eller erhverver.

Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler. Parterne i en privat handel skal ikke af den grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen skal indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos skattemyndighederne (R 171).

Oplysningspligten gælder alene obligationer, herunder statsgældsbeviser, der er udstedt med rentekuponer. Uden for ordningen falder overdragelse af ikke-rentebærende obligationer, og af obligationer, som er udstedt uden rentekuponer. Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er omfattet af oplysningspligten. Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri institutioner, som er nævnt i SSL § 3, stk.1, samt overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber eller anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for oplysningspligt. Det samme gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, der er anbragt i en opsparing i pensionsøjemed, når en registreret oplysningspligtig er part i overdragelsen, jfr. bek. nr.622 af 22.nov. 1984 kap.6, § 2.

Fritagelse for oplysningspligten .

En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24. september 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende obligationer udstedtes den 1. oktober 1981 fra hvilken dato de forrentedes, hvorfor der ikke vil opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den første rentekupon forfaldt 1. april 1982.

Skattedepartementet fandt, at nytegningen er omfattet af oplysningspligten i SKL § 10A-10B, men efter omstændighederne fritog man banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.

3. Oplysningspligt efter opfordring

3.1. Regnskabsmateriale m.v. SKL § 6 .

Enhver skatteyder, som er bogføringspligtig efter bogføringsloven eller som er pålagt regnskabspligt af ministeren for skatter og afgifter, skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse nr.461 af 8.september 1976 stillede mindstekrav til selve årsregnskabet og til det regnskabsmæssige grundlag for dette.

Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de er erhvervsdrivende eller ikke og uanset om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt »»andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen«». Som eksempler på sådanne dokumenter nævner bemærkningerne til lovforslaget »»korrespondance, kontrakter, revisionsbemærkninger og kalkulationer«». Opregningen er således ikke udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettigede til at forlange selskabers revisionsprotokol udleveret til gennemsyn. Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende punkter af betydning for skatteligningen, jfr. SKL § 8D.

»»Bilag«» .

Ved »»bilag«» forstås i praksis de dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve bogholderiet. De til grund for håndværksmesterens salgsfakturaer foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende skulle således indsendes på begæring.

Foreligger udskrifter af EDB-førte bogholderier, bilag, korrespondance m.v. som mikrofilm, er skatteyderen ifølge ministeriets bekendtgørelse nr. 65 af 12. februar 1973 om ændring af bekendtgørelse nr. 226 af 18. juni 1959 om bogføringspligtens omfang og indhold, pligtig til at stille apparatur til rådighed for fremfindelse og aflæsning. I sådanne tilfælde må en undersøgelse af regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jfr. SKL § 6, stk. 3, men ligningsmyndighederne kan dog kræve, at der vederlagsfrit leveres læsbare aftryk af mikrofilm i det omfang skattemyndighederne finder det påkrævet.

Krydsrevision .

Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for »»skatteligningen«». Med anvendelsen af ordet »skatteligning« er tilsigtet at fjerne den tvivl der har været om, hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang til at bruge de oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet regnskabsmateriale m.v., ved kontrollen med andre skatteyderes skatteansættelse. Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i § 6 således også mulighed for, at ligningsmyndighederne kan indsamle oplysninger til brug ved kontrol med andre skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6 og kan afvise at afgive erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet regnskabsmateriale alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen skatteansættelse.

Praksis .

I en for Østre Landsret anlagt sag (skd.57.207) havde advokatrådet for en advokat påstået skatteministeren tilpligtet at anerkende, at advokaten ikke var pligtig til, som krævet, at indsende sit bogholderi med bilag, herunder sin rescontro over mellemværender med klienterne.

Advokaten havde under henvisning til sin tavshedspligt gjort udlevering af det indkrævede materiale afhængig af, at skattemyndighederne afgav tilsagn om at det kun ville blive brugt i forbindelse med hans egen skatteansættelse.

Østre Landsret fandt, at bestemmelsen i SKL § 6, hjemler skattevæsenet en selvstændig ret til ved gennemsyn af en erhvervsdrivendes regnskabsmateriale med bilag og eventuelt andre dokumenter at uddrage de oplysninger, som kan have betydning også for ligningen af andre skatteydere. Den i retsplejelovens § 170, stk.1 og 2 forudsatte tavshedspligt for advokater angående det, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed, må for så vidt angår advokaters økonomiske mellemværender med nuværende og tidligere klienter anses fraveget ved SKL's bestemmelser om oplysningspligt over for skattevæsenet. Ved dommen af 16.maj 1977 tilpligtedes advokaten herefter at anerkende, at skattevæsenet får adgang til at gennemgå kontokort eller lignende for advokatens klienter. Østre Landsret's dom ankedes til Højesteret.

For Højesteret var parterne enige om, at det under denne sag lægges til grund, at »»kontokort eller lignende«» er regnskabsmateriale, som omfattes af SKL § 6, men advokatrådet forbeholder sig under senere sager at bestride dette.

Ved HD af 20. januar 1981 fastsloges, at efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at skattemyndighedernes krav om udlevering og gennemsyn af advokatens regnskabsmateriale er fremsat med henblik på kontrol af hans egen skatteansættelse, og kravet har derfor hjemmel i skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 3. Det bemærkes herved, at advokatrådet ikke under sagen har ønsket at bestride, at der har foreligget rimelig grund til kravet efter lovens § 6, stk. 3, samt at der ikke er holdepunkter for at antage, at § 6 skal forstås med den begrænsning, at en erhvervsdrivende, hvis egne skatteforhold ønskes undersøgt, kun i det omfang, en oplysningspligt er fastsat i de følgende bestemmelser, er pligtig at give adgang til regnskabsmateriale m.v., der også vedrører andre. Det må endvidere lægges til grund - som det også er erkendt af advokatrådet for Højesteret - at skattemyndighederne, såfremt der af det lovligt tilvejebragte materiale måtte fremgå oplysninger vedrørende advokatens klienters skatteforhold, er berettiget til at anvende disse oplysninger ved kontrol af deres skatteansættelser. Herefter, og idet det tiltrædes, at den for advokater gældende tavshedspligt ikke kan føre til en begrænsning i anvendelsen af de omhandlede lovbestemmelser, findes der ikke at være grundlag for at tage nogen del af advokatrådets påstand til følge, og dommen vil derfor være at stadfæste.

En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel for sine medlemmer, var efter handelsministeriets udtalelse, som bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk.1, litra a, nr.6, pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne indgå i sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger skulle opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er pligtig at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk.1. (Skd. 49.115).

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange udarbejdet særlige oversigter m.v. som ikke er krævet i anden lovgivning, men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale.

Også regnskabet for det løbende år .

Ligningsmyndighederne har således mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte statusposter: debitorer, kreditorer og varelager, passer med regnskabet for det løbende år.

»»Ingen tidsbegrænsning bagud«» .

Regnskabs- og bogføringspligtige skatteydere er ifølge SKL, bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v. angår konkursboer har industriministeriet udtalt, at der ikke er hjemmel til at undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven. Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold.

Ifølge SD-cirk. nr.1979-10 kan opbevaringspligten for kontantsalgsbilag efter ansøgning til ligningsrådet indskrænkes til 1 år efter udgangen af det pågældende regnskabsår.

Regnskabsmaterialet hos trediemand .

Beror regnskabsmateriale hos trediemand, skal han, selv om han har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til de skattelignende myndigheder, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, SKL § 6, stk.1.

Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe sagens behandling gør det påkrævet, og skatteyderens begrundede ønske om adgang til bøger og bilag bør så vidt muligt imødekommes af skattemyndighederne.

Regnskab til andre myndigheder, f.eks. momsregnskabet .

I medfør af SKL § 6, stk. 2, skal »»enhver erhvervsdrivende, som til brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab på begæring af ligningsmyndighederne indsende regnskabet til disse«».

Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter, som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet generelt med henblik på andre former for »»specialregnskaber«».

Gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet .

Ifølge SKL § 6, stk. 3, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at give de skattelignende myndigheder adgang til på stedet at gennemgå hans regnskabsmateriale med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger m.v., når der er rimelig grund dertil.

Udtrykket »»når der er rimelig grund dertil«», der er indsat i SKL § 6, stk. 3 og 4, ved lov nr.205 af 3.juni 1967, har givet anledning til drøftelser om udtrykkets indhold. Skattemyndigheden skal kunne anføre en rimelig grund til, at der i det enkelte tilfælde skal foretages et kontrolbesøg, og sådanne kontrolbesøg kan kun i særlige tilfælde finde sted uanmeldt. En brancheundersøgelse kan ikke i sig selv betragtes som rimelig grund.

Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet .

SKL § 6, stk.4, hjemler ligningsmyndighederne ret til på stedet at foretage opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks. ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende med et mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at ligningsmyndighederne ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en skatteyders formueforfatning og hans bedrifts omfang og udbytte, såfremt ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må ansættes skønsmæssigt.

Undersøgelse kan aftales .

De lokale ligningsmyndigheder, kan træffe aftale med en skatteyder om, at en undersøgelse af hans regnskabsmateriale m.v. foretages på forretningsstedet eller på bopælen.

Under forudsætning af at både beføjelserne efter KL § 86 (arbejdsgiverkontrollen) og SKL § 6 (ligningskontrollen) er henlagt til skatteforvaltningen, kan arbejdsgiverkontrol og ligningskontrol gennemføres ved samme kontrolbesøg. Samtidig lignings- og arbejdsgiverkontrol skal som hovedregel baseres på en aftale med skatteyderen om, at kontrolbesøget md hjemmel i SKL § 6, stk. 3, og KL § 86, stk. 1, omfatter både arbejdsgiverkontrol og ligningskontrol.

Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn .

Der er ikke i medfør af bestemmelserne i SKL § 6, stk.5 af ministeren for skatter og afgifter fastsat nærmere regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk.1-4, eller truffet aftale med justitsministeren om regler for politiets bistand ved gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk.3 og 4.

Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier, jfr. bilag til betænkning over forslag til SKL, lovforslag nr.21, Folketinget 1966/67 (s. samling).

a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af: Statsskattedirektoratet eller amtsskatteinspektøren (i København og Frederiksberg af skattedirektoraterne). De samme organer træffer bestemmelse om, hvorvidt politiet i en given situation skal tilkaldes for at yde bistand.

b. Uanmeldte besøg vil blive en undtagelse. Der skal noget særligt til, for at man ikke på forhånd træffer aftale med den erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale m.v. på stedet.

c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal være med fra besøgets start. Det må forudsættes at man på forhånd har viden om, at adgang vil blive nægtet.

d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jfr. pkt.a), der stiller politiet den opgave, der skal løses. Politiet afgør, om opgaven er gennemførlig og på hvilken måde den skal løses.

e. Politiets medvirken vil kun blive krævet, når betingelserne herfor klart er til stede.

Såfremt den pågældende skatteyder afviser krav om udlevering til gennemsyn af materiale, der ikke kan betegnes som regnskabsmateriale, må denne del af kontrollen opgives på det foreliggende, og skattevæsenet (jfr. pkt.a) må være henvist til at overveje, om sagen skal tages op som en overtrædelse af skattekontrollovens afsnit III.

f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og indenfor normal forretningstid.

g. Kontrollen vil blive foretaget af embedsmænd, der vil være forsynet med fornøden legitimation.

Såfremt politiets bistand skønnes nødvendig ved et uanmeldt eftersyn efter SKL § 6, stk. 3 og 4, jfr. stk. 5, antages det, at der skal indhentes retskendelse, og henvendelse skal forinden rettes til statsskattedirektoratets 2. kontrolkontor (retssagsafdelingen).

Dette gælder dog ikke, såfremt formålet med undersøgelsen derved ville forspildes, som f.eks. i tilfælde, hvor eftersynet er led i en krydsrevision og lignende, jfr. betænkning afgivet den 28. februar 1973 over forslag til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte 743).

Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der forligger mistanke om strafbart forhold, cfr. i det følgende om ransagning.

Ransagning .

Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i SKL eller straffelovens § 289. Begæring om politiets bistand til undersøgelsen, herunder i form af ransagning, fremsættes af skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.

Den straffeprocessuelle ransagning adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som foretages i medfør af SKL § 6, stk. 3 og 4, af skattemyndighederne med assistance fra politiet

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig assistance, der går udover bistand til overvindelse af fysiske hindringer for undersøgelsen.

c) Ransagning kan også foretages på skatteyderens private bopæl.

d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af SKL afsnit III, eventuelt straffelovens § 289.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skatemæssige undersøgelse er ved SD-cirk. nr. 1984-44 forsøgsvis delegeret til amtsskatteinspektoraterne samt Frederiksberg og Københavns kommuners skattedirektorater.

3.2. Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning .

Efter SKL § 8C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med andre erhvervsdrivende, og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet udføre hos andre erhvervsdrivende.

Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende forudsætter oplysningspligten et pålæg fra ligningsrådet. Bestemmelsen kan ikke anvendes generelt, men kun lejlighedsvis over for enkelte erhvervsdrivende eller enkelte brancher. Bestemmelsen kan ikke anvendes i tilfælde, hvor køberes navne almindeligvis ikke opnoteres, som f.eks. ved torvehandel.

3.2.1 Kredsen af oplysningspligtige .

Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den, hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8C ligesom SKL § 8D kan anvendes over for pengeinstitutter i det omfang, de ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige bestemmelser om pengeinstitutters oplysningspligt.

3.2.2 Hvilke oplysninger? .

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt. Denne opregning antages at være udtømmende. SKL § 8C giver således ikke mulighed for at afkræve en bilforhandler original eller genpart af en købekontrakt, eller til at afkræve en advokat oplysning om, hvilke ejendomsmæglere, der har medvirket ved de af advokaten ordnede ejendomshandler, og hvilke mæglersalærer, der er udbetalt.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden. SKL § 8C omfatter også kontant salg.

Den omsætning, der kræves oplyst, behøver ikke at vedrøre erhvervet, men kan også vedrøre privatforbruget.

3.2.3 Oplysningernes tilgængelighed .

Efter praksis omfatter oplysningspligten alle foreliggende oplysninger, uanset det besvær, fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en højesteretsdom (U.1960.332), hvorved et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis bogføring skete ved EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtigt at meddele de skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven erhvervsdrivende.

I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning tages hensyn hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal afgives.

3.3. Offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber m. v. .

SKL § 8D pålægger en nærmere opregnet kreds en oplysningspligt, der strækker sig ud over oplysningspligten i lovens øvrige bestemmelser, idet pligten omfatter alle oplysninger, der kan tjene skattemyndighederne til vejledning ved udførelsen af deres hverv.

Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.

3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige .

Oplysningspligtige efter SKL § 8D er offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber som nævnt i SSL § 1, nr.1, 2 og 2a, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier, foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige interessenter hver for sig er omfattet af oplysningspligten. Undtaget fra oplysningspligten i § 8D er Danmarks Statistik.

Pengeinstitutter .

Med hjemmel i SKL § 8D kan der indkræves oplysning om pengeinstitutters mellemværender med kunder, i det omfang de ønskede oplysninger ikke kan indhentes i medfør af de øvrige bestemmeler om pengeinstitutters oplysningpligt.

SKL § 8A (se herom P 3.4) indeholder ifølge skattedepartementets opfattelse ingen begrænsninger i oplysningspligten efter § 8D. Der kan således under henvisning til SKL § 8D indkræves oplysninger om køb og salg af værdipapirer.

Erhvervsdrivende selskaber m.v., foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner .

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger af samme art som de i SKL § 8C nævnte - kan disse oplysninger ifølge SKL § 8D, 2.punktum, ikke kræves i videre omfang end hjemlet i § 8C (jfr. herom afsnit 3.2). Erhvervsdrivende er således på dette område underlagt samme oplysningspligt, uanset i hvilken form virksomheden drives.

3.3.2 Oplysninger om ikke navngivne skattepligtige .

Oplysningspligten i SKL § 8D gælder, kun efter ligningsrådets bestemmelse når der er tale om ikke navngivne skattepligtige. I praksis afgives oplysningerne imidlertid ofte frivilligt, uden ligningsrådsvedtagelse.

Oplysninger hvert år i visse tilfælde .

I medfør af SKL § 8D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger, alene vedrørende et enkelt indkomstår.

Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden

1) Sygesikringen er pålagt at meddele oplysning om de i et kalenderår indtjente honorarer (eller dele heraf) m.v., der af sygesikringen udredes til eller refunderes alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, optikere, speciallaboratorier, bandagister, apotekere.

2) Domstolene er pålagt at indsende oplysning om honorarer udbetalt til nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.

3) Statens Jordlovsudvalg er pålagt at indsende oplysning om tilskud, der ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.

4) Kommunerne er pålagt at indsende oplysning om diæter, der udbetales til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

5) Direktoratet for markedsordningerne er pålagt at indsende oplysning om udbetalinger i medfør af markedsordninger - markfrøstøtte m.v.

6) Statens uddannelsesstøtte tilsender skattemyndighederne oplysninger om udbetalte stipendier og om gæld og renter.

7) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning tilsender skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne oplysninger.

8) Sikringsstyrelsen tilsender oplysning om modtagere af visse udenlandske pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.

9) Praktiserende lægers organisation tilsender oplysning om udbetalte understøttelser til pensionerede læger m.fl.

10) Støttekomiteer, der etableres i forbindelse med arbejdsnedlæggelser og lign. skal indsende oplysning om udbetalinger til strejkende m.fl.

11) Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt fra og med indkomståret 1981 at indsende oplysning om udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.

12) Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at indsemde oplysning om beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.

13) Dyrlægernes Understøttelsesforening sender fra og med indkomståret 1981 oplysning om udbetaling af understøttelse til pensionerede dyrlæger.

14) Danmarks Radio tilsender skattemyndighederne oplysning om udbetalinger af honorarer for kunstnerisk medvirken til visse selskaber, foreninger, orkestre, grupper, ensembler og festivals.

Oplysningssedlen kan i et vist omfang anvendes ved afgivelse af oplysninger efter SKL § 8D.

3.3.3. Oplysningspligtens forhold til offentlige myndighe ders tavsheds- og hemmeligholdelsespligt .

Når offentlige myndigheder foreslås pålagt oplysningspligt efter SKL § 8D, kan pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt. SKL § 8D gælder på trods af den almindelige tavshedspligt, der påhviler alle offentligt ansatte, men kan ikke uden lovhjemmel fortrænge en særlig hemmeligholdelsespligt pålagt offentlige myndigheder ifølge særskilt bestemmelse.

Det er således antaget, at postloven § 9a hindrer, at der kan indkræves oplysninger om navn og adresse på indehavere af en postboks.

Særlig hjemmel for tilsidesættelse af en hemmeligholdelsespligt findes for postgirokontoret i SKL § 11A, hvor det bestemmes, at postgirokontoret er underkastet samme oplysningspligt som offentlige myndigheder og pengeinstitutter.

Endelig kan nævnes, at politimestre kan pålægges at udlåne akter i straffesager, i det omfang de vedrører økonomiske forhold.

Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger .

SKL § 8D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.

Udveksling af oplysninger mellem toldvæsen og skattevæsen er særligt lovfæstet i SKL § 11B og merværdiafgiftssloven § 33, stk.3 og 4.

Oplysning om ejerforhold til aktier .

Hjemmelen for skattemyndighederne til hos et selskab at kræve oplysning om navn og adresse på personer, selskaber m.v., som har været ejere af aktier eller anparter m.v. i selskabet, samt om størrelsen af de pågældende aktieposter m.v. eller stemmerettigheder er fastslået i SKL § 8D, stk.2. Der henvises i øvrigt til skd.cirk. nr.1 af 2.jan. 1984 om beskatning ved afståelse af aktier m.v.

Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse indhentede oplysninger til aktionærer i selskabet, hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om salg af aktierne, alene betinget af at han ikke er omfattet af § 4, stk.2 og 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier.

3.4. Pengeinstitutters oplysningspligt .

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.

Ved SKL §§ 8A, 8G, 8H-N og §§ 10A og 10B er der pålagt pengeinstitutter særlig oplysningspligt vedrørende kunders forhold. § 8A er omtalt i afsnit P 3.4.3, §§ 8H-N, 10A og 10B er omtalt i P 2.2.

3.4.1 SKL § 8G, stk. 1 Navngivne .

Hovedbestemmelsen om pengeinstitutters oplysningspligt vedrørende kunders forhold findes i SKL § 8G. Efter § 8G, stk. 1, 1. pkt. skal pengeinstitutterne efter anmodning give skattemyndighederne alle oplysninger om navngivne personers indskud, lån, depoter eller boks. Samme pligt påhviler andelskasser, værdipapircentralen, bankierer, vekselerer og andre, der modtager penge og andre værdier til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge.

1. Selvangivelsespligten

1.1. Selvangivelsens form

1.2. Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

1.3. Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

1.4. Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

1.5. Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

1.6. Selvangivelse af særlig indkomst

1.7. Taksation

2. Oplysningspligt uden opfordring

2.1. Lønoplysninger m.v.

2.2. Rentekontrolordningen

3. Oplysningspligt efter opfordring

3.1. Regnskabsmateriale m.v. SKL § 6

3.2. Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

3.3. Offentlige myndigheder, bestyrelser for selskaber m.v.

3.4. Pengeinstitutters oplysningspligt

3.5. Indløsning af udbyttekuponer vedrørende aktier m.v.

4. Sanktioner

4.1. Skatteforhøjelse

4.2. Tvangsbøder

4.3. Kontospærring

4.4. Bødesager.