PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PO - UDENLANDSK INDKOMST

Afsnit PO - Udenlandsk indkomst

1. Beskatningsprincip - indkomst fra udlandet

Om overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning, se vejledningen "Dobbeltbeskatning 1984" udgivet af SD.

1.1. Globalindkomstprincippet .

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og formue,hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jfr. statsskattelovens §§ 4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning, se vejledningen "Dobbeltbeskatning 1984".

1.1.1. Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet .

Ligningsrådet har vedtaget en anvisning herom.

For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning af aktiver anbragt i udlandet og indkomstbeskatning af indtægter fra udlandet forholdes på følgende måde.

Formueopgørelsen

Ved formueansættelsen skal som udgangspunkt benyttes aktivets omsætningsværdi i vedkommende land, omregnet til dansk mønt efter den valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene pr. 1.april 1984 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien, og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det udfundne beløb kan der gives et nedslag efter de lignende myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset mulighed for udbyttes hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde forelægges for statsskattedirektoratet.

For visse erhvervsejendomme kan der herudover gives nedslag i medfør af ligningslovens §§ 18B og C.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.

Om den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de skattelignende myndigheder.

Indkomstopgørelsen

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1984

Indtægter (herunder renter af ældre tilgodehavender) medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1984 efter kursen for det pågældende lands valuta på erhvervelsestidspunktet. For erhvervsmæssige tilgodehavender medtages senere ændringer i kursværdien efter reglerne i LL § 8D. Se L 3.6.8.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades,at indtægten medregnes til den skattepligtige indkomst for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere ændringer i tilgodehavendets værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1984

I. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1984.

1) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været medregnet til den skattepligtige indkomst, skal det medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1984 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb.

Har den skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden afgiven erklæring ikke medregnet tilgodehavendet til de skattepligtige indkomster, skal disse efterbeskattes efter de regler, der angives i anvisningerne for tidligere år.

2) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været medtaget i den skattepligtige indkomst eller medtaget med et nedslag, skal de principielt medregnes til den skattepligtige indkomst for indkomståret 1984.

Hvis tilgodehavenderne ikke har været medregnet i de skattepligtige indkomster, kan der dog i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse til statsskattedirektoratet fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.

II. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har kunnet hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin skattepligtige indkomst for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringer i fordringernes værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin skattepligtige indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller fraflytning her fra landet, indsendes sagen til statsskattedirektoratet til afgørelse af eventuel efterbeskatning.

Indtjent og forbrugt i udlandet .

Når en indkomst er indtjent og forbrugt under ophold i udlandet, kan der efter en af ligningsrådet vedtaget anvisning indrømmes et nedslag i den udenlandske indkomst omregnet efter gældende valutakurs, når købekraften af det i udlandet indtjenete og forbrugte beløb godtgøres at være væsentlig mindre end beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen. Derimod skal den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares), eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der, altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs. Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, kan der ikke gives nedslag.

I lsr.1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som var forbrugt eller hjemtaget ikke kunne ansættes til den for varebetalinger gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.

1.1.2. Gaver fra udlandet .

Gaver skal noramlt medtages som almindelig skattepligtig indkomst, selv om giveren på gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nærbeslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.

1.1.3. Trainees .

Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet, og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst se bort fra sådant vederlag, idet de alene beskattes af sparet hjemmeforbrug. Som eksempel kan henvises til lsr.1958.7., hvor en bankassistent alene blev beskattet af det sparede hjemmeforbrug.

1.2. Skatteberegningen .

1.2.1. Personfradrag .

Skatteydere, der oppebærer folke-, invalide- eller enkepension fra udlandet, er ikke som danske førtidspensionister berettiget til forhøjet personfradrag efter KL § 37, stk. 5, som kun omfatter pensioner ifølge den danske forsorgslovgivning, lsr.1974.190, skd.37.139 og 50.183.

I et tilfælde, hvor en gift kvinde havde haft indtægt i Sverige, men ikke i Danmark, fandt landsskatteretten, at der ikke var hjemmel til at overføre nogen del af hustruens personfradrag til fradrag i ægtemandens indkomst ved beregningen af de ham påhvilende skatter, lsr.1972.182, jfr. ØLD af 14.februar 1974.

1.2.2. Formuenedslag m.v. .

Reglen om nedslag i formueskatten og derefter indkomstskatten til staten, udskrivningslovens § 5, betragtes også som en skatteberegningsregel, jfr. for eksempel lsr.1960.177. Indtægt, der er fritaget for beskatning her i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst efter exemptionsprincippet (gammel metode), tages altså også i betragtning ved beregningen af nedslag, jfr. skd.49.130.

2. Nedslag i henhold til ligningslovens § 33

Hvis en her bosat/hjemmehørende skatteyder har betalt skat i "udlandet", af en i udlandet, herunder i Grønland eller på Færøerne, erhvervet indkomst har han krav på et nedslag svarende til

1) Den i »»udlandet«» erlagte skat - dog højst

2) den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den »»udenlandske«» indkomst.

Beregningen vil i praksis i langt de fleste tilfælde være at foretage på samme måde som nedslag i henhold til en creditoverenskomst. Der er dog i § 33, stk.2, en yderligere begrænsning, idet nedslaget aldrig må blive større end det, det pågældende andet land efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære - som eksempel herpå kan nævnes tysk aktieudbytte, som beskattes i Tyskland med 25 pct., men hvor Tyskland i henhold til overenskomsten kun må beskatte med 15 pct., hvorfor der herfra kun gives § 33-nedslag med de 15 pct., uanset om de resterende 10 pct. refunderes fra Tyskland eller ej.

Det forudsættes, at skatteyderen begærer nedslaget, samt at han dokumenterer størrelsen af den i udlandet betalte skat. Det er ikke en forudsætning, at den udenlandske skat skal være betalt i det indkomstår, den vedrører. En »»senere«» påligning af skat til udlandet med deraf følgende indbetaling vil berettige skatteyderen til nedslaget i det indkomstår, hvor den udenlandske indkomst er erhvervet.

Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af vedkommende udenlandske skattemyndighed - se skd. 49.101, der vedrører et tilfælde, hvor et dansk selskab var kontraktligt forpligtet til at indbetale »»Lohnsteuer«» til myndighederne i DDR for de i selskabet ansatte personer, som udførte arbejde i DDR. De ansatte kunne ikke opnå credit efter LL § 33.

Hvis den udenlandske indtægt er medregnet til anden kurs end vekselkursen, skal den i udlandet betalte skat omregnes efter den ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvendte kurs. I de under O 1.1.3. omtalte tilfælde, hvor en »»trainee«» har betalt skat i udlandet, er den pågældende også berettiget til nedslag i henhold til § 33. Har eksempelvis den pågældende tjent 10.000 kr. og er han kun beskattet af sparet hjemmeforbrug, 2.000 kr., skal den udenlandske skat også kun medtages forholdsmæssigt ved nedslagsberegningen, dvs. i forholdet 2.000:10.000

Der kan ved refusion af en del af den udenlandske skat opstå kurstab eller -gevinst i hjemtagelsesøjeblikket. Sådanne tab eller fortjenester må betragtes som formuebevægelser, og de er derfor indkomstopgørelsen og nedslagsberegningen uvedkommende.

Nedslagsberegningen kan ikke påvirkes i en for skatteyder ugunstig retning ved, at der ved begrebet skattepligtig indkomst, der optræder i nedslagsbrøkens nævner, ses bort fra eventuelle negative udenlandske indkomster (lsr. 1976.99).

Ligningslovens § 33 gælder kun indkomstskatter, herunder særlig indkomstskat.

Ligningslovens § 33 gælder også indtægter fra Grønland og Færøerne.

Ligningslovens § 33 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33A.

Hvis en skatteyder for et udenlandsk firma udfører arbejde her i landet, vil han - selv om han pålignes udenlandsk skat - ikke kunne få nedslag i henhold til LL § 33.

Tilsvarende gælder for personer ansat ved herværende udenlandske repræsentationer.

Det bemærkes, at den islandske lønskat og andre tillæg m.v., der ikke er omfattet af overenskomsten, heller ikke giver ret til nedslag i henhold til LL § 33.

3. Ligningslovens § 33A

Lønindkomst erhvervet i udlandet er under visse betingelser fritaget for beskatning i Danmark.

I skd.cirk. af 27.september 1983 er der fastsat nærmere betingelser for fritagelse for beskatning i Danmark.

3.1. Fuld skattepligtig

Fritagelsesreglen i LL § 33A omfatter alle, der er fuldt skattepligtige efter KL § 1, og lovreglen medfører ingen ændringer i de gældende regler om subjektiv skattepligt. Indkomst, der er omfattet af fritagelsesreglen, skal på sædvanlig måde medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

3.2. Ophold uden for riget .

Fritagelsesreglen gælder for lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold uden for riget, det vil sige uden for Danmark, Færøerne og Grønland. Ved lønindkomst forstås den kontante løn, inkl. tantieme, gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle i anledning af udlandsarbejdet modtagne løntillæg og den i forbindelse med udlandsarbejdet optjente feriegodtgørelse, i det omfang denne efter almindelige regler medregnes i den skattepligtige indkomst i indkomståret. Lønindkomsten omfatter herudover værdien af skattepligtige naturalydelser i forbindelse med udførelsen af det pågældende arbejde i udlandet, som f.eks. fri kørsel, bolig, telefon, beklædning m.v.

Det er uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller af en udenlandsk arbejdsgiver.

Fritagelse tilkommer lønmodtagere, der er antaget til eller udstationeret til beskæftigelse i udlandet. Lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted inden for riget og i medfør af denne ansættelse foretager rejser i udlandet, f.eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører og lignende, er ikke omfattet af LL § 33A. Ved ØLD af 21.juni 1984 blev det fastslået, at der ikke var grundlag for nedsættelse for en skatteyder, der var udstationeret som salgskonsulent, idet hans reglemæssige ophold i Danmark, der i vidt omfang skete for at aflægge rapport og modtage instrukser, fandtes at være et almindeligt led i hans arbejde og ikke "ferie eller lignende". Dommen er anket.

Som anført er det en betingelse for skattefritagelsen, at lønindkomsten er erhvervet under ophold uden for riget. Hvis der således erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, anses udlandsopholdet for afbrudt og reglen i LL § 33A vil ikke kunne påberåbes, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter. Tilsvarende gælder, såfremt der under ophold i Danmark oppebøres arbejdsløshedsunderstøttelse.

Såfremt der under opholdet i Danmark oppebæres løn under sygdom (herunder sygedagpenge) eller løn i forbindelse med deltagelse i et kursus, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet, anses udlandsopholdet imidlertid ikke for afbrudt. Den godtgørelse, der erhverves i forbindelse med sygdom eller kursusdeltagelse, kan dog ikke anses som lønindkomst, erhvervet ved ophold uden for riget og den berettiger derfor ikke til nedslag efter LL § 33A.

3.3. Mindst 6 måneder .

Lønindkomsten skal være erhvervet i forbindelse med ophold uden for Danmark, Færøerne og Grønland i mindst 6 måneder. 6 måneders-perioden kan påbegyndes på et hvilket som helst tidspunkt inden for et indkomstår. Opholdets varighed skal kunne dokumenteres ved f.eks. arbejdskontrakt, folkeregisteroplysninger eller på anden efter ligningsmyndighedernes skøn betryggende måde. Ophold i flere lande, der kun afbrydes af ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage i Danmark, gælder som en samlet opholdsperiode.

Ved beregningen af 6 måneders-fristen (tidligere 1 år), kan der kun tages hensyn til perioder med fuld skattepligt, jfr. lsr.1979.192.

Der kan ikke indrømmes nedslag efter LL § 33A, selv om udlandsopholdets afbrydelse eller definitive ophør skyldes lønmodtageren utilregnelige årsager, jfr. lsr.1981.195 (LL § 33A ikke anset anvendelig, uanset at ophør af ansættelsesforholdet, og dermed udlandsopholdet, inden et år fra dettes påbegyndelse, skyldtes arbejdsgiverens konkurs) og lsr.1983.59 (arbejdsforholdet ophørt på grund af uoverensstemmelse).

3.4. 42-dages-reglen .

Opholdsperioden uden for riget kan afbrydes af ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, uden at retten til nedslag fortabes.

Ordene "ferie eller lignende" indbefatter ethvert ophold inden for riget, uanset årsagen til dette. Også brudte døgn skal medregnes ved opgørelsen af de 42 dage. Hvis således en person f.eks. ankommer til Danmark fredag kl. 12 og rejser ud igen mandag kl. 12, vil der være tale om 4-dages ophold i Danmark (skd.70.423). Et ufrivilligt ophold inden for riget, udover 42 dage inden for et halvt år, f.eks. nødvendiggjort af sygdom, bevirker således, at retten til at påberåbe sig nedslagsreglen fortabes.

Det tidsrum på 42 dage inden for 6 måneder, i hvilket ophold inden for riget kan ske uden fortabelse af retten til skattefritagelse, svarer til 7 dage om måneden. Et udlandsophold, der strækker sig udover 6 måneder, medfører, at den tilladte opholdsperiode i danmark forlænges. Eksempelvis vil et udlandsophold på 11 måneder berettige til ferie eller lignende i danmark af en varighed af 77 dage.

Ferie eller lignende, afholdt i Danmark som afslutning på et udlandsophold, vil ikke kunne medregnes til 6 måneders-perioden.

3.5. Nedslagsreglen .

Den udenlandske lønindtægt indgår i den samlede indkomst på normal vis, og den skattepligtige indkomst opgøres efter de i øvrigt gældende regler. Nedslaget udgør den del af den samlede skat, der herefter falder på den udenlandske indkomst. Beregningsmetoden er den samme som ved den såkaldte "ny eksemption"-metode. Ved nedslagsberegningen henføres de ligningsmæssige fradrag, der har direkte tilknytning til erhvervelsen af den udenlandske indkomst, til denne.

For lønindkomst, der er omfattet af LL § 33A, stk. 1, kan der ikke gives credit-nedslag efter LL § 33. Hvis der skal gives nedslag for andre indkomstarter samtidig med neslag efter § 33A, stk. 1, foretages beregningerne med udgangspunkt i den skattepligtige indkomst og den dertil svarende danske skat.

Eksempel .

Dansk løn for arbejde i Danmark 1.jan.-1.febr........ 6.000,00 kr. + renteindtægt 2.200,00 kr. - underskud fast ejendom............................. 1.000,00 kr. - dansk fagforeningsudgift i januar ................. 200,00 kr. ------------- 7.000,00 kr. + udenlandsk indtægt - brutto fra 1.febr.-31.dec. (arbejdet ophørte først 15.febr. året efter).................. 120.000 kr. Fradrag for udgifter til kost og logi 20.000 kr. --------- 100.000 kr. - standardfradrag for arbejde i udlandet (Vesteuropa) 10 pct................... 10.000 kr. 90.000,00 kr. ----------------------------- 97.000,00 kr. herefter udregnes den helårlige skat af 97.000 kr. - eksempelvis til ..................... 47.013,00 kr. - skatten af personfradrag eks. 10.800 kr............ 4.633,20 kr. ------------- 42.379,80 kr. ------------- at betale = den del som falder på den danske indtægt 7.000 kr., altså 7.000 ------ af 42.379,80 kr. = ........................... 3.058,34 kr. 97.000

Ved overførsel af underskud mellem ægtefæller efter KL § 26, stk. 6, kan der ikke bortses fra indkomst omfattet af LL § 33A.

3.6. Udsendt af den danske stat m.v. .

LL § 33A, stk. 1, gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed. Denne undtagelsesregel omfatter således en videre kreds end den kreds af udsendte personer, der er omfattet af KL § 1, nr. 5.

Præster udsendt af dansk sømandskirke i fremmede havne er omfattet af LL § 33A (skd.39.291). Det samme gælder velfærdssekretærer udsendt af handelsflådens velfærdsråd.

3.7. Ikke ved tjeneste ombord på skibe m.v. .

Nedslagsreglen gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste ombord på skibe - herunder skibe, der ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning - eller luftfartøjer. Dette gælder hvad enten skibene eller luftfartøjerne er indregistrerede i Danmark eller i udlandet.

I modsætning til den tidligere bestemmelse kan nedslagsreglen således ikke finde anvendelse på lønindkomst ved tjeneste ombord på skibe, der er registreret i udlandet eller ombord på luftfartøjer, uanset hvor disse er registreret. Arbejdet som lods i en privatejet havn i udlandet, blev af ligningsrådet ikke anset som lønindkomst ombord på skibe, hvorfor den var omfattet af LL § 33, stk. 1.

Endvidere gælder nedslagsreglen ikke for lønindkomst ved tjeneste ombord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster, det vil sige forekomster af olie, gas eller kondensat. Undtagelsesgodtgørelsen gælder såvel skibe og luftfartøjer, der anvendes ved supply-virksomhed, som bugserbåde, hotelfartøjer og andre fartøjer og installationer, herunder borerigge, som anvendes i lignende øjemed i forbindelse med sådan virksomhed. Undtagelsesbestemmelsen omfatter ikke installationer på land.

Om en nye bestemmelse i LL § 33B, som hjemler et særligt ligningsmæssigt fradrag ved lønarbejde på udenlandske skibe m.v., se D 2.3.29.

3.8. Ikke hvor Danmark har beskatningsret efter en dobbeltbeskatningsaftale .

Nedslagsreglen gælder ikke, i det omfang en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til den pågældende lønindkomst. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor et udlandsophold påbegyndes eller afsluttes med en opholdsperiode, der er kortere end 183 dage inden for et kalenderår eller ved anvendelsen af den sådaldte "professor-regel", som findes i en række dobbeltbeskatningsaftaler. I de tilfælde, hvor bopælsstatens og kildestatens indkomstår (skatteår) afviger fra hinanden, er det kildestatens indkomstår (skatteår), der er afgørende ved anvendelsen af 183-dages reglen. Reglen i LL § 33A, stk. 3, har ingen betydning for beregningen af tidsfristen i § 33A, stk. 1.

Eksempel .

En skatteyder udrejser den 1.september 1983 til et land, med hvilket Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, der indeholder den sædvanlige 183 dages-regel. Hjemrejse finder sted den 1.august 1984. Under opholdet erhverver den pågældende lønindkomst, der udbetales af en dansk arbejdsgiver, der ikke har fast driftssted i det andet land. Opholdet uden for riget har strakt sig over mere end 6 måneder, således at nedslagsreglen i LL § 33A, stk. 1, for så vidt kan finde anvendelse. Danmark har imidlertid ifølge 183 dages-reglen beskatningsretten til den lønindkomst, der erhverves i perioden 1.september-31.december 1983 (under 183 dage inden for et kalenderår), medens det andet land har beskatningsretten til lønindkomsten for den øvrige periode (mere end 183 dage inden for et kalenderår). Efter LL § 33A kan der herefter ikke gives nedslag vedrørende den lønindkomst, der er erhvervet i 1983, medens nedslagsreglen finder anvendelse på den lønindkomst, der er erhvervet i 1984 (se også lsr.1983.183).

Praksis .

En medarbejder i SAS forespurgte, om reglen i LL § 33A kunne finde anvendelse ved hans beskatning under hans udstationering og ophold i Sovjetunionen. I henhold til artikel 2, stk. 2, i protokol af 9.februar 1971 til luftfartoverenskomsten af 31. marts 1956 med Sovjetunionen er medarbejdere og tjenestemænd i det danske luftfartsselskab, som er statsborgere i Danmark og ifølge overenskomsten befinder sig i De Socialistiske Sovjetrepublikkers Union, fritaget for sovjetiske skatter af indkomster, som de oppebærer i forbindelse med deres arbejde for det danske luftfartsselskab.

Denne bestemmelse betyder, at en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til sådan lønindkomst, og at der ikke ved medarbejderens skatteansættelse i Danmark som fuldt skattepligtig vil kunne indrømmes nedslag i skatterne i medfør af LL § 33A, stk. 1 (skd.55.295).

3.9. Overgangsregel for ophold påbegyndt før 13.juni 1982 .

LL § 33A blev ændret med virkning fra den 13.juni 1982. Af hensyn til de lønmodtagere, som har påbegyndt et arbejde i udlandet før denne dato i tillid til, at lempelsesreglerne i den tidligere LL § 33A fandt anvendelse, gælder, at de tidligere regler fortsat kan finde anvendelse for de pågældendes løbende kontraktsperiode, dog højst for en periode af 12 måneder fra og med den 13.juni 1982. Der henvises herom til LV for 1982.

4. Internationale og danske organisationer

Internationale organisationer .

Ved lov nr.567 af 30.11.1983 om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer m.m. bestemmes, at der ved mellemfolkelig overenskomst kan indrømmes internationale organisationer og institutioner samt disses embedsmænd, og personer, der optræder på de pågældende institutioners vegne, særlige rettigheder og immuniteter.

Skattefriheden for organisationernes embedsmænd gives som »»ren exemption«» eller som »»ny exemption«», (d.v.s. med progression). Den metode der skal anvendes fremgår af den pågældende overenskomst.

I øjeblikket kan skattefritagelse indrømmes personer ansat ved følgende internationale organisationer (herunder F.N. og F.N.'s hjælpeorganisationer)

Den asiatiske udviklingsbank.

Den mellemfolkelige domstol.

Det europæiske råd.

E.C.A. (F.N.'s økonomiske kommission for Afrika).

E.C.C.A. (F.N.'s økonomiske kommission for Latinamerika).

E.C.E. (F.N.'s økonomiske kommission for Europa).

E.F. (se det særlige afsnit nedenfor).

F.A.O. (F.N.'s levnedsmiddels- og landbrugsorganisation).

F.N. - herunder De Forenede Nationers beredskabsstyrke.

I.A.E.A. (Den internationale atomenergiorganisation).

E.P.T.A. (F.N.'s udvidede tekniske bistandsprogram for mindre udviklede lande).

I.B.R.D. (Den internationale bank for genopbygning og økonomisk udvikling).

I.C.A.O. (Organisationen for international civil luftfart. (Den internationale sammenslutning for økonomisk udvikling)).

I.C.E.S. (Det internationale havundersøgelsesråd).

I.F.C. (Det internationale finansieringsinstitut).

I.L.O. (Den internationale arbejdsorganisation).

I.M.C.O. (Den internationale rådgivende søfartsorganisation).

I.M.F. (Den internationale valutafond).

I.T.O. (Den internationale handelsorganisation, hvoraf Gatt er andel).

I.T.U. (Den internationale telekommunikationsunion).

N.A.T.O.

O.E.C.D.

T.A.B. (Bestyrelsen for teknisk bistand).

U.N.D.P. (United Nations Development Programme), skd.55.302.

U.N.E.S.C.O. (F.N.'s organisation for undervisningsmæssige og videnskabelige og kulturelle spørgsmål).

U.N.I.C.E.F. (F.N.'s børnefond) - vedrørende pension se nedenfor.

U.N.H.C.R. (F.N.'s højkommissariat for flygtninge).

UNIDO (United Nations Industrial Development Organization).

U.N.'s international School, New York.

U.P.U. (Verdenspostunionen).

Verdensbanken, se I.B.R.D.

W.H.O. (Verdenssundhedsorganisationen).

W.M.O. (Den meteorologiske verdensorganisation).

Skattefritagelsen indrømmes kun på begæring, og under forudsætning af, at der fra den pågældende organisation foreligger erklæring om, at vedkommende er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i art ... i konvention af ... vedrørende ... (navnet på den pågældende organisation).

Når skattefritagelsen gives som »»fuld exemption«» (»»objektiv fritagelse«») kan der ikke fratrækkes driftsudgifter eller befordringsudgifter vedrørende erhvervelsen af den skattefrie løn. Derimod vil et evt. sygekassekontingent til F.N. kunne fradrages inden for den begrænsede fradragsramme på 2.000 kr. (PL § 50).

Pensionsbidrag til F.N. er ikke fradragsberettiget, skd.31.12.

Bidrag til WHO's sygeordning (WHO Staff Health Insurance) og præmier til en mellem WHO og et udenlandsk forsikringsselskab oprettet gruppelivsforsikring kan fradrages inden for den begrænsede fradragsramme på 2.000 kr., skd. 31.13.

En ved UNICEF ansat dansker spurgte, hvordan han ville blive beskattet af sin pension, hvis han tager bopæl her. Pensionsordningen ville komme til udbetaling i 1976, dels i form af et engangsbeløb svarende til 1/3 af ordningens værdi, dels ved en løbende livsbetinget alderspension med tilknyttet enkepension svarende til resten af ordningens værdi. Man svarede, at ordningen ikke kunne anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens bestemmelser, og at der derfor ikke blev tale om afgift efter denne lov. Engangsbeløbet måtte derfor anses for skattefrit, jfr. statsskattelovens § 5, litra b, medens den løbende alders- og enkepension var indkomstskattepligtig, jfr. samme lovs § 4, litra c.

Det er fra skattedepartementet oplyst, at ansat personale ved visse internationale organisationer som

ECMWF (European Centre for Medium Range Weather Forecasts)

ESA (European Space Agency)

ESO (European Southernhemisphere Observatory)

ESRO (European Space Research Organization) er skattefri af deres indtægt derfra; men at disse indtægter skal medtages ved skatteberegningen (progressionsforbehold). Fritagelsen er betinget af, at skatteyderen dokumenterer at være blevet beskattet i overensstemmelse med det interne beskatningssystem, der er indført i organisationen.

Løn fra Det europæiske Universitetscenter i Firenze skal ved skatteberegningen tages i betragtning efter princippet exemption med progressionsforbehold, »»gammel metode«», og påvirker altså ikke indkomstansættelsen som sådan (lsr. 1981.194).

E.F. .

Ansatte i organisationen anses objektivt skattefri af indtægten fra organisationen (ren exemption). "En ægtefælle til en EF-ansat er ligeledes omfattet af bestemmelsen om objektiv skattefrihed, med mindre vedkommende er "selverhvervende", hvorved menes, at ægtefællen har selvsændig indkomst fra lønarbejde eller liberalt erhverv og lignende". Opmærksomheden henledes på, at E.F.-ansatte, der tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark), skal betragtes som om de har bevaret bopæl her i landet, jfr. skattedepartementets cirk. nr.137 af 20.6.1973, lsr. 1981.106. Dette gælder også personer, der allerede ved ansættelsen i E.F. opholder sig i det land, hvori de skal forrette tjeneste og som ved ansættelsen er skattepligtig her til landet i henhold til KL § 1, jfr. skd.29.174 og 63.349. Også pensioner fra E.F. er skattefri, skd. 32.96.

E.F.-freelance-tolke .

De ved E.F.-parlamentet beskæftigede freelance-tolke er fra og med den 1.marts 1983 fritaget for national beskatning af vederlag for tolkevirksomhed ved parlamentet.

Europa-skolen .

Danmark har ved sin tiltrædelse af statutten for Europa-skolen indgået en international overenskomst, som forpligter Danmark til at give afkald på beskatning af de beløb, som skolen udbetaler de enkelte lærere i tilskud til den nationale nettoløn. Den fra hjemlandet udbetalte normale løn er altså fortsat skattepligtig indkomst. Statutten er tiltrådt den 24.8.1974 og har virkning fra datoen for Danmarks indtræden i E.F. den 1.1.1973

C.E.R.N. .

Indtægten er ikke skattefri, og i henhold til den dansk-schweiziske overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, artikel 23, stk.3, kan Danmark, sålænge fuld skattepligt efter KL § 1, nr.1 og 2 består, beskatte løn fra C.E.R.N., uanset at den pågældende er undergivet »pauschalbeskatning« i Schweiz.

Det er dog Schweiz der - i dobbeltbeskatningsterminologi - har beskatningsretten til C.E.R.N.-lønnen. Danmark skal derfor indrømme nedslag (creditnedslag for pauschalskat), henholdsvis skattefrihed for C.E.R.N.-lønnen efter LL § 33A.

I.A.E.S.T.E. og A.I.E.S.E.C. .

De internationale organisationer I.A.E.S.T.E. og A.I.E.S.E.C. formidler udenlandske studerendes praktikophold 2-3 sommermåneder i danske virksomheder. Der ydes en mindre løn, som dækker nødvendige leveomkostninger.

De pågældende er skattepligtige efter KL § 2. De modtagne ydelser kan ikke henføres til B-indkomst. Visse dobbeltbeskatningsaftaler fritager for skattebetaling. Der indrømmes personfradrag efter de almindelige regler.

Praktikanter fra udviklingslande kan tillige (af ministeriet for skatter og afgifter) fritages for beskatning med hjemmel i tekstanm. til finansloven.

Det nordiske Ministerråds sekretariater m.v. .

Ved aftale af 12.april 1973 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om Det nordiske Ministerråds sekretariater m.v. kan aftalelandene ikke kræve skat af løn og anden godtgørelse, som sekretariaterne udbetaler deres fast ansatte personale.

Myndighederne i aftalelandene har ret til at tage det fast ansatte personales løn og anden godtgørelse i betragtning ved beregning af skat, som i henhold til landets lov (eller gældende dobbeltbeskatningsaftaler) pålægges indtægt fra anden kilde end sekretariaterne.

Aftalen, der er ratificeret ved folketingsbeslutning af 8.juni 1973, har virkning for løn og anden godtgørelse udbetalt efter 1.juli 1973.

I Danmark er oprettet Sekretariatet for nordisk kulturelt Samarbejde, adresse Snaregade 10, 1205 København K. Andre sekretariater er oprettet i Oslo og Stockholm.

Skattefritagelsesbestemmelsen vil være at praktisere således

Vederlag fra sekretariaterne medregnes til den her i landet skattepligtige indkomst, hvorefter den del, der forholdsmæssigt vedrører sekretariatsindkomsten, frafaldes. (»»ny exemption«»), skd. 27.12.

Bestemmelsen i KL § 26, stk.2, sidste pkt., kan ikke anvendes vedrørende personer ansat ved ministerrådets sekretariat.

U-landsfrivillige .

Ved tekstanmærkning til de årlige danske finanslove bemyndiges ministeren for skatter og afgifter (skattedepartementet) til at fritage personer, der som led i Danmarks deltagelse i det internationale udviklingsarbejde - finansieret af danske statsmidler eller af Landsindsamlingens Fond for Udviklingslande - arbejder i disse lande, for ved opgørelse af den skattepligtige indkomst at medregne det for nævnte arbejde oppebårne vederlag. Ansøgning herom indsendes til skattedepartementet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K.

Tilsvarende skattefritagelse vil efter indstilling fra styrelsen for internationalt udviklingssamarbejde kunne gives personer udsendt til udviklingslande af private internationale organisationer, der yder faglig bistand til sådanne lande.

Skattefritagelsen kan i samme omfang ligeledes indrømmes personer, der udsendes som FN-frivillige under FN's program for udsendelse af frivillige til bistandsarbejde i udviklingslandene.

Skattefritagelse kan herefter indrømmes personer, der som ulandsfrivillige er udsendt af DANIDA eller Mellemfolkeligt Samvirke. Skattefritagelsen gælder også feriegodtgørelse til korttidseksperter udsendt af Danida eller Mellemfolkeligt Samvirke.

Analogt hermed har skattedepartementet indrømmet skattefritagelse for en dansker, der var ansat gennem det norske direktorat for udviklingshjælp (NORAD, Oslo) som et led i den norske bistand til et projekt i Kabete. Skattefritagelse blev også indrømmet dansk børnehavelærerinde ved I.U.C.W.'s (International Union for Child Welfare) børnehave- og uddannelsescenter i Istanbul, hvor vederlaget blev udbetalt af »»Red Barnet«». Derimod blev fritagelse nægtet i et tilfælde, hvor pågældende i Nigeria var ansat som nursing sister under The Lutheran World Federation Department of World Service, idet vedkommendes arbejde ikke faldt ind under, hvad der forstås ved faglig bistand. Skattedepartementet meddelte også fritagelse for beskatning til personer, der som led i det internationale udviklingsarbejde arbejdede i Botswana, Swaziland og Tanzania og som blev lønnet af The international Medical Cooperation Committee og til en i Bangladesh beskæftiget som var lønnet af U-landsforeningen Svalerne.

Efter at have gennemført et forskningsprojekt i 2 U-lande skulle en skatteyder udarbejde en forskningsrapport i Danmark. Tekstanmærkningen hjemler ikke fritagelse for beskatning af vederlag for arbejde udført her i landet, skd. 49.98.

Vederlag for arbejde udført som led i det internationale udviklingssamarbejde og udbetalt af et dansk foretagende med delvis refusion fra DANIDA vil alene kunne fritages for beskatning for så vidt angår den del af det samlede for det nævnte arbejde oppebårne vederlag, der hidrører fra danske statsmidler. (Skd. 56.38).

En dansker udsendt af SIDA, Stockholm (svarer til DANIDA i Danmark) er ansat som embedsmand og derfor omfattet af art.19 i den dansk-svenske dobbeltbeskatningsaftale. En analog anvendelse af tekstanmærkningen er herefter ikke fornøden, skd. 42.183.

1. Beskatningsprincip - indkomst fra udlandet

1.1. Globalindkomstprincippet

1.2. Skatteberegningen

2. Nedslag i henhold til ligningslovens § 33

3. Ligningslovens § 33A

3.1. Fuld skattepligtig

3.2. Ophold uden for riget

3.3. Mindst 6 måneder

3.4. 42-dages-reglen

3.5. Nedslagsreglen

3.6. Udsendt af den danske stat m.v.

3.7. Ikke ved tjeneste ombord på skibe m.v.

3.8. Ikke hvor Danmark har beskatningsret efter en dobbeltbeskatningsaftale

3.9. Overgangsregel for ophold påbegyndt før 13.juni 1982

4. Internationale og danske organisationer