PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PK - AKTIONÆRBESKATNINGEN

Afsnit PK - Aktionærbeskatningen

1. Definitioner og beskrivelser

Fondsaktier - ofte kaldet reservefonds- eller friaktier - er aktier, der uden vederlag gives et selskabs aktionærer i forhold til deres aktiebesiddelse i selskabet.

Fondsaktier udstedes som regel, når der i et selskab er opsamlet meget betydelige reserver, for at tilvejebringe et mere rimeligt forhold mellem aktiekapital og reserver. Dette sker ved at overføre en del af midlerne fra reservefondskonti til aktiekapitalkonto, og der tilgår ikke aktionærerne nogen økonomisk fordel herved, da de i forvejen gennem deres aktiebesiddelse ejer hele selskabets formue incl. reserverne. Man vil derfor kunne regne med, at hele aktiekapitalens kursværdi er den samme før og efter udvidelsen.

Mod afstempling af de gamle aktier eller mod aflevering af en bestemt udbyttekupon får aktionærerne udstedt interimsbeviser (midlertidige aktiebeviser), der senere ombyttes med de nye aktier. Hvis en aktionærs beholdning af aktier ikke går op med udvidelsesforholdet kan han, mod afstempling, i stedet for interimsbeviser få udleveret aktieretsbeviser, som kan sælges, eller som man kan købe for at kunne tegne et »rundt« beløb. Hvor udleveringen af fondsaktier sker mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Kursen for aktieretten vil tendere imod at være lig forskellen mellem kursen før og efter udvidelsen.

Tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital, som regel til en lavere kurs end den p.t. noterede.

En udvidelse af et selskabs aktiekapital kan være nødvendig for at bevare et vist forhold mellem den ansvarlige kapital og omfanget af selskabets virksomhed. Tegningskursen 105 er almindeligt forekommende, fordi tegningsomkostningerne ikke må overstige 5 pct.

Som det er tilfældet ved udlevering af fondsaktier skal der foretages en afstempling af de gamle aktier (eller afleveres en bestemt udbyttekupon) ved tegningen af de nye aktier. Ønsker aktionæren ikke selv at udnytte tegningsretten (helt eller delvis), vil han få udleveret tegningsretsbeviser, der kan sælges som selvstændige værdipapirer. Sker nytegningen mod aflevering af en bestemt udbyttekupon, kan denne ligeledes sælges eller evt. veksles. Man kan supplere sin egen tegningsret ved køb for derved at få ret til tegning af et »rundt« beløb, ligesom ikke-aktionærer kan købe tegningsretter og nytegne i selskabet.

Tegningsforholdet: Det tal, der angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes. Tegningsforhold 3:1 betyder således, at der for hver 3 gamle aktier kan tegnes en ny af samme størrelse.

Tegningskurs: Den kurs til hvilken de nye aktier kan tegnes (oftest 105).

Tegningsrettens kurs: Den kurs, til hvilken den tegningsret, der er knyttet til 100 kr. gamle aktier, handles.

Det vil altså sige, at hvis tegningsforholdet er 3:1, skal man købe 3 tegningsretter for at kunne tegne en ny aktie - eller sagt på en anden måde - ved beregningen af, hvad der kan opnås ved salg af tegningsretten, skal man multiplicere den nominelle værdi af de gamle aktier med tegningsrettens kurs og dividere med 100.

Værdien af en tegningsret lader sig let beregne. Hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, giver det med tegningsforholdet 4:1

Køb af gamle aktier 400 kr. til kurs 250 1.000 kr. Tegning af 100 kr. ny aktier til kurs 105 105 kr. Anskaffelsessum for 500 kr. aktier 1.105 kr.

Gennemsnitsanskaffelseskurs 221.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske værdi, men den faktiske kurs kan afvige noget herfra. I børssproget tales der altid om tegningsret af så og så mange gamle aktier - ikke om retten til at tegne så og så mange nye aktier. 4.000 tegningsretter er altså retten til at tegne 1.000 nye aktier (når forholdet er 4:1).

Udbyttet af en aktie er altid includeret i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 pct. fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes. Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier exclusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.

Fri tegning: I enkelte tilfælde udbyder et selskab (helt eller delvis) til fri nytegning. Denne form for tegning kræver ikke nogen tegningsret, men sker næsten altid til væsentlig højere kurser end pari.

Medarbejderaktier er aktier, der tilbydes et selskabs medarbejdere til favørkurs (oftest 105). Se D 1.9.1.

Håndværkeraktier er aktier håndværkere m.fl., der har udført arbejde ved opførelse af en bygning for et aktieselskab, modtager som betaling for deres (rest-)tilgodehavende. Se L 3.6.4.

Konvertible obligationer er værdipapirer, som efter et vist tidsforløb giver indehaveren ret til at vælge mellem kontant indløsning eller konvertering til aktier i selskabet. Flere børsnoterede selskaber har udbudt konvertible obligationslån på den måde, at der er givet aktionærerne tegningsret hertil i forhold til deres aktiebesiddelse. Tegningsretten til konvertible obligationer handles på børsen på samme måde som tegningsret til aktier. Der sker særskilt notering af de konvertible obligationer. Kursen findes i børskurslisterne under »Aktier«.

2. Beskatningen af udbytte m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber

2.1. Udbyttebegrebet .

Som skattepligtigt udbytte af aktier, anparter, andelsbeviser og lignende værdipapirer anses alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, anparts- eller andelshavere, med undtagelse af fondsaktier og friandele samt udloding af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jfr. LL § 16A.

Udbyttegivende selskaber skal efter KL § 65 indeholde udbytteskat på 30% af det beløb, der udbetales eller godskrives aktionærerne som udbytte. Udbytteskatten er en indkomstskat, der af selskabet er indbetalt på aktionærernes vegne. For den enkelte aktionær indgår udbytteskatten ved slutopgørelsen som erlagt forskudsskat for det pågældende indkomstår.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal aktionæren medregne det fulde deklarerede udbytte, altså også den af selskabet tilbageholdte udbytteskat.

Efter KL § 65, stk. 4, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler, hvorefter der ikke skal indeholdes udbytteskat i udbytte, som tilfalder visse selskaber og foreninger m.v., der ikke skal medregne udbyttet til deres skattepligtige indkomst. Der henvises herom til bekendtgørelse nr. 454 af 3.september 1984.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte såvel fra danske som fra udenlandske selskaber. Udbytte fra udenlandske selskaber skal ligeledes medregnes med det fulde beløb altså også med den del af udbyttet (kuponskat), der i henhold til vedkommende lands skattelovgivning er tilbageholdt forinden udbetaling til aktionæren. Når den udenlandske stat har ubetinget krav på at beholde hele eller en del af det tilbageholdte beløb, nedsættes de her i landet beregnede skatter i henhold til LL § 33 eller til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land, se nærmere herom under afsnit O.

Den til udbytte fra danske selskaber knyttede skattegodtgørelse skal medregnes til den almindelige indkomst, se K 2.5.

Det er enhver udlodning fra selskabet, der betragtes som udbytte, uanset under hvilken betegnelse og uanset i hvilken form udlodningen finder sted.

Vedrørende udlodningsbeskatning i henhold til LL § 16A, stk. 1, ved hovedaktionærs salg af aktier i moderselskab til dettes datterselskab, se K 3.2.12.

Pristals- regulering .

Pristalsregulering af hovedaktionærs tilgodehavende i selskabet anses for en almindelig indkomstskattepligtig udlodning fra selskabet, jfr. SD-cirk. nr.530 af 29.juni 1977, der nærmere angiver ligningsrådets retningslinier for overgangen til den ved lsr.1976.128 fastlagte praksis, samt HD af 14. oktober 1980 (skd.56.56) og lsr.1982.14. Sidstnævnte kendelse er indbragt for domstolene.

Likvidationsudlodning .

Likvidationsudlodninger, som foretages forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte, jfr. LL § 16A, stk. 1, medmindre det i henhold til LOSI § 17, stk. 3, tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Om den skattemæssige behandling af likvidationsudlodninger - herunder tidspunktet for et selskabs endelige opløsning i relation til aktionærerne - se K 3.7.

Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen .

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte, jfr. LL § 16A, stk. 1, medmindre det i henhold til LL § 16A, stk. 2, tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodningen skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se K 3.8.

Fondsaktier (friaktier) .

Den i LL § 16A hjemlede skattefrihed for værdien af friaktier gælder kun, de fondsaktier, som erhverves på grundlag af aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab på tildelingstidspunktet.

Indkomstbeskatning vil kunne forekomme udfra et gavesynspunkt, hvis en aktionær som følge af afkald fra medaktionærer modtager fondsaktier udover det, der tilkommer ham i kraft af hans aktiebesiddelse, se UfR. 1958.1164.HD.

Det er ikke nogen forudsætning for skattefrihed efter § 16A, at der er tale om nyudstedte aktier. Reglen finder også anvendelse, hvor et selskab udlodder af sin beholdning af egne aktier til aktionærerne i forhold til deres hidtidige aktiebesiddelse, eller hvor der sker forhøjelse af de eksisterende aktiers pålydende værdi.

Nedskrivning på aktionærforskrivninger .

I visse tilfælde sker der ved stiftelse af et aktieselskab ikke fuld indbetaling af hele aktiekapitalen, men aktionærerne udsteder forskrivninger (gældsbeviser) på den resterende del af den tegnede kapital.

Det forekommer hyppigt, at disse forskrivninger ikke gøres gældende med krav om indbetaling, men at der i stedet af det beløb, der er til disposition af selskabets overskud til udbytte m.v., anvendes en del til nedskrivning af aktionærernes forskrivninger. Disse nedskrivninger på aktionærernes forskrivninger kan ikke betragtes som fondsaktier, men skal beskattes som udbytte. Forholdet forekommer især hos forsikringsselskaber.

2.2. Maskeret udlodning .

I en række tilfælde søges en udlodning, der i virkeligheden har karakter af udbytte, maskeret, enten for at sikre selskabet fradragsret for det udloddede beløb, eller for at undgå beskatning hos modtageren.

I de tilfælde, hvor hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet, har landsskatteretten i de senere år fulgt den praksis at anse beløb, der tidligere blev betragtet som maskeret udbytte, f.eks. lejeværdi, rejseudgifter, repræsentation o.lign., som tillæg til hovedaktionærens arbejdsvederlag fra selskabet, se bl.a. lsr.1982.104 og 1984.5, der omhandler et papirløst par, som sammenlagt har den dominerende indflydelse i selskabet. Det må dog forudsættes, at løntillægget ikke bringer hovedaktionærens aflønning op over, hvad der i relation til hans arbejdsindsats og selskabets art kan anses for rimeligt.

Det hyppigst forekommende tilfælde af maskeret udlodning - hvorved udbytte søges maskeret som løn, tantieme eller lignende til den eller de hovedaktionærer i selskabet, der tillige er ansatte som funktionærer i selskabet - har hidtil især haft interesse i relation til selskabets skatteansættelse, men med reglerne om skattegodtgørelse for udbytte får det også betydning for modtageren, om beløbet karakteriseres som udbytte eller som løn, tantieme eller lignende.

Af størst interesse for personbeskatningen er dog stadig de tilfælde, hvor der ydes aktionærerne eller andelshavere særlige fordele i kraft af deres aktionær- eller andelshaverstilling, jfr. nærmere i det følgende.

Vedrørende maskeret udbytte kan i øvrigt henvises til ligningsvejledningen for selskaber, SC 1.2.5.

2.2.1. Vederlagsfri brug af selskabets ejendele .

Spørgsmålet om beskatning af udlodning til aktionærer og andelshavere i form af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af selskabets ejendele kommer især frem i tilfælde, hvor aktionærer/andelshavere har hel eller delvis fribolig i selskabets ejendomme, eller hvor de har adgang til at benytte selskabets biler til privat brug.

Hel eller delvis fri bolig .

Ved fastæsttelse af lejeværdien af boliger, der vederlagsfrit eller mod kun delvis vederlag stilles til rådighed for et selskabs hovedaktionær(er), anvendes den objektive udlejningsværdi, se HD af 14.maj 1984 (skd.70.592).

Værdien heraf må ansættes efter et skøn, men ved værdiansættelsen må man være opmærksom på forhold, der kan tale for en reduktion af værdien, f.eks. at hovedaktionæren selv har afholdt en del af vedligeholdelsesudgifterne vedrørende ejendommen, eller at der er tale om en ejendom med et usædvanligt stort jordtilliggende eller med store repræsentationslokaler, der ikke indgår i det daglige boligforbrug, jfr. VLD af 30.nov. 1981 (skd.61.206).

Til den ansatte lejeværdi skal lægges de af selskabet afholdte udgifter til brændsel, lys og gas samt til gartner, og eventuelt en skønnet værdi af vederlagsfri benyttelse af indbo, jfr. lsr.1982.104.

Aktie- og andelslejligheder .

Indehavere af aktielejligheder og medlemmer af andelsboligforeninger, der bebor en af foreningens lejligheder, er ikke - således som tilfældet er med ejerlejlighedsejere - ejere af lejligheden. Lejeværdien af boligen skal derfor ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, ligesom udgifter vedrørende lejligheden ikke kan fratrækkes.

Hvis der betales en uforholdsmæssig lav leje, kan der derimod blive tale om at beskatte forskellen mellem boligens udlejningsværdi og den faktisk betalte leje som en udlodning fra selskabet. Det er ikke her nogen forudsætning, at der er tale om en hovedaktionær.

Specielt om andelslejligheder .

Det af andelshaverne betalte boligbidrag til foreningen sidestilles med betalt leje for en lejlighed i en udlejningsejendom.

Undertiden har andelshavere udstedt gældsbreve til foreningen helt eller delvis med det formål at konvertere en ikke-fradragsberettiget boligafgift til en fradragsberettiget renteudgift, se HD af 9.febr. 1981 (skd.57.192).

Ved statsskattedirektoratets cirkulære nr. 461 af 12. maj 1976 og SD-cirkulære 1977-5 af 25.okt. 1977 blev der givet regler om rentefradrag for andelshavere, der udstedte gældsbreve til deres andelsboligforening og om beskatningen af andelshaveres boligfordel ved indskud af kontante midler m.v.

I 1981 blev der gennemført en lovgivning om rentesikret andelsboligbyggeri, hvorved det forudsættes, at andelshaverne præsterer et kontant indskud (andel) på 20% af boligens anskaffelsespris, i praksis omkring 100.000 kr.

Herefter fandt ligningsrådet anledning til at revidere reglerne og ved SD-cirkulære 1982-2 af 8.febr. 1982 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift blev både 1976-cirkulæret og 1977-cirkulæret ophævet med virkning fra og med indkomståret 1982.

Ved 1982-cirkulæret er forskrifterne inden for andelsboligområdet ændret i forskellig henseende.

Ligningsmyndighederne må herefter foretage en bedømmelse af, om der foreligger et reelt gældsforhold, i alle tilfælde, hvor andelshaveren har udstedt gældsbrev til andelsboligforeningen.

Fører denne bedømmelse til, at gældsforholdet ikke anses for reelt, må rentefradrag nægtes, og gældsbrevet betragtes skattemæssigt som en nullitet.

Som det fremgår af de i cirkulæret anførte eksempler og retningslinier vil gældsbrevet ikke kunne anses for reelt, medmindre der foreligger særlige forhold.

Hvis gældsforholdet må anerkendes, kan rentefradrag ikke nægtes, men i disse tilfælde anvendes reglerne om skattepligtig boligfordel (beskatning ved lav boligafgift) jfr. nærmere nedenfor. Denne beskatning indtræder også, hvor andelshaverens indskud ikke præsteres i form af et reelt gældsbrev til foreningen, men ved kontant indskud, herunder depositum og forudbetalt husleje. Det er dog i alle tilfælde en forudsætning, at tilsvarende nedsættelse af boligafgiften kan påvises.

Den skattepligtige boligfordel opgøres som forskellen mellem »normalleje« og faktisk betalt boligafgift, idet der ved »normalleje« skal forstås den boligafgift, der opkræves af andelsboligforeninger, hvis ejendomme er finansieret ved normal låneoptagelse samt med et andelshaverindskud på ikke over 20% af ejendommens anskaffelsespris og senere ejendomsinvesteringer med tillæg af yderligere 5% af disse beløb til dækning af driftskapital m.v. Indskud på op til 30.000 kr. kan dog altid accepteres uden beskatning af boligfordel.

Boligfordelen vil normalt svare til bankudlånsrente af den finansiering, andelshaverne har ydet ud over normalindskuddet (25% af anskaffelsesprisen, dog mindst 30.000 kr.). Ved indskud i form af reelt gældsbrev træder den aktuelle gældsbrevsrente i stedet for banklånsrenten.

Det følgende taleksempel viser opgørelsen for en af foreningen nyanskaffet ejendom, idet de anførte samlede beløb må fordeles ud på de enkelte andelshavere i forhold til deres andele.

Købesum 2.000.000 kr. Heraf kontant indskud 700.000 kr. Reelle gældsbreve (til 12% rente p.a.) 400.000 kr. Realkredit (til 13% rente p.a.) 900.000 kr. -------------- I alt 2.000.000 kr. -------------- Skattepligtig boligfordel 200.000 kr. (faktisk kontant indskud: 700.000 kr. - normalindskud 500.000 kr.) til bankrente 22% p.a. 44.000 kr. 400.000 kr. gældsbreve til 12% rente p.a. 48.000 kr. -------------- Boligfordel 92.000 kr. --------------

Boligfordelen skal under alle omstændigheder reduceres med en eventuel rente, som andelshaverne får udbetalt af foreningen.

Den opsparing i andelsboligforeningen, der i årenes løb sker gennem afdrag på og indfrielse af ejendommens pantegæld såvel som gennem den almindelige værdistigning på ejendommen anses ikke som indskud i cirkulærets forstand.

Cirkulæret omfatter også fritidshuse (sommerhuse).

Af skd.54.206 fremgår, at den omkostningsbestemte leje ikke udgør et maksimum for den »normalleje«, som skal beregnes ifølge cirkulæret.

Specielt om aktie- og anpartslejligheder /.

Ved SD-cirk. 1983-47, som gælder fra og med indkomståret 1981, er det bestemt, at SD-cirk. 1982-2 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift skal finde tilsvarende anvendelse på aktionærer og anpartshavere i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber. Om de nærmere retningslinier henvises til cirkulæret.

Hel eller delvis gratis benyttelse af selskabets biler .

De af ligningsrådet fastsatte kilometertakster for værdien af funktionærers gratis benyttelse af arbejdsgiverens biler er vejledende minimumssatser, der også kan anvendes, når en hovedaktionær har bil til rådighed, men satserne bør fraviges, hvor der er stillet en særlig kostbar bil til rådighed.

En revisor, der havde fået stillet en bil til rådighed af det selskab, hvori han var hovedaktionær, var som en konsekvens af sit valg af selskabsform bundet til at anvende de af ligningsrådet fastsatte vejledende minimumssatser, som støttes på beregninger af gennemsnitlige kilometerudgifter ved en given årlig kørsel, således at de på dette grundlag opgjorte beløb tilsigtede at svare til den besparelse, som brugeren opnåede ved at have fri bil til disposition for sin private kørsel. Værdien af den private kørsel opgjort efter de gennemsnitlige faktiske udgifter pr. kørt kilometer det pågældende år kunne derfor ikke anerkendes, lsr. 1980.133.

Se iøvrigt D 1.7.5.

Hel eller delvis gratis benyttelse af selskabets formuegenstande iøvrigt .

I andre tilfælde af en hovedaktionærs helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af formuegenstande, som tilhører et selskab, må værdien af benyttelsesretten ansættes efter et skøn. Brugsværdien for hovedaktionæren af et selskabs malerier og antikviteter, som f.eks. er anbragt på hans bopæl, kan normalt fastsættes efter regler for ansættelse af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift, (jfr. § 3, nr.5 i bekg. nr.161 af 28.marts 1973), 6 pct. af genstandens værdi, lsr. 1978.125.

Fri telefon .

Dækker selskabet hovedaktionærens samlede faktiske udgifter til abonnements- og samtaleafgifter, beskattes et beløb svarende til værdien af den private anvendelse af telefonen, hvilken værdi som hovedregel kan ansættes til 1.100 kr., forudsat hovedaktionærens private telefonbrug ikke er ekstraordinært stort.

2.2.2. Overdragelse af formuegenstande til selskabet til overpris .

Såfremt en hovedaktionær overdrager formuegenstande til selskabet til en pris, der væsentligt overstiger formuegodets værdi i handel og vandel, må den opnåede merpris anses som skattepligtigt udbytte, lsr. 1976.101 og lsr. 1977.4. Dette gælder uanset karakteren af det overdragne formuegode, altså også hvor overdrageren ellers ikke efter de sædvanlige regler ville være skattepligtig af avancen ved salget. Hvis f.eks. en skatteyder, der hverken er spekulant eller næringsdrivende med hensyn til værdipapirer overdrager et pantebrev til det selskab, hvori han er hovedaktionær, til en kurs, der overstiger, hvad han ville kunne opnå ved salg til anden side, skal han beskattes af forskellen mellem den objektive kursværdi og den opnåede kurs, men ikke af forskellen mellem anskaffelsessummen og den objektive kursværdi, jfr. bl.a. lsr.1984.102.

I lsr. 1981.131 blev en merpris på knap 8 pct. (12.000 i forhold til 160.000) ikke anset for så væsentlig, at der var grundlag for beskatning af udlodning til aktionæren.

I lsr.1982.107 havde en hovedanparthaver udstedt to pantebreve nom. 600.000 kr., 20% rente og 3% afdrag efter første ejerskifte - med sikkerhed i to personligt ejede ejendomme. Kontantlånsrenten i kreditforeninger udgjorde på udstedelsestidspunktet 16-17%. Købesummen for pantebrevene havde klageren ladet indestå i selskabet som et tilgodehavende, der i følge vedtægterne ikke skulle forrentes. Ligningsmyndighederne havde anslået kursværdien af pantebrevene til 80 og havde følgelig beskattet 120.000 kr. som maskeret udlodning. Lsr. fandt imidlertid ikke, at der var tilflydt hovedanparthaveren nogen økonomisk gevinst, som kunne beskattes som maskeret udbytte. Landsskattereten fandt derimod, at hovedanparthaveren og anpartsselskabets gensidige påtagelse af gældsforpligtelser af samme beløbsmæssige størelse over for hinanden ikke kunne antages at medføre, at der påhvilede hovedanparthaveren en reel gældsforpligtelse, der berettigede til rentefradrag, hvorfor dette blev nægtet hos hovedanparthaveren.

Hvor der er tale om overdragelse af goder, ved hvis salg der bliver tale om beskatning af avancen med særlig indkomstskat, beskattes merprisen som udbytte med almindelig indkomstskat, medens den særlige indkomst opgøres med det overdragne godes handelsværdi på overdragelsestidspunktet som afståelsessum. Se også lsr. 1980. 186 og 187 om selskabets indfrielse af pante- eller gældsbrev til hovedaktionær.

2.2.3. Erhvervelse af formuegenstande fra selskabet til underpris .

Såfremt en hovedaktionær fra selskabet overtager formuegoder til en pris, der ligger under godets handelsværdi, skal han beskattes af forskellen mellem handelsværdien og den faktisk betalte pris som udbytte, lsr. 1961.6, 1957.20 og 1971.11, medens der i lsr.1981.190 ikke statueredes udbytte, idet de ansatte i virksomheden kunne opnå den samme rabat som hovedaktionæren.

I et tilfælde, hvor en hovedaktionær i forbindelse med selskabets likvidation overtog nogle ejendomme til underpris, blev den herved opgjorte udlodning anset som yderligere likvidationsudlodning og beskattet som særlig indkomst, da selskabet var endeligt opløst i udlodningsåret, lsr. 1976.100.

Udlodning til en aktionær fra et selskab i likvidation, bestående af selskabets fordring på aktionæren, ansættes til fordringens handelsværdi, SD-cirk. 1980 nr. 44.

Hvis den reducerede pris i forhold til handelsværdien på overdragelsestidspunktet skyldes, at aktionæren har haft en køberet, må en eventuel udbyttebeskatning afhænge af, hvorvidt der på tidspunktet for erhvervelsen af køberetten har været tale om en udlodning, lsr. 1959.97.

Aktionærer i boligaktieselskaber, som opdeler deres ejendomme i ejerlejligheder, der overdrages til aktionærerne til en pris under handelsværdien, er skattepligtige af den derved opnåede fordel.

Ligeledes skal andelshavere i andelsboligforeninger beskattes af forskellen mellem handelsværdien for lejligheden og den lavere pris, der måtte være betalt til andelsboligforeningen.

Overtagelse af ejerlejligheden vil normalt medføre, at andelsretten i selskabet må anses for tilbagesolgt til selskabet. Efter bestemmelsen i LL. § 16B, stk. 1, er det fulde vederlag ved tilbagesalget undergivet beskatning som skattepligtig almindelig indkomst, og der vil kun i helt ekstraordinære tilfælde blive givet dispensation efter stk. 6.

Handelsværdien fastsættes på grundlag af markedsværdien på det tidspunkt den endelige købeaftale indgås, jfr. lsr. 1980.37.

Ved et selskabs udvidelse af aktiekapitalen blev de nye aktier overtaget af de gamle aktionærer i forhold til deres hidtidige aktieposter i selskabet. Betalingen for de nye aktier skete i form af pantebreve, hvis kursværdi måtte anses for lavere end aktiernes pålydende, men lsr. fandt ikke at der herved var sket udlodning af udbytte, lsr. 1972.103. Afgørelsen må ses ud fra det synspunkt, at den eventuelle fordel tilfaldt aktionærerne i samme forhold som deres aktiebesiddelse tilsagde og dermed kunne sidestilles med friaktier.

En hovedaktionærs indfrielse af nogle sælgerpantebreve til »underkurs« fandtes ikke at indeholde nogen udlodning fra selskabet. Ved købet af ejendommen i sin tid havde overdragelsessummen ikke været lavere end markedsværdien, og indfrielseskursen svarede til pantebrevenes handelsværdi, UfR 1975, s.596 - HD (skd.35.70).

Ekstraordinært afdrag på pantebrev udstedt af selskab til hovedaktionær i forbindelse med overdragelse af fabriksejendom anset som maskeret udlodning, lsr. 1980.186.

Ændring af 8% sælgerpantebrev til usikret anfordringstilgodehavende som led i rekonstruktion og krav fra selskabets bankforbindelse kunne kun beskattes som aktionærfordel, hvis fordringens reelle værdi var steget som følge af ændringer i afviklingsvilkår, rentebetaling og sikkerhed, lsr.1982.16.

2.2.4. Rabatordninger for aktionærer .

En rabatordning for et selskabs aktionærer eller andelshavere, som er mere gunstig end den, der ydes andre kunder i selskabet, er, hvis der er tale om en overskudsbetinget rabatordning, udtryk for en udlodning til aktionærerne, som må beskattes som almindelig indkomst, hvadenten der er tale om et hovedaktionærselskab eller ikke.

Omfatter en rabatordning ikke udelukkende et selskabs aktionærer, men også en bredere kreds af personer udenfor aktionærkredsen (f.eks. via medlemsskab af diverse indkøbsforeninger m.v.), anses en rabat til aktionærerne ikke som skattepligtigt udbytte.

I skd.60.34. blev bonus - som en bank som led i overskudsfordelingen ydede til aktionærer, der enten havde indlån på opsigelse eller havde lånt penge i banken - sidestillet med udbytte.

En overrente på 2% p.a., som en bank ydede til indlånere, der tillige var aktionærer i banken, kunne dog ikke sidestilles med udbytte, hvori der skulle indeholdes udbytteskat. Overrenten udmåltes udelukkende i forhold til indlånets størrelse.

I lsr.1982.178 havde en blikkenslager dels opnået rabatter i forhold til det anpartsselskab, hvori han ejede halvdelen af anpartskapitalen, og dels i forhold til dette selskabs leverandører. Lsr. fandt, at han alene kunne beskattes af rabatter opnået i forhold til anpartsselskabet.

2.2.5. Dækning af aktionærudgifter .

Det forekommer, at selskaber afholder udgifter, som er uden forbindelse med selskabets virksomhed, men som har deres baggrund i hovedaktionærens interesser.

Som eksempler på, at sådanne udgifter er anset for en udlodning, kan nævnes lsr.1971.10 (bidrag til trossamfund), lsr.1977.163 (50-års fødselsdagsmiddag), lsr.1980.181 og 182 (hovedaktionærens jubilæum) og lsr.1982.15 (uddannelsesudgifter) samt lsr.1983.91 (gaveydelser til hovedanpartshaverens børn i form af bestyrelseshonorarer og løn).

Som nævnt under K 2.2. har lsr. dog i de senere år fulgt den praksis at anse mere sædvanlige ydelser såsom lejeværdi, rejseudgifter, repræsentation o.lign. som yderligere løn til hovedaktionæren, hvis hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet og forholdet mellem arbejdsindsats og aflønning i øvrigt levner plads hertil, jfr. lsr.1982.12 (50 års-fødselsdag) og 108 (sølvbryllupsfest) og lsr.1983.148 (60-års fødselsdag).

2.2.6. Aktionærlån .

I aktieselskabsloven, der trådte i kraft den 1.januar 1974, blev det efter den tidligere aktieselskabslov gældende forbud mod aktionærlån ikke opretholdt. Udlån til aktionærer måtte efter lovens § 115 dog kun finde sted mod betryggende sikkerhed og alene i det omfang, selskabets egenkapital oversteg den bundne egenkapital.

I anpartsselskabsloven fandtes tilsvarende bestemmelse i § 84.

Ifølge de i juni 1982 vedtagne ændringer til aktieselskabsloven er der genindført forbud mod aktionærlån fra den 18. juni 1982, ligesom allerede etablerede lån skal afvikles som oprindeligt aftalt, dog senest den 1.jan. 1993.

Ved udlån af kontanter (pengelån) fra et selskab til dets hovedaktionær vil der ofte foreligge lånevilkår, som er så fordelagtige for hovedaktionæren, at de alene kan antages opnået i kraft af aktionærens dominerende indflydelse i selskabet. En fordel i form af rentefrihed eller reduceret rente i forhold til markedsrenten, repræsenterer en skattepligtig udlodning, med dertil knyttet skattegodtgørelse, lsr. 1957. 4 og 5. Såfremt den aftalte rente er lavere end Nationalbankens diskonto på gældsstiftelsestidspunktet plus 4%, anses rentevilkårene for at indeholde en fordel for aktionæren, jfr. SD-cirk. nr. 1978-31 og 1982-24.

Beskatningen af fordelen sker i princippet hos selskabet med differencen mellem den anslåede rente og selskabets faktiske renteindtægt, jfr. lsr. 1981.129. Derimod skal fordelen ikke medregnes i aktionærens skattepligtige indkomst, da en indtægtsføring hos denne anses at modsvares af en yderligere rentefradragsret. Aktionæren skal derfor alene beskattes af skattegodtgørelsen af det som maskeret udbytte ansete beløb.

I henhold til SD-cirk. nr.1982-24 skal der dog ikke ske nogen beskatning i selskabet af differencen i de tilfælde, hvor hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet, og ydelse af lån på gunstige vilkår kan betragtes som et tillæg til hovedaktionærens arbejdsvederlag fra selskabet, således at den manglende renteindtægt i selskabet modsvares af en tilsvarende lønudgift.

Den i SD-cirk.1978-31 omtalte indkomstbeskatning af en anslået rente i hovedaktionærselskabet og af skattegodtgørelsen hos hovedaktionæren skal herefter undlades, hvor det samlede vederlag til hovedaktionæren (inkl. den manglende forrentning af aktionærlånet) efter den eksisterende praksis om løn til hovedaktionærer ikke er af en sådan størrelse, at aflønningen må anses at indeholde et maskeret udbytte.

For så vidt angår de situationer, hvor manglende forrentning fortsat skal beskattes som maskeret udbytte, d.v.s. navnlig de tilfælde, hvor hovedaktionæren ikke udfører arbejde for selskabet, kan de lokale ligningsmyndigheder indrømme hovedaktionæren fradragsret for en til forhøjelsen af selskabet svarende renteudgift, såfremt hovedaktionæren indbetaler den i SD-cirk. 1978-31 fastsatte rente til selskabet, eller renten godskrives over hovedaktionærens mellemregningskonto med selskabet.

Aktionæren kan ikke beskattes af et beløb svarende til differencen mellem låneprovenuet og den kursværdi, som de aftalte lånevilkår betinger.

Med hensyn til lån, som opstår ved at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet til betaling af private udgifter, gælder, at sådanne låneaftaler - ligesom andre aftaler om udlån fra et selskab til dets hovedaktionær - i skattemæssig henseende må anerkendes, når aktionæren er solvent, jfr. i øvrigt ligningsvejledningen for selskaber, afsnit SC 1.2.5.2.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse som maskeret udbytte.

2.3. Udbytte fra investeringsforeninger .

Investeringsforeninger er foreninger, som anbringer medlemmernes midler i aktier, obligationer o.lign.

Nogle foreninger udsteder omsættelige indskudsbeviser (certifikater), og disse behandles skattemæssigt ganske som aktier og enhver form for udbytte beskattes som udbytte af aktier.

Andre foreninger udsteder ikke certifikater, men indlånsbeviser i bankbogslignende form, og for medlemmer af disse »kontoførende« foreninger er der i lovbekendtgørelse nr.130 af 6.april 1967 med ændring i lov nr. 296 af 10. juni 1981 givet nærmere regler om beskatningen af renter, udbytte og overskud.

Det er uden betydning for den skattemæssige behandling, om investeringsforeningerne anlægger deres midler udelukkende i aktier og lignende værdipapirer eller også har beholdninger af obligationer m.v.

2.3.1. Indlånskonti .

Medlemmernes indestående i kontoførende investeringsforeninger opskrives hvert år med en til deres andel svarende part af udbyttet på de af foreningen ejede værdier, ligesom indeståendet jævnligt - normalt en gang om året - korrigeres for de kurssvingninger, der har været på foreningens aktivmasse. Om indskud og udtræk uden for de normale reguleringsterminer gælder for hver forening særskilte regler.

Beskatningsreglerne er i korthed (idet der i øvrigt henvises til lovbekendtgørelse nr.130 af 6.april 1967 med ændring i lov nr. 296 af 10. juni 1981) således

Medlemmerne skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst medregne den andel i indvundne renter og udbytter, der er tilskrevet deres indestående i årets løb. Den del af det tilskrevne beløb, der vedrører udbytter, sidestilles med aktieudbytte, hvori der her i landet er indeholdt udbytteskat, og medregnes til indkomsten med tillæg af indeholdt udbytteskat. Der er knyttet skattegodtgørelse til dette beløb, jfr. K 2.5. Resten af det tilskrevne beløb medregnes som renteindtægt. Fortjeneste eller tab, som hidrører fra foreningens værdipapirer i øvrigt, fordeles på medlemmernes indskudskonti.

Om beskatning når medlemmerne hæver af indestående, se K 3.10.

2.3.2. Omsættelige certifikater .

De foran omtalte regler i lovbekg. nr.130 af 6.april 1967 finder ikke anvendelse på investeringsforeninger, der udsteder omsættelige certifikater. Certifikaterne behandles skattemæssigt som aktier, og foreningen skal indeholde udbytteskat af udlodninger (KL § 65, stk. 3). Medlemmerne er almindeligt indkomstskattepligtige af al udlodning fra foreningen, hvad enten beløbene hidrører fra foreningens udbytte- og renteindtægter eller fra realisation af dens værdipapirer. Certifikater i nogle af disse foreninger handles på børsen.

En del af foreningerne udlodder ikke udbytte til certifikatejerne, men lader udbytte og renteindtægter forblive foreningen, hvorved foreningsformuen og dermed dertifikaternes værdi forøges. Disse akkumulerende investeringsforeninger er skattepligtige på lige fod med selskaber, jfr. SSL § 1, stk. 1. nr. 5a.

Ved afståelse af certifikater behandles avance/tab skattemæssigt efter samme regler som gælder for salg af aktier.

Om skattegodtgørelse til medlemmer af certifikatudsteden,udleddende investeringsforeninger, se K 2.5.

2.4. Beskatningstidspunktet .

Aktieudbytte beskattes på det tidspunkt, hvor udbyttet fastsættes (deklareres) ved selskabets generalforsamling. At udbyttet først kan kræves udbetalt det følgende år er uden betydning for beskatningstidspunktet, lsr. 1962.98. Acontoudbytte, som forekommer i enkelte selskaber, beskattes i udbetalingsåret.

2.5. Skattegodtgørelse .

Ved lov nr.404 af 20.august 1976 er der gennemført en lempelse af dobbeltbeskatningen af udloddede selskabsindkomster. Reglerne er senere ændret ved lov nr. 264 af 27.maj 1981 og lov nr. 244 af 9.juni 1982. Dobbeltbeskatningen lempes gennem en godtgørelsesordning ved, at der til den del af selskabsindkomsten, der udloddes som udbytte til aktionærerne (anpartshaverne), knyttes en skattegodtgørelse på 25 pct. af det udloddede udbytte.

Skattegodtgørelsen er skattepligtig indkomst for udbyttemodtageren og skal medregnes i indkomstopgørelsen for det år, hvori udbyttet er skattepligtigt, jfr. LL § 16A, stk. 1.

Skattegodtgørelsen godskrives aktionæren ved slutskatteberegningen (modregnes i slutskatten).

Se nærmere skattedepartementets cirkulære nr.37 af 10.februar 1977.

2.5.1. Udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse .

Ifølge SSL § 17A er der knyttet skattegodtgørelse til

1) Udbytte, der udloddes af de i SSL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte aktieselskaber og andre selskaber.

Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af udbyttet, der udloddes, jfr. SSL § 17A, stk. 1.

2) Udbytte, der udloddes af certifikatudstedende, udloddende invessteringsforeninger, der er omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6.

Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af de udloddede beløb, som hidrører fra modtagne aktieudbytter m.v.,jfr. SSL § 17A, stk. 2) Den procentdel af udlodningen fra de nævnte investeringsforeninger, som anses at hidrøre fra aktieudbytter m.v., beregnes således

Foreningens samlede aktieudbytteindtægt x 100 --------------------------------------------- Foreningens samlede udlodning

Herved bliver udlodningen i videst muligt omfang betragtet som hidrørende fra udbyttet, jfr. skd.63.354.

Den procentdel af udlodningen, som anses at hidrøre fra aktieudbytter m.v.,kan højst andrage 100.

Om beregningen af skattegodtgørelse af de i kalenderåret 1983 foretagne udlodninger fra de udloddende afdelinger i Bankinvest, Dansk Sparinvest og Investor henvises til ligningsrådets anvisning om skattegodtgørelse til medlemmer af cirtifikatudstedende, udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af SSL § 1, stk. 1, nr. 6, jfr. Medd. fra SD og LR, jan. 1985.

Udbytte, der tilskrives kontiene hos medlemmer af kontoførende ivesteringsforeninger, omfattet af lovbekendtgørelse nr.130 af 6.april 1967 om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, som ændret ved lov nr.296 af 10.juni 1981.

Godtgørelsen beregnes som 25 pct. af den del af det tilskrevne beløb, som hidrører fra andel i aktieudbytte m.v.

Uden for ordningen falder udbetalinger fra sparekasser, brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger, indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger, certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger, jfr. selskabsskatteloven § 1, stk.1, nr.2a, 3, 3a, 4, 5 og 5a samt foreninger og institutioner m.v. omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk.1, nr.6, bortset fra de nævnte udloddende investeringsforeninger.

Uden for ordningen falder endvidere udbytte udloddet af selskaber, der er begrænset skattepligtige, jfr. selskabsskatteloven § 2.

Udlodning af udbytte fra udenlandske selskaber til danske aktionærer berettiger ikke til skattegodtgørelse for den i udlandet betalte selskabsskat.

For udbytte fra selskaber, der efter ovennævnte regler er omfattet af ordningen, gælder, at skattegodtgørelse efter § 17A gives ved udlodning af deklareret udbytte samt andre udlodninger, der efter lovgivningen eller praksis henregnes til udbytte. Ud over deklareret udbytte er der knyttet skattegodtgørelse til

1) Udlodning i forbindelse med nedsættelse af selskabets aktie-, anparts- eller andelskapital, medmindre der ved dispensation efter LL § 16A, stk.2 er givet tilladelse til, at udlodningen i stedet medregnes efter samme regler som fortjeneste ved afståelse af aktier.

2) Udlodning i form af vederlag for afståelse af aktier m.v. til det udstedende selskab samt udlovning i form af vederlag ved visse aktieafståelser m.v. til holdingselskaber, medmindre der gives dispensation i medfør af LL § 16B, stk. 6.

3) Udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre der er givet dispensation i medfør af § 17, stk.3 i LOSI.

4) Maskeret udlodning.

2.5.2. Aktionærer, der er omfattet af ordningen .

Som udgangspunkt er det kun udbyttemodtagere, der er fuldt skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte, der kan opnå skattegodtgørelse.

Udbyttemodtagere, der alene er begrænset skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte, jfr. KL § 2, stk. 1, litra f, kan således ikke opnå skattegodtgørelse. Undtagelse herfra gælder dog i tilfælde, hvor udbyttemodtageren er berettiget til skattegodtgørelse i henhold til en med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Om beskatning af eventuel skattegodtgørelse til udbyttemodtagere, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet af det modtagne udbytte, henvises til KL § 2, stk. 1, litra g, og til SSL § 2, stk. 1, litra d, som har virkning for beskatning af skattegodtgørelse knyttet til dubytte, der deklareres den 13. juni 1982 eller senere.

Om udbyttemodtagende dødsboer og selskaber og foreninger m.v. henvises til skattedepartementets cirkulære af 10.februar 1977, pkt.2, og ligningsvejledning for selskaber, afsnit SI.

3. Beskatning ved afståelse af aktier, andelsbeviser o.lign.

Reglerne om beskatning af fortjenester eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer findes i lovbekendtgørelse nr.371 af 22.juli 1983 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (kaldet ABL). I øvrigt henvises til skd. cirk. nr.164 af 26.september 1981 samt skd.cirk. nr. 1 af 2.januar 1984 til ABL (i det følgende kaldet 1981-cirk. og 1984-cirk.).

3.1. Hvilke værdipapirer er omfattet? .

Reglerne om aktieavancebeskatning omfatter aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. De gælder også for aktieretter og tegningsretter til aktier m.v. samt for konvertible obligationer, og retten til at tegne sådanne.

Desuden kommer reglerne til anvendelse på omsættelige beviser (certifikater) for indskud i investeringsforeninger, hvad enten disse foreninger er akkumulerende eller udloddende. For kontoførende investeringsforeninger er der derimod givet særlige regler i lovbkg. nr. 130 af 6. april 1967,som ændret ved lov nr. 296 af 10.juni 1981, se K 3.10.

Reglerne om beskatning af avance ved salg af andelsrettigheder gælder ikke blot for andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, men også f.eks. andelsboligforeninger (se lsr. 1966.21 samt 1966.85) og andelshavekolonier.

For så vidt angår aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, er der i EBL § 8 fastsat regler om fritagelse for beskatning, når visse betingelser er opfyldt, se K 3.11.

Det er ikke nogen betingelse, at der er udstedt egentlige aktiebreve eller andelsbeviser (lsr. 1968.6), men det er en forudsætning for anvendelse af disse regler, at der er tale om andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter. Således falder f.eks. obligationer, pantebreve, andele i interessentskaber og kommanditselskaber uden for disse beskatningsregler.

En vognmands indskud ved tilslutning til en taxacentral måtte sidestilles med en andelskapital, og ved vognmandens udtræden måtte det fulde tilbagebetalte beløb derfor anses som indkomstskattepligtigt i medfør af LL § 16B, stk.1 (med mulighed for dispensation), lsr. 1974.8.

Ifølge lsr.1983.152 skulle fortjenesten ved en forpagters salg af retten til at levere kartofler til en andelsfabrik, beskattes efter LOSI § 2, nr.6 (afståelse af aktier m.v.).

3.2. Hvilke dispositioner udløser beskatning? .

Ifølge ABL § 1, stk. 2, medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst. Der er hermed først og fremmest tænkt på almindeligt frit salg. Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, er, selvom aktierne havde samme kursværdi, blevet sidestillet med salg, skd.2.22. Sker "ombytningen" gennem vedtægtsændring, således at karakteren af aktierne derved ændres, foreligger der ikke en skattemæssig overdragelse. I et tilfælde, hvor der blev ydet erstatning for annullation af en aftale om aktiesalg, blev forholdet behandlet som salg, lsr.1970.7.

I lsr. 1970.93-94 og 1973.5 er det statueret, at udtrykkene »afhændelse« eller »afståelse« ikke omfatter det forhold, at en vekselerer, der har aktierne i depot uden genbelåningsret, uretmæssigt afhænder aktierne. Det herved lidte tab blev anset som et ikke-fradragsberettiget formuetab.

Det samme gælder, når en vekselerer ikke kan dække kundernes tilgodehavende, lsr. 1980.126.

En i 1972 indgået aftale om overdragelse af aktier indeholdt en bestemmelse om, at køberen havde ret og pligt til at erhverve hele aktiekapitalen i det pågældende selskab til en fast kurs. Overtagelsen af aktierne skulle ske efterhånden, som køberen betalte aktierne, men han skulle svare rente 10 pct. p.a. af kursværdien af de endnu ikke overtagne aktier, i hvilke sælgeren havde håndpanteret. Til trods for, at aftalen indeholdt en klausul om, at »Overdragelse finder juridisk og skattemæssigt sted samtidig med, at betalingen sker«, anså lsr. samtlige aktier for solgt på aftaletidspunktet i 1972, lsr. 1977.117.

For et konvertibelt obligationslån optaget i 1983 gjaldt, at obligationsejerne indenfor perioden 18.nov.-18.dec. i hvert af årene, 1986, 1987, 1988 og 1989 kunne forlange obligationerne konverteret til aktier. Obligationer, som ikke var konverteret til aktier senest den 18. dec. 1989, forfaldt til kontant indfrielse til kurs 170 den 18.nov. 1990. Ligningsrådet fandt, at de konvertible obligationer, som ikke var konverteret til aktier senest den 18.dec. 1989, i relation til aktieavancebeskatningsreglerne måtte anses for afstået den 18. dec. 1989 til det beløb, hvortil obligationerne forfaldt til kontant indfrielse i 1990.

Efter ABL § 1, stk. 4, sidestilles erstatnings- og forsikringssummer med salgssummer.

I HD af 20.juni 78 (Skd.47.306 og UfR 1978.648) forelå der hverken efter de påberåbte aftaler eller de afgivne forklaringer holdepunkter for at betragte de indgåede aftaler som svarende til køberet, og den opnåede fortjeneste ansås for almindelig indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4. Om køberet i øvrigt, se K 3.12.4.

En hovedaktionær, der ønskede at overlade selskabet til 3 medarbejdere ved at foretage en udvidelse af selskabets aktiekapital og lade medarbejderne tegne de nye aktier til pari, samt foretage en ændring af selskabets vedtægter, således at den hidtidige aktiekapital blev gjort stemmeløs, ansås at have afgivet tegningsret til tegning af de nye aktier til pari (skattekursen på de gamle aktier var 600) og blev derfor beskattet på samme måde, som hvis han havde solgt de pågældende tegningsrettigheder til værdien i handel og vandel.

Overdragelse af aktier mellem sambeskattede aktieselskaber betragtes som afhændelse.

Et selskabs vederlagsfri overdragelse af egne aktier til aktionærerne anses ikke som et salg, men sidestilles med en udlodning til aktionærerne, lsr. 1973.1. Såfremt aktierne udloddes i samme forhold som aktionærerne besidder aktier i selskabet, sidestilles de udloddede aktier med fondsaktier. Selskabet får ikke fradrag for tab på aktierne.

Det forekommer hyppigt i forbindelse med omlægning af driftsformer i landbruget, at andelshavere, især i andelsmejerier, ønsker at udtræde af andelsselskabet. Tilladelse hertil betinges ofte af, at den pågældende betaler et udtrædelsestilsvar. En sådan udtrædelse anses som afhændelse til selskabet, jfr. LL § 16B, lsr. 1970.9.

Opløsning af et interessentskab, der ejer en post aktier, således at hver af interessenterne bliver ejer af aktier, svarende til hans ideelle anpart af interessentskabets aktiebesiddelse, betragtes for hver enkelt interessent som salg, for så vidt angår hans ideelle anpart i aktier, som tilfalder medinteressenterne, jfr. HD af 11.febr. 1983 (skd.66.315). Samtidig har han af medinteressenterne købt deres ideelle anpart af de aktier, som tilfalder ham.

3.2.1. Indskud i pensionsordning .

I medfør af ABL § 9 sidestilles indskud af arbejdstagerens aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatning af pensionsordninger m.v., med afståelse. Omvendt anses udlodning af aktier m.v. fra en sådan pensionsordning for en anskaffelse.

3.2.2. Ægtefællers salg af aktier .

Som følge af den ved lov nr.227 af 26.maj 1982 gennemførte skattemæssige ligestilling af ægtefæller, skal hver af ægtefællerne fra og med indkomståret 1983 medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af sine aktier.

Overdragelse eller overførsel af aktier m.v. mellem samlevende ægtefæller udløser ikke nogen avancebeskatning eller adgang til at fratrække et lidt tab, jfr. KL § 26B. Dette gælder selv om aktierne overdrages fra den ene ægtefælles særeje til den andens særeje, jfr. lsr.1980.18. Heller ikke overdragelse eller overførsel i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse betragtes som en afhændelse i lovens forstand, jfr. lsr.1961.104. Se i øvrigt 1984-cirk. pkt. 14.

3.2.3. Arveudlæg .

Ved udlæg af aktier fra et dødsbo sker der som hovedregel ikke beskatning i boet. Har aktierne for afdøde været almindelige aktier, er boet fritaget for beskatning uden hensyn til, om afdødes besiddelsestid for aktierne har været kortere end 3 år, jfr. ABL § 10, stk. 1. Arvingen indtræder ikke i afdødes skattemæssige stilling, men anses for at have anskaffet de udlagte aktier på udlægstidspunktet og til udlægsværdien, jfr. ABL § 10, stk. 2.

Har aktierne for afdøde været hovedaktionæraktier, og er afdødes og boets samlede besiddelsestid indtil udlægget mindre end 3 år, er boet ligeledes fritaget for beskatning, jfr. ABL § 10, stk. 1, og arvingen anses for at have anskaffet de udlagte aktier på udlægstidspunktet og til udlægsværdien, jfr. ABL § 10, stk. 2.

Dette gælder dog ikke, hvis de udlagte aktier er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Hvis boet i dette tilfælde ikke kræver sig beskattet, uagtet betingelserne herfor er tilstede, udlægges aktierne med succession, jfr. ABL § 10, stk. 4.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier efter 3 års besiddelsestid kan boet vælge mellem beskatning af fortjenesten i boet og udlæg med succession, jfr. ABL § 10, stk. 3.

Ved udlæg med succession indtræder udlægsmodtageren i afdødes stilling både som hovedaktionær og med hensyn til afdødes anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. Beskatning finder dog kun sted, hvis arvingen afstår aktierne inden 5 år efter udlægget - ved afståelse den 1. januar 1984 eller senere dog tillige kun i det omfang, afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en tilsvarende afståelse - medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær, jfr. ABL § 10, stk. 3 og stk. 4.

Hvis aktierne var afdødes næringsaktier, kan boet også vælge mellem beksatning af fortjenesten i boet eller udlæg med succession. Vælges udlæg med succession, indtræder arvingen såvel i afdødes anskaffelsessum og -tidspunkt som i hans hensigt med erhvervelsen.

Der henvises i øvrigt til 3.5.3.13.

3.2.4. Gaveoverdragelse .

Bortgivelse af aktier og andelsbeviser som gave eller arveforskud sidestilles med afhændelse, jfr. ABL § 1, stk. 4.

Bortskænkning af aktier til mindreårige børn, har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis disse definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af, hvorvidt dette er tilfældet, kommer den borgerlige rets almindelige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).

Ved bortskænkning eller salg til børn, fonds o.lign. opstår der ofte spørgsmål om, hvorvidt overdrageren har betinget overdragelsen således, at der i virkeligheden ikke kan antages at være sket nogen overdragelse. Den omstændighed, at overdrageren har forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige friaktier, udelukker dog ikke, at afhændelse i lovens forstand har fundet sted. Har den pågældende derimod forbeholdt sig stemmeretten samtidigt med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i hans ret til at disponere over aktierne, anses overdragelse i lovens forstand ikke at have fundet sted.

I en konkret sag er det anset for tilstrækkeligt til godkendelse af en bindende gaveoverdragelse af aktier fra en far til umyndige børn, at der oprettes og stemples sædvanlig børsnota, at der foretages notering af ejerskiftet i selskabets aktieprotokol, at der foretages en registrering af dispositionen i såvel faderens som børnenes regnskaber, ligesom dispositionerne fremgår af selvangivelserne, at der foretages sædvanlig notering af transporten på aktiebrevet, samt at der sker en fysisk adskillelse af aktiebrevene.

Dispositionens karakter af bindende overdragelse ændres ikke ved, at det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til faderen - eventuelt indtil gavemodtageren fylder f.eks. 30 år eller bliver myndig. Derimod vil man ikke godkende, at ejendomsretten kan anses for overgået, såfremt det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier. (Med hensyn til kravet om stemplet børsnota og notering i selskabets aktieprotokol bemærkes, at (rene) gaveoverdragelser ikke er omfattet af loven om børsstempel, og at et selskabs aktier ikke nødvendigvis er noteret på navn).

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier ifølge gavebrevet er sket under forudsætning af, at amtsskatteinspektoratet godkender den i gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt amtsskatteinspektoratet måtte fastsætte en højere værdi af aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det må dog være en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd.16.48.

3.2.5. Barns salg af aktier .

Et mindreårigt barns salg af aktier, som det har modtaget som gave fra forældrene, medfører skattepligt af fortjeneste/tab hos barnet og ikke hos forældrene, idet sådan fortjeneste/tab ikke er omfattet af bestemmelsen i KL § 5, stk.2, lsr. 1975.107.

3.2.6. Salg og tilbagekøb (skattesalg) .

I en række tilfælde er der taget stilling til, hvorvidt et salg med tilbagekøb umiddelbart efter salget, vil kunne sidestilles med et egentligt salg. Såfremt salget og genkøbet finder sted samme dag, vil et ved salget konstateret tab ikke kunne godkendes, idet salget betragtes som usket. Hvis der imidlertid er gået flere dage mellem salget og tilbagekøbet, kræves der særlige grunde for at tilsidesætte salget. Det afgørende vil være, hvorvidt der i den mellemliggende periode har været en reel mulighed for kurssvingninger. Der vil ved afgørelsen også kunne lægges vægt på, hvorvidt salget er sket ad normale kanaler (bank eller vekselerer) eller rent privat. Den omstændighed, at der er udfærdiget sædvanlig børsnota, er ikke i sig selv tilstrækkelig grundlag for at godkende salget som et reelt salg. Til belysning af disse spørgsmål, se lsr. 1966.82 og 83, og UfR. 1965, s.802.Ø.

Såfremt et aktiesalg (med tab) sker på det vilkår, at sælgeren er berettiget til på forlangende at tilbagekøbe aktierne til samme kurs og derved reelt har garderet sig mod tab ved dispositionen, må fradrag for det ved salget konstaterede »tab« nægtes, lsr. 1974.103.

3.2.7. Likvidation .

Ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes fortjeneste eller tab på samme måde som ved afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum.

Slutter likvidationen uden udlodning, vil tabet være lig aktiernes anskaffelsessum. Eventuelt tabsfradraget må afvente selskabets endelige opløsning, medmindre skatteyderen kan dokumentere, at likvidationen vil blive sluttet uden udlodning af likvidationsprovenu, jfr. ØLD af 3. dec. 1980 (Skd.58.277) og lsr.1982.81.

Tabsfradrag kan ikke støttes på nævnte ØLD af 3.dec. 1980, når et selskab fortsætter med en nyindskudt aktiekapital efter at have nedskrevet den oprindelige aktiekapital til 0 uden udlodning til aktionærerne, jfr. lsr.1984.8.

Der gives kun tabsfradrag for aktier, der er omfattet af en registrering i aktieselskabsregistret som aktie/anpartskapital. Tab på aktier vedrørende en vedtagen aktiekapitaludvidelse, som på grund af konkurs ikke opnår registrering, giver derfor ikke ret til fradrag.

Ved ØLD af 26.marts 1984 (skd.70.514) blev tab - ved likvidation af et selskab - på aktier, som var erhvervet i forbindelse med en aktiekapitaludvidelse, som var blevet anmeldt, men ikke registreret, anset som et ikke fradragsberettiget formuetab, idet beslutningen om kapitalforhøjelsen måtte anses for bortfaldet, da frafald af registrering måtte sidestilles med nægtelse af registrering.

Likvidationsudlodninger, som sker forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte. I henhold til LOSI § 17, stk. 3, kan det dog tillades, at fortjeneste eller tab skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se K 3.7.

3.2.8. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen .

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapital i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes som udbytte. I henhold til LL § 16A, stk. 2, kan det dog tillades, at fortjeneste eller tab ved udlodning skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne. Se K 3.8.

3.2.9. Salg til selskabet .

Ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne, skal hele salgssummen beskattes som almindelig indkomst, jfr. LL § 16B, stk. 1.

Ifølge LL § 16B, stk. 6, kan det dog tillades, at fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier til andre end det selskab, der har udstedt de pågældende aktier. Om de skattemæssige konsekvenser ved salg af aktier til det udstedende selskab henvises til K 3.9.

3.2.10. Fusion .

Ved fusion efter fusionslovens regler om "skattefri fusion" udløses ikke nogen øjeblikkelig beskatning for aktionærerne i det omfang aktier i det ophørende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det fortsættende selskab. Aktionærerne skal således ikke for det indkomstår, hvori ombytningen sker, medregne den fortjeneste eller det tab, som kan konstateres ved ombytningen, men ved senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Såfremt aktierne ved fusionen bliver udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i det fortsættende selskab, anses aktierne for afhændet til ursen på fusionsdatoen. Hvor kun en del af aktionærens aktier i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab, gælder det anførte for denne del. Om opgørelse af fortjeneste/tab i forbindelse med kontant indløsning, se K 3.6.

Aktier, der annulleres af et fortsættende selskab ved fusionen, lades ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets skattepligtige indkomst, hvad enten der er tale om gevinst eller tab. Det samme gælder annullering af egne aktier, som et fortsættende selskab erhverver ved fusionen, jfr. lovens § 10.

Fusionsloven finder ikke anvendelse på sammenslutning af rent udenlandske selskaber, men i lovens § 15, stk. 3 er der givet ministeren for skatter og afgifter mulighed for at bestemme, at aktionærer eller anpartshavere, der er fuldt skattepligtige her i landet, beskattes efter samme regler som ved fusion af danske selskaber. Se K 3.6.

3.2.11. ABL § 13, stk. 2 .

Ifølge ABL § 13, stk. 2, kan ligningsrådet tillade, at der ikke sker beskatning efter ABL § 2 og § 4 i tilfælde, hvor den fulde aktiekapital i et selskab erhverves af et andet selskab, og hvor alle aktionærerne i det købte selskab som vederlag for de afståede aktier i dette selskab alene modtager aktier i det købende selskab. Ligningsrådet kan dog bortse fra, at en ubetydelig del af aktierne i det købte selskab ikke indgår i overdragelsen, eller at en ubetydelig del af aktierne i det købte selskab vederlægges med andet end aktier i det købende selskab, jfr. 1984-cirk. pkt. 38.

Ved senere afhændelse af de modtagne aktier i det købende selskab behandles disse i skattemæssig henseende, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Endvidere sker beskatning efter ABL § 4, uanset at aktionæren ikke er hovedaktionær i det købende selskab, i det omfang afståelse af de ombyttede aktier ville have udløst beskatning efter disse regler.

ABL § 13, stk. 2, omfatter ikke aktionærer, der som led i deres næringsvej har erhvervet aktier i det opkøbte selskab.

3.2.12. Salg af aktier i moderselskab til datterselskab .

For en hovedaktionær, som påtænkte at sælge en del af sine aktier i et moderselskab til et af dets helejede datterselskaber, fandt ligningsrådet, at dispositionen ikke kunne anses for omfattet af reglerne i ABL, men at hele salgssummen måtte anses for skattepligtig udlodning for hovedaktionæren i henhold til LL § 16A, stk. 1. Afgørelsen blev begrundet med, at koncernen ved dispositionen mistede værdier, som blev overdraget til hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens beherskelse af moderselskabet.

Derimod har skd. ikke statueret skattepligt efter LL § 16A, stk. 1, af afståelsessummen ved en mindretalsaktionærs påtænkte salg af en del af sin aktiepost i et moderselskab til dets helejede datterselskab.

3.2.13. Aktieslag til holdingselskaber m.v. .

Ved lov nr. 615 af 19.december 1984 er LL § 16B ved nye bestemmelser i skt. 2-5 udvidet til at omfatte visse tilfælde af aktiesalg til holdingselskaber. Udtrykket holdingselskaber dækker i denne forbindelse ikke alene selskaber, men også fonde og foreninger.

Herudover omfatter de nye regler visse tilfælde af et selskabs salg af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne.

De nye regler, som også gælder ved afståelse af konvertible obligationer, har virkning for afståelser i hele det indkomstår, der ikke er afsluttet den 4.december 1984, og i alle senere indkomstår.

Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger hertil, kan dispensere fra beskatning efter LL § 16B, stk. 2, 4 og 5, således at reglerne i aktieavancebeskatningsloven i stedet finder anvendelse, jf. bestemmelsens stk. 6.

LL § 16B, stk,. 2-5, finder ikke anvendelse ved afståelse af aktier til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt oplyses, jfr. bestemmelsens stk. 7.

I det følgende er der foretaget en nærmere gennemgang af de enkelte bestemmelser i LL § 16B, st. 2-5.

Beskatning ved salg til holdingselskaber (stk. 2) .

Ved afståelse af aktier til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25% (holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet) beskattes hele den del af afståelsessummen, der ikke vederlægges med aktier i holdingselskabet, som almindelig indkomst, jfr. stk. 2.

Den del af afståelsesvederlaget, der vederlægges med aktier i holdingselskabet, beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ved afgørelsen af, om detkøbende selskab er eller inden for indkomståret bliver indehaver af mindst 25% af aktiekapitalen, kan der ikke i denne forbindelse ses bort fra konvertible obligationer, selv om de først ombyttes med aktier i et senere indkomstår.

Når sælger er en person (stk. 3) .

Ved en persons aktieafståelse finder stk. 2 kun anvendelse, hvis vedkommende person eller dennes ægtefælle

1) beholder aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet, eller

2) i forbindelse med aktieafståelsen erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller

3) på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse m.v., eller på grundlag af aftale, vedtægt, fondsfundats eller lign., jfr. stk. 3.

Personers aktieslag beskattes således kun efter stk. 2, hvis overdrageren eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i holdingselskabet eller i datterselskabet, eller hvis de pågældende direkte eller indirekte kan udøve en væsentlig indflydelse i disse selskaber.

Om de pågældende kan udøve en væsentlig indflydelse beror på de konkrete omstændigheder. At atiesælgeren eksempelvis fortsætter som direktør i selskabet er ikke ensbetydende med en væsentlig indflydelse. Udtrykket væsentlig indflydelse kræver ikke, at vedkommende har en bestemmende indflydelse i et af de pågældende selskaber.

Beskatning af tidligere års aktieslag (stk. 4) .

Har en aktionær, der er skattepligtig efter stk. 2-3, inden for de 5 senest forudgående indkomstår afstået aktier i datterselskabet til holdingselskabet, medregnes hele den del af afståelsessummen for disse aktier, der ikke er vederlagt med aktier i holdingselskabet, ligeledes i den skattepligtige almindelige indkomst for de pågældende indkomstår, og en eventuel aktieavancebeskatning ophæves, jfr. stk. 4.

Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en aktionærs salg af aktier til et holdingselskab sker i etaper i løbet af flere år. Sådanne overdragelser betragtes under et, hvis de finder sted indenfor de 5 senest forudgående indkomstår.

Hensigten med bestemmelsen har væet at forebygge, at en overdragense af knap 25% efterfulgt af en senere overdragelse af få aktier skulle kunne føre til et andet skattemæssigt resultat, en hvis overdragelsen var sket under et.

Særlige regler, hvor sælger er et selskab (stk. 5) .

Ved selskabers aktieafståelser finder stk. 2 og 4 kun anvendelse, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet, jfr. st. 5, 1.pkt.

For selskaber finder stk. 2, og 4, tilsvarende anvendelse ved afståelse af aktier til en person eller dennes ægtefælle, når disse ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, jfr. stk. 5, 2.pkt. Som ved salg til holdingselskaber er det en forudsætning, at de pågældende personer er eller bliver indehavere af mindst 25% af aktiekapitalen i det selskab, som overdrages på samme måde som det i stk. nævnte holdingselskab.

I tilfælde, hvor selskaber skal medregne afståelsessummen til den skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler, finder SSL § 13, stk,. 1, nr. 2, og stk. 3, om skattefrihed for udbytter ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen.

Baggrunden for reglen er, at selskabet ikke forinden afståelsen af aktierne i datterselskabet skal tømme dette gennem skattefri udbytter.

3.3. Hvem er almindelig aktionær, hovedaktionær eller næringsaktionær .

De skattemæssige konsekvenser ved afståelse af aktier m.v. er forskellige afhængig af, om aktionæren ejer aktierne i næringsøjemed, eller om aktionæren er hovedaktionær eller almindelig aktionær.

1) Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier o.lign. værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videresalg for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej.

2) Aktionæren er hovedaktionær, hvis vedkommende enten selv eller sammen med visse nære pårørende eller selskaber m.v på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen,jfr. nærmere nedenfor.

3) Aktionæren er almindelig aktionær, hvis vedkommende hverken falder ind under pkt. 1 eller pkt. 2 foran.

Hvornår er man hovedaktionær .

Aktionæren i et selskab er hovedaktionær, hvis vedkommende på noget tidspunkt indenfor de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25 pct. eller mere af selskabets aktiekapital eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Ved afgørelsen af, om aktionæren har ejet aktier i det anførte omfang, medregnes ikke alene vedkommendes egne aktier, men også aktier, som samtidig har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn - og ved afståelse inden den 1.januar 1984 søskende - samt disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier, som en nuværende ægtefælle har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes ikke. Aktier, som har tilhørt en tidligere ægtefælle under ægteskabet, medregnes ved afståelser før den 1. januar 1984, men ikke ved senere afståelser.

Endvidere medregnes aktier tilhørende selskaber, fonde m.v.,hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtætsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse.

Den stemmeret, som en aktionær på baggrund af faderens testamente havde udøvet på sine søskendes aktier indtil han fyldte 75 år, skulle ved afståelse efter den 1.jan. 1984 medregnes ved afgørelsen af, om han inden for de seneste 5 år havde rådet over mere end 10 pct. af stemmeværdien, da det efter ligningsrådets opfattelse ikke fandtes afgørende, hvem der havde ejet aktierne, hvortil stemmeretten var knyttet, men hvem der havde rådet over stemmeretten.

Hvis aktionæren er et selskab, medregnes ved afståelser inden den 1. januar 1984 aktier, som tilhørte andre selskaber, der indgår i en koncern sammen med det pågældende selskab, samt aktier, som tilhørte den foran anførte personkreds, der har en afgørende indflydelse over koncernen. Ved afståelser den 1. januar 1984 eller senere er aktie- og anpartsselskaber ikke omfattet af de regler, som gælder for hovedaktionærer.

Ved afgørelsen af, om en ægtefælle isoleret betragtet har ejet aktier i et omfang, der gør vedkommende til hovedaktionær, tages kun hensyn til aktiebesiddelsen hos dennes pårørende, medens aktiebesiddelsen hos den anden ægtefælles pårørende er uden betydning.

Ved afgørelsen af, om en aktionær indenfor de seneste 5 år har ejet 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes til denne selskabets beholdning af egne aktier ved afståelser før den 1. januar 1984, men ikke ved senere afståelse.

Ved afgørelsen af, om aktionæren har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, ses der - uanset om afståelsen sker før eller efter den 1. januar 1984 - bort fra selskabets beholdning af egne aktier.

Konvertible obligationer medregnes hverken til aktiekapitalen eller til aktiebeholdningen ved afgørelsen af, om aktionæren er hovedaktionær.

Hvis aktionæren er hovedaktionær i et selskab, og herudover er almindelig aktionær i et andet selskab, skal de regler, der gælder for hovedaktionærer, kun anvendes på hovedaktionæraktierne.

Når en aktionær eventuelt sammen med en ægtefælle ikke selv ejer 25 pct. af selskabets aktiekapital eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, vil det afhænge af aktiebesiddelsen hos de ovennævnte nært pårørende eller selskaber m.v., om vedkommende anses for hovedaktionær.

For at skattemyndighederne kan få de nødvendige oplysninger herom, er der i skattekontrolloven indført en bestemmelse i § 8D, stk. 2, som pålægger bestyrelsen i aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, pligt til på forlangende at give de lignende myndigheder de oplysninger om aktionærforholdene, som de er i besiddelse af. Se 1984-cirk. pkt. 39.

3.4. Næringsaktier .

Aktier anses for næringsaktier, hvis aktionæren har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier tillige er erhvervet med videreslag for øje, eller hvis aktierne er erhvervet som et led i aktionærens næringsvej, jfr. K. 3.3.

Ved ØLD af 15.juni 1967 (skd.4.38) ansås en bank for almindelig indkomstskattepligtig ved afståelse af en post aktier, selv om banken havde ejet aktierne i ca. 60 år.

For vekselerer o.lign. anses aktierne for næringsaktier, medmindre der føres et klart bevis for, at aktierne er erhvervet uden forbindelse med næringsvejen. En vekselerer, der trak sig tilbage fra Københavns Fondsbørs, blev anset for indkomstskattepligtig ved afståelse af aktier og obligationer, der var erhvervet som led i vekselerervirksomheden, selv om afståelsen skete efter virksomhedens ophør.

For næringsaktier skal fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af skattepligtig almindelig indkomst uden hensyn til ejertidens længde. Aktionæren kan vælge enten at medregne fortjeneste eller tab ved afståelse af næringsaktierne ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst i afståelsesåret (realisationsprincippet) eller at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige almindelige indkomst (lagerprincippet).

Det en gang valgte princip kan kun ændret efter tilladelse fra ligningsrådet.

Om den skattemæssige behandling af næringsaktier henvises i øvrigt til ABL § 3 samt til bekendtgørelse nr. 3 af 6.januar 1982 om opgørelse af fortjeneste eller tab på næringsaktier.

3.5. Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier .

Den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier og hovedaktionæraktier er ens ved afståelse inden 3 års ejertid, men forskellig efter 3 års ejertid. Se 3.5.1.

Principperne for opgørelse af fortjeneste eller tab er ligeledes forskellige afhængig af, om der er tale om almindelige aktier, for hvilke fortjeneste eller tab skal opgøres efter den såkaldte aktie- for- aktie-metode, eller om der er tale om hovedaktonæraktier, for hvilke fortjeneste eller tab skal opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode. Om disse forskelle henvises til 3.5.2.

Om anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for den enkelte aktie samt afståelsessummen, se henholdsvis 3.5.3. og 3.5.4.

Om fradrag i opgjort fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier, se 3.5.5.

Først ind - først ud .

Fælles for almindelige aktier og hovedaktionæraktier gælder, at hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Ved afståelse af aktieretter eller tegningsretter gælder ligeledes, at de retter, som knytter sig til de ældste aktier, anses for først afstået. Denne såkaldte først ind - først ud regel er obligatorisk.

Først ind - først ud reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Aktier med f.eks. forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret holdes således adskilt ved anvendelsen af reglen. Konvertible obligationer sidestilles i relation til først ind - først ud reglen med aktier med særlige rettigheder, indtil de konverteres til aktier.

For almindelige aktier medfører først ind - først ud reglen, at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3-års reglen og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab. Selv om den ældste aktie er båndlagt f.eks. som led i en medarbejderaktieordning, således at den fysisk ikke kan afstås, er det alligevel anskaffelsessummen og anskaffelsestidspunktet for denne aktie, som lægges til grund. Hvis den ældste aktie har et større pålydende end den faktisk afståede aktie, opgøres anskaffelsessummen som en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for den ældste aktie.

For hovedaktionæraktier medfører først ind - først ud reglen, at det er den ældste akties anskaffelsestidspunkt, som lægges til grund ved bedømmelsen af ejertidens længde. Det kan få betydning dels i relation til, om beskatning skal ske som almindelig eller særlig indkomst og dels i relation til størrelsen af fradrag i evt. fortjeneste.

3.5.1. Skattemæssig behandling af fortjeneste eller tab .

Den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab er dels afhængig af om der er tale om almindelige aktier eller hovedaktionæraktier og dels af besiddelsestidens længde.

3.5.1.1. Almindelige aktier .

Afståelse inden 3 års ejertid

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindre end 3 år, skal fortjeneste beskattes som almindelig indkomst.

Årets tab kan kun fratrækkes i skattepligtig fortjeneste ved afståelse af almindelige aktier eller hovedaktionæraktier, som er ejet i mindre end 3 år. Tab kan derfor ikke fratrækkes i fortjeneste ved afståelse af næringsaktier. Et overskydende tab kan dog overføres til fradrag i en ægtefælles fortjeneste af foranstående art, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Et herefter overskydende tab kan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i aktionærens eller en samlevende ægtefælles fortjeneste af foranstående art. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid

Såfremt aktionæren har ejet de afståede aktier i mindst 3 år, skal fortjeneste ikke beskattes, og tab kan ikke fratrækkes.

3.5.1.2. Hovedaktionæraktier .

Afståelse inden 3 års ejertid

Sker afståelsen inden 3 års ejertid, skal fortjeneste beskattes som almindelig indkomst. I den opgjorte fortjeneste kan eventuelt foretages 9 pct. fradrag ved afståelser før den 1. januar 1984, men ikke ved senere afståelser. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se 3.5.5.

Tab ved afståelse inden 3 års ejertid kan fratrækkes efter samme regler, som gælder ved afståelse af almindelige aktier, se K 3.5.1.1.

Afståelse efter mindst 3 års ejertid

Forudsat, at der ikke foreligger skattefrihed efter 1 pct. reglen, som gennemgås senere i afsnittet, behandles fortjeneste eller tab ved afståelse efter 3 års ejertid efter nedenstående retningslinier.

Ved afståelse efter 3 års ejertid skal fortjeneste beskattes som særlig indkomst. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se 3.5.5.

Tab ved afståelser efter 3 års ejertid kan fradrages i årets skattepligtige særlige indkomst, og hvis den særlige indkomst derved bliver negativ, kan et hertil svarende beløb fratrækkes i den skattepligtige almindelige indkomst.

Aktie- eller anpartsselskabers tab ved afståelser den 1.januar 1984 eller senere kan ikke fratrækkes, idet de efter dette tidspunkt ikke længere er omfattet af de regler, der gælder for hovedaktionærer.

Aktie- eller anpartsselskabers tab ved salg før den 1. januar 1984 kan fradrages i det omfang, tabet kan indeholdes i årets positive særlige indkomst. Et herefter overskydende tablkan fremføres i de følgende 5 indkomstår til fradrag i det omfang, det kan indeholdes i positiv særlig indkomst for de pågældende år. Tab kan kun overføres til fradrag i et senere år, hvis det ikke kan udnyttes i et tidligere år.

1 pct.reglen .

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års ejertid medfører ikke skattemæssige konsekvenser, såfremt betingelserne for skattefrihed efter 1 pct.reglen foreligger opfyldt. Dog skal der foretages en regulering af anskaffelsessummen efter gennemsnitsmetoden for de aktier, som er i behold efter afståelsen, se 3.5.2.2.

Ifølge 1 pct.reglen medfører afståelse efter 3 års ejertid kun skattemæssige konsekvenser, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået mere end 1 pct. af selskabets aktiekapital.

Selv om aktionæren har afstået mindre end 1 pct., sker der dog beskatning, hvis aktionæren i det pågældende indkomstår har afstået aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr.

Er aktionæren for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Se 1984-cirk. pkt. 15.

Om aktionæren har afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen bedømmes efter størrelsen af selskabets aktiekapital, ikke af aktionærens aktiebesiddelse i selskabet. Udvides et selskabs aktiekapital i årets løb kan det - forudsat betingelserne for skattefrihed i øvrigt foreligger opfyldt - efter udvidelsen skattefrit afstås op til 1 pct. af den forhøjede aktiekapital.

Ved afgørelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, medregnes et selskabs beholdning af egne aktier til aktiekapitalen ved afståelse før den 1.januar 1984 men ikke ved senere afståelser. Konvertible obligationer medregnes ikke til aktiekapitalen ved afgørelse af, om er er afstået mere end 1 pct. af denne. Derimod medregnes afståede konvertible obligationer ved afgørelsen af, om der i indkomståret er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på over 65.000 kr.

Hovedaktionæraktier, der udlægges fra et dødsbo til afdødes arvinger, skal medregnes af boet i relation til 1 pct.reglen, medmindre de pågældende hovedaktionæraktier udlægges med succession, jfr. ABL §§ 10, st. 3 og stk. 4.

Ved bedømmelsen af om der i relation til ABL § 13, stk. 1, om fusion er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det for en aktionær - som var hovedaktionær i det ophørende selskab, men som ikke er hovedaktionær i et fortsættende selskab - afgørende, hvorvidt der i det fortsættende selskab er afstået aktier udover, hvad der svarer til 1 pct. af aktiekapitalen i det ophørende selskab.

For en aktionær, som var hovedaktionær i det ophørende selskab og ved fusionen også bliver hovedaktionær i det fortsættende selskab, er det derimod ved bedømmelsen af, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, afgørende, hvorvidt der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen i det fortsættende selskab, (skd.60.24 og 67.368).

3.5.1.3. Spekulation .

Det traditionelle spekulationsbegreb for aktier blev forladt allerede i 1962 og er i medfør af ABL blevet til en 3-års regel.

En "hausse-spekulant", der har erhvervet aktier i den hensigt at opnå fortjeneste ved senere afståelse, er således skattepligtig af fortjenesten som almindelig indkomst, hvis afståelsen sker indenfor de 3 år. Udstrækker aktionæren derimod spekulationen i over 3 år, er fortjenesten og tabet indkomstopgørelsen uvedkommende for almindelige aktionærer, medens beløbene for hovedaktionærer normalt skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst efter de almindeligt gældende regler.

Ved "baisse-spekulation", hvor en aktionær spekulerer i en forventet kursnedgang på et værdipapir, foregår spekulationen ofte ved, at spekulanten låner en post aktier hos en vekselerer, afstår disse aktier og på et senere tidspunkt tilbagekøber tilsvarende aktier (dækker ind) til en lavere kurs til tilbagelevering til vekselereren. Sådanne fortjenester og tab skal opgøres og beskattes ved spekulationens afslutning som almindelig indkomst, selv om den enkelte spekulationsforretning måtte strække sig over mere end 3 år, jfr. til dels lsr.1966.13.

Hvis der samtidigt gennemføres en "hausse/baisse-spekulation", skal gevinst og tab på baisse-spekulationen gennemføres uafhængigt af hausse-speulationen.

3.5.2. Opgørelse af fortjeneste eller tab .

Fortjeneste eller tab ved afståelse af almindelige aktier opgøres efter den såkaldte aktie- for- aktie-metode, hvorimod fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode, se K 3.5.2.1. og K 3.5.2.2. Om fradrag i eventuel fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier, se K 3.5.5.

3.5.2.1. Almindelge aktier .

Aktionærer, som på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier i selskabet efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, skal også ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvende den for hovedaktionærer gældende gennemsnitsmetode.

Aktie- for-aktie-metoden .

Ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid opgøres fortjeneste eller tab i øvrigt som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for den enkelte aktie (aktie- for-aktie-metoden).

Aktie- for-aktie-metoden medrører, at det er den faktiske anskaffelsessum og det faktiske anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie, som lægges til grund. Selv om aktiens handelsværdi på afståelsestidspunktet måtte være reduceret som følge af aktiekapitaludvidelse f.eks. med fondsaktier, anvendes alligevel aktiens oprindelge anskaffelsesum ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges anskaffelsessummen.

Ved afståelse af aktier med samme rettigheder i samme selskab, er det den ældste akties anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum, der skal lægges til grund ved afgørelsen af, om der skal ske beskatning efter 3 års reglen og i bekræftende fald for opgørelsen af fortjeneste eller tab, jfr. først ind - først ud reglen, se K 3.5.

3.5.2.2. Hovedaktionæraktier .

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter samme regler, uanset ejertidens længde. Om fradrag i eventuel fortjeneste, se K 3.5.5.

Gennemsnitsmetoden .

Fortjeneste eller tab ved afståelse af hovedaktionæraktier opgøres efter den såkaldte gennemsnitsmetode.

Hvis aktionæren afstår samtlige sine aktier i et selskab på en gang, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes samlede anskaffelsessum. Finder afståelsen sted den 1. januar 1984 eller senere, og er de pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede tab efter aktiernes pålydende.

Afstår en aktionær en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og de aktier, som aktionæren beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen kan ske uden skattemæssige konsekvenser ifølge 1 pct.reglen. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende, uanset at aktierne ikke har samme rettigheder. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab. Den resterende anskaffelsessum (E-værdi for anskaffelsessum) skal lægges til grund ved senere afståelser.

Konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af fortjeneste eller tab efter gennemsnitsmetoden, idet der som pålydende værdi af den konvertible obligation regnes med pålydende værdi af den aktie, som den konvertible obligation kan konverteres til.

Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, se 3.5.4.

Overgangsregler .

Grundlaget for opgørelsen af den samlede anskaffelsessum er forskellig, afhængig af på hvilket tidspunkt aktionæren er blevet omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglerne.

1) Aktionæren var hovedaktionær den 1. juli 1981, og dette var fortsat tilfældet ved aktionærens første afståelse af aktier i selskabet efter dette tidspunkt

De aktier, som han ejede den 1. juli 1981, indgår i den samlede anskaffelsessum med et beløb svarende til den restanskaffelsessum (E-værdi), som er opgjort ved den seneste afståelse før den 1. juli 1981. Ved den første afståelse efter den 1. juli 1981 består den samlede anskaffelsessum af foranstående beløb med tillæg af anskaffelsessummen for senere erhvervede aktier i selskabet.

Er der ikke tidligere opgjort en restanskaffelsessum (E-værdi), indgår de enkelte aktier i den samlede anskaffelsessum med de enkelte aktiers anskaffelsessum.

2) Aktionæren er blevet hovedaktionær efter den 1. juli 1981

Han kan vælge enten, at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, som han ejede på det tidspunkt, han blev hovedaktionær, eller at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, som han ejede den 1.juli 1981.

Vælger han at opgøre den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer, indgår de aktier, som han ejede på det tidspunkt, hvor han blev hovedaktionær, med de faktiske anskaffelsessummer. Derimod bortses der fra aktier, som er solgt forinden. Ved afgørelsen af, hvilke aktier, der er solgt, anses de først erhvervede for de først solgte, såfremt der er tale om aktier med samme rettigheder. I den samlede anskaffelsessum indgår tillige anskaffelsessummen for senere erhvervede aktier.

Vælger aktionæren at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum, og har han efter 1.juli 1981, men før han blev hovedaktionær, afstået aktier i selskabet, fragår den faktiske anskaffelsessum for disse aktier i en gennemsnitlige anskaffelsessum.

3) Aktionæren var den 1. juli 1981 hovedaktionær, men dette er ikke længere tilfældet ved første afståelse efter den 1. juli 1981

Han skal ikke anvende gennemsnitsmetoden, men skal opgøre fortjeneste eller tab efter de regler, der gælder for almindelige aktionærer.

4) Aktionæren har på noget tidspunkt opgjort fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier i selskabet efter hovedaktionærbeskatningsreglerne (gennemsnitsmetoden).

Ved fremtidige afståelser af aktier i selskabet anvendes gennemsnitsmetoden, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke skal medregnes i den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst.

3.5.3. Anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for den enkelte aktie .

Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier benyttes en anskaffelsessum, der for almindelge aktier udgør anskaffelsessummen for den pågældende aktie (aktie- for-aktie-metoden). For hovedaktionæraktier udgør den derimod en forholdsmæssig del af den samlede anskaffelsessum for hele aktionærens aktiebeholdning i det pågældende selskab (gennemsnitsmetoden). Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, er det de førsterhvervede aktier, som anses for først afståede (først ind - først ud reglen).

Omkostninger, der naturligt kan henregnes til anskaffelsen, tillægges anskaffelsessummen.

Uanset om anskaffelsessummen skal opgøres efter aktie- for-aktie-metoden, eller om den skal indgå i en samlet anskaffelsessum for hele beholdningen, gælder der som udgangspunkt visse fællesregler.

3.5.3.1. Køb .

Aktier, som er erhvervet ved køb, anses for anskaffet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen med tillæg af udgift til børsstempel og eventuelt købsprovision. Udgift til stiftelsesprovision af banklån ved aktiekøb kan derimod ikke henregnes til anskaffelsessummen, men vil eventuelt kunne fradrages i indkomsten efter LL § 8, stk. 3.

3.5.3.2. 62-kursen .

For hovedaktionæraktier, som er erhvervet før den 1.januar 1962, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1.januar 1962 i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere.

3.5.3.3. Tegnede aktier .

Anskaffelsessummen for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab mod indskud af kontanter, er det faktisk indbetalte beløb, normalt svarende til aktiernes pålydende. Om anskaffelsessummen for aktier, der tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter, se ligningsvejledningen, selskaber, SD 1.1.

Om anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, se L 6.4.

Anskaffelsestidspunktet for aktier, der tegnes ved stiftelse af et selskab, kan ikke regnes fra et tidligere tidspunkt end stiftelsesoverenskomstens underskrift, uanset at selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft.

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, udgør det beløb, som er erlagt ved tegningen (typisk en tegning til kurs 105). De tegnede aktier anses for anskaffet ved tildelngen af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af atiekapitalen.

Ved afståelse af hovedaktionæraktier den 1. januar 1984 eller senere anses aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret, dog for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet tegningsretter, anses disse retter først for erhvervet samtidig med de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og de nytegnede aktier, skd.61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af moderaktien.

Aktier, der er erhvervet ved køb af tegningsret, anses for erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er købesummen for tegningsretterne med tillæg af det beløb, der er erlagt ved tegningen.

Hvis en nytegnet aktie i et selskab kun har kunnet tegnes ved, at aktionærens tildelte tegningsret er blevet suppleret med en tilkøbt tegningsret, anses en forholdsmæssig del af den nye aktie for anskaffet ved købet af den yderligere tegningsret. Anskaffelsessummen for aktier, som er tegnet på grundlag af tilkøbte tegningsretter, udgør det beløb, som indbetales til selskabet for aktierne med tillæg af købesummen for tegningsretten.

I lsr.1984.6 ansås en hovedaktionærs tab ved aktieslag på 300.000 kr. - hvormed aktiekapitalen netop var blevet udvidet ved kontant indskud, der umiddelbart blev anvendt til betaling af kreditorer - som et ikke fradragsberettiget formuetab, idet der fandtes at have foreligget en sådan sammenblanding af hovedaktionærens og selskabets økonomi, at den ved aktieudvidelsen fremskaffede kapital i realiteten måtte anses for anvendt til betaling af fordringer, for hvilke hovedaktionæren hæftede eller kunne være kommet til at hæfte personligt, såfremt betaling ikke var sket.

3.5.3.4. Fondsaktier .

Anskaffelsessummen for fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, er 0 kr. Fondsaktierne anses for anskaffet ved tildelingen af retterne. Dette vil i almindelighed være det tidspunkt, hvor generalforsamlingen eller evt. bestyrelsen efter bemyndigelse af generalforsamlingen ar truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen.

Ved afståelse af hovedaktionæraktier den 1. januar 1984 eller senere anses fondsaktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt aktieret, dog for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte fondsaktier knytter sig til.

Hvis aktionæren efter det tidspunkt, hvor der er truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de pågældende moderaktier, og anskaffelsessummen opdeles forholdsmæssigt på moderaktien og de nye fondsaktier, skd.61.147 og 148. Hvis man udnytter sådanne retter sammen med retter, som man har fået tildelt som aktionær, anses en forholdsmæssig del af den nye fondsaktie for anskaffet ved købet af moderaktien.

Fondsaktier, der er erhvervet ved køb af aktieret, anses for erhvervet på købstidspunktet, og anskaffelsessummen er det beløb, som er erlagt for aktieretten.

3.5.3.5. Afståelse af aktieret eller tegningsret .

Ved almindelige aktionærers afståelse af tildelte aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses retterne for erhvervet samtidig med moderaktien for 0 kr. Afståelsessummen skal derfor beskattes fuldt ud, såfremt moderaktien er mindre end 3 år gammel. I modsat fald sker ingen beskatning. Ved delvis afståelse anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind - først ud reglen).

Ved hovedaktionærers afståelse af tildelte aktieretter og tegningsretter, herunder tegningsret til konvertible obligationer, anses retter for erhvervet samtidig med moderaktien. Aktieretterne indgår i den samlede anskaffelsessum med 0 kr. Tegningsretterne indgår med det beløb, som køberen skal indbetale for at udnytte tegningsretterne. Ved delvis afståelse anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået (først ind - først ud reglen). Om opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret for hovedaktionærer, se K 3.5.4.

Hvor en almindelig aktionær eller en hovedaktionær efter det tidspunkt, hvor generalforsamlingen har truffet beslutning om udvidelse af aktiekapitalen, erhverver aktier, hvortil der er knyttet aktieretter eller tegningsretter, anses disse retter for erhvervet samtidig med de moderaktier, de knytter sig til. I sådanne tilfælde fordeles anskaffelsessummen mellem moderaktierne og de vedhængende aktieretter eller tegningsretter, skd.61.147 og 148.

3.5.3.6. Konvertible obligationer .

For konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af en tildelt tegningsret eller ved køb af tegningsret, gælder samme regler vedrørende anskaffelsestidspunkt og anksaffelsessum som for tegnede aktier, se K 3.5.3.3.

Konvertible obligationer, som er erhvervet før den 1. juli 1981, anses for anskaffet til obligationernes kursværdi pr. 1.juli 1981, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Var de konvertible obligationer børsnoterede pr. 1.juli 1981, er det den noterede kurs, der skal anvendes. For unoterede obligationer, som i tiden omkring den 1.juli 1981 har været genstand for omsætning mellem uafhængige parter, anvendes den værdi, de er omsat til. I andre tilfælde må kursværdien beregnes med udgangspunkt i det årsregnskab, der er afsluttet nærmest ved en 1.juli 1981 med fornøden hensyntagen til særlige forhold opstået efter regnskabets afslutningstidspunkt. Om beregning af kursen henvises til N 3.1.2.

3.5.3.7. Konvertering af konvertible obligationer .

Aktier, der er erhvervet ved konvertering af konvertible obligationer, anses for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de konvertible obligationer.

Ved anvendelse af først ind - først ud reglen sidestilles konvertible obligationer med aktier med særlige rettigheder indtil konverteringen. Konverteringen af konvertible obligationer til aktier i det pågældende selskab har ikke skattemæssige konsekvenser.

3.5.3.8. Konvertering af andre fordringer .

Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet ved konvertering af en fordring på selskabet, vil normalt være fordringens værdi. Såfremt fordringens reelle værdi på konverteringstidspunktet er væsentlig mindre end pålydende, og aktierne afhændes kort tid efter konverteringen, opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af en anskaffelsessum svarende til fordringens handelsværdi, HD af 27.oktober 1977 (skd.45.119) og ØLD af 24.marts 1980 (skd.55.314), samt lsr.1984.7, hvor en del af en aktiekapitaludvidelse fandtes at være sket ved konvertering af tilgodehavender, idet indbetalinger i 1975 og 1976 måtte betragtes som fordringer på selskabet, indtil aktiekapitaludvidelsen blev vedtaget på en generalforsamling i oktober 1978. I lsr.1983.7. var aktiekapitaludvidelsen sket ved kontant indbetaling og ikke ved konvertering af en fordring til frigørelse af gæld, for hvilken aktionæren hæftede, og landsskatteretten fandt derfor, at aktiekapitaludvidelsen ikke kunne sidestilles med direkte konvertering af en fordring mod selskabet til aktiekapital.

3.5.3.9. Medarbejderaktier .

Anskaffelsessummen for medarbejderaktier omfattet af LL § 7A, er det beløb, der er betalt ved erhvervelsen af de båndlagte aktier. Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier.

3.5.3.10. Udenlandske aktier .

Udenlandske aktier er omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne, når de ejes af aktionærer, som er fuld skatteplitige her til landet. Betalingen for aktierne vil som oftest være erlagt i udenlandsk mønt. Ved opgørelse af anskaffelsessummen omregnes købesummen til danske kr. efter valutakursen på købstidspunktet, og afståelsessummen omregnes ligeledes til danske kr. efter valutakursen på afståelsestidspunktet, se lsr.1967.11. Avancebeskatningen vil således også omfatte svingningerne i valutakursen.

3.5.3.11. Aktionærforskrivninger .

Nedskrivning på aktionærforskrivninger sidestilles med udbetalt udbytte. Nedskrivninger, der finder sted efter erhvervelse af aktierne, medregnes tillige til anskaffelsessummen for aktierne, men nedskrivningerne har ingen indflydelse på anskaffelsestidspunktet for aktierne.

3.5.3.12. Aktier modtaget som gave .

For gavemodtagere, der skal svare gaveafgift ved vederlagsfri overdragelse af aktier, udgør anskaffelsessummen for aktierne den gaveafgiftspligtige værdi.

Hvis gaven skal medregnes til modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, udgør anskaffelsessummen det indkomstskattepligtige beløb.

Er gaven hverken afsgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, er det aktiernes handelsværdi på gavetidspunktet, der udgør anskaffelsessummen.

3.5.3.13. Arvede aktier .

Ved udlæg af almindelige aktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet.

Ved udlæg af hovedaktionæraktier fra et dødsbo er aktiernes anskaffelsessum udlægsværdien, og anskaffelsestidspunktet er udlægstidspunktet, medmindre aktierne udlægges med succession i henhold til ABL § 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4.

I tilfælde, hvor aktierne udlægges med succession i henhold til ABL § 10, stk. 3, eller § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i afdødes/boets anskaffelsestid og anskaffelsessum samt hovedaktionærstatus. Beskatning finder dog kun sted, hvis udlægsmodtageren afstår aktierne inden 5 år efter udlægget - ved afståelser den 1. januar 1984 eller senere dog tillige kun i det omfang, afdøde/boet ville være blevet beskattet ved en tilsvarende afståelse - medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er hovedaktionær.

I henhold til ABL § 10, stk. 3, succederer udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling i tilfælde,hvor hovedaktionæraktier udlægges 3 år eller mere efter afdødes/boets anskaffelsestidspunkt, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.

Er aktionæren inden den 1. juli 1981 ved udlæg af aktier indtrådt i afdødes skattemæssige stilling, anses aktionæren for indtrådt i såvel afdødes anskaffelsessum som anskaffelsestidspunkt, se 1981-cirk. pkt. 47.

Særregel ved virksomhedsomdannelse .

I henhold til ABL § 10, stk. 4, indtræder udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling i tilfælde, hvor der inden 3 år fra afdødes/boets anskaffelsestidspunkt udlægges hovedaktionæraktier, som er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, og boet har valgt ikke at lade sig beskatte af fortjeneste ved udlægget, uanset at betingelserne herfor var til stede.

3.5.4. Afståelsessummen .

Afståelsessummen er som udgangspunkt det beløb, som aktierne er afstået til, med fradrag af eventuelle omkostninger, der naturligt kan henregnes til salget. Som eksempler herpå kan nævnes provision til bank ved køb og salg og stempeludgifter samt de med salget evt. forbundne advokat- og revisorudgifter.

Sker overdragelsen ikke ved salg, men på anden måde (gave, arveforskud el.lign.) skal et beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift el.lign., betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, er det værdien i handel og vandel, der må lægges til grund (ABL § 1, stk. 4). Også i sådanne tilfælde vil omkostningerne kunne fradrages - men det bemærkes dog, at gaveafgift o.lign. ikke kan sidestilles med omkostninger, der kan fradrages.

I et tilfælde, hvor sælgerne (af hele aktiekapitalen) som led i salgsaftalen påtog sig visse fremtidige pensionsforpligtelser over for nogle af selskabets funktionærer, og til sikring af forpligtelsen båndlagde en kapital, kunne den kapitaliserede pensionsforpligtelse fradrages i afståelsessummen, lsr.1976.76. Derimod kunne der ifølge lsr.1976.174 ikke indrømmes fradrag for en afløsningssum for et pensionstilsagn, som aktiesælgerne ydede en i selskabet ansat direktør. Pensionstilsagnet var hverken mundtligt eller skriftligt omtalt i forbindelse med aktieoverdragelsen og kunne derfor ikke påvirke det vederlag, som opnåedes ved aktiesalget.

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret .

Hovedaktionærers afståelse af tegningsret behandles altid efter de regler, der gælder ved delafståelse.

Ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret, anses tegningsretten for afstået til det beløb, der modtages for tegningsretten, med tillæg af det beløb, som køberen skal inbetale for at udnytte tegningsretten.

Den gennemsnitlige anskaffelsessum, som skal lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab, beregnes således

B A x - C

A er anskaffelsessum for aktier og tegningsret under et - B er pålydende værdi af de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret - C er pålydende værdi af de beholdne aktier og de aktier, der kan tegnes ved udnyttelse af den afståede tegningsret.

Fortjeneste eller tab fremkommer ved at trække den foran beregnede anskaffelsessum fra afståelsessummen.

3.5.4.1. Eventuel tilsidesættelse af den aftalte overdragelseskurs .

Normalt kan man ikke tilsidesætte en salgspris, men der kan forekomme tilfælde, hvor denne er åbenbart urimelig. Dette vil specielt kunne forekomme ved salg mellem slægtningen, indbyrdes afhængige selskaber, selskaber og disses hovedaktionærer. I disse tilfælde må en åbenbart urimelig kurs kunne fraviges, se f.eks. lsr.1964.102 og 1967.10.

I HD af 27.april 1983 (skd.66.330) fandtes det ikke antageliggjort, at en civilingeniør havde solgt sine aktier i et familieaktieselskab til et andet familieaktieselskab til en lavere værdi end handelsværdien.

I ØLD af 29.juni 1984 (10.afd. 472/82) fandtes det ligeledes ikke godtgjort, at anparter var solgt til en lavere kurs end handelskursen, idet retten herved særligt henviste til de fremkomne oplysninger om den faldende aktivitet i selskabet, der bekræftedes gennem det senere forløb.

En afståelsessum for aktier, der fastlægges ved offentlig auktion over en minoritetspost, vil normalt være bindende, såfremt aktierne afhændes til en helt udenforstående og uafhængig tredjemand; familiens advokat eller bankforbindelse kan eksempelvis ikke anses for uafhængig i denne forbindelse.

Om et tilfælde, hvor en del af vederlaget for salg af en aktiepost blev anset som godtgørelse for ikke-udbetalt løn til hovedaktionæren og derfor beskattet som almindelig indkomst, se lsr.1974.7.

3.5.4.2. "Konstruerede" tab kan ikke fradrages .

Der forekommer tilfælde, hvor landsskatteretten vel ikke anfægter den fastsatte overdragelseskurs direkte, men alligevel ikke anerkender, at der ved afståelsen er konstateret et fradragsberettiget tab. Som eksempler fra praksis, hvor tabsfradrag ikke er anerkendt, kan nævnes

Lsr.1971.111, hvor afståelsesvederlaget var fastsat under hensyn til, at sælgeren blev fritaget for en kautionsforpligtelse over for selskabets kreditorer.

Lsr.1974.103, hvor sælgeren havde tilbagekøbsret til samme kurs.

ØLD, UfR.1965.802, hvor det fastslås, at et aktietab, der udelukkende er fremkommet ved regnskabsmæssige konstruktioner af skattemæssige hensyn, ikke medfører fradragsret. Et selskab A blev stiftet i december 1961 med den ene stifter og hovedaktionær som direktør. En uge efter stiftelsen købte selskabet direktørens aktiebesiddelse i selskab B til en kurs på 425 ved udstedelse af gældsbrev. Ca. 4 måneder senere tilbagesolgte A en del af aktierne i B til direktøren til kurs 225, som blev afskrevet på gældsbrevet. Der kunne ikke påvises forhold i B's økonomi, som kunne berettige denne kursforskel.

ØLD af 29.jan.1973, UfR.1973, s.408, hvor et selskab i en koncern opkøbte aktier - delvis til kurser over børskursen - og kort tid derefter solgte aktierne til moderselskabet til børskursen og fratrak det herved konstaterede tab. Selskabet fandtes ikke at have lidt noget tab, som kunne fradrages, idet retten lagde til grund,at selskabets køb af aktier var sket som led ihovedaktionærens bestræbelser på at erhverve aktiemajoriteten i det pågældende selskab, at salget af aktierne til moderselskabet måtte antages at være sket af skattemæssige grunde, og at selskabet ikke ville have solgt til samme kurs til anden side.

ØLD af 16.april 1984 (8.afd.209/81), hvor det ikke fandtes godtgjort, at der ved salg af aktier i 1976 til et koncernforbundet selskab var lidt et tab, som kunne fradrages, idet retten lagde til grund,at der i koncernen som helhed i årene 1976-1979 var sket omfattende interne salg af aktier, at de foreliggende oplysninger om koncernens forhold og meget begrænsede aktiviteter ikke gav grundlag for at antage, at handelerne skulle have haft noget andet formål end de rent skattemæssige, og at de svingende handelskurser ikke havde haft nogen samenhæng med selskabernes regnskaber eller virksomhed. Dommen er appelleret til Højesteret.

Som eksempel fra praksis, hvor tabsfradrag er anerkendt, kan nævnes HD af 23. maj 1984 (II 378/1981) hvor fritagelse for en kautionsforpligtelse efter omstændighederne ikke fandtes at indebære en skattepligtig værdi som vederlag for afståelse af aktier.

3.5.4.3. Gaveoverdragelser .

I gaveoverdragelsestilfælde, hvor der er beregnet gaveafgift, skal den kurs, der af amtsskatteinspektoratet er lagt til grund ved gaveafgiftsberegningen, betragtes som afståelsessum. Foreligger der ikke et sådant grundlag, skal afståelsessummen ansættes til aktiernes værdi i handel og vandel på gaveoverdragelsestidspunktet.

I skd. cirk. af 17.nov. 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning hedder det i pkt. 17 om værdiansættelsen af unoterede aktier, at kursen i SD's kursliste kan være vejledende, men at man skal være opmærksom på, at disse kurser er beregnet på grundlag af årsregnskab for de pågældende selskaber, der ligger 1-2 år forud. Det er derfor kursen beregnet på grundlag af det årsregnskab, der er afsluttet nærmest forud for gaveoverdragelsestidsunktet, der bør lægges til grund. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter afgiftstidspunktet, navnlig i tilfælde, hvor den afgiftspligtige begivenhed er indtruffet ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kursen sker med anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på afgiftstidspunktet, hvilket ved gaveoverdragelser vil sige beregningsreglerne for beregning af formueskattekursen pr. 1. jan. i det kalenderår, hvori afgiftspligten indtræder. Dette indebærer normalt, at kursen ved afståelse i nov. 1984 af aktier i et selskab med kalenderårsregnskab skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31. dec. 1983, medens kursen ved afståelse i dec. 1984 skal beregnes på grundlag af selskabets status pr. 31. dec. 1984, idet der i begge tilfælde skal anvendes de beregningsfaktorer, som er benyttet ved beregningen af formueskattekursen pr. 1.jan. 1984. Afstås aktierne i det pågældende selskab i januar 1985, beregnes kursen på grundlag af selskabets status pr. 31.dec. 1984 og med anvendelse af de beregningsfaktorer, som er benyttet ved beregningen af formueskattekursen pr. 1.januar 1985.

Højesteret har ved dom af 25.maj 1977 taget stilling til værdiansættelsen af en aktiepost i en boopgørelse. Retten lagde til grund, at der ved værdiansættelsen af aktier i familieaktieselskaber, hvor en normal handelsværdi i almindelighed ikke lader sig påvise, ikke alene kan lægges vægt på den kurs, hvortil der er handlet mellem slægtningen indbyrdes, men at også skattekursen som udtryk for aktiernes reelle værdi må indgå som vejledning (skd.43.281).

I lsr.1982.106 fandt landsskatteretten, at der ved overdragelse af aktier til en familiefond ikke alene kunne lægges vægt på den aktiekurs, hvortil der var handlet, men at der tillige måtte foretages en bedømmelse af, om der i de i gældsbrevet aftalte betalingsvilkår kunne ligge sådanne fordele for køberen, at der måtte anses at være ydet denne en gave.

Hvor der vedtægtsmæssigt er fastsat visse begrænsninger i aktiers omsættelighed og overdragelseskurser, kan de fastsatte overdragelseskurser ikke altid anvendes ved opgørelsen af fortjenesten. Dette gælder f.eks. ved familieoverdragelser, se skd.1.3 og 36.107 samt ØLD af 31.jan. 1977 (skd.44.46).

Ved ØLD af 23.februar 1970 blev det statueret,at en skatteyder, der i 1967 havde bortgivet nogle aktier til sine børn, måtte acceptere, at afståelsessummen blev beregnet efter skattekursen (beregnet efter de senest gældende regler), medens 1.1.1962-kursen blev beregnet efter de dagældende (i dette tilfælde mere ugunstige) regler for beregning af skattekursen.

3.5.4.4. Gælds- eller pantebreve .

Såfremt overdragelsessummen ikke betales kontant, men helt eller delvis berigtiges ved udstedelse af gælds- eller pantebreve, skal der ved opgørelsen af afståelsessummen tages hensyn til, at sådanne gælds- og pantebreve sjældent er pari værd, således at der må godkendes et kursnedslag. Den nominelle overdragelsessum må dog være fastsat således, at et eventuelt kontantbeløb med tillæg af gælds- eller pantebrevenes handelsværdi udgør aktiernes kontantværdi.

3.5.4.5. Aftægtsydelse o.l. .

Berigtiges en del eller hele afståelsessummen ved, at køberen påtager sig en aftægtsforpligtelse eller en anden løbende ydelse over for sælgeren, skal den kapitaliserede værdi af retten tages i betragtning ved opgørelse af afståelsessummen, hvis den løbende ydelse har en sådan karakter med hensyn til årlig ydelse og forpligtelsens varighed, at kapitalisering er mulig. Er dette ikke tilfældet, må værdien af den løbende ydelse fastsættes efter et skøn, således at afståelsessummen for aktierne svarer til deres handelsværdi.

Værdifastsættelsen vil som oftest bero på konkrete forhold i den enkelte afståelsessituation. I lsr.1976.5 fandt retten ikke grundlag for at fastsætte nogen værdi af en ikke-kapitaliserbar løbende ydelse. Men ved HD af 27.nov. 1978 (UfR.1979.64) nægtedes en aktionær fradrag for et aktietab, som han havde opgjort ud fra en afståelsessum på 0. Afståelsesvederlaget bestod i sin helhed af en halvårlig ydelse til sælgeren for dennes og den eventuelt overlevende ægtefælles livstid. Den løbende ydelse skulle pristalsreguleres efter nærmere aftalte regler. Fradraget nægtedes med den begrundelse, at aktionæren havde erkendt at have opnået fuldt vederlag for aktierne, og derfor måtte kapitalværdien af de pristalsregulerede ydelser modsvare anskaffelsessummen for aktierne.

Ved HD af 11.jan. 1982 (skd.61.163) blev en tidligere hovedaktionær - som havde solgt samtlige sine aktier til en koncern, og som havde indgået en konsulentaftale af ca. 11 års varighed med koncernen, men som rent faktisk kun arbejdede i virksomheden de første par år efter salget, hvorefter han flyttede til Spanien - beskattet af den kontante salgssum for aktierne med tillæg af den kapitaliserede værdi af konsulentgagen for aftalens sidste år, hvor der ikke blev præsteret nogen arbejdsindsats.

Den omstændighed, at sælgeren er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4c af den løbende ydelse, giver ikke grundlag for at bortse fra ydelsens kapitalværdi ved beregning af aktiernes afståelsessum.

3.5.4.6. Forbeholdt udbytte .

Det forekommer, at aktier overdrages med forbehold af udbytteret, enten for overdrageren selv eller for trediemand.

Hvis overdrageren forbeholder sig udbytteretten, skal den kontante afståelsessum for aktierne forøges med kapitalværdien af den forbeholdte udbytteret, skd.16.49.

Sker overdragelsen af aktier med forbehold af udbytteret for trediemand, må afståelsessummen ansættes til aktiernes fulde kursværdi.

Ved salg af aktier med påhvilende forskrivninger beregnes afståelsessummen alene som den faktiske afståelsessum uden tillæg af de af køberen overtagne forskrivninger, lsr.1970.96.

3.5.5. Særlige fradrag for hovedaktionærer .

I hovedaktionærers fortjenester opgjort efter foranstående regler kan foretages særlige fradrag. I fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier før den 1. januar 1984 kan foretages fradrag som anført under K 3.5.5.1. - K 3.5.5.3. I fortjeneste ved senere afståelser kan foretages fradrag som anført under 3.5.5.4. og 3.5.5.5.

Fradraget under K 3.5.5.1. gives, uanset fortjenesten skal beskattes som almindelig indkomst eller særlig indkomst. De øvrige fradrag gives kun i fortjeneste, der skal beskattes som særlig indkomst (salg efter 3 års ejertid).

3.5.5.1. 9 pct. fradrag .

Medfører en opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse før den 1. januar 1984 at der fremkommer en fortjeneste, foretages der et procentfradrag, som udgør 9 pct. af anskaffelsessummen for aktierne for hver år, aktionæren har ejet dem. For aktier, som aktionæren ejede den 1. juli 1981, beregnes fradraget dog af aktiernes formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1981, medmindre anskaffelsessummen var højere. Fradraget kan dog ikke overstige den opgjorte fortjeneste.

Er aktierne anskaffet til forskellige kurser før den 1. juli 1981, kan 9 pct. fradraget beregnes på grundlag af anskaffelsessummen for de aktier, hvis erhvervelseskurs er højere end den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1981, og på grundlag af denne kursværdi for de aktier, hvis erhvervelseskurs er mindre end denne kursværdi.

Fradraget gives ikke for det indkomstår, hvori aktierne er solgt, og det gives tidligst for indkomståret 1981. Fradraget kan foretages, hvad enten salget sker inden eller efter 3 års ejertid.

Afstår aktionæren kun en del af sine aktier i selskabet, udgør fradraget en dertil svarende del af 9 pct. fradraget for hele beholdningen. Forholdet beregnes på grundlag af aktiernes pålydende.

9 pct. fradraget anvendes også ved afståelse af konvertible obligationer, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.

Der henvises i øvrigt til skd. cirk. nr.170 af 21.oktober 1982 samt til 1984-cirk. pkt. 40c.

3.5.5.2. Bundfradrag på 125.000 kr.

Dette fradrag gives kun i fortjeneste ved afståelse inden den 1. januar 1984 efter 3 års ejertid. Overgrænsen for dette fradrag udgør 125.000 kr., som kommer til anvendelse, hvis aktionæren i den del af indkomståret 1983, som falder inden den 1. januar 1984, har afstået hele aktiekapitalen i et selskab efter 3 års ejertid. Hvis aktionæren i tiden indtil den 1.januar 1984 kun har afstået en del af aktiekapitalen i et selskab efter 3 års ejertid, reduceres overgrænsen til kun at udgøre en så stor del af 125.000 kr., som disse aktiers pålydende udgør af selskabets aktiekapital.

Det fradrag, der kan foretages i fortjenesten, udgør forskellen mellem overgrænsen som anført foran, og det i K 3.5.5.1. omtalte 9 pct. fradrag.

Hvis aktionæren har afstået hovedaktionæraktier efter 3 års ejertid i flere selskaber, beregnes fradrag for hvert selskab for sig. Det samlede fradrag kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst udgøre 125.000 kr. Er aktionæren hele indkomståret samlevende med en ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået indenfor 4-års perioden, ved beregningen af det maksimale fradrag.

Bundfradraget kan sammen med det under K 3.5.5.1. nævnte 9 pct. fradrag ikke overstige en opgjort fortjeneste. Bundfradraget gives ikke ved afståelse af konvertible obligationer eller af tegningsret til sådanne.

3.5.5.3. 5 pct. fradrag .

Dette fradrag gives kun i fortjeneste ved afståelse inden den 1. januar 1984 efter 3 års ejertid.

I fortjeneste, der fremkommer, efter at der er foretaget 9 pct. fradrag (K 3.5.5.1.) og bundfradrag (K 3.5.5.2.), indrømmes der et fradrag i den samlede nettofortjeneste ved afståelse af aktier på 5 pct., dog højst 4.000 kr. Årets tab ved afståelse af hovedaktionæraktier efter 3 års ejertid fragår før 5 pct. fradraget beregnes, men ikke overført fradrag fra tidligere indkomstår.

3.5.5.4. 10 pct. fradrag .

Dette fradrag gives i fortjeneste ved afståelse den 1. januar 1984 eller senere efter 3 års ejertid.

Den opgjorte fortjeneste nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år, aktionæren har ejet aktierne udover 3 år. Nedsættelsen ophører dog, når fortjenesten ved afståelse efter mere end 7 års ejertid er nedtrappet til halvdelen. Ved afståelse i det fjerde besiddelsesår nedsættes fortjenesten således med 10 pct., i det femte år med 20 pct. og så fremdeles til og med ottende besidelsesår. Ved afståelse i det ottende år efter aktiernes erhvervelse eller senere, nedsættes fortjenesten til halvdelen.

10 pct. fradrages gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen. Der henvises i øvrigt til pkt. 18 i 1984-cirk.

3.5.5.5. Bundfradrag på 65.000 kr. .

I årets nettofortjeneste - den under K 3.5.5.4. nedsatte samlede fortjeneste med fradrag af eventuelle tab - ved afståelser den 1. januar 1984 eller senere efter 3 års ejertid, kan foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Dette gælder, uanset afståelsen omfatter hele aktiekapitalen eller kun en del af denne.

Fradrag kan ikke overstige indkomstårets nettofortjeneste ved afståelser den 1. januar 1984 eller senere efter 3 års ejertid, og det samlede fradrag kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst udgøre 65.000 kr.

Fradrag, som en ægtefælle har opnået indenfor 4-års perioden, medregnes ved beregningen af det maksimale fradrag. Fradrag, som ægtefællen har opnået inden ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke.

Fradraget gives også ved afståelse af konvertible obligationer, der er omfattet af hovedaktionærbeskatningsreglen.

Der henvises i øvrigt til 1984-cirk. pkt. 19 og 40d.

3.6. Fusion .

Anvendes fusionslovens regler om »skattefri fusion«, skal aktionærerne beskattes efter reglerne i lovens §§ 9 og 11.

Reglerne om "skattefri fusion" fremgår af lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v. - lov nr.647 af 19.december 1975, nu lovbkg. nr.495 af 24.september 1981 - der trådte i kraft den 1.januar 1976. Til loven knytter sig skd.cirk. nr.140 af 23.juni 1976 og 24.september 1981, hvori der nærmere er redegjort for reglerne sammenholdt med bestemmelserne i fusionsloven af 2.maj 1967 og skd.cirk. af 25.januar 1977.

En fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes hermed, således at det overdragende selskabs selvstændige eksistens ophører. Fusion foreligger herefter såvel, hvor det fortsættende selskab eksisterede før sammenslutningen, som hvor det først er dannet i forbindelse med denne.

For aktionærerne betyder anvendelsen af fusionslovens regler, at der ikke udløses nogen øjeblikkelig beskatning i det omfang, aktier i det ophørende selskab udelukkende ombyttes med aktier i det fortsættende selskab. Aktionærerne skal således ikke i anledning af denne ombytning opgøre avance eller tab på aktierne, men ved senere afståelse af de ved ombytningen modtagne aktier anses disse for anskaffet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier.

Hvis de ombyttede aktier var næringsaktier, anses de modtagne aktier ligeledes for næringsaktier.

Efter ABL § 13, stk. 1, skal aktier i det fortsættende selskab, der er modtaget som vederlag for aktier i det ophørende selskab, behandles som hovedaktionæraktier, hvis aktionæren var hovedaktionær i det ophørende selskab, uanset at han ikke bliver hovedaktionær i et fortsættende selskab. Er han ikke hovedaktionær i det fortsættende selskab, finder beskatning dog kun sted i det omfang, afståelse af aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler. Er aktierne modtaget i forbindelse med en fusion, der er foretaget inden den 20.april 1983, finder beskatning dog tillige kun sted ved afståelse inden for de første 5 år efter fusionen. Dette medfører eksempelvis, at en aktionær, som på fusionstidspunktet alene var hovedaktionær i det ophørende selskab som følge af - at vedkommende inden for de seneste 5 år forud for fusionen ejede mere end 25 pct. af aktiekapitalen, men som på fusionstidspunktet ejede mindre end 25 pct. af aktiekapitalen - kun beskattes efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, ved afståelse af de ombyttede aktier inden 5 år fra det tidspunkt, hvor aktiebeholdningen i det ophørende selskab blev bragt ned under 25 pct. Dette gælder såvel ved fusion før som efter den 20.april 1983. Er aktionæren hovedaktionær i det fortsættende selskab, finder beskatning sted efter de regler, der gælder for hovedaktionærer, uden hensyn til besiddelsestidens længde og uden hensyn til, om de ombyttede aktier ville have udløst beskatning i det ophørende selskab.

Om fortolkningen af 1 pct.reglen i relation til ABL § 13, stk. 1, om fusion, se K 3.5.1.2.

Såfremt aktierne ved fusionen bliver udløst kontant eller dog med andre værdier end aktier i det fortsættende selskab, anses aktierne for afstået til kursen på fusionsdatoen.

Hvis kun en del af aktionærernes aktier i det ophørende selskab vederlægges med andet end aktier i det fortsættende selskab, gælder det ovenfor anførte for denne del. I lovens § 9, stk.3, er der givet nærmere regler om, hvilke aktier der skal anses for indløst i tilfælde, hvor aktierne i det ophørende selskab er erhvervet på forskellige tidspunkter eller er af forskellig art eller for en dels vedkommende erhvervet som led i næring. Der henvises til loven samt til skattedepartementets cirkulære nr. 140 af 23.juni 1976, der igen henviser til pkt.23 i cirkulære nr. 127 af 3.juli 1967. Se også lsr. 1972.9 og 104.

Om fusion henvises i øvrigt til ligningsvejledning for selskaber, SE 1.

3.7. Likvidationsudlodning .

Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, opgøres på samme måde som ved en almindelig afståelse, idet likvidationsudlodningen i dette år betragtes som afståelsessum. Foretages ingen udlodning i det pågældende år, er afståelsessummen 0.

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelsen til aktieselskabsregisteret. Ved rettidig afmeldelse, dvs. inden 14 dage efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, kan selskabet anses for endeligt opløst ved den aflsuttende generalforsamling, jfr. pkt. 4 i såvel 1981-cirk. som 1984-cirk. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte. Et selskab blev anset for endeligt opløst i det år, hvor anmeldelse var indgivet til aktieselskabsregisteret, selv om selskabet i mangel af dokumentation for betaling af skatter først blev slettet flere år senere.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsreglerne.

Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, hvori opløsningen finder sted, men inden likvidationens indtræden har foretaget udlodning til aktionærerne, er disse udlodninger derfor ikke omfattet af avancebeksatningsreglerne. Beskatningen må efter hovedreglen i LL § 16A, stk. 1 ske hos aktionæren som almindelig indkomst af hele udlodningsbeløbet.

Ved udbetaling af likvidationsprocenu ad flere gange inden for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, er det tidspunktet for udlodningen, der er afgørende for den skattemæssige behandling af fortjeneste eller tab på aktierne. Dette gælder også for aktionærer med forskudt regnskabsår, når de modtager udlodning i mere end et regnskabsår. Fortjeneste eller tab opgøres i forhold til de modtagne udlodninger.

Hvis der foretages udlodning fra et likviderende selskab af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori opløsningen finder sted, - enten fordi udlodningen sker i flere forskellige år, eller fordi selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at udlodningen ar fundet sted - sidestilles udlodningen med udbytte, og beskatning hos aktionærerne skal ske som almindelig indkomst af den fulde udlodning (uden fradrag af anskaffelsessum). I det år, selskabet endeligt opløses, vil fortjeneste/tab kunne beregnes på sædvanlig måde, idet salgssummen her bliver det i det endelige likvidationsår udloddede beløb, der evt. kan være 0.

Der er ikke hjemmel til at udskyde aktionærernes indkomstbeskatning til en samlet beskatning ved selskabets endelige opløsning.

Eventuel dispensation .

I henhold til LOSI § 17, stk. 3 (jfr. bkg. nr.394 af 22.juli 1981), kan amtsskatteinspektoraterne (eller direktoratet for Københavns eller Frederiksberg skattevæsen) dog, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at beløb, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. De beløb, der fritages for almindelig indkomstskat, skal derefter gehandles efter ABL.

Når der gives dispensation fra den almindelige beskatning af udlodningsbeløbet anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået, således at anskaffelsessummen for aktierne reducerer udlodningsbeløbet, der herved ligestilles med afståelsessummen. For almindelige aktionærer anses udlodningen for at vedrøre aktierne efter reglen først ind - først ud, og den for disse aktier gældende anskaffelsessum anvendes ved avance/tabsopgørelsen. For hovedaktionærer beregnes den til "de afståede aktier" svarende anskaffelsessum efter gennemsnitsmetoden.

3.8. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen .

Udlodninger til aktionærer i forbindelse med nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, beskattes efter LL § 16A som udbytte med almindelig indkomstskat. Nedskrivning af aktiekapitalen i selskaber, som ikke er i likvidation, anses for omfattet af LL § 16A, selv om der ikke sker udlodning i forbindelse med kapitalnedskrivningen, jfr. lsr.1984.8.

I tilfælde, hvor nedskrivningen er omfattet af LL § 16A, stk. 1, kan anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke fratrækkes i forbindelse med nedskrivningen, men for hovedaktionærer medfører den såkaldte gennemsnitsmetode, at anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning indgår i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning.

For almindelige aktionærer medfører den såkaldte aktie- for-aktie-metode derimod, at anskaffelsessummen for den nedskrevne aktiebeholdning ikke indgår i anskaffelsessummen for den resterende aktiebeholdning. Ved eventuel beskatning i forbindelse med et senere salg af den resterende aktiebeholdning er det alene anskaffelsessummen for denne aktiebeholdning, som lægges til grund ved opgørelse af fortjeneste eller tab.

Eventuel dispensation .

Ifølge LL § 16A, 2.stk. (jfr. bkg. nr.394 af 22.juli 1981) kan amtsskatteinspektoraterne (i København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat) dog tillade, at udlodningsbeløbene fritages for beskatning som almindelig indkomst, mod at fortjeneste eller tab behandles efter reglerne for salg til andre end det selskab, som har udstedt aktierne. Normalt vil nævnte tilladelse have til forudsætning, at kapitalnedskrivningen alene er begrundet i selskabets erhvervsmæssige forhold. Dette vil ofte være tilfældet, hvor et selskab har afhændet en del af sine aktiviteter og realiseret de hertil hørende driftsmidler, således at den hidtidige aktiekapital skønnes at være for stor til de resterende aktiviteter.

Når der gives dispensation, stilles aktionæren, som om han har afhændet en aktiepost i selskabet svarende til nedskrivningen af hans aktier. De aktier, der herefter betragtes som solgte, er aktier, der hører til hans ældste anskaffelse(r). Anskaffelsessummen for disse aktier opgøres efter reglerne for salg i almindelighed.

3.9. Salg til selskabet .

Såfremt et salg (eller anden overdragelse) sker til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, skal hele salgssummen betragtes som almindelig indkomst, jfr. LL § 16B, stk.1. Købesummen for de solgte aktier kan altså ikke fradrages, og fortjenesten er således lig med salgssummen.

Indløsningssummen for konvertible obligationer, der ikke bliver konverteret til aktier, anses ikke for omfattet af lovbestemmelsen, jfr. 1984-cirk. pkt. 23c. Indløsningssummen anses dog for omfattet af lovbestemmelsen, såfremt de konvertible obligationer indløses af selskabet forinden det tidspunkt, hvor lånet forfalder til kontant indfrielse.

Bestemmelsen skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved salg af aktierne til selskabet at opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på anden måde.

Ved beskatningen sidestilles salgssummen med udbytte, hvortil der er knyttet skattegodtgørelse. Beskatningen reducerer ikke anskaffelsessummen for værnsaktionærers aktier i selskabet, idet anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før salget til selskabet.

For almindelige aktionærer gælder derimod aktie-for-aktie-metoden og som følge heraf vil anskaffelsessummen for aktionærens resterende aktier i selskabet være begrænset til den for disse aktier gældende anskaffelsessum, jfr. pkt. 4 i såvel 1981-cirk. som i 1984-cirk.

Salg af tegningsret til det udstedende selskab behandles ganske som salg af aktier til det udstedende selskab.

Eventuel dispensation .

Efter LL § 16B stk. 6, kan der meddeles dispensation, således at beskatningen finder sted efter samme regler, som gælder for aktiesalg til andre. Dispensationen gives af amtsskatteinspektoraterne(og skattedirektoraterne i Københavns og Frederiksberg kommuner), når salget af aktierne til selskabet må antages at være båret af andre motiver end dem, som søges undgået ved hovedreglen i bestemmelsens stk. 1.

Normalt vil en dispensation kun blive givet, hvis aktionæren afhænder alle sine aktier. De behøver dog ikke alle sammen at blive afhændet til selskabet, idet delsalg til andre, herunder andre aktionærer i selskabet, kan accepteres som fuldtstændig afhændelse af aktierne. I ganske særlige tilfælde indrømmes der dispensation, selvom ikke samtlige aktier afhændes, når en beskatning af hele salgssummen ville medføre helt urimelige resultater.

I selskaber, hvor aktionæren eller anpartshaveren ikke kan afhænde sine aktier m.v. til andre end selskabet, f.eks. andelsboligselskaber eller selskaber, hvor aktiebesiddelse er betinget af erhverv i en bestemt branche, vil dispensation næsten altid blive givet. Det samme gælder for selvstændigt skattepligtige dødsboer, som inden arveudlæg ønsker at afhænde boets aktier til det udstedende selskab, idet boets besiddelsestid for aktierne normalt vil være så kort, at boet ikke har haft væsentlig indflydelse på selskabets udbyttepolitik.

Dispensationsbestemmelsen vil derimod ikke blive anvendt på cirtifikatejere i akkumulerende investeringsforeninger ved tilagesalg af cirtifikater til foreningen. Foreningens opbygning går ud på, at overskuddet skal tillægges formuen til forøgelse af certifikaternes værdi og dermed salgsavancen, et forhold som man med hovedreglen i LL § 16B, stk. 1, har villet skabe et værn mod.

Aktionærer, der ønsker at sælge aktier, vil hyppigt lade en bank formidle salget, og bankerne modtager således normalt aktierne i kommission. I tilfælde, hvor en bank på denne måde modtager »egne aktier« fra en aktionær til videresalg, omfattes denne overdragelse til banken ikke af LL § 16B, stk.1, men aktionæren må beskattes som ved salg til trediemand.

Dispensationen gives ikke generelt, men kun efter ansøgning fra den enkelte aktionær.

3.10. Kontoførende investeringsforeninger .

I lovbekendtgørelse nr.130 af 6.april 1967 (som ændret ved lov nr. 296 af 10.juni 1981), er der givet nærmere regler om beskatningen af medlemmer af investeringsforeninger, der ikke udsteder omsættelige beviser. Om beskatningen af tilskrevne renter og udbytter henvises til K 2.3.

Den skattemæssige behandling af et medlems andel i fortjeneste eller tab, som hidrører fra foreningens værdipapirer i øvrigt, bliver efter lovens § 3 først aktuel, når han helt eller delvist hæver sit indestående. Overdragelse, herunder gaveoverdragelse, af en indskudskonto eller en del heraf sidestilles med hævning.

Ved hævning af en del af indeståendet betragtes de først indskudte beløb med tilskrivning eller fraskrivning for fortjeneste eller tab som hævet først (§ 3, stk. 3). Fortjeneste vedrørende beløb, som er hævet inden 3 år fra indskuddets foretagelse medregnes fuldt ud som alminelig indkomst, og tab kan fradrages i anden aktieavance, som skal medregnes til den almindelige indkomst efter 3-års reglen. Fortjeneste eller tab vedrørende beløb hævet efter efter 3 år fra indskuddets foretagelse udløser ikke skattepligt.

Om beskatning ved afhændelse m.v. af certifikater i certifikatudstedende investeringsforeniner, se K 3.1.

3.11. Aktielejligheder og andelsboliger - Fritagelse for beskatning .

Den såkaldte »parcelhusregel« i EBL gælder også for aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, jfr. EBL § 8, stk. 5. Herefter skal fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af sådanne værdipapirer ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige eller særlige indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., når følgende betingelser er opfyldt

a) Ejendomsretten til det pågældende værdipapir skal være forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder.

b) Ejeren af værdipapiret eller hans husstand skal have beboet den lejlighed, som værdipapiret gav brugsret til, i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet værdipapiret.

c) Et eventuelt til lejligheden hørende grundareal må ikke overstige 1.400 kvm.

Det bemærkes, at fritagelsesbestemmelsen alene omfatter fortjenester eller tab ved afhændelse eller afståelse og således ikke finder anvendelse med hensyn til fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu.

Med hensyn til betingelserne under a og b bemærkes

ad a) Det afgørende er herved antallet af beboelseslejligheder i det samlede ejendomskompleks, der hører under den pågældende andelsboligforening eller det pågældende selskab. Det er uden betydning, om den enkelte beboelseslejlighed indgår i en etagebebyggelse, et rækkehuskompleks eller lign., eller om den er et frit beliggende enfamilieshus. Det er ligeledes uden betydning, om den pågældende beboelseslejlighed har selvstændigt matr. nr. eller ej.

ad b) I tilfælde, hvor ejeren af værdipapiret eller hans husstand ikke har boet i lejligheden i de 2 år, der er fornødne til opnåelse af skattefritagelse, men hvor de øvrige betingelser herfor er opfyldt (herunder at den pågældende har ejet værdipapiret i mindst 2 år), kan amtsskatteinspektoraterne (eller Københavns og Frederiksbergs skattedirektorat), når ganske særlige omstændigheder foreligger, indrømme hel eller delvis fritagelse. Fritagelse vil normalt blive indrømmet, såfremt stillingsskifte har nødvendiggjort erhvervelse af anden bolig, se i øvrigt H. 2.1.5.1.

Fritagelsesreglen gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende den del af værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans husstand beboede lejlighed.

For at konstatere om værdipapiret svarer til den af sælgeren beboede lejlighed, må man have oplysning om, hvor stor en del den pågældende lejlighed udgør af det samlede ejendomskompleks, der hører under den pågældende andelsboligforening eller selskab. Endvidere må man have oplysning om, hvor stor en andel den skattepligtige gennem det pågældende værdipapir har haft i vedkommende selskabs eller forenings formue.

Med hensyn til lejlighedens andel af det samlede ejendomskompleks vil en i medfør af lov nr.192 af 3.6.1966 om lejevurdering foretagen vurdering af lejlighederne i ejendommen kunne være vejledende. Med hensyn til at fastslå, hvor stor en andel af selskabets eller foreningens formue værdipapiret repræsenterer, vil den skattepligtige almindeligvis kunne få nærmere oplysninger herom hos ejendommens administrator (eller selskabets eller foreningens bestyrelse).

Eksempel .

En beboelsesejendom med 30 lige store lejligheder ejes af en andelsboligforening, der i 1973 er dannet af 20 af ejendommens lejere, som i forbindelse hermed hver tegnede et andelsbevis lydende på 20.000 kr.

I 1976 sælger en af andelshaverne sit andelsbevis for 38.000 kr. og opnår således en fortjeneste på 18.000 kr.

Da den pågældendes andel i foreningens formue er større end den andel, som hans lejlighed udgør af ejendommen, er en del af fortjenesten ikke skattefri.

Den skattefri del af fortjenesten udfindes således

20 fortjeneste 18.000 kr. x -- = 12.000 kr. 30

Den resterende del af fortjenesten, 6.000 kr., skal beskattes efter reglerne i ABL.

3.12. Særlige forhold .

3.12.1. Båndlagte kapitaler .

SKattedepartementet har i skd. 1.4. redegjort for anvendelsen af de tidligere gældende regler i LOSI § 2, nr. 6-8 og LL § 16ff på visse båndlagte kapitaler. Redegørelsen må anses for også at gældende for reglerne i ABL. Den omfatter følgende båndlæggelser

1) Hvor en kapital bestående af aktier m.v. i henhold til trediemands beslutning er båndlagt med udbytteret til fordel for en anden end kapitalejeren.

2) Hvor en skattepligtig i levende live selv har bestemt, at en kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, medens udbyttet af kapitalen forbeholdes.

3) Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen.

Avance eller tab på aktierne m.v. i de under pkt.1 og 2 nævnte tilfælde skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos den aktuelle ejer af kapitalen i henhold til reglerne i ABL.

Det samme gælder i de under pkt.3 nævnte tilfælde, for så vidt de båndlagte aktier m.v. er endeligt overdraget til den fremtidige ejer. Såfremt kapitalen først engang i fremtiden under visse betingelser skal tilfalde en person, et legat eller lignende, således at der i øjeblikket ikke eksisterer nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage en beskatning.

Til belysning af spørgsmålet om »aktuel ejer« kan nævnes følgende afgørelser

En skatteyder havde ved gavebrev erhvervet en post aktier, der var båndlagt med forbehold af rentenydelse for nogle nærmere angivne andre personer i disses levende live. I båndlæggelsesperioden blev aktierne solgt. Da skatteyderen måtte anses for den aktuelle ejer af kapitalen, var han pligtig at svare særlig indkomstskat af fortjenesten ved salget af aktierne uanset den omhandlede båndlæggelse og rentenydelse.

Se også skd.39.293, hvor børnene efter en afdød skatteyder måtte anses for aktuelle ejere af en båndlagt kapital, der i særboet efter afdøde var blevet udlagt til dem med respekt af en livsvarig rentenydelsesret for afdødes hustru. Børnene blev anset for indkomstskattepligtige af fortjenesten ved salg af tegningsrettigheder til de aktier, der indgik i den båndlagte kapital, og det uanset, at der ikke var mulighed for at benytte formuen eller dennes afkast til at betale skatten med, jfr. tilsvarende lsr. 1977.134.

I et tilfælde, hvor en arvelader ved testamente havde båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet bestemmelse om, hvorledes der skulle forholdes med kapitalen ved barnets død, blev barnet anset for aktuel ejer af kapitalen og derfor anset skattepligtig af fortjeneste ved salg af aktier og tegningsretter hidrørende fra den båndlagte kapital.

Er det derimod bestemt f.eks. ved testamente, hvem den båndlagte kapital skal tilfalde ved rentenydelsens ophør, kan rentenyderen ikke beskattes af fortjeneste ved eventuelt salg af aktierne.

Se også lsr. 1976.20, hvor en kapital bl.a. bestående af aktier var båndlagt til rentenydelse, således at rentenyderen var uberettiget til at disponere over kapitalen i levende live. Ved rentenyderens død skulle kapitalen udbetales til hendes livsarvinger. Kapitalen fandtes ikke at have nogen aktuel ejer og der kunne derfor ikke ske beskatning ved afhændelse af nogle aktier, der hørte til kapitalen. Jfr. derimod lsr. 1971.112, hvor det var bestemt, at den til livsvarig rentenydelse båndlagte kapital ved rentenyderens død faldt i arv til dennes »lovlige arvinger«, hvilket måtte forstås som arvinger ifølge loven eller testamente. Da rentenyderen således havde testationsret med hensyn til kapitalen, fandtes hun at være aktuel ejer og blev derfor beskattet af avancen ved likvidationsudlodning vedrørende en post aktier.

3.12.2. Indestående på en opsparingskonto .

Ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, salg af aktierettigheder, udlodning af likvidationsprovenu o.lign., bortses fra indkomstbeskatning, så længe værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, jfr. PL § 45.

3.12.3. Andelsboligforeninger m.v. .

Om beskatning af eventuel hel eller delvis fribolig henvises til K 2.2.1.

Reglerne om beskatning af avance (tab) ved afståelse af andelsbeviser gælder ikke blot vedrørende egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, men også f.eks. andelsboligforeninger, lsr. 1966.21 og 85, men 3 års-reglen i ABL § 2 og bestemmelsen i EBL § 8, stk. 5, - der er omtalt under K 3.11. - betyder dog en væsentlig begrænsning af de tilfælde, der medrører beskatning.

Hvor beskatning af avance (tab) helt eller delvis skal ske, opgøres avancen (tabet) som hidtil som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

3.12.3.1. Anskaffelsessummen .

Anskaffelsessummen udgør normalt det beløb, som betales ved køb af andelsbeviset. Ved stiftelse af andelsboligforeninger i forbindelse med lejernes overtagelse af den ejendom, som de bor i, kan forudbetalt husleje og indestående på vedligeholdelseskonto fra det hidtidige lejemål medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum sammen med eventuelt yderligere indskud. Som regel præsteres der kun et mindre indskud ved stiftelsen, medens andelshaverne påtager sig at betale en højere husleje for at fremskaffe fornødne midler til dækning af udgifterne til ejendommens drift og til afdrag på gælden. Den forhøjede husleje, der måtte være betalt, kan ikke anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset, medmindre der efter vedtægterne er tale om yderligere indskud. Synspunktet er fastholdt i et tilfælde, hvor andelshaveren ikke selv havde beboet lejligheden, fordi den hidtidige lejer ikke kunne opsiges. Andelshaveren måtte betale differencen mellem lejerens husleje og den forhøjede husleje, men beløbet kunne ikke fradrages ved avanceopgørelsen, ØLD af 21.10.1975 (Skd.40.45). En konkret vurdering af vedtægtsbestemmelserne kan dog føre til, at forhøjet boligafgift må sidestilles med yderligere indskud, lsr. 1977.151.

En forholdsmæssig andel af den af boligforeningen betalte købesum for ejendommen eller af den kontante udbetaling kan heller ikke anses som en del af anskaffelsessummen for andelsbeviset.

3.12.3.2. Forbedringer .

I en række tilfælde har sælgeren af et andelsbevis med tilknyttet boligret afholdt udgifter til forbedring af lejligheden. I disse tilfælde opgøres anskaffelsessummen som det for andelen betalte beløb med tillæg af eventuelle udgifter til forbedringer. Værdien af eget arbejde ved udførelse af forbedringer af lejligheden kan medregnes til anskaffelsessummen, hvis denne værdi i henhold til gældende boliglovgivning kan medregnes til afståelsessummen for andelen.

3.12.3.3. Afståelsessummen .

En henvisning til, at en del af prisen for et andelsbevis i et boligselskab i virkeligheden er ulovlig dusør, der i givet fald vil kunne konfiskeres bevirker ikke, at beskatning af nogen del af avancen kan undlades, lsr.1966.21.

Bestemmelserne om maksimalprisen på andelsbeviser findes i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jfr. lovbekendtgørelse nr.372 af 27.juli 1983 § 5 og § 15.

3.12.3.4. Overtagelse af andelslejlighed som ejerlejlighed .

Overtager beboeren af en andelslejlighed denne som ejerlejlighed i forbindelse med afhændelse af sit andelsbevis til andelsboligforeningen, bliver han almindeligt indkomstskattepligtig af differencen mellem lejlighedens handelsværdi og den af ham overtagne del af pantegælden, og kan ikke fradrage nogen anskaffelsessum for andelsbeviset, da der ikke dispenseres i henhold til LL § 16B, stk.2.

3.12.3.5. Haveforeninger .

En række haveforeninger er organiserede som andelsforeninger, således at andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, medens andelshaverne selv ejer det hus, der er opført på den havelod, som de har brugsretten til. Ved afhændelse og afståelse skal afståelsesvederlaget opdeles på huset m.v. og andelsbeviset, således at fortjeneste på ejendommen beskattes under hensyntagen til reglerne i EBL, medens fortjeneste på andelsbeviset beskattes efter reglerne i ABL og LL § 16B, se lsr.1971.114.

Da andelsbeviser i disse tilfælde ikke er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed, men alene til en havelod, kan fritagelsesbestemmelsen i EBL § 8 ikke finde anvendelse, hvorfor avance (tab) på andelsbeviset må beskattes efter reglerne i ABL, jfr. lsr.1984.125.

Det bemærkes iøvrigt, at der efter udstykningslovens § 1 ikke må ske særskilt afhændelse eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom eller umatrikuleret areal. Aftaler indgået i strid hermed må anses for ugyldige i forhold til det offentlige. Der kan således ikke bestå gyldige ejerforhold til kolonihaver, parcelhaver o.lign., og der kan derfor ikke indrømmes den enkelte »haveejer« fradrag for ejendomsskatter o.lign., ligesom fortjeneste ved »afståelse« af grunden ikke kan henføres til reglerne om salg af fast ejendom, men eventuelt må beskattes efter reglerne om salg af andelsbevis.

3.12.4. Køberet .

Gevinst ved udnyttelse af en køberet til aktier, d.v.s. en ret for en skatteyder til, når han ønsker det, at købe en post aktier til en på forhånd fastsat kurs, kan normalt ikke beskattes, men er køberetten f.eks. indrømmet som led i et ansættelsesforhold, er fordelen ved køberettens udnyttelse skattepligtig som et løntillæg, skd.25.136.

Indkomstbeskatning kan eventuelt også ske udfra et gavesynspunkt.

Det bemærkes, at afgørelsen af, om der kan blive tale om indkomstbeskatning som følge af køberetten, må træffes på grundlag af forholdene ved køberettens stiftelse, medens spørgsmålet om omfanget af den opnåede fordel skal afgøres efter forholdene ved køberettens udnyttelse.

Skal værdien af køberetten beskattes, sker dette for det indkomstår, hvori køberetten bliver udnyttet.

Om et vederlag for opgivelsen af en køberet (der blev anset som en gave fra fader til søn) se lsr. 1973.9.

Medarbejdere, der får tildelt tegningsret til tegning af aktier til favorabel kurs, må ligeledes beskattes af den opnåede fordel. Om de særlige regler om medarbejderaktier i LL § 7A henvises dog til D 1.9.1.

1. Definitioner og beskrivelser

2. Beskatningen af udbytter m.v. fra aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber

2.1. Udbyttebegrebet

2.2. Maskeret udlodning

2.3. Udbytte fra investeringsforeninger

2.4. Beskatningstidspunktet

2.5. Skattegodtgørelse

3. Beskatning ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser o.lign.

3.1. Hvilke værdipapirer er omfattet?

3.2. Hvilke dispositioner udløser beskatning?

3.3. Hvem er almindelig aktionær, hovedaktionær eller næringsaktionær?

3.4. Næringsaktier

3.5. Regler for almindelige aktier og hovedaktionæraktier

3.6. Fusion

3.7. Likvidationsudlodning

3.8. Udlodning ved nedsættelse af aktiekapitalen

3.9. Salg til selskabet

3.10. Investeringforeninger

3.11. Aktielejligheder

3.12. Særlige forhold