PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PI - FORSIKRINGER OG PENSIONER

§ 5, stk. 1

I tilfælde, hvor der for et barn er oprettet mere end en børneopsparingskonto, kan det tillades, at retten til at foretage indskud med skattemæssig virkning overføres fra den oprindelige indskyder til opretteren af den senere konto, såfremt den oprindelige indskyder giver samtykke og fraskriver sig retten til at foretage indskud.

Indestående på den først oprettede konto overføres til den senere oprettede samtidig med indskudsrettens overførsel. Det er hverved forudsat, at der på den senest oprettede konto i alt ikke indskydes mere end 24.000 kr. Et eventuelt overskydende beløb skal udbetales fra den senest oprettede konto. Det udbetalte beløb samt en forholdsmæssig andel af rentetilskrivningerne på den senest oprettede konto kan give anledning til regulering af indskyderens indkomstansættelser for tidligere år.

Overførsel af indskudsretten og indestående til den senest oprettede konto kan ikke ske efter udløbet af den først oprettede kontos bindingsperiode. Overførsel af indskudsretten kan også tillades, hvor indskudsretten tidligere er overtaget af den nuværende indskyder efter bekendtgørelsens § 4. Under iagttagelse af forannævnte retningslinjer kan kontiene ligeledes sammenlægges på den først oprettede konto.

§ 5, stk. 2

Hvis den oprindelige indskyder er afgået ved døden, når det konstateres, at der er oprettet mere end en børneopsparingskonto for samme barn, og indskudsretten ikke er overtaget af en anden i medfør af § 4, stk. 2, kan der gives opretteren af den senere konto tilladelse til at foretage indskud med skattemæssig virkning på den af ham oprettede konto.

Bestemmelsen administreres på tilsvarende måde som angivet vedrørende § 5, stk. 1.

Principielt kan der ikke inden frigivelsestidspunktet frigives beløb fra kontoen, men skattedepartementet har dog i et tilfælde, hvor et indskud åbenbart beroede på en fejl, givet tilladelse til, at indskuddet blev frigivet før bindingsperiodens udløb.

Efter bindingens ophør .

Indeståendet på børneopsparingskontoen skal fra bindingsperiodens ophør medregnes i barnets formue, ligesom de påløbne renter fra datoen for bindingsperiodens ophør skal medregnes ved barnets indkomstopgørelse. Dette gælder, uanset hvornår renterne rent faktisk tilskrives.

Hvor indeståendet hidrører fra en gave til barnet ydet af dets forældre, stedforældre eller plejeforældre, der er fuldt skattepligtige her til landet, sker indkomst- og formuebeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet fylder 18 år, eller indtil den dato, hvor barnet indgår ægteskab.

Renter af en ophævet børneopsparingskonto blev efter et ægtepars skilsmisse beskattet hos manden, da han var indskyder på kontoen, uanset at der havde været formuefællesskab i ægteskabet, og uanset at moderen fik forældremyndigheden over barnet, lsr.1982.72.

Om overtrædelser af skattekontrolloven i forbindelse med fradrag for indskud på børneopsparingskonti, se SD-cirkulære nr.478 af 9.9.1976.

4. Forsikringsselskabers, pensionskasser og pengeinstitutters pligter

I PL og bekendtgørelse nr. 39 af 7.febr.1984, pålægges forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. og pengeinstitutter m.v. pligt til efter nærmere angivne regler at holde forsikringstagere, arbejdsgivere og arbejdstagere samt skattemyndigheder underrettet om forløbet af de af PL omfattede pensionsformer.

4.1. Forsikringsselskaber .

Det skal i policen angives, om forsikringen består af en

1) pensionsording med løbende udbetalinger

2) rateforsikring i pensionsøjemed

3) kapitalforsikring i pensionsøjemed

4) indeksordning

5) livsforsikring med begrænset fradragsret, herunder forskringer, der er begæret henført herunder efter PL § 1, stk.2, jfr. § 50,

eller evt. en kombination heraf. Herudover skal i policen anføres om forsikringen er et led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager.

Forsikringsselskaber skal efter § 1, stk.4 i PL gøre forsikringstagerne opmærksom på adgangen til efter PL § 1, stk.2 at aftale en under PL's afsnit 1 hørende forsikring henført til beskatning efter § 50, d.v.s. bl.a. med fradrag for bidrag og præmier under den begrænsede fradragsramme. Indgås en sådan aftale, skal forsikringsselskabet foretage den fornødne opdeling af præmier m.m.

Overfor skattemyndighederne har forsikringsselskaberne pligt til foruden de i skattekontrollovens § 7, stk.1, litra c) omhandlede oplysninger (beløb, der ved finansmin. bek. nr.145 af 28.3.1969 er gjort til A-indkomst, d.v.s. indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i PL § 20, stk.1 og 2, § 46, stk.2 og § 50, stk.3 og 7) uden opfordring senest 20.januar efter kalenderårets udløb at give meddelelse til selskabets hjemstedkommune om alle skattepligtige udbetalinger hidrørende fra et af en arbejdsgiver taget forbehold hvorefter visse ydelser skal tilfalde ham, (jfr. PL § 17), herunder bonus, arbejdsløshedsforsikring, samt syge- og ulykkesforsikringer med løbende udbetalinger, der bortfalder ved den forsikredes død.

Oplysningerne skal udover ydelsens art og størrelse angive modtagerens navn, adresse og - for personers vedkommende - personnummer samt forsikringsselskabets navn og adresse.

Selskaberne har herudover pligt til uden opfordring senest den 20.januar efter kalenderårets udløb at give meddelelse til amtsskatteinspektoratet, hvorunder forsikredes bopæl hører, om forsikredes navn, adresse og personnummer, forsikringsselskabets navn og policens litra og nummer i tilfælde, hvor forsikringen i det forløbne år er aftalt henført til beskatning efter PL § 50 eller en sådan aftale er ophævet, samt datoen for aftalens indgåelse eller ophævelse og størrelsen af de samlede præmier, der forfaldt i kalenderåret, og som er aftalt beskattet efter PL § 50.

4.2. Pensionskasser, pensionsfonds m.v. .

Pensionskasser m.v., hvis ordninger er omfattet af PL § 1, skal tydeligt angive dette i vedtægterne. Ved optagelse af medlemmer skal disse gøres opmærksomme på den skattemæssige behandling af bidrag m.v. og ydelser til medlemmerne, herunder muligheden for at aftale beskatning efter PL § 50. Skattedepartementet har dog udtalt, at en pensionskasse kunne undlade at give sine medlemmer oplysning om adgangen til at vælge beskatning efter PL § 50, idet pensionskassen iøvrigt ikke har pligt til at følge et medlems begæring om beskatning efter PL § 50.

Pensionskassers oplysningspligt vedrørende skattepligtige udbetalinger følger af skattekontrollovens § 7, jfr. ovenfor vedrørende forsikringsselskabers oplysningspligt. Oplysninger om en pensionsordnings overførelse til beskatning efter PL § 50 eller en ophævelse heraf skal i lighed med reglerne for forsikringsselskaber meddeles skattemyndighederne.

4.3. Banker, sparekasser m.v. .

Pengeinstituttet skal i aftaledokumentet på kontrabøger, kontoudskrifter o.l. tydeligt angive, om der er tale om

1) opsparing i pensionsøjemed,

2) indeks, indeksordning, indekskonto, indeksopsparing eller pristalsreguleret alderdomsopsparing,

3) pensionskonto (jfr. PL § 42),

4) børneopsparingskonto eller børneforsørgelseskonto

5) selvpensioneringskonto

eller evt. kombinationer heraf, samt gøre kontohaveren og en evt. arbejdsgiver opmærksom på den skattemæssige behandling af ordningen. Er en indeksordning led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, skal dette herudover anføres. De nævnte betegnelser må ikke anvendes på andre konti, der ikke er omfattet af PL afsn. I eller § 50. Bankers og sparekassers oplysningsligt vedrørende skattepligtige udbetalinger følger af skattekontrollovens § 7, jfr. ovenfor vedrørende forsikringsselskabets oplysningspligt.

Herudover har banker og sparekasser pligt til at foretage indberetning om manglende indbetalinger på en indekskontrakt, når betalingsfristen er overskredet, med angivelse af kontohaverens navn, adresse og personnummer, pengeinstituttets navn og indekskontoens litra og nummer, kontraktens(ernes) oprettelsesår, antallet af uopfyldte kontrakter og størrelsen af den årlige indbetaling herpå, hvis udeblivelse har medført, at kontrakten blev uopfyldt.

4.4. Afgiftsberigtigelse og indberetning heraf .

Fælles for forsikringsselskaber, pensionskasser og banker m.v. gælder regler i forbindelse med indtræden af afgiftspligt, indbetaling heraf og redegørelse herfor.

Når der efter PL kap.3 er indtrådt afgiftspligt, skal institutionen, hvor ordningen er oprettet, beregne og indeholde afgiften, der inden 3 måneder efter, at institutionen har fået kendskab til afgiftspligten, skal indbetales til SD/K, Datavej 16, Birkerød. Samtidig hermed skal der indsendes en afgiftsanmeldelse på særlige dertil af finansministeriet udfærdigede blanketter. Afgiftsblanketten skal indsendes inden ovennævnte frist, uanset om afgiftsberegning i det konkrete tilfælde medfører, at der ikke skal erlægges afgift.

Det påhviler endvidere forsikringsselskaber og pengeinstitutter m.v. før udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed efter arbejdstagerens 60. år (eller evt. efter en af ligningsrådet godkendt lavere pensionsalder), men inden hans fyldte 70. år eller første policedag herefter, eller efter arbejdstagers invaliditet, der enten berettiger ham til invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb (jfr. betingelsen i PL § 12, nr.3) eller ifølge forskringsaftalen berettiger ham til at få forskringssummen udbetalt, (jfr. PL § 10, nr.3) at afkræve arbejdstageren en erklæring om, hvorvidt han har anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Har han det, skal der også beregnes afgift heraf, uanset om den anden ordning udbetales, og det påhviler derfor institutionen at give underretning til den eller de øvrige institutioner om afgiftspligtens indtræden, medmindre arbejdstageren vælger at lade udbetalingen ske med afgift efter PL § 28 (40%), idet der da ikke skal svares afgift af de eventuelle øvrige ordninger, der ikke udbetales.

5. Hjælpe- og understøttelsesfonds

Af litteratur kan henvises til Poul Olsen: Opsparing i pensionsøjemed m.v. og hjælpe- og understøttelsesfonds, Revisorbladet 1972/73, s.293ff., og U.f.R. 1973 B, s.81ff.

Efter Pl § 52 kan en arbejdsgiver foretage fradrag for de løbende ydelser og eengangsbidrag, han udreder til en fond, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i virksomheden, eller eventuelt til disses efterladte ægtefæller, herunder fraskilte ægtefæller, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år, når fondens vedtægter er godkendt af statsskattedirektoratet. Fondens midler skal være anbragt efter de regler, der gælder for pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser.

I LL § 14F er der hjemmel til at en arbejdsgiver kan fradrage de løbende ydelser og eengangsbidrag han udreder til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, de er eller har været ansat i virksomheden, eller deres pårørende, og hvis vedtægter er godkendt af statsskattedirektoratet.

For de to fradragsbestemmelser gælder den fælles regel, at fradrag ikke kan foretages i det omfang, bidraget bringer den samlede kapital for virksomhedens fonds efter PL § 52 og LL § 14F op over halvdelen af virksomhedens lønudgifter til den medarbejdergruppe, de er berettiget til ydelser fra fonden(e). Statsskattedirektoratet kan dog tillade, at beløbsgrænsen forhøjes til højst 75%.

Ydelser og bidrag til fonds efter ligningslovens § 14F (men ikke efter PL § 52) kan gives i form af påtagelse af en almindelig gældsforpligtelse overfor fonden (i modsætning til tidligere ikke nødvendigvis med fuld pantesikkerhed for beløbet). Der kan dog i sådanne tilfælde kun foretages fradrag med fordringens kursværdi, ligesom det er en betingelse for fradrag overhovedet, at arbejdsgiverens aktiver i den sidst før bidragets erlæggelse opgjorte formueskattepligtige formue oversteg passiverne med mindst 20%. Hvis fonden foretager udlån til arbejdsgiveren, kan dette kun ske mod tinglyst pant i fast ejendom indenfor ejendomsværdien.

Finansministeriet har iøvrigt i bekendtgørelse nr.134 af 20.4.1972 opstillet krav til vedtægterne for de fonds, der kan godkendes efter LL § 14F eller PL § 52, herunder bl.a., at der hvert år inden den 20.januar skal indsendes foretegnelse til skattemyndigheden over de i det foregående kalenderår udbetalte understøttelser m.v., med oplysning om modtagernes navne, adresser og personnumre.

Selv om en fond ikke kan godkendes efter LL § 14F eller PL § 52, kan en arbejdsgivers bidrag til fonden være fradragsberettiget som en driftsudgift efter SL § 6a, skd.37.139.

Udbetalinger fra disse fonds skal medregnes som almindelig skattepligtig indkomst for modtageren (B-indkomst), uanset om det er engangsydelser eller ydelser, der i praksis udbetales i flere år i træk, SL § 4c.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde hvor en fond for en af de i fonden begunstigede betaler indskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger, PL § 56, stk. 1.

Overgangsregler .

Der er ikke i forbindelse med gennemførelsen af de nye regler i PL og LL vedtaget overgangsregler, hverken for fonds, til hvilke fradragsret tidligere har bestået efter LL eller for fonds, der har været godkendt efter RFL Herefter vil fradragsret efter 1.1.1972 for bidrag både til fonds oprettet før dette tidspunkt og til fonds oprettet efter dette tidspunkt være betinget af, at fondens vedtægter er godkendt af statsskattedirektoratet med virkning for tiden efter 1.1.1972, idet der i LL § 14F, stk.5 udtrykkelig anføres, at fradrag for ydelser m.v. til hjælpe- og understøttelsesfonds fra 1.1.1972 ikke mere kan støttes på reglen om fradrag for aftægtsydelser og bidrag i henhold til en forpligtelseserklæring efter den almindelige regel i LL § 14, stk.2.

En hjælpe- og understøttelsesfond der var godkendt efter RFL § 21, ønskedes opløst, og midlerne overført til en senere oprettet understøttelsesfond inden for den pågældende virksomhed. Det blev afslået, da den nye fond ikke var og heller ikke ønskedes godkendt efter ligningslovens § 14F eller PL § 52, skd.65.144.

Om »hjælpekasser«, se D 2.3.24.

Afsnit PI - Forsikringer og pensioner

1. Indledning

I dette afsnit fremstilles reglerne i renteforsikringsloven (RFL.) og pensionsbeskatningsloven (PL), jfr. lovbkg. nr.358 af 2.juli 1984.

Pensionsbeskatningsloven behandles i Helkett (14.udg.) s.528ff, Moritz Hansen: Skattebegunstigede pensionsordninger, U. Landerslev Jur. 1972, s.65, Poul Olsen: Opsparing i pensionsøjemed m.v. og hjælpe- og understøttelsesfonds, S. O. 1971, s.137 (red.), s.153 (Breitscheid), s.182 (red.) og s.339 (Breitscheid), R. R. 1972, s.115 (Landerslev) samt skd.cirk. nr.34 af 22.febr.1973 og den af skattedepartementet i 1983 udsendte vejledning om skattereglerne for pensionsordninger og livsforsikringer (6.udg.).

Skadesforsikring (forsikring mod brand, tyveri m.v.) og ansvarsforsikring er ikke omfattet af RFL eller PL, og evt. hjemmel for fradrag må derfor søges i almindelige regler om fradrag for driftsudgifter. I skd.70.435 blev præmien til en tandlæges driftstabsforsikring anset for fradragsberettiget i henhold til SL § 6a. Forsikringen skulle dække omsætningsnedgangen, beregnet efter særlige regler, ved tandlægens eller ansatte tandlægeres sygdom m.v.

Præmier til en livsforsikring, der efter RFL eller PL kun er fradragsberettiget inden for den begrænsede fradragsramme, kan ikke fratrækkes ud over denne grænse, selv om forsikringen er tegnet for at tjene som sikkerhed i et erhvervsmæssigt mellemværende, f.eks. de såkaldte kompagnonforsikringer.

Se ligeledes lsr.1984.26, hvor et ApS ikke fik fradragsret for livsforsikringer regnet med anpartshaverne som forsikrede.

Såfremt en pensionsordning ikke er omfattet af hverken afsnit I eller afsnit II i PL - hvilket f.eks. er tilfældet for pensionsordninger med UNICEF, se skd.34.270 - må spørgsmål om ordningens skattemæssige behandling afgøres efter reglerne i statsskatteloven.

Se også skd.34.268, hvor en forening ønskede at indgå en pensionsaftale med en medarbejder således, at foreningen båndlagde værdipapirer til en nærmere angiven værdi, og der af den således båndlagte kapital skulle udbetales medarbejderen en årlig pension indtil hans død, hvorefter den resterende kapital skulle tilbageføres til foreningens aktiver. Skattedepartementet fandt, at ordningen ikke henhørte under PL's regler, og at de livsbetingede udbetalinger var indkomstskattepligtige for medarbejderen, medens ordningen ikke iøvrigt medførte skattemæssige konsekvenser for ham.

1.1. Tidligere gældende regler .

De tidligere gældende regler om forsikringer m.v. har på grund af overgangsreglerne fortsat betydning. Hovedprincipperne i udviklingen gennemgås derfor i korte træk.

Statsskatteloven indeholdt en bestemmelse om begrænset fradragsret, der var fælles for rente- og kapitalforsikring m.v. Livrente og andre livsbetingede forsikringsydelser var fuldtud skattepligtige, medens engangsudbetalinger var skattefri.

Fra og med indkomståret 1954 var der fuld fradragsret for præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger og dermed ligestillede rateforsikringer. Samtidig med indførelsen af fuld fradragsret for disse præmier, blev der indført regler om beskatning over 3 år af engangsudbetalinger fra de nævnte forsikringer. Beskatningsreglerne for andre forsikringer m.v. blev ikke ændret.

Efter renteforsikringsloven af 1958 skal der af engangsudbetalinger o.lign. fra rente- og rateforsikringer i stedet for indkomstskat svares en afgift på 25 pct. Ved RFL blev der endvidere indført afgift af den del af en kapitaludbetaling, der hidrører fra arbejdsgiverbidrag til en kapitalpensionsordning. For kapitalpensionsordninger, i hvilke arbejdstageren er indtrådt før 1.januar 1958, gælder der dog særlige overgangsregler.

Pensionsbeskatningsloven (lov nr.310 af 9.juni 1971 om beskatningen af pensionsordninger m.v.), der trådte i kraft den 1.januar 1972, opretholder i hovedsagen principperne i RFL. Der er sket en forhøjelse af den afgift, der skal betales ved udbetaling og ved ophævelse af en forsikring m.v. i utide, ligesom der i visse tilfælde skal svares en tillægsskat ved dispositioner i strid med pensionsformålet. Endvidere er kravene til indholdet af de skattebegunstigede ordninger ændret på en række punkter. Der henvises iøvrigt til den følgende fremstilling.

1.2. Hvornår er en forsikring oprettet .

En forsikring anses for oprettet, når der er indgået en endelig forsikringsaftale. En endelig forsikringsaftale foreligger, når den over for selskabet afgivne forsikringsbegæring er antaget, se lsr. 1964.84 og 1967.164. Også først fra dette tidspunkt anses det første præmiebeløb at være forfaldent og dermed fradragsberettiget, jfr. UfR 1974.997 H (skd.32.158). Det er ikke nødvendigt at forsikringspolice er oprettet. For pensionsordninger for arbejdstagere, må det yderligere kræves, at den ansatte er underrettet om ordningen.

2. Skattebegunstigede pensionsordninger

I det følgende fremstilles reglerne om pensionsordninger m.v. hvor bidrag eller præmier efter reglerne i PL afsnit I er »skattefri«, d.v.s. at der kan bortses fra både arbejdsgiverens og den ansattes egne bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen. Følgende pensionsordninger er omfattet af disse regler

Det er forudsat, at ejeren af forsikringen ikke har valgt at henføre forsikringen under den begrænsede fradragsramme, se 3.3.2.

2.1. Pensionsordninger med løbende udbetalinger .

2.1.1. Kravene til ordningen .

2.1.1.1. Ordninger, der er oprettet før 1.januar 1972 (reglerne i RFL.) .

Udgifter til præmie vedrørende livrente, overlevelsesrente, invaliderente, pensionsforsikring eller lignende renteforsikring er i henhold til RFL. § 1c, fuldt fradragsberettiget (bortset fra evt. afskrivningspligt), når forsikringen er tegnet til fordel for den skattepligtige eller hans pårørende. Fælles for de nævnte forsikringer er, at de er livsbetingede, d.v.s. at forsikringsydelsen bortfalder ved den berettigedes død.

Pårørende .

Det er ikke nærmere angivet i RFL., hvad der skal forstås ved »pårørende«, men udtrykket omfatter i hvert fald den skattepligtiges ægtefælle og slægtninge i ret op- og nedstigende linie (børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre m.v.). Også andre personer anses for pårørende, hvis den skattepligtige har en vis naturlig forpligtelse til at bidrage til deres forsørgelse. Fraskilt eller frasepareret ægtefælle, stedbørn, svigerbørn og søskende anses i praksis for »pårørende«. Derimod kan svigerinde, nevø og niece, gudbarn, samlever og forlovede ikke anses for omfattet af bestemmelsen.

Præmier vedr. en renteforsikring er fuldt fradragsberettiget, hvis der som begunstigede alene er indsat pårørende i den ovenfor nævnte betydning, eller hvis der er indsat »nærmeste pårørende«, selv om denne meget anvendte begunstigelsesklausul i henhold til forsikringsaftalelovens § 105 normalt vil medføre, at renten tilfalder skatteyderens arvinger i henhold til loven eller testamente, såfremt han ikke efterlader sig ægtefælle eller livsarvinger.

Der er ikke i RFL fastsat nogen aldersgrænse for, hvornår udbetalingerne kan påbegyndes. Præmierne var fuldt fradragsberettigede, selv om forsikringen er tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab. Det er uden betydning, hvem der er forsikret efter aftalen, d.v.s. på hvis liv forsikringen er tegnet.

En arbejdstagers egne bidrag til en pensionsordning, der går ud på at sikre ham selv eller hans pårørende en løbende årlig pensionsindtægt, kan efter RFL fratrækkes efter samme regler som præmier til andre renteforsikringer.

Det er en betingelse for, at arbejdstageren ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst kan se bort fra arbejdsgiverens bidrag til forsikringen, at pensionsaftalen indeholder bestemmelser om, at arbejdstageren ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over bidraget med påløbne renter, bonus m.v., så længe ansættelsesforholdet består, samt om, at hans kreditorer i samme periode ikke kan søge fyldestgørelse i de nævnte beløb, RFL § 3.

Om tontineordninger, se Ligningsvejledningen 1983, side 546.

Overgangsregler .

En pensionsordning, der er oprettet før ikrafttrædelsen af PL den 1.januar 1972, enten ved tegning af livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring, eller ved medlemsskab af en pensionskasse, behandles efter reglerne i PL om skattebegunstigede pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af RFL § 1, stk.1, litra c, jfr. PL § 7. Overgangsreglen omfatter dog kun »danske« forsikrings- og pensionskasseordninger, se herom skd.33.190. Præmier til en renteforsikring, der er tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab, d.v.s. et forsikringsselskab, der ikke er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, er derfor nu kun begrænset fradragsberettiget, lsr. 1980.48. Arbejdsgiverbidrag til en udenlandsk pensionsordning skal medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med England og Schweiz er der i visse tilfælde fuld fradragsret for egne bidrag og ret til at bortse fra arbejdsgivers bidrag til udenlandske pensionsordninger jfr. overenskomsternes art.28 samt vedr. bidrag til den schweiziske AHV, lsr.83.62.

Bidrag til udenlandske pensionsordninger, der er oprettet som andet end forsikringsordninger, er hverken fuldt eller begrænset fradragsberettigede, jfr. PL § 2 smh. med §§ 3 og 4 samt 7. Bidrag til FN's pensionsordning (Skd.31.12) og UNICEF's pensionsordning (Skd.34.270) er således hverken fuldt eller begrænset fradragsberettigede, hvorimod bidrag til WHO's syge - og gruppelivsordning (Skd.31.12) kan fradrages under den begrænsede fradragsramme. En EF-ansat havde hverken fuld eller begrænset fradragsret for det til EF's pensionskasse indbetalte bidrag, lsr. 1978.162.

Pensionsordningen skulle være omfattet af RFL § 1, stk.1, c den 1.januar 1972. Fradragsretten bevares, selv om forsikringen efter dette tidspunkt ændres, således at denne betingelse ikke længere er opfyldt, når ændringen er forenelig med PL's regler om disse ordninger. Som eksempel kan nævnes, at båndlæggelsesbetingelsen udgår.

Hvis der i en af de nævnte renteforsikringer sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi, f.eks. ved forlængelse af præmiebetalingsperioden eller ved kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde de almindelige betingelser i PL. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden, PL § 7, stk.2. Begrænsningen vedrørende forhøjede præmiebetalinger gælder kun forsikring, men ikke pensionskasseordninger.

For tjenestemandspensioner o.lign. og for A.T.P. er der ikke fastsat overgangsregler, idet reglerne i PL på alle væsentlige punkter svarer til de hidtil gældende regler.

2.1.1.2. Ordninger, der er oprettet den 1.januar 1972 eller senere (reglerne i PL) .

Efter PL § 2 skal en pensionsordning med løbende udbetalinger gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død (livsbetingede ydelser). En række pensionskasser har af Forsikringstilsynet fået tilladelse til at udbetale visse kapitalbeløb. Dette er ikke i sig selv til hinder for, at ydelser fra kasserne er omfattet af PL § 2, men det er en forudsætnng, at vedtægtsbestemmelserne om indsættelse af begunstigede udformet i overensstemmelse med principperne i PL § 5, stk. 2.

Efter loven om tilsyn med pensionskasser (tilsynsloven) kan private arbejdsgivere ikke oprette pensionsordninger med løbende ydelser, uden at der sker afdækning af forpligtelsen, d.v.s. at arbejdsgiverens pensionstilsagn skal »afdækkes« ved tegning af en forsikring eller oprettelse af en pensionskasse, således at pensionsmidlerne er unddraget arbejdsgiverens rådighedssfære.

Den eneste undtagelse fra kravet om afdækning er de såkaldte »direktørpensionsordninger«. Direktørpensionsordningerne er hverken omfattet af RFL eller PL, og der skal derfor ikke svares afgift ved udbetaling af et engangsbeløb fra en sådan ordning. Derimod skal der betales særlig indkomstskat af en kapitaludbetaling, der sker til afløsning af et uafdækket pensionstilsagn, LOSI § 2, stk.1, nr.15.

Udover kravet om afdækning er det en betingelse, at der er tale om en af de nedennævnte pensionsydelser

1) Tjenestemandspension, d.v.s. pension fra det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste. For disse pensionsordninger gælder det særlige, at de løbende pensionsudbetalinger sker direkte fra arbejdsgiveren. Pensionsordningen er altså ikke afdækket, d.v.s. at der ikke under ansættelsesperioden er opsamlet pensionsmidler, der tilhører den ansatte.

2) Pension fra ordninger, der modtager statsstøtte. Reglen omfatter pensionsordninger i institutioner, hvis drift helt eller delvis betales af staten og pensionsordninger, som reelt finansieres af staten gennem dækning af de pågældende pensionskassers eventuelle underskud.

3) Pension fra Arbejdsmarkedets tillægspension.

4) Ydelser fra pensionskasser, der er omfattet af tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed. For pensionskasser, der er indrettet med henblik på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden forsikringsrådets samtykke. En pensionskasse havde for medlemmer, der på grund af helbredsforhold m.v. ikke kunne optages på normale vilkår oprettet en opsparingsordning, hvor de opsparede midler som hovedregel skulle anvendes til køb af livrente ved pensioneringen m.v. Også denne ordning ansås som en pensionsordning med løbende udbetalinger, skd.38.211.

Pensionskasser, pensionsfonds o.lign., der ikke er omfattet af tilsynsloven eller af loven om forsikringsvirksomhed, men som virker her i landet og har til formål at udbetale pension i overensstemmelse med reglerne i PL, kan godkendes af statsskattedirektoratet med den virkning, at pensionsordningerne behandles efter reglerne om skattebegunstigede ordninger.

Ydelserne fra pensionskassen skal have karakter af

a. alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet (se I 2.3.1.1).

b. invalidepension. Da udtrykket »invalidepension« ikke er defineret i denne lovbestemmelse, er det overladt til pensionskasserne og forsikringsselskaberne at fastsætte, hvilken invaliditetsgrad, der skal være indtruffen, for at pensionen kan udbetales. En erhvervsudygtighedsforsikring med løbende udbetalinger sidestilles med invalidepensionsforsikring, skd.33.91, jfr. også I 3.2.

c. pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle.

d. pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til børnenes fyldte 24 år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

5) Ydelser i henhold til en forsikring, der er oprettet i et forsikringsselskab, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, se herom skd.33.190. Endvidere skal forsikringstageren (den, der har tegnet forsikringen) være forsikret (d.v.s. at forsikringen skal være tegnet på hans liv). Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret, PL § 4. Det typiske eksempel herpå vil være en overlevelsesrente, der er tegnet på mandens liv, og som ejes af hustruen.

Ydelser fra forsikringer skal være af samme karakter som ydelser fra pensionskasser, jfr. ovenfor under a) - d).

Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Ved forsikringens »ejer« forstås den person, som har samtlige ejerbeføjelser i henhold til forsikringsaftalen, herunder navnlig retten til at oppebære samtlige forsikringsydelser, sålænge han lever, og til at bestemme, hvem der som begunstiget skal være berettiget til forsikringsydelserne efter hans død samt til at disponere over forsikringen ved genkøb eller lignende - i det omfang sådan disposition er mulig. Ejervilkåret er ikke til hinder for, at der indsættes uigenkaldeligt begunstigede, ligesom der f.eks. med arbejdsgiveren kan aftales begrænsninger i ejerens adgang til at belåne eller genkøbe ordningen. Derimod er der ikke - bortset fra de i PL § 17 omfattede tilfælde, jfr. nedenfor - mulighed for at aftale, at en forsikrings genkøbsværdi skal tilfalde en anden end ejeren, eller at en anden end ejeren kan indsætte begunstigede eller belåne forsikringen m.v. I så fald indtræder der afgiftspligt, og den, der herefter har dispositionsretten, anses fra dette tidspunkt som ejer, med de deraf følgende konsekvenser vedrørende fradragsret for præmier m.v.

Om de skattemæssige virkninger af køb af livrente hos f.eks. sine børn, se skd.28.83, hvoraf fremgår, at der ikke i PL eller andetsteds er hjemmel til at fradrage eller afskrive det beløb, som skatteyderen betaler sine børn som vederlag for livrenten. Børnene kan efter ligningslovens § 14, stk. 2, fradrage de årlige ydelser.

Arbejdsgiveren tager forbehold PL § 17 .

Uanset kravet om at arbejdstageren skal være ejer af forsikringen, kan arbejdsgiveren i henhold til PL § 17 tage forbehold om, at bonus fra forsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv, og at værdien af forsikringen helt eller delvis skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens oprettelse. Et forbehold om, at bonus skal udbetales til arbejdsgiveren, omfatter alene beløb, der udbetales i form af bonus og ikke f.eks. forhøjelser af forsikringsydelser, hidrørende fra tidligere tilskrivning af bonus. Skattedepartementet har endvidere meddelt, at der kan tages forbehold om, at alderspension skal tilfalde arbejdsgiveren indtil arbejdstageren fratræder sin stilling, at invalidepension skal tilfalde arbejdsgiveren i den periode, hvor arbejdstageren modtager sin almindelige gage, og at enkepension og børnepension skal tilfalde arbejdsgiveren for de måneder, hvori der udbetales »efterløn« fra arbejdsgiveren, skd.21.136.

Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren som følge af et forbehold, skal medregnes til hans skattepligtige indkomst, når han tidligere har fratrukket sine indbetalinger til ordningen, PL § 24. Til gengæld skal der ikke svares afgift, jfr. PL § 33.

Hvis arbejdsgiveren tager andre forbehold end de ovenfor nævnte, bliver virkningen efter PL, at ordningen falder ind under reglerne om begrænset fradragsret for arbejdstageren, og at arbejdsgiveren ikke kan fratrække sine bidrag som pensionsbidrag (men evt. som en lønudgift), se I 3.3.

Efter RFL er virkningen af et arbejdsgiverforbehold, der er i strid med RFL's regler herom, kun at arbejdsgiveren mister fradragsretten for sine bidrag, medens forbeholdet ikke ændrer arbejdstagerens skattemæssige stilling. Når et forbehold, der er optaget i en pensionsaftale før PL's ikrafttræden er foreneligt med RFL § 2, vil pensionsordningen også efter 1.januar 1972 være omfattet af reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger, idet de nye regler dog skal iagttages, hvis der sker en forøgelse af forsikringsydelserne med andet end bonus, se nærmere PL § 7, stk.2.

Garanterede ydelser, PL § 5 .

Efter PL § 5 sidestilles forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser) med pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring, og såfremt forsikringen opfylder de ovennævnte krav til forsikringsordninger - bortset fra kravet om, at ydelserne skal være livsbetingede. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens § 105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Hvis forsikringen er en overlevelsesrente med garanti, skal den principalt berettigede tilhøre den personkreds, som er nævnt ovenfor. Iøvrigt stilles der ikke krav om indsættelse af begunstigede.

2.1.2. Præmier og bidrag .

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for arbejdstageren eller ejeren af forsikringen kan fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger, medmindre bidragene eller præmierne er betalt af arbejdsgiveren, eller af en hjælpe- og understøttelsesfond, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, PL § 18. Se dog reglerne om fradrag for kapitalindskud m.v. under I 2.1.2.1.

Præmierne skal fratrækkes det år, hvori de efter forsikringsaftalen forfalder til betaling. Forudbetalte præmier kan altså først fratrækkes i forfaldsåret, og præmier, der er forfaldne, kan fratrækkes uanset om de er betalt. I forbindelse med tegning af en forsikring anses det første præmiebeløb ikke at være forfaldent før forsikringen er antaget af forsikringsselskabet, jfr. lsr. 1972.168, der er tiltrådt ved UfR. 1974.997 H (Skd.32.158). Selv om en forsikring oprettes med virkning for et tidligere år, kan præmien først fratrækkes i oprettelsesåret, lsr. 1964.84.

Hvis det allerede i forfaldsåret er klart, at skatteyderen ikke vil være i stand til at betale præmien, må fradragsret dog nægtes.

Det er en betingelse for fradragsretten til »private« ordninger, at skatteyderen er fuldt skattepligtig her i landet, PL § 54.

Arbejdsgiverordninger .

For så vidt angår præmier til arbejdsgiverordninger, må bestemmelsen sammenholdes med PL § 19, hvoraf det fremgår, at beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder ordninger, der omfattes af overgangsreglerne, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Bestemmelsen skal forstås således, at alle beløb, som faktisk indbetales af arbejdsgiveren, uanset om indbetalingerne efter den indbyrdes aftale benævnes arbejdsgiver- eller arbejdstagerbidrag (egne bidrag), skal holdes uden for arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

I en overenskomst mellem finansministeriet og et forbund, er der adgang for den ansatte til at vælge at betale forhøjet eget pensionsbidrag efter aftale med pensionskassen. Disse forhøjede bidrag skal indbetales af arbejdsgiveren, og den ansatte kan efter PL § 19 bortse fra de forhøjede egne pensionsbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skd.60.29.

Beløb som faktisk indbetales af arbejdsgiveren, skal ikke medregnes i løn m.v. på oplysningssedlen. Der skal på oplysningssedlen i pkt.37 gives særskilt oplysning om indbetalinger til kapitalpensionsordninger for arbejdstageren, samt i pkt.25 om indbetalinger til ordninger, hvor arbejdstageren har valgt begrænset fradragsret for pensionsbidraget. Se iøvrigt skattekontrollovens § 8E.

Til brug for opgørelsen af socialindkomsten skal enhver arbejdsgiver, der som led i ansættelsesforhold har etableret en pensionsordning, som omfattets af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, i pkt.47 på oplysningssedlen oplyse størrelsen af arbejdsgiverens og den pensionsberettigedes bidrag til ordningen, i den periode lønoplysningerne vedrører.

På tilsvarende måde som en arbejdstager kan se bort fra arbejdsgiverens bidrag til en pensionsordning, kan en skatteyder se bort fra bidrag, der indbetales af en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død gælder det samme for indbetalinger til sikring af ægtefælle - og børnepension.

Om præmier og bidrag vedr. ordninger og forsikringer, der er valgt beskattet efter PL § 50, se I 3.3.2.

2.1.2.1. Kapitalindskud .

Efter den tidligere bestemmelse i PL § 18, stk.2, kunne fradragsretten for kapitalindskud på over 10.000 kr. til en pensionsordning med løbende udbetalinger vælges fordelt over en periode på indtil 15 år, således at indskuddet fradrages med lige store årlige beløb i indkomsten for indskudsåret og hvert af de følgende år. Skatteyderen kunne frit vælge længden af afskrivningsperioden (dog højst 15 år). Da afskrivningen skal foretages med lige store årlige beløb, kan den afskrivningsperiode, der er valgt ved periodens begyndelse, ikke senere ændres.

Dør den skattepligtige, før afskrivningen er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var sambeskattet med afdøde, enten straks fradrage det resterende beløb eller afskrive det over en periode på indtil 15 år. Denne regel skal anvendes i alle tilfælde, hvor den skattepligtige er død den 1.januar 1972 eller senere, PL § 64, og reglen kan stadig anvendes af enker og enkemænd, såfremt restbeløbet hidrører fra kapitalindskud i henhold til begæring fremsat før 21. juni 1979.

Hvis der ingen efterlevende ægtefælle er, bortfalder restfradraget.

Fradragsretten for et uafskrevet beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning. Ved afgiftsberegningen fragår den uafskrevne del af kapitalindskud m.v. i det afgiftspligtige beløb, PL § 35.

Ændrede regler om kapitalindskud m.v. .

Med lov nr. 288 af 29. juni 1979 om ændring af pensionsbeskatningsloven blev foran omtalte stk.2 i PL § 18 ophævet og erstattet af nugældende stk.2-6

Herefter skal fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring i pensionsøjemed fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. Hvis præmierne (bidraget) forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende præmiebetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år.

Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter de nævnte regler udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge, at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag. Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud, som ikke tidligere er fratrukket.

Alle kapitalindskud og præmier med en betalingsperiode på under 10 år betragtes under et ved beregningen af det årlige fradrag.

Samlevende ægtefæller har hver for sig fradragsret for kapitalindskud m.v. i overensstemmelse med foranstående regler. Der er ikke mulighed for overførsel af uudnyttede "opfyldningsfradrag" mellem ægtefællerne.

Beløb, hvormed præmier eller bidrag forhøjes i henhold til en aftale om løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan dog fradrages i det år, hvor beløbet forfalder til betaling.

Reglen gælder ikke pristalsregulerende kapitalindskud. En forsikringstager, der i 1978 havde tegnet en liv- og overlevelsesrente med kapitalindskud, og som efter forsikringsaftalen var berettiget til at foretage et pristalsregulerende indskud i hvert af de følgende år, havde ikke fuld fradragsret i indskudsåret for indskud, der foretoges i henhold til begæringer efter 20.juni 1979, skd.64.49.

En skatteyder, som i 1979 havde tegnet en rateforsikring med en årlig præmie på 100.000 kr. i 12 år, fratrak ved indkomstopgørelserne for 1979 og 1980 100.000 kr. pr. år. I perioden indtil december 1981 blev der ialt indbetalt 250.000 kr., hvorefter indbetalingerne ophørte og forsikringen overgik til fripolice, (muligvis fordi skatteyderen ikke var i stand til at overholde betalingsforpligtelserne).

Efter en samlet bedømmelse af skatteyderens dispositioner vedr. forsikringen fandtes denne ikke at opfylde betingelserne for fuld fradragsret efter PL § 18, stk. 1, uanset at den formelt opfyldt betingelserne herfor ved tegningen. De stedfundne præmiebetalinger blev betragtet som et kapitalindskud på 250.000 kr., der kunne fradrages med 1/10 pr. år, jfr. PL § 18, stk. 2.

Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier efter de nævnte regler er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var sambeskattet med afdøde, fortsætte afskrivningen. (Ægtefællen kan altså ikke længere fradrage det uafskrevne beløb straks). Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31, f.eks. fordi ordningen ophæves i utide eller belånes.

Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet eller præmierne m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder.

De nye regler har virkning for

1) kapitalindskud samt præmier og bidrag til pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer i pensionsøjemed i henhold til en begæring, som den skatteplitige efter den 20. juni 1979 har fremsat over for forsikringsselskabet m.v. eller dettes repræsentant,

2) beløb, hvormed præmier og bidrag til ældre forsikringer m.v. forhøjes i henhold til en begæring som nævnt i nr. 1.

Skatteydere, der foretager fradrag for indskud og præmier m.v., som er omfattet af loven, skal, når de vælger at foretage »opfyldningsfradrag« op til 25.000 kr., udfylde og underskrive et særligt skema, S 423. Der henvises til vejledningen til dette skema.

Af hensyn til afgiftsberegningen, jfr. ovenfor, indeholder S 423 en særlig rubrik, »Uafskrevet beløb«, som det påhviler ligningsmyndigheden at udfylde.

I øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 303 af 5. juli 1979, bekendtgørelse nr. 469 af 21. nov. 1979, samt skattedepartementets cirkulære af 17. december 1979.

En skatteyder, der som følge af opsigelse af sin stilling var berettiget til at få udbetalt en udtrædelsesgodtgørelse fra en pensionskasse på kr. 104.000 ønskede beløbet anvendt som indskud på en livrenteforsikring. Skattedepartementet meddelte skatteyderen, at der ikke er hjemmel til at bruge reglerne om fordeling af fradragsretten for engangsindskud, men at disse regler ikke er til hinder for, at udtrædelsesgodtgørelsen uden skattemæssige konsekvenser kunne overføres direkte fra pensionskassen til en livrenteforsikring i medfør af PL § 41, skd.52.41.

2.1.2.2. Når andre end ejeren betaler præmien .

Ifølge PL § 54 tilkommer fradragsretten for indbetalinger til forsikringer m.v. ejeren af forsikringen, uanset hvem der har foretaget indbetalingen. For børneopsparingskonti tilkommer fradragsretten dog indskyderen.

Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, og indbetalinger fra en arbejdsgiver, som arbejdstageren kan se bort fra ved indkomstopgørelsen, og indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsefonde, der er godkendt efter § 52 eller efter lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, PL § 56.

Præmier til gruppelivsforsikring, der med forsikringsrådets godkendelse er tegnet af en pensionskasse for dens medlemmer, skal ligeledes medregnes som skattepligtig indkomst og kan derefter fratrækkes under den begrænsede fradragsramme, PL § 56, stk.3. Det indkomstskattepligtige beløb er B-indkomst, skd.19.5.

Reglerne om indkomstskattepligt eller afgift omfatter også ydelser i form af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller den, der i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger.

2.1.3. Arbejdsgivers fradrag .

Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv, PL § 23. At en arbejdsgiver har taget forbehold, der er foreneligt med PL § 17, vil ikke udelukke fradragsretten. Disse forbehold omtales under I 2.1.1.2.

Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. En arbejdsgiver kan ligeledes fratrække beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle- eller børnepension.

Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren .

I henhold til LOSI § 2, stk.1, nr.11 er beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, særlig indkomstskattepligtig for denne, når han i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet skal beskattes efter PL § 24 (om beløb, der tilfalder arbejdsgiveren i medfør af et forbehold).

2.1.4. Bonus .

Med hensyn til beskatning af bonus, må der sondres mellem nedenstående tre tilfælde

1) Tilskrivning af bonus, uden at der finder udbetaling sted.

Tilskrivning af bonus medfører ikke skattepligt, hverken som almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk.1. Der skal heller ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.

2) Samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom, ophæves eller bortfalder.

Der svares afgift af bonusbeløbet efter samme regler som gælder for den øvrige udbetaling, PL § 46, stk.1 og 2.

3) Andre tilfælde af udbetaling end ovenfor nævnt.

Som eksempel kan nævnes løbende udbetalinger, udbetalinger før forsikringen bliver virksom.

Udbetalingerne til ejeren vil som hovedregel være almindelig indkomstskattepligtige i udbetalingsåret, PL § 46, stk.2.

Undtaget fra indkomstskattepligten er dog ifølge PL § 47 bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før indkomståret 1954, hvis ordningen tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL § 7 eller § 9. Hvor denne regel medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af forsikringsselskabet.

Skattefriheden gælder kun for egentlige bonusudbetalinger. Hvis en pensionskasse i stedet vælger at anvende det før 1954 konstaterede »overskud« til en forhøjelse af de løbende pensionsudbetalinger, skal disse medregnes fuldt ud som almindelig indkomst.

I et tilfælde hvor en pensionskasse hvert 3. år beregnede, hvor stort et beløb der kunne anvendes til bonus, blev den del af bonusen, der kunne henføres til indbetalinger foretaget før den 1.januar 1954, anset for indkomstskattefri, selv om den udbetaltes løbende sammen med pensionen og var beregnet som en procentdel af denne, idet kun de aktuelle pensionister havde krav på bonus, jfr. ØLD af 12.marts 1981 (skd.60.41).

Hvis bonusbeløbet anvendes til betaling af gruppelivspræmie eller lign., vil der være almindelig fradragsret for denne præmieudgift, uanset at bonusbeløbet er indkomstskattefrit. Dette må dog ikke forveksles med de tilfælde, hvor en pensionskasse m.v. af præmien til pensionskasseordningen anvender en del til en gruppelivsordning, jfr. I 3.3.1.

Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus fra en af sine ansattes pensionsordninger, er beløbet almindelig indkomstskattepligtigt for arbejdsgiveren, PL § 46, stk.3.

Formue .

Retten i henhold til en renteforsikring skal ikke medregnes i den skattepligtige formue. Formueskattefriheden fremgår af PL § 22 og SL § 12, nr.3.

2.1.5. Beskatning ved normal udbetaling .

Efter PL § 20, stk.1, nr.1 skal pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst.

Løbende - garanterede - ydelser fra forsikringer, der omfattes af PL § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år. Bestemmelsen om indkomstskat ved udbetaling til ægtefælle, livsarvinger m.v. skal kun anvendes, hvor udbetaling med hjemmel i policen sker direkte til den pågældende.

Hvis udbetalingerne tilkommer ægtefælle, livsarvinger m.v. i kraft af ægteskabs- og arvelovgivningens almindelige regler, vil udbetalingerne ikke være indkomstskattepligtige. Virkningen af, at retten til ydelserne tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af beløbene, er, at forsikringen skal afgiftsberigtiges, PL § 29, stk.2.

Om udbetalinger fra ordninger og forsikringer, der er valgt beskattet efter PL § 50, se I 3.3.2.

2.1.6. Beskatning ved ophævelse i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet .

Ved engangsudbetaling skal der svares en afgift på 40 pct., PL § 29. Af forsikringsordninger med løbende udbetalinger skal der endvidere svares tillægsskat efter reglerne i PL § 48, hvorimod der ikke skal svares tillægsskat ved ophævelse m.v. af pensionskasseordninger.

Afgift og tillægsskat .

Ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant svares en afgift på 40 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Det samme gælder, hvis der foretages en disposition m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, PL § 30. Der skal også i disse tilfælde svares tillægsskat af forsikringsordninger.

I henhold til statsanstaltens regulativ for pensionsforsikringer kan der ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring i tilfælde, hvor forsikrede i forsikringstiden rammes af stedsevarende 2/3 invaliditet. I så fald reduceres invaliderentens årsbeløb med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling er kun omfattet af PL § 25, nr.2 (25 hhv. 40 pct. afgift), for såvidt angår den del af det udbetalte beløb, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens der af den del, der aktuarmæssigt tilvejebringes gennem reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal svares 35 hhv. 40 pct. afgift og eventuel tillægsskat efter PL § 29, stk.1, § 33A og § 48 (tilbagekøb), se skd.30.253.

Reglerne om afgiftspligt ved dispositioner i strid med pensionsformålet anvendes også på ændringer i pensionsordninger, der er oprettet før PL's ikrafttræden, men som omfattes af overgangsreglerne, med mindre ændringen kan forenes med PL's almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

Der indtræder ikke afgiftspligt ved udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v., jfr. PL § 30, stk.2. Det samme gælder for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt hustrus fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse. Se skd.61.141, omtalt under I 2.3.6 in fine.

Såfremt en disposition eller overførsel kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling oprettes selvstændig police for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører.

Et eventuelt uafskrevet indskud fragår i det afgiftspligtige beløb, når der er indtrådt afgiftspligt for hele ordningen, jfr. PL § 35.

Såfremt klage over en foretagen afgiftsberigtigelse medfører, at en del af afgiften tilbagebetales, ydes der en indkomstskattefri rentegodtgørelse. Rentegodtgørelsen udgør 1 pct. pr. påbegyndt måned og beregnes fra det tidspunkt, hvor afgiften blev indbetalt til statsskattedirektoratet, jfr. PL § 39, stk. 3.

Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1. Dette medfører, at skatteyder er skattepligtig af arbejdsgivers bidrag til forsikringen (herunder også af de beløb, der eventuelt er tilbageholdt af arbejdstagerens løn), og at disse bidrag herefter kun er fradragsberettigede under den begrænsede fradragsramme. Hvor afgiftspligten kun omfatter en del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af ordningen, PL § 37.

Løbende livsbetingede ydelser, der forfalder til udbetaling efter afgiftsberigtigelsen, vil stadig være indkomstskattepligtige for modtageren, jfr. PL § 50, stk.3, 1.pkt., skd.20.78.

Afgiftspligt - uanset skattepligt PL § 32 .

I PL § 32 er optaget en bestemmelse om afgiftspligten, hvor arbejdstageren eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Reglen er fælles for alle skattebegunstigede ordninger, skd.27.9, og går ud på, at der også i disse tilfælde skal svares afgift.

Hvis ordningen er oprettet før lovens ikraftræden, og arbejdstageren ikke har været fuldt skattepligtig på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden.

Hvis skatteyderen derimod har været fuldt skattepligtig her til landet i en periode, hvor ordningen har bestået, skal der svares afgift ved ophævelsen, uanset om der i skattepligtsperioden er sket indbetalinger til ordningen (er foretaget fradrag for præmier m.v.), se lsr. 1976.172.

En person, der var skattepligtig til Sverige efter reglerne for derboende personer og dermed ikke fuldt skattepligtig til Danmark, skulle betale afgift ved tilbagekøb, da dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Sverige ikke var til hinder herfor, lsr.1980.175.

I ØLD af 16. aug. 1979 (Skd.53.162) er det fastslået, at en pensionsordning i relation til PL § 32, stk. 2, må anses for ophørt allerede ved medlemmets indgivelse af begæring om udtræden og ikke når pensionstilgodehavendet udbetales.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 .

Overgangsregler vedrørende beregningen af afgiften findes i PL §§ 33A og 34. For ordninger oprettet efter 1. januar 1980 udgør afgiften 40%.

For ordninger, der er oprettet i perioden 1. januar 1972 til 31. december 1979 svares en afgift på 35% af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar 1980, medens der skal svares afgift med 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra de indbetalinger, der forfaldt efter 1. januar 1980, samt den værditilvækst af hele ordningen, der har fundet sted efter 1. januar 1980.

For ordninger, der er oprettet i perioden 1. januar 1954 til 31. december 1971, svares en afgift på 25% af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1. januar 1972, 35% af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i perioden 1. januar 1972 til 31. december 1979, og 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 1. januar 1980, samt af den værditilvækst, der har fundet sted på hele ordningen efter 1. januar 1980, samt af den værditilvækst, der har fundet sted på hele ordningen efter 1.januar 1980.

Af forsikringsordninger skal der endvidere svares tillægsskat efter PL § 48 af den del, der er blevet afgiftsberigtiget med 35% og 40%. Om beregning af tillægsskat, se I 2.2.6.

RFL's regler vedrørende udbetalinger m.v. hidrørende fra præmier m.v. fra før 1.januar 1954 er opretholdt ved PL, således at disse udbetalinger m.v. stadig er afgiftsfri.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del efter PL § 34, stk.1, fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier.

Fritagelse for tillægsskat .

Finansministeren har ved bekendtgørelse nr.75 af 16.3.1972 jfr. bkg. nr. 400 af 12. sept. 1979 fastsat regler om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb af en renteforsikring. Der kan herefter ske fritagelse for tillægsskat i følgende tilfælde

1) Såfremt de løbende ydelser, der i henhold til policen ville tilkomme forsikringens ejer ved forsikringens omskrivning til fripolice på tilbagekøbstidspunktet, ikke kan overstige 1.200 kr. årlig.

2) Såfremt tilbagekøbet sker i forbindelse med, at forsikringens ejer opgiver sin bopæl her i landet for at tage varigt ophold i udlandet.

3) Såfremt forsikringen er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, og der inden tilbagekøbet er forløbet mindst et år efter arbejdsforholdets ophør, uden at arbejdstageren har fået ansættelse i en stilling, hvor arbejdsgiveren vil fortsætte præmiebetalingen, eller hvor arbejdstageren er optaget eller senere skal optages i en anden pensionsforsikringsordning eller i en pensionskasse.

En skatteyder havde med sin arbejdsgiver etableret en renteforsikring. Skatteyderen fratrådte sin stilling og fik efter ca. 6 måneder et nyt ansættelsesforhold, hvor der blev oprettet en tilsvarende forsikring. Efter nogle års forløb ophørte ansættelsesforholdet med sidstnævnte arbejdsgiver, hvorefter skatteyderen blev selvstændigt erhvervsdrivende. Den førstnævnte forsikring kunne ikke ophæves uden påligning af tillægsskat, før der var forløbet 1 år fra det tidspunkt, hvor det seneste ansætelsesforhold ophørte.

En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring, hvortil indbetalingerne ophørte i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Efter mere end et års forløb blev forsikringen ophævet, og skatteyderen blev fritaget for tillægsskat, uanset at han i den mellemliggende periode havde haft et ansættelsesforhold, hvor det var hensigten, at der skulle oprettes en tilsvarende forsikring. Der blev herved henset til, at forsikringsselskabet først efter sidstnævnte ansættelsesforholds ophør meddelte at forsikringen kunne antages, jfr. lsr.1984.141.

Overgang fra en fuldtidsstilling med pensionsret til en deltidsstilling uden pensionsret anses for et forhold, der er omfattet af foran nævnte punkt 3, skd.49.97.

Overgang fra en stilling med pensionsret til en stilling uden pensionsret hos samme arbejdsgiver anses ligeledes for et forhold, der omfattes af foran nævnte bestemmelser, lsr.1982.45.

Såfremt en pensionsberettiget person fratræder sin stilling og ansættes som tjenestemand, vil tilbagekøb efter et års fristens udløb kunne ske, uden at der skal svares tillægsskat.

To anpartshavere, der hver ejede 50 pct. af anparterne, havde oprettet renteforsikringer med selskabet, hvori de begge var direktører. ApS'et stiftede et A/S, som det ejede 100 pct. De to direktører blev ansat i A/S'et og fratrådte i ApS'et. I A/S'et blev der ikke etableret nogen pensionsordning. Ligningsrådet fandt ikke, at der var grundlag for at fritage for tillægsskat i forbindelse med fratrædelsen af den tidligere stilling. Afgørelsen begrundedes med, at der ikke var tale om noget almindeligt arbejdsgiver/arbejdstagerforhold, men om en situation, hvor de to anpartshavere suverænt bestemte, at de ikke længere skulle være ansat i ApS'et, men i A/S'et, og at der ikke skulle indgås nogen pensionsaftale med A/S'et.

En skatteyder havde med en arbejdsgiver etableret en renteforsikring. Efter ansættelsesforholdets ophør betalte skatteyderen selv præmierne til forsikringen. Efter ca. 10 års forløb blev forsikringen ophævet. Den del af forsikringens værdi, der hidrørte fra de af arbejdsgiveren foretagne indbetalinger, blev fritaget for tillæsskat, mens der ikke kunne fritages for tillægsskat for den del af forsikringens værdi, der hidrørte fra de af skatteyderen selv foretagne indbetalinger, jfr. lsr.1984.140.

Afgørelsen af, om betingelserne for at fritage for tillægsskat er opfyldt, træffes af det pågældende forsikringsselskab. Den afgiftspligtige kan forlange afgørelsen efterprøvet efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 39. Ligningsmyndigheden kan også af egen drift ændre forsikringsselskabets afgørelse.

Da reglerne om tillægsskat, bortset fra disse bestemmelser, er fælles for rente- og rateforsikringer, er de øvrige regler gennemgået i I 2.2.6. om rateforsikringer.

2.2. Rateforsikringer i pensionsøjemed .

2.2.1. Kravene til ordningen .

2.2.1.1. Ordninger, der er oprettet før 1.januar 1972 (reglerne i RFL) .

Rateforsikringer er kapitalforsikringer med ratevis udbetaling. Efter RFL § 1, stk.1c sidestilles visse rateforsikringer med egentlige renteforsikringer, d.v.s. forsikringer med løbende, livsbetingede udbetalinger. Dette gælder annuitetsforsikringer, hvor forsikringssummens ratevise udbetaling efter policen udstrækkes over et åremål af 10 år eller mere, eller hvor forsikringen er kombineret med en opsat livrenteforsikring, samt arverenter, d.v.s. forsikringer, der giver ret til årlige udbetalinger i perioden fra forsikredes død og indtil et forud fastsat tidspunkt.

Det er dog en betingelse for, at annuitetsforsikringer og arverenter skattemæssigt kan sidestilles med renteforsikringer, at den, der har ret til forsikringsydelserne, ikke kan kræve disse afløst med (konverteret til) en samlet sum, når udbetalingerne påbegyndes. Der er derimod intet til hinder for, at policen giver ret til tilbagekøb, før retten til forsikringsydelser bliver aktuel. Ved et sådant tilbagekøb overtager forsikringsselskabet den berettigedes rettigheder i henhold til policen. Kravet om inkonvertibilitet skal forstås således, at der ikke må være tillagt nogen af de ifølge forsikringen berettigede ret til samlet udbetaling i stedet for ratevis udbetaling.

Når disse betingelser er opfyldt, behandles rateforsikringen skattemæssigt på samme måde som en renteforsikring. De krav, der stilles til en renteforsikring, for at præmier er fuldt fradragsberettigede, gælder også for sådanne rateforsikringer, som derfor skal være tegnet til fordel for den skattepligtige eller hans pårørende. Med hensyn til forståelsen af denne bestemmelse og de særlige regler for arbejdsgiverordninger henvises til I 2.1.1.1. om pensionsordninger med løbende udbetalinger.

I alle andre tilfælde behandles rateforsikringer som kapitalforsikringer.

Overgangsregler .

En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før 1.januar 1972, behandles efter reglerne i PL om skattebegunstigede rateforsikringer, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden var omfattet af RFL § 1, stk.1c, jfr. PL § 9. Overgangsreglen omfatter dog kun forsikringer, der er tegnet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Præmier til en »udenlandsk« rateforsikring er derfor kun begrænset fradragsberettiget. Arbejdsgiverbidrag til en udenlandsk pensionsordning skal medregnes til arbejdstagerens skattepligtige indkomst.

Når en rateforsikring den 1.januar 1972 var inkonvertibel, bevares den fulde fradragsret, selv om forbudet mod konvertering senere udgår, idet en sådan ændring er forenelig med PL's almindelige regler om rateforsikringer, PL § 31.

En af PL § 9 omfattet rateforsikring, hvor udbetalingsperioden gik fra det 65.år til 85.år, kunne »prolongeres« uden afgiftspligt, såfremt der fortsat var mindst 10 års rater inden det fyldte 80.år, og såfremt præmiebetalingen ikke fortsatte i prolongationsperioden, jfr. PL § 9, stk.2 (Skd.20.77).

Hvis der i en rateforsikring, der omfattes af overgangsreglerne, sker en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi, f.eks. ved forlængelse af præmiebetalingsperioden, eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde de almindelige betingelser i PL. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden, PL § 9, stk.2.

Da tillægspolicen skal opfylde betingelserne i PL § 8, der fastsætter, at en tillægspolice efter denne bestemmelse kun kan oprettes som tillæg til en police oprettet før den forsikredes 55.år, kan der ikke tegnes et tillæg til en før 1972 oprettet forsikring, der er tegnet efter den forsikredes fyldte 55.år, skd.33.190.

En før 1972 oprettet rateforsikring, der har været omskrevet til fripolice, f.eks. på grund af manglende præmiebetaling, kan ikke sættes i kraft påny, med mindre betingelserne i PL § 8, nr.1 er opfyldt, jfr. § 9, stk.2, idet genikraftsættelsen anses som en forøgelse af forsikringssummen, skd.37.138.

2.2.1.2. Ordninger, oprettet den 1.januar 1972 eller senere (reglerne i PL) .

Efter PL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Kravet om, at udbetalingsperioden skal være mindst 10 år, gælder nu ubetinget. Der er desuden sket den ændring, at arverenter ikke kan behandles som skattebegunstigede rateforsikringer. En ophørende livsforsikring, d.v.s. en livsforsikring, der bortfalder på et nærmere aftalt tidspunkt eller ved ejerens død forinden, kan ikke tegnes som en rateforsikring, der omfattes af PL § 8 om rateforsikringer i pensionsøjemed, skd.20.78, jfr. skd.25.142.

En rateforsikring i pensionsøjemed skal endvidere opfylde følgende betingelser

a) Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, se skd.33.190. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum. Oprettelse af tillægspolice efter det fyldte 55.år vil kunne ske i tilslutning til en bestående annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af overgangsreglen, men tillægspolicen skal i så fald opfylde de almindelige betingelser i PL § 8.

b) Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold, som nævnt i PL § 17, se I 2.1.1.2.

c) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 80.år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60.år, med mindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før hans fyldte 60. år, uden at der stilles særlige krav til invaliditetsgraden.

d) Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens § 105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

2.2.2. Præmier og bidrag .

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for arbejdstageren eller ejeren af forsikringen kan fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til rateforsikringer i pensionsøjemed, medmindre bidragene eller præmier er betalt af arbejdsgiveren, PL § 18. Sådanne beløb skal til gengæld, ligesom andre præmier m.v., der indbetales til en af PL kapitel 1 omfattet ordning, ikke medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige lønindtægt, PL § 19, uanset om der indbyrdes mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren er aftalt en fordeling af præmierne. Det er endvidere en betingelse for fradragsret, at skatteyderen er fuldt skattepligtig her i landet.

Hvis arbejdsgiveren fortsætter indbetalingerne til en rateforsikring efter ansættelsesforholdets ophør - på grund af pensionering eller død - skal bidragene medregnes til den skattepligtige indkomst for den tidligere ansatte, dennes efterlevende ægtefælle eller børn, idet særreglen i PL § 19, 2. og 3.pkt kun gælder for bidrag til renteforsikringer.

Præmierne skal fratrækkes, når de forfalder, se I 2.1.2.

Om kapitalindskud og præmiebetalingsperioder under 10 år, se I 2.1.2.1.

Om præmier og bidrag vedr. forsikringer, der er valgt beskattet efter PL § 50, se I 3.3.2.

2.2.3. Arbejdsgivers fradrag .

Beløb, som af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, er fradragsberettiget i samme omfang som løn til den pågældende, uanset om arbejdsgiverens bidrag er et engangstilskud.

Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, skal medregnes til hans særlige indkomst, når han har fratrukket de af ham præsterede tilskud, LOSI § 2, stk.1, nr.11.

Beløb, der tilfalder arbejdsgiveren i medfør af et forbehold efter PL § 17, jfr. I 2.1.1.2., skal medregnes i arbejdsgiverens almindelige skattepligtige indkomst, PL § 24.

2.2.4. Bonus - Renter - Formue .

Med hensyn til beskatning af bonus se 2.1.4.

Eventuel beskatning af rentetilvækst .

Efter PL § 53 beskattes rentetilvækst af kapitalforsikring, herunder rateforsikring, som ikke omfattes af kapitel 1. Bestemmelsen finder også anvendelse på rateforsikringer, der har været omfattet af kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, men hvor der er indtrådt afgiftspligt på grund af belåning af policen eller af andre grunde. Bestemmelsen gælder endvidere for rateforsikringer, der er oprettet før 1.januar 1954, dog kun for så vidt angår indbetalinger, der er forfaldne før den nævnte dato, PL § 20, stk.3.

Derimod gælder reglen ikke, så længe udbetalingerne på rateforsikringen i medfør af PL § 20 skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, idet ordningen i så fald stadig henhører under PL kap. 1.

Beskatning af renteindtægten skal ske fra det tidspunkt, hvor ordningen ophører med at være omfattet af PL kap. 1., d.v.s. når afgiftspligten indtræder. Den skattepligtige rentetilvækst opgøres som forskellen mellem på den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse.

Formue .

Indtil forsikringsbegivenhedens indtræden er retten til forsikringen formueskattefri, PL § 22.

2.2.5. Beskatning ved normal udbetaling .

Efter PL § 20, stk.1, nr.2 medregnes udbetalinger fra en rateforsikring i pensionsøjemed til forsikrede selv i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling til den skattepligtige indkomst. Det samme gælder udbetaling af rater efter forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år.

Hvis udbetalingerne tilkommer andre end de nævnte personer, f.eks. børn over 24 år, eller hvis ydelserne udbetales til de pågældende som følge af ægteskabs- og arvelovgivningens almindelige regler, fordi der ikke har været indsat begunstigede, er ydelserne ikke indkomstskattepligtige, men der svares i stedet en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse.

Rater fra en annuitetsforsikring eller arverente, der er omfattet af overgangsreglen, er fortsat indkomstskattepligtige, selv om udbetalingen sker til andre end ægtefælle eller livsarvinger under 24 år.

Den del af raterne fra en rateforsikring i pensionsøjemed, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1.januar 1954, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men rentetilvæksten af denne del af forsikringen er skattepligtig efter reglen i PL § 53, se I 2.2.4.

Om udbetalinger fra en forsikring, der er valgt beskattet efter PL § 50, se I 3.3.2.

2.2.6. Beskatning ved ophævelse i utide og ved dispositioner i strid med pensionsformålet .

Ved engangsudbetaling og lignende udbetaling, der ikke er indkomstskattepligtig efter PL § 20, skal der svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, PL § 29. Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen og ikke f.eks. ved forsikredes anmodning om udbetaling af forsikringen.

Afgift .

Hvis retten til udbetalingen fra en rateforsikring i pensionsøjemed tilkommer en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne, skal der ligeledes svares afgift. Afgiften beregnes i så fald af det beløb, der på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse.

Endelig skal der svares afgift ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger.

Med de nævnte dispositioner sidestilles ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling.

Der skal dog ikke svares afgift ved udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Se skd.61.141, omtalt under I 2.3.6. in fine.

Vedrører dispositionen m.v. kun en del af ordningen, og oprettes der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling selvstændig police for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører.

I de tilfælde, hvor der her indtræder afgiftspligt, skal der tillige svares tillægsskat efter reglerne i PL § 48.

Der svares afgift, selv om arbejdstageren eller ejeren af forsikringen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted, PL § 32, jfr. I 2.1.6.

I det afgiftspligtige beløb skal fragå et eventuelt uafskrevet kapitalindskud, hvis der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning, PL § 35.

Ordninger fra før 1980 .

Af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag eller præmier, der forfaldt i perioden 1. jan. 1972-31. dec. 1979 svares afgift med 35%, mens der af den del af udbetalingen, der hidrører fra bidrag eller præmier, der forfaldt før 1.januar 1972, fortsat kun svares afgift med 25 pct. Udbetalinger m.v. hidrørende fra præmier, der forfaldt før 1.januar 1954, er også efter PL afgiftsfri.

Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra de seneste bidrag eller præmier, PL § 34, stk.1.

Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1, PL § 37. Se nærmere I 2.1.6.

Tillægsskat .

Der skal i henhold til PL § 48 betales tillægsskat, når en person, der er fuldt skattepligtig her i landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, har tilbagekøbt forsikringen eller foretaget andre dispositioner m.v., der medfører afgiftspligt. Der betales dog ikke tillægsskat, når afgiftspligt indtræder efter, at den tidligere ejer af forsikringen er afgået ved døden.

Reglerne om tillægsskat gælder både for rateforsikringer og renteforsikringer. For de sidstnævnte forsikringer er der dog fastsat regler om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb i særlige tilfælde, se I 2.1.6.

Der skal for rente- og rateforsikringer kun beregnes tillægsskat af de afgiftspligtige beløb, der hidrører fra indbetalinger efter PL's ikrafttræden.

Beregningen .

Med henblik på beregningen af tillægsskatten forhøjes den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst (d.v.s. efter et eventuelt renteindtægtsnedslag, skd.24.73) for det indkomstår, hvor afgiftspligten er indtrådt, med det beløb, hvoraf der beregnes afgift med 35 og 40 pct. Den til indkomstforhøjelsen svarende samlede forhøjelse af indkomstskatterne til stat og kommune, herunder evt. amtskommune (men ikke af folkepensionsbidrag, dagpengefondsbidrag eller kirkeskat) beregnes, og heri fratrækkes afgiften.

Da beregningen skal foretages på grundlag af den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst, skal en negativ skattepligtig indkomst i afgiftsåret modregnes i forhøjelsen.

Et underskud ved indkomstopgørelsen kan fradrages fuldt ud i de følgende års indkomster i medfør af LL § 15, uanset om underskuddet har medført, at der ikke skulle svares tillægsskat i det pågældende år.

Et fremført underskud kan ikke bringe den skattepligtige indkomst ned på et negativt beløb. Tillægsskatten for en skatteyder, som i 1974 havde en indkomst på 325.000 kr. før fradrag af et underskud fra 1973 på 500.000 kr., skulle derfor beregnes på grundlag af en skattepligtig indkomst i 1974 på 0 kr., jfr. lsr.1978.163.

Selv om tillægsskatten beregnes som almindelig indkomstskat, er der ikke tale om en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, som har virkning på andre områder, som f.eks. reglerne om nedslag for renteindtægter.

Uudnyttede beregningsfradrag skal tages i betragtning ved opgørelsen af den forhøjelse af indkomstskatterne, der svarer til indkomstforhøjelsen.

For samlevende ægtefæller beregnes tillægsskatten på grundlag af den for den enkelte ægtefælle ansatte skattepligtige indkomst uden hensyn til beregningsreglerne i KL § 35A, st. 2-6. Beregningen foretages som for en enlig, bortset fra at skatteværdien af uudnyttede beregningsfradrag hos den anden ægtefælle kan modregnes. Ved beregningen af tillægsskat for en afgiftspligtig, der er samlevende med en ægtefælle, foretages personfradrag kun i det omfang, det ikke er overført til den anden ægtefælle ved den almindelige skatteberegning, jfr. PL § 48, stk. 2.

Hvor en ægtefælles negative skattepligtige indkomst er overført helt eller delvis til fradrag hos den anden ægtefælle skal tillægsskatten beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst efter overførslen, jfr. lsr.1983.36.

Der beregnes ikke kontrollovstillæg til tillægsskat, skd.24.73. Tillægsskatten pålignes ved slutligningen for det år, hvor afgiftspligten er indtrådt. Reglerne om forhøjelse af den skattepligtige indkomst har kun betydning for beregningen af tillægsskatten og influerer ikke på selve skatteansættelsen.

Codans aktielivordning .

Efter at have tegnet en af PL's afsnit 1 omfattet forsikring i Codan Liv A/S, kan man i Codan Invest A/S låne et beløb svarende til 50% af den indbetalte præmie til køb af aktiebevisandele i Codan Investeringsforening. Aktiebevisandelene håndpantsættes til Codan Invest til sikkerhed for lånet. Der er fuld fradragsret efter PL's afsnit 1 for præmier, der indbetales til en forsikring, der er indgået som led i en sådan ordning, idet policen ikke er belånt, lsr.1978.49.

2.3. Kapitalpensionsordninger .

2.3.1. Kravene til ordningen .

2.3.1.1. Ordninger, oprettet før 1.januar 1972 (reglerne i RFL) .

En kapitalpensionsordning kan etableres enten i form af en kapitalforsikring eller som en opsparing i et pengeinstitut m.v. I begge tilfælde skal pensionsordningen være oprettet efter aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren.

RFL's krav til kapitalpensionsordninger er fælles for kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Pensionsordningen skal tilsikre arbejdstageren eller hans pårørende en kapitaludbetaling. Det er en betingelse for, at arbejdstageren kan se bort fra arbejdsgiverens bidrag, at pensionsaftalen indeholder bestemmelse om, at arbejdstageren ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over bidraget med påløbne renter, bonus m.v., så længe ansættelsesforholdet består, samt om, at hans kreditorer i samme periode ikke kan søge fyldestgørelse i de nævnte beløb.

Ud over disse krav, der er fælles for pensionsordninger med løbende udbetalinger og kapitalpensionsordninger, gælder der for kapitalpensionsordninger den yderligere betingelse, at båndlæggelsen skal vedvare mindst til arbejdstagerens fyldte 60. år, medmindre en lavere aldersgrænse er fastsat med ligningsrådets godkendelse. Det kan dog i pensionsaftalen bestemmes, at udbetaling af kapitalpension kan finde sted i alle tilfælde, hvor ansættelsesforholdet ophører på grund af uarbejdsdygtighed, for kvinders vedkommende tillige indgåelse af ægteskab.

Pensionsalder under 60 år godkendt .

Ligningsrådet har godkendt lavere pensionsalder bl.a. for følgende grupper (hvorved bemærkes, at den lavere pensionsalder kun gælder arbejdsgiverordninger, som en arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et af de nedennævnte områder)

Piloter i Falck, 55 år

Stewarder, stewardesser og piloter i SAS, 55 år

Piloter i Flying Enterprise, 55 år

Piloter i Faroe Airways, 55 år

Piloter i Conair, 55 år

Pilotforeningen for Grønland, 55 år

»Flyvende personel« samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år

Hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år

Incasso-inspektører i forsikringsselskabet Danmark, 55 år

Incasso-inspektører i Dansk Spareselskab, 55 år

Assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år

Sergenter i forsvaret, 45 år

Dykkere i Svitzer, 55 år

Piloter i Maersk-air, 55 år

Statsansatte flyveledere under luftfartsvæsenet, 55 år.

Overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år.

A-officerer, 52 henholdsvis 55

Søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52 henholdsvis 55 år.

Selv om det ikke fremgår direkte af RFL, kræves det, at de ydelser, der ved pensionsordningen tilsikres arbejdstageren eller dennes pårørende, skal stå i rimeligt forhold til arbejdstagerens aflønning og til hans ansættelsestid. Arbejdsgiverens bidrag må ikke modsvares af en lønnedgang for arbejdstageren. Hvis arbejdsgiverens bidrag overstiger, hvad der er nødvendigt til at sikre en rimelig pensionsydelse, må den overskydende del betragtes som lønindtægt for arbejdstageren.

Hvis arbejdstageren er nært beslægtet med arbejdsgiveren, eller der på anden måde er nær tilknytning mellem dem, gælder der efter RFL § 3, stk.2 særlige begrænsninger i adgangen til at oprette pensionsordninger med skattemæssig virkning. Bestemmelsen kommer til anvendelse på personer, der er gift med eller i ret op- eller nedstigende linie beslægtet eller besvogret med arbejdsgiveren, eller - såfremt arbejdsgiveren er et aktieselskab - på personer, der er aktionærer i selskabet og i realiteten har den afgørende indflydelse på dettes dispositioner. For disse personer kan skattemæssige pensionsordninger kun oprettes, såfremt der også for andre ansatte i virksomheden er etableret pensionsordninger, og den pågældende påviser, at ordningen ikke går ud over, hvad der kan anses for passende i forhold til disse pensionsordninger. Hvis der ikke er andre ansatte i virksomheden end de nævnte personer, kan en pensionsordning ikke oprettes.

Kapitalpensionsordninger, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1.januar 1958, skal opfylde de almindelige betingelser i RFL Arbejdstageren kan dog se bort fra arbejdsgiverens bidrag til en sådan pensionsordning, selv om vilkårene for denne er affattet således, at udbetalingen kan finde sted ved ansættelsesforholdets ophør, hvad enten han på dette tidspunkt er fyldt 60 år eller ej.

Når en skatteyder indtræder i ATP-ordningen efter sit 62. år, må der anses at foreligge en kapitalpensionsordning, idet arbejdstageren ikke bliver berettigeet til en løbende ydelse, men til et engangsbeløb, der udbetales, når han fylder 67 år. Denne situation er ikke omtalt i RFL

Overgangsregler .

Danske kapitalforsikringer, der ved pensionsbeskatningslovens ikrafttræden var omfattet af RFL § 3, behandles efter reglerne om skattebegunstigede kapitalforsikringer, uanset om de øvrige betingelser i PL er opfyldt.

Hvis der sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i PL § 10 for at kunne behandles som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden, PL § 11, stk.1 og 2.

Efter renteforsikringsloven var kapitalpensionsordninger oprettet på forsikringsbasis ofte splittet i 2 policer, en for arbejdsgiverbidrag (afgiftspligtig) og en for arbejdstagerbidrag (afgiftsfri og begrænset fradragsberettiget), men således at policevilkårene var ganske ens, og således at arbejdsgiveren typisk foretog den faktiske indbetaling af såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerbidrag.

En kapitalforsikring, der før 1.januar 1972 er oprettet specielt for sådanne arbejdstagerbidrag (og altså var afgiftsfri og begrænset fradragsberettiget) vil, såfremt den opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 11 (arbejdstagerbidragene vil efter pensionsbeskatningsloven være at betragte som arbejdsgiverbidrag), efter 1.januar 1972 være omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, medmindre der afgives erklæring om § 50-beskatning, skd.27.10. Ved ophævelse i utide skal der ikke svares afgift af den del af værdien, der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, jfr. PL § 34, stk. 3.

For opsparingsordninger, der er oprettet i en dansk bank eller sparekasse, og som den 1.januar 1972 var omfattet af RFL § 3, gælder reglerne i PL om opsparingsordninger i pensionsøjemed. Hvis der til en sådan ordning i et indkomstår foretages indbetalinger, der overstiger det største beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår før 1.januar 1972, skal opsparingen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i PL, jfr. PL § 13. Dette forhindrer ikke, at en ordning, hvorpå der ikke de sidste tre indkomstår før 1972 har været foretaget indbetalinger, genoptages efter 1972, med indsætning af nye beløb, såfremt opsparingen på dette tidspunkt opfylder PL's krav. Aldersbetingelsen - ikke fyldt 60 år ved oprettelsen - regnes fra kontoens oprindelige oprettelse, skd.31.11.

Også en opsparing i pensionsøjemed fra før 1.1.1972 var af praktiske grunde ofte opdelt i to konti, en konto for arbejdsgiverbidrag og en konto for medarbejderbidrag. I tilfælde, hvor en sådan opsparing i pensionsøjemed ønskes hævet i utide, for så vidt angår medarbejderkontoen uden samtidig ophævelse af arbejdsgiverkontoen, skal der beregnes afgift af medarbejderkontoen efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 28 sammenholdt med overgangsreglen i § 34, stk.4, d.v.s., at afgiften skal beregnes med 35 pct. af udbetalingen med fradrag af summen af de beløb, hvormed medarbejderens årlige bidrag har oversteget 350 kr. Bemærk i øvrigt, at den del af udbetalingen, der hidrører fra renter af de på medarbejderkontoen indsatte beløb, skal medregnes fuldt ud ved opgørelsen af det afgiftspligtige beløb, skd.38.212.

Opsparingsordninger, der er oprettet i en anden institution her i landet end en bank eller sparekasse, var omfattet af RFL, hvis de opfyldte de almindelige krav til opsparingsordninger. Efter PL kræves statsskattedirektoratets godkendelse, for at en sådan ordning kan anses for en opsparing i pensionsøjemed. Når en sådan opsparingsordning ved PL's ikrafttræden var omfattet af RFL § 3, anvendes PL's regler på de midler, der hidrører fra indbetalinger før 1.januar 1972, PL § 63.

2.3.1.2. Ordninger, oprettet den 1.januar 1972 eller senere (reglerne i PL) .

Hvem kan få godkendt kapitalpensionsordninger? .

Efter PL § 10 og § 12 skal en kapitalforsikring og - opsparing i pensionsøjemed være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver.

Ved cirkulære af 4.okt. 1982 er der sket en ændring af pkt.47 i cirkulære nr.34 af 22.febr. 1973 om pensionsbeskatningsloven, hvorved der nu - i modsætning til tidligere - er åbnet mulighed for, at også offentligt ansatte kan etablere kapitalpensionsordninger.

Der kan ikke oprettes kapitalpensionsordninger for borgmestre og rådmænd, da der ikke foreligger et egentligt ansættelsesforhold.

En kapitalpensionsaftale, der var indgået mellem et fagforbund og forbundets næstformand, blev anset for gyldig. Den pågældende var valgt næstformand i forbundet, men indtog en stilling, der på flere måder svarede til et ansættelsesforhold. Det var således oplyst, at skatteyderen var fuldtidsbeskæftiget, og at stillingen som næstformand måtte antages at være forbundet med et vist underordnelsesforhold i relation til den kompetente forsamling, der havde foretaget valget.

Kravet om, at en kapitalpensionsordning skal oprettes efter aftale mellem en arbejdstager og arbejdsgiver, udelukker, at selvstændige erhvervsdrivende kan oprette sådanne pensionsordninger for sig selv.

Ifølge ØLD af 11. nov. 1982 (skd.66.285) kan en kapitalpensionsordning mellem et kommanditselskab og dettes direktør, der tillige var kommanditist, ikke anses omfattet af PL § 12, idet selskabet ikke kunne anses som arbejdsgiver i forhold til en selskabsdeltager.

Heller ikke mellem et interessentskab og interessenterne kan der etableres kapitalpensionsordninger.

En sådan ordning kan heller ikke anerkendes, hvor en ægtefælle er ansat i den anden ægtefælles virksomhed, skd.37.138. Derimod kan en sådan ordning oprettes for en ægtefælle, der er ansat af et interessentskab, hvori den anden ægtefælle er deltager, under forudsætning af, at indtægten fra interessentskabet kan anerkendes som lønindkomst, d.v.s. såfremt den pågældende er ansat af interessentskabet som sådan.

En skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for en sportsklub, for hvilket han modtog 15% af reklameindtægterne i honorar, dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for et firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner m.v. for skolevæsenet, kunne ikke i relation til disse hverv anses for arbejdstager efter PL § 12, hvorfor der ikke kunne indgås aftale om opsparing i pensionsøjemed.

Derimod kunne der indgås aftale om opsparing i pensionsøjemed mellem en free-lance konsulent og dennes arbejdsgiver, da der i relation til PL antoges at foreligge et ansættelsesforhold, idet konsulentens indkomst var A-indkomst og arbejdsgiveren førte tilsyn med og gav instrukser for arbejdets udførelse.

Lodser kan ikke etablere kapitalpensionsordninger, da de i relation til PL §§ 10 og 12 ikke anses for at være i et ansættelsesforhold.

En person, som havde været ansat i en bank, havde indgået aftale med banken om, at han indtil det 67. år skulle modtage en pensionslignende ydelse, betegnet "efterløn", at han fortsat var ansat i banken, at han stod til rådighed for banken i ekstraordinære situationer inden for det område, hvor han hidtil havde været beskæftiget, forudsat at hans helbred tillod det, og at han ikke påtog sig arbejde for en anden arbejdsgiver uden tilladelse fra banken.

Der kunne ikke med skattemæssig virkning indbetales til kapitalpensionsordning for ham, idet der ikke forelå et ansættelsesforhold i PL's forstand.

En medarbejder, der udstationeres i en banks udenlandske datterbank, således at der etableres et nyt ansættelsesforhold, vil ikke kunne opretholde en kapitalpensionsordning med førstnævnte bank, idet der ikke længere foreligger et aktuelt ansættelsesforhold.

Almindelige betingelser for kapitalpensionsordninger .

Da en kapitalpensionsaftale skal hvile på en aftale mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren, kan der ikke med skattemæssig virkning indbetales til ordningen, før der foreligger en gyldig aftale, og ordningen kan ikke tillægges retsvirkning fra et tidspunkt, der ligger før aftalens indgåelse. Maksimumbeløbet efter lovens § 16 beregnes, i det år hvor ordningen oprettes, på grundlag af arbejdstagerens samlede lønindtægt hos arbejdsgiveren i det pågældende indkomstår, jfr. pkt.47 i cirkulæret om pensionsbeskatningsloven, som dette nu er ændret ved cirkulæret af 4.okt. 1982.

Hvis parterne i en kapitalpensionsaftale, der er indgået i årets løb, aftaler at foretage en regulering af arbejdstagerens løn for hele det pågældende år, således at der herved tilbageholdes indtil 15 (eller 20) pct. af arbejdstagerens samlede løn i indkomståret til indsættelse på kapitalpensionsordningen, kan dette godtages.

Såfremt ordningen er etableret i slutningen af indkomståret, således at der ikke ved indeholdelse i den resterende løn kan tilbageholdes 15 (20) pct. af årets samlede lønindtægt hos arbejdsgiveren, kan det accepteres, at arbejdstageren tilbagebetaler en del af den allerede udbetalte løn til arbejdsgiveren til indsættelse på pensionsordning, forudsat at arbejdstagerens A-indkomst reguleres i overensstemmelse hermed, jfr. skd.cirk. af 2.dec. 1982.

Da loven som nævnt kræver, at kapitalpensionsordninger skal være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og hans arbejdsgiver, ligger der heri en forudsætning om, at begge parter har en interesse i, at sikre arbejdstageren en pension, således at også arbejdsgiveren er indstillet på at kræve den aftalte præmiebetaling overholdt, også i tilfælde, hvor det løbende bidrag helt eller delvis tilvejebringes ved en reduktion i arbejdstagerens løn, jfr. herved cirkulære nr. 34 af 22. febr. 1973 om PL, pkt. 60. Herefter skal bidraget til en kapitalpensionsordning ligge fast i den forstand, at bidraget skal udgøre et fast beløb, en fast procentdel af lønnen eller iøvrigt fastsættes efter objektive kriterier, således at arbejdstageren ikke vilkårligt har mulighed for at variere de årlige indbetalinger.

Mellem et A/S og dets hovedaktionær var der truffet aftale om en opsparingsordning med en årlig indbetaling på 8.400 kr. I slutningen af december måned var der foretaget et ekstraordinært indskud på 10.800 kr. og den 27.dec. var der indgået en tillægsaftale herom. Denne indbetaling kunne efter det oplyste ikke anses for foretaget af arbejdsgiveren »som led i en af lovens kapital 1 omfattet ordning«, og beløbet skulle derfor medregnes i hovedaktionærens indkomst, lsr.1981.162.

Evt. ændring efter aftale - rimelig grund .

Ovenstående udelukker ikke at pensionsbidraget efter aftale mellem parterne ændres, men der skal foreligge en rimelig grund for at anerkende en nedsættelse af bidraget. Der må bl.a. lægges vægt på om grunden til nedsættelse af bidragene har kunnet forudses ved aftalens indgåelse.

F.eks. vil arbejdstagerens skilsmisse normalt kunne anses som en acceptabel begrundelse for nedsættelse, ligesom bidraget også vil kunne nedsættes af andre grunde, f.eks. på grund af arbejdstagerens ændrede økonomiske forhold, herunder også hvor disse måtte være fremkaldt af arbejdstagerens ensidige dispositioner, f.eks. køb af fast ejendom.

Hvis arbejdstagerne ønsker bidragene nedsat for at afhjælpe arbejdsgiverens dårlige økonomi, f.eks. truende konkurs, betragtes også dette som en rimelig grund.

En nedsættelse af bidragene under henvisning til realrenteafgiftslovens gennemførelse betragtes ikke som en rimelig grund.

I et tilfælde, hvor der var indbetalt mere end det i PL § 16 nævnte maksimumbeløb, accepterede skattedepartementet, at de aftalte bidrag i et eller flere senere år kunne nedsættes, indtil det for meget betalte var udlignet. Det for meget indbetalte beløb kunne derimod ikke hæves, uden at der indtrådte afgiftspligt, skd.64.18.

Ordningen tilsidesættes eventuelt .

Konsekvensen af, at der er sket nedsættelse af bidraget, uden at der foreligger en rimelig grund hertil vil efter omstændighederne være, at ordningen tilsidesættes, og forsikringstagerens indkomst- og formueansættelser forhøjes med de foretagne indbetalinger og tilskrevne renter.

Som eksempel på ordninger, der er tilsidesat, kan henvises til lsr. 1976.173 (ophævet efter 3 måneder) og lsr. 1977.92 (hvor bidraget ikke var endeligt fastsat i aftalen, men kun maksimeret til 15 pct. af lønnen, og hvor hele bidraget betaltes af klageren selv gennem lønreduktion således at han selv fastsatte bidragene år for år) samt lsr.1983.116 (hvor indbetalingerne på pensionskontoen over en 3-årig periode ikke var i overensstemmelse med pensionsaftalen, hvilket skyldtes en ekspeditionsfejl fra den sparekasse, som kørte virksomhedens automatiske lønstystem).

En arbejdsgiver og en arbejdstager indgik den 28.5.1973 aftale om opsparing i pensionsøjemed. I henhold til aftalen blev der den 21.6.1973 indbetalt 14.100 kr. på en konto i et pengeinstitut, men samtidig hermed modtog pengeinstituttet anmodning om at opgøre kontoen til udbetaling pr. 30.6.1973. Det blev oplyst, at ordningens ophævelse skyldtes arbejdstagerens likviditetsmangel i forbindelse med en ombygning af hans private villa. Ordningen blev tilsidesat.

Derimod har skattedepartementet anset en aftale om kapitalpension, der blev indgået i september 1976 og ophævet i november 1977 - efter at arbejdstageren var fyldt 60 år i september 1977 - for omfattet af PL.

I skd.57.159 bekræftes, at en kapitalpensionsaftale er gyldig, selv om præmiebeløbene fuldt ud fremskaffes ved en tilsvarende reduktion af arbejdstagerens løn.

I stedet for RFL's regler om, at pensionsydelserne skal være »passende« og ikke må modsvares af en lønnedgang for arbejdstageren, er indført en maksimering af de beløb, der kan indbetales til en kapitalpensionsordning. Samtidig er begrænsningerne i adgangen til at oprette pensionsordninger til fordel for nærtbeslægtede, aktieselskabsdirektører o.lign. ophævet. Se nærmere I 2.3.2.

Hvis arbejdsgiveren og arbejdstageren har indgået aftale om at pensionen kan frigives før pensionsalderens indtræden, kan ordningen ikke anses for en kapitalpension.

Aftalen må ikke indeholde forhåndsaftale om, at arbejdstageren kan disponere over policen ved overdragelse, belåning eller genkøb, eller at han kan forlange pensionsordningen frigivet ved fratræden, jfr. pkt.47, stk.2 i cirkulæret til PL efter ændringen ved cirkulære af 4. okt. 1982.

En bestående forsikring, der ikke er oprettet efter aftale med en arbejdsgiver, kan senere - med virkning for fremtidige indbetalinger - overgå til at blive en kapitalforsikring i pensionsøjemed, såfremt der træffes aftale herom med arbejdsgiveren, og de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

En fratrædelsesgodtgørelse, der efter skatteyderens ønske blev indsat på en i samme anledning oprettet pensionsopsparingskonto, kunne ikke anses som indskud på en af PL omfattet opsparingsordning.

Specielt for kapitalforsikringer .

For kapitalforsikring i pensionsøjemed skal følgende betingelser være opfyldt

a. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringen skal oprettes inden forsikredes fyldte 60 år. Efter denne alder kan en police dog oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police.

b. Policen skal være oprettet med arbejdstageren som forsikret og ejer af forsikringen, se herom I 2.1.1.2. foran. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i PL § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor forsikringssummen udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død forinden. Gruppelivsforsikringer er omtalt under i I 3.3.1.

c. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til arbejdstageren selv tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved 1. policedag efter hans fyldte 70. år. Se I 2.3.1.1 om godkendelse af pensionsalder under 60 år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet. Er der ikke til forsikringen knyttet en livrente, sker udbetaling i tilfælde af invaliditet efter samme regler som for opsparing i pensionsøjemed.

Forbudet i RFL mod at pensionen kommer til udbetaling, medens ansættelsesforholdet består, er ikke opretholdt ved PL. PL har endvidere ophævet særreglen om kvindelige arbejdstageres mulighed for at få kapitalen udbetalt ved ansættelsesforholdets ophør som følge af indgåelse af ægteskab.

d. Der kan ikke i policen indsættes andre begunstigede end forsikredes »nærmeste pårørende«, jfr. forsikringsaftalelovens § 105, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Specielt for opsparingsordninger .

For opsparing i pensionsøjemed skal følgende betingelser være opfyldt

a. Opsparingen skal være påbegyndt før arbejdstagerens fyldte 60. år i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med skatte- og afgiftsministerens godkendelse i en anden institution her i landet.

Ifølge ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 39 af 7.febr. 1984 skal de opsparede midler være anbragt på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut, eller på indlånskonto i en kapitalpensionsfond, der er godkendt efter PL § 12, nr. 1. De opsparede midler kan dog anbringes i værdipapirer m.v. efter følgende regler

100 pct. af de opsparede midler kan anbringes i obligationer, der er udstedt af visse nærmere angivne institutter, og som er optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

50 pct. af de opsparede midler kan anbringes i

1) Aktier og andre obligationer end de ovenfor nævnte. De pågældende papirer skal være optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

2) Investeringsbeviser udstedt af investerinsforeninger eller afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om investeringsforeninger.

3) Sparekassernes beviser for garantikapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens vedtægter er omsættelige.

Anbringelse efter nr. 1-3 kan ikke ske i værdipapirer, der er udstedt af den virksomhed, hvori arbejdstageren er ansat.

Herudover an kapitalpensionsfonde tillige inden for 50 pct.'s grænsen anbringe deres midler i fast ejendom og i tinglyst pant i fast ejendom.

I visse pengeinstitutter er kapitalopsparinger tilknyttet en puljeordning, som går ud på, at kontohaverens midler indestår på en kontantkonto, og at pengeinstituttet anbringer et tilsvarende beløb i en pulje af værdipapirer tilhørende instituttet og lader forrentningen af kontantkontoen afhænge af puljens afkast. Et eventuelt underskud i puljens afkast kan ikke debiteres de tilknyttede kapitalpensionskonti, skd.66.252. Det skal tilføjes, at et eventuelt underskud i puljeafkastet efter skattedepartementets formening kan modregnes i et senere overskudsår, således at renten for det pågældende år nedsættes tilsvarende.

b. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter m.v. tilhører arbejdstageren og skal udbetales til ham. Arbejdsgiveren kan dog tage forbehold som nævnt i PL § 17, jfr. I 2.1.1.2. foran. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af arbejdstagerens død.

c. Til kontoen skal endvidere være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til arbejdstageren sker tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved hans fyldte 70. år. Se I 2.3.1.1. om godkendelse af pensionsalder under 60 år. Det kan tillige aftales, at der sker udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af invaliditet. Udbetaling fra en opsparingsordning i anledning af invaliditet kan i modsætning til, hvad der gælder for pensionskasse- og forsikringsordninger, kun ske, hvis invaliditeten efter reglerne i invalidepensionsloven berettiger til invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb. Dette er tilfældet for »mellemste invalidepension« og for »højeste invalidepension«, jfr. skd.25.140.

d. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter arbejdstagerens død til andre end hans ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, PL § 14A .

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 blev de udbetalinger, der foretages fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond inddraget under pensionsbeskatningslovens bestemmelser, jfr. PL § 14A. Af de indbetalte beløb og renter indtil 31. dec. 1979 udgør afgiften 25 pct., og af renter tilskrevet efter 1. januar 1980 40 pct. Se E 1.5.

2.3.2. Præmier og bidrag .

For kapitalforsikringer og opsparing i pensionsøjemed gælder den særlige regel, at præmier eller bidrag skal indbetales af arbejdsgiveren, PL §§ 10 og 12. Det er uden betydning, om det beløb, der indbetales af arbejdsgiveren, i henhold til aftalen mellem ham og arbejdstageren er opdelt i arbejdsgiverbidrag og »egne« bidrag. Derimod kan arbejdstageren ikke selv indbetale til ordningen, således at disse indbetalinger bliver (begrænset) fradragsberettigede. Bestemmelserne er indført for at forenkle afgifts- og maksimeringsreglerne. Virkningen af reglen er, at der for fremtiden er fuld fradragsret for egne bidrag ved »lønreduktion« til kapitalpensionsordninger, idet de beløb, der faktisk indbetales af arbejdsgiveren, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, PL § 19.

Om præmier og bidrag vedr. kapitalforsikringer, der er valgt beskattet efter PL § 50, se 3.3.2.

Maksimering .

PL § 16 indeholder en bestemmelse om maksimering af indbetalinger til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed. Til disse pensionsordninger kan der i alt højst anvendes 15 pct. af arbejdstagerens samlede lønindtægt i indkomståret hos den pågældende arbejdsgiver. For arbejdstagere, der er fyldt 45 år ved årets begyndelse, kan dog anvendes 20 pct. af lønindtægten.

Til lønindtægten medregnes provision, tantieme o.lign. samt den skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes de beløb, der er anvendt til forsikringen eller opsparingen, ligesom en præmie som arbejdsgiveren ved siden af indbetaler til en medarbejders pensionsordning med løbende udbetalinger skal medregnes (selv om en sådan præmie ikke skal medregnes i medarbejderens skattepligtige lønindkomst), skd.56.40. Lønindtægten skal ikke nedsættes med den del deraf, der er ydet som godtgørelse for særlige udgifter, f.eks. kørselstilskud, rejsegodtgørelse, kontorhold o.l., uanset om godtgørelserne er fritaget for A-skattetræk.

Der gælder den yderligere begrænsning for indbetalingerne, at en arbejdstagers arbejdsgivere tilsammen højst kan anvende 77.500 kr. i indkomståret 1984 til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren.

Tilskrivning af bonus og renter m.v. betragtes ikke som indbetalnger og medregnes derfor ikke i foran nævnte beløbsgrænse og heller ikke ved procentbegrænsningen.

Der kan indbetales til en kapitalpensionsordning inden for de nævnte grænser, selv om der for arbejdstageren tillige er oprettet rente- eller rateforsikring. Det maksimale beløb kan indskydes, selv om arbejdstageren ikke har været skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, lsr. 1980.47.

Hvis der i indkomståret er anvendt større beløb, end 15 (20) pct. af den samlede lønindtægt, eller mere end de 77.500 kr., er det overskydende beløb indkomstskattepligtigt for arbejdstageren, PL § 21.

Bortset herfra behandles det overskydende beløb efter samme regler som andre pensionsbidrag, d.v.s. at der gælder formueskattefrihed for indeståendet og indkomstskattefrihed for rentetilvækst. Der skal endvidere svares afgift efter almindelige regler ved udbetaling m.v.

Hvis overskridelse af maksimumgrænserne i lovens § 16 skyldes en åbenbar fejldisposition, hvorved der til pensionsordnngen er indbetalt et beløb, som arbejdstageren ikke har retligt krav på efter pensionsftalen, er lovens regler dog ikke til hinder for, at der kan tillades berigtigelse af den stedfundne fejl. I tilfælde, hvor det dokumenteres, at der f.eks. ved fejlregning er indbetalt et større beløb, end arbejdstageren har krav på, kan det for meget indbetalte beløb herefter tilbagebetales.

Som eksempel på tilfælde, hvor der er givet tilladelse til berigtigelse af fejldispositioner kan nævnes følgende

1) En bogholder i et firma forveksler to cpr.nr. og indbetaler derfor en arbejdstagers kapitalpensionsbidrag til en anden persons konto.

2) En bogholder i et firma, der af et givet beløb skal indbetale 15 pct. i kapitalpensionsbidrag, laver en regnefejl og indbetaler, hvad der viser sig at svare til f.eks. 18 pct.

3) Et pengeinstitut, der på arbejdsgiverens vegne overfører beløb til kapitalpensionskonti, overfører ved en forveksling af kontonumre for store beløb til en konto.

Tilladelse til berigtigelse af fejldispositioner kan derimod ikke gives i tilfælde, hvor overskridelse på maksimumreglerne beror på misforståelse af reglerne. Som eksempel herpå kan nævnes overskridelse af maksimum som følge af indbetaling til flere pensionsordninger. I dette tilfælde har arbejdstageren haft krav på de indbetalte beløb i henhold til pensionsaftalen, og forholdet må derfor behandles efter lovens §§ 16 og 21. Der er således ikke grundlag for berigtigelse, skd.71.632.

En arbejdsgiver, der hvert år i januar måned indbetalte bidrag for hele året til de ansattes kapitalpensionsordninger, ønskede afgiftsfrit at få tilbagebetalt for meget betalte bidrag for 2 medarbejere, der ophørte med at arbejde for arbejdsgiveren henholdsvis den 1. april og 1. juli. Skattedepartementet meddelte, at der ikke i PL var hjemmel til for en arbejdsgiver at kræve indestående eller en del af indestående på medarbejdernes kapitalpensionskonti udbetalt. Såfremt arbejdstageren ønskede de for meget indbetalte beløb udbetalt fra kontoen kunne dette kun ske mod at der blev svaret afgift i henhold til PL § 30 (Skd.50.195).

Gebyr for forvaltning .

Gebyr til pengeinstituttet for forvaltning af værdipapirer under en kapitalpensionsordning er ikke fradragsberettiget, da gebyret betales med midler fra pensionsordningen og der efter PL § 19 ved indkomstopgørelsen bortses fra indbetalingerne til ordningen. Såfremt arbejdstageren selv betaler gebyret gives der heller ikke fradrag ved indkomstopgørelsen, når indbetalingen skal erstatte det depotgebyr, der årligt fratrækkes den pågældende kapitalpensionskonto.

2.3.3. Arbejdsgivers fradrag .

Arbejdsgiveren kan både efter RFL og PL fratrække bidrag til kapitalpensionsordninger efter samme regler som bidrag til andre pensionsordninger for arbejdstagerne.

2.3.4. Bonus - Renter - Formue .

Med hensyn til beskatning af bonus må der sondres mellem nedenstående tre tilfælde

1) Tilskrivning af bonus, uden at der finder udbetaling sted.

Tilskrivning af bonus medfører ikke skattepligt, hverken som almindelig eller særlig indkomst, PL § 45, stk.1. Der skal heller ikke svares afgift som følge af tilskrivningen.

2) Samlet udbetaling af bonus, når forsikringen bliver virksom, ophæves eller bortfalder.

Der svares afgift af bonusbeløbet efter samme regler som for den øvrige udbetaling gældende, PL § 46, stk.1 og 2.

3) Andre tilfælde af udbetaling end ovenfor nævnt.

Som eksempel kan nævnes løbende udbetalinger, udbetalinger før forsikringen bliver virksom m.v. Udbetalingerne er som hovedregel almindelig indkomstskattepligtige i udbetalingsåret, PL § 46, stk.2. Undtagelse herfra gælder dog for bonusudbetalinger, der hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1.1.1972, hvis ordningen tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i PL § 11, jfr. § 47. Hvor denne regel medfører, at en opdeling af et bonusbeløb i en skattepligtig og en ikke-skattepligtig del bliver nødvendig, vil opdelingen blive foretaget af forsikringsselskabet.

Såfremt en arbejdsgiver i kraft af et forbehold derom modtager bonus fra en pensionsordning for en af sine ansatte, er beløbet almindelig indkomstskattepligtigt for arbejdsgiveren, PL § 46, stk.3.

Renter- Indfrielsesgevinster- fortjeneste og tab ved salg .

Der bortses ved indkomstopgørelsen fra tilskrivning af renter og fra fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, sålænge indeståendet eller værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed, PL § 45. Til gengæld skal der svares afgift med 40% og tillægsskat, såfremt udtrækningsgevinster på obligationer m.v. udbetales til ejeren før frigivelsen af kontoens indestående ved pensionering. Hvis udbetaling fra en kapitalforsikring ikke sker fuldt ud ved forsikringsbegivenhedens indtræden, bliver rentetilvæksten af indeståendet skattepligtig efter PL § 53 (som B-indkomst, jfr. skd.20.78).

Formue .

Indeståendet i en opsparingsordning skal ikke medregnes til den skattepligtige formue, sålænge beløbet er bundet, og renter deraf skal ikke medregnes i indkomsten, sålænge der ikke er indtrådt afgiftspligt.

Se skd.31.12, hvor en arbejdstager, der havde en afgiftsfri opsparingsordning oprettet før 1958, fratrådte sin stilling ved det 65. år og herefter var berettiget til at få pensionsordningen udbetalt til fri rådighed. Der var intet til hinder for, at arbejdstageren i stedet for at hæve beløbet lod dette forblive på pensionskontoen på de hidtidige vilkår, d.v.s. således at indestående og påløbne renter fortsat var fritaget for formue - og indkomstbeskatning, og således at kapitalen med påløbne renter kunne hæves uden skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser. Ordningen vil dog længst kunne opretholdes til arbejdstagerens 70. år, jfr. PL § 25 nr.4.

2.3.5. Beskatning ved normal udbetaling .

Ved udbetaling af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed ved pensionsbegivenhedens indtræden skal der svares afgift med 40% af den samlede værdi af alle arbejdstagerens kapitalforsikringer og opsparingsordninger i pensionsøjemed, PL §§ 25, 26 og 26A.

Ved ændring af pensionsbeskatningsloven i december 1979 og marts 1980 blev afgiften forhøjet fra 25 til 40%, således at der for ordninger oprettet efter 1. januar 1980 svares en afgift på 40% i følgende tilfælde

a. ved udbetaling til arbejdstageren efter hans fyldte 60.år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af ligningsrådet, men inden hans fyldte 70.år eller første policedag herefter,

b. ved udbetaling til arbejdstageren efter indtruffen invaliditet, som berettiger ham til at oppebære invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb i medfør af reglerne i invalidepensionsloven (dette er også tilfældet ved tildeling af »mellemste invalidepension«, skd.25.140) eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet (se skd.34.269 om udbetaling fra en kapitalforsikring uden tilknyttet invaliderente),

c. ved arbejdstagerens død eller

d. ved arbejdstagerens fyldte 70.år eller første policedag herefter.

40 pct.-afgiften skal som nævnt svares af den samlede værdi af arbejdstagerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i et tilfælde som nævnt ovenfor under a. eller b. kun udbetales en del af denne værdi, kan arbejdstageren vælge at lade afgiften beregne af det udbetalte beløb, og svare tillægsskat heraf, PL § 28, jfr. lsr.1983.115.

Afgiften skal erlægges, uanset om arbejdstageren har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetalingerne har fundet sted, PL § 32, stk.1 og foran under I 2.1.6.

I lsr. 1972.79 er der truffet afgørelse vedrørende beskatningen ved udbetaling fra en kapitalforsikring, der er kombineret med en sygeerstatning. Ved sygdom eller skade udbetales en løbende, livsbetinget ydelse, medens der ved varig uarbejdsdygtighed udbetales en kapitalerstatning. Udbetalt sygeerstatning fradrages ved udbetaling af kapitalerstatningen. Landsskatteretten statuerede, at de udbetalte sygeerstatningsbeløb var indkomstskattepligtige, idet beløbene ikke kunne anses som aconto-udbetalinger på kapitalerstatningen.

Se også skd.30.253, hvor der efter statsanstaltens regulativ for pensionsforsikringer kunne ske forlods udbetaling af forsikringssummen efter en livs- og invaliderenteforsikring, når forsikrede ramtes af stedsevarende 2/3 invaliditet, sådan at invaliderentens årsbeløb reduceredes med et beløb svarende til helårsrenten af den forlods udbetalte sum. En sådan forlodsudbetaling kan kun afgiftsberigtiges med normalafgiften på 25 hhv. 40%, for så vidt angår den del af beløbet, der hidrører fra kapitalforsikringen, medens den del, der tilvejebringes ved reduktion af invaliderentens årsbeløb, skal afgiftsberigtiges med 40%, ligesom der skal svares tillægsskat efter PL § 48.

Om udbetaling af kapitalforsikringer, der er valgt beskattet efter PL § 50, se I 3.3.2.

En arbejdstager havde en kapitalpension fra før 1958, hvorpå der siden 1972 var blevet indbetalt stigende bidrag samt 2 yderligere kapitalpensionsordninger, oprettet efter 1. januar 1972.

De 2 ordninger oprettet efter 1972 samt de forøgede indbetalinger til ordningen fra før 1958, skulle afgiftsberigtiges med normalafgift ved det fyldte 70.år, medens ordningen fra 1958 kunne fortsætte til arbejdstageren fratrådte sin stilling, skd.64.46.

Overgangsregler for ordninger fra før 1980 .

Ved lovændringen i december 1979 og marts 1980 blev der indført nye overgangsregler for kapitalpensionsordninger (§§ 26A og 27).

For ordninger, oprettet i perioden 1. januar 1958 til 31. december 1979, svares en afgift på 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Endvidere skal der beregnes 40% i afgift af rentetilskrivninger m.v., der foretages efter 1. januar 1980 vedrørende de før denne dato opsamlede midler, mens der af den øvrige del af udbetalingen svares en afgift på 25%.

I forbindelse med lovændringen blev det pålagt pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. at opgøre ordningens værdi pr. 31. december 1979. Specielt for kapitalopsparingsordninger gælder, at værdipapirer under ordningen opgøres til kursen pr. 31/12 1979. Obligationer skal dog optages i opgørelsen til kurs 75, såfremt kursværdien var lavere end 75.

For ordninger, oprettet før 1. januar 1958, foretages en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979 og denne del kan ved udbetaling af pensionsordningen udbetales afgiftsfrit.

Såfremt der til en sådan ordning er sket en forøgelse af indbetalingerne efter 1. januar 1972, d.v.s. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971 skal den del af udbetalingen, der hidrører fra denne forøgelse afgiftsberigtiges med 25%.

Indbetalinger, der foretages efter 1. januar 1980 skal også i disse tilfælde afgiftsberigtiges med 40%, ligesom rentetilskrivninger m.v. til de før 1. januar 1980 opsamlede midler også skal afgiftsberigtiges med 40%. Der bortses dog fra rentetilskrivninger m.v til beløb, der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1.januar 1972. Til brug ved beregningen af disse beløb, har skattedepartementet erklæret sig indforstået med, at pengeinstitutterne betragter halvdelen af kontienes indestående pr. 1.januar 1972 som hidrørende fra arbejdstagerbidrag.

Skattedepartementet har endvidere tiltrådt, at pengeinstitutterne ved rentefremføringen fra 31.december 1971 til 31.december 1979 af den del af kontienes indestående, der herfter betragtes som arbejdstagerbidrag, anvender en rentesats svarende til gennemsnittet for denne periode af Københavns fondsbørs' totale obligationsrentegennemsnit ultimo de enkelte år.

Det samme gælder kapitalpensionsfonds, der er godkendt i medfør af PL § 12, skd.56.41, og ligeledes kapitalforsikringer i pensionsøjemed, skd.58.266.

Fyldt 60 år .

Fra foranstående regler er der gjort undtagelse for personer, som den 1.januar 1980 var fyldt 60 år eller havde opnået en lavere - af ligningsrådet godkendt - pensionsalder, idet der for disse kun beregnes afgift med 25% af værditilvæksten efter 1.januar 1980, hidrørende fra forøgede indbetalinger, der forfaldt før denne dato, PL § 26A, stk.4.

Afgiftsberigtigelse skal senest ske ved arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70.år, smh. ovenfor under d). Ved udbetaling fra en kapitalpensionsordning, der omfattes af overgangsreglerne, til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab, skal der betales afgift efter reglerne om afgiftsberigtigelse ved normal udbetaling.

Når en kapitalpensionsordning var afgiftspligtig efter RFL § 6c (d.v.s. andre ordninger end »gamle« kapitalpensionsordninger), skal der ved afgiftsberegningen bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag før 1.januar 1972 ligesom der heller ikke skal beregnes afgift af rentetilskrivningerne m.v. efter 31. december 1979 til disse bidrag.

En »gammel« kapitalpensionsordning, d.v.s. en ordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1.januar 1958, kan udbetales i de tilfælde, der er nævnt ovenfor under a. - d. Endvidere kan udbetaling ske ved fratræden før det fyldte 60.år, når arbejdstageren inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanger »afgiftsberigtigelse«, idet afgiftsberigtigelse i PL § 27 i denne forbindelse blot skal forstås således, at der gennem indgivelse af afgiftsanmeldelse sker en skattemæssig frigivelse af midlerne. En sådan »afgiftsberigtigelse« skal omfatte samtlige gamle pensionsordninger, som arbejdstageren måtte have. Afgiftsfriheden for »gamle« pensionsordninger omfatter også indbetalinger efter 1.januar 1972.

Hvis der sker en forøgelse af indbetalingerne efter 1.januar 1972, d.v.s., at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, sker afgiftsberigtigelse som nærmere omtalt under det følgende pkt. 2.3.6.

En forlængelse af indbetalingsperioden kan ikke sidestilles med en forøgelse af indbetalingerne, idet der herved forstås den forøgelse, der sker ved, at indbetalingerne efter 1971 overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af de 3 sidste år før lovens ikrafttræden.

2.3.6. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med pensionsformålet .

Ved udbetaling fra en kapitalforsikring og fra en opsparing i pensionsøjemed i andre tilfælde end de ovenfor under 2.3.5 a.-d. nævnte samt ved overdragelse eller anden overførelse til eje eller pant eller ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kap.1, jfr. PL § 30, skal der dels svares afgift, dels tillægsskat efter reglerne i PL § 48.

Kapitalforsikring .

Af kapitalforsikring i pensionsøjemed svares afgift med 40% af den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt værditilvækst efter 31. december 1979 vedrørende de før 1. januar 1980 opsamlede beløb. Af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der hidrører fra indbetalinger og værditilvækst i perioden 1. januar 1972 til 31. december 1979, svares 35%. Endvidere svares der tillægsskat af den del af ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og 40%. Af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdsgiverens bidrag, og som er indbetalt før den 1.januar 1972, svares afgiften alene med 25%, og der skal ikke pålignes tillægsskat af den del af udbetalingen eller værdien. Der skal derimod svares afgift med 25%, selv om der foreligger en kapitalpensionsordning, hvori arbejdstageren er indtrådt før 1.januar 1958, og som derfor havde været delvis afgiftsfri ved normal udbetaling. Den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag til ordningen, og som er indbetalt før 1.1.1972, er helt afgiftsfri, ligesom der heller ikke skal svares afgift af den værditilvækst, der tilskrives til disse bidrag efter 1. januar 1980.

Kapitalopsparing .

Af kapitalopsparing i pensionsøjemed svares afgift med 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, samt rentetilskrivninger efter 31. december 1979 vedrørende de før denne dato opsamlede beløb. Der svares afgift med 35% af den øvrige del af udbetalingen. Der svares endvidere tillægsskat af den del af ordningens værdi, der afgiftsberigtiges med 35 og 40%. Det afgiftspligtige beløb reduceres med summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens egne årlige bidrag før 1.1.1972 har oversteget 350 kr. Det bemærkes, at der således også skal pålignes tillægsskat af den del af indeståendet, der hidrører fra indbetalinger foretaget før 1.1.1972, jfr. PL § 28, § 34, stk.4 og § 48, stk.1.

Ved udbetaling i henhold til § 27, stk. 1, nr.3 (udbetaling fra en ordning oprettet før 1.januar 1958 ved fratræden af stilling hos arbejdsgiveren før det fyldte 60. år) skal den del af ordningens værdi der hidrører fra forøgede indbetalinger efter 1.januar 1972 (jfr. §§ 11 og 13) afgiftsberigtiges efter ovenstående regler med henholdsvis 35% og 40% og der skal svares tillægsskat.

Der kan dog i stedet oprettes en ny selvstændig police eller konto for den afgiftspligtige del, således at denne kan opretholdes efter fratrædelsen på de hidtidige vilkår, skd.34.270.

Afgiftspligten - og dermed også pligten til at svare tillægsskat - indtræder ved udbetalingen fra ordningen, uanset om kontoen på et tidligere tidspunkt er opsagt til udbetaling, jfr. ordlyden i PL §§ 25-29.

Ifølge PL § 30, stk. 2, finder de foran omtalte regler ikke anvendelse, når en kapitalpensionsordning eller en del af en sådan i forbindelse med skifte af et fællesbo udloddes til den ene ægtefælle med respekt af udbetalingsvilkårene.

Skattedepartementet har på forespørgsel udtalt følgende vedrørende fortolkningen af PL § 30, stk. 2 (jfr. skd.61.141)

»1) Efter skattedepartementets opfattelse kan en ejers beføjelser i henhold til forsikringer, der er tegnet efter lovens kapitel 1, ikke uden afgiftsmæssige konsekvenser overføres til den fraseparerede/fraskilte ægtefælle, idet lovens § 30, stk. 2, kun hjemler adgang til afgiftsfri udlodning til den fraseparerede/fraskilte ægtefælle selv.

Udlodning af en kapitalforsikring i pensionsøjemed kan kun ske afgiftsfrit med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Da ordningen også efter udlodningen betragtes som arbejdstagerægtefællens pensionsordning i afgiftsmæssig henseende, kan den fraseparerede/fraskilte ægtefælle ikke uden afgiftsmæssige konsekvenser disponere over den udloddede del af ordningen, selv om arbejdstagerægtefællen og dennes arbejdsgiver samtykker heri. Efter departementets formening kan den fraseparerede/fraskilte ægtefælle heller ikke indsætte en begunstiget til den udloddede del, da dette ville bringe ordningen i strid med PL's almindelige krav til pensionsordninger. Hvis den fraseparerede/fraskilte ægtefælle afgår ved døden inden pensionsbegivenhedens indtræden, må retten til den udloddede del af ordningen overgå til den pågældendes dødsbo.

Det samme gælder ved udlodning af en rateforsikring i pensionsøjemed. Efter skattedepartementets formening må den fraseparerede/fraskilte ægtefælles pligt til at respektere de for ordningen gældende vilkår dog antages at bortfalde, når pensionbegivenheden indtræder og rateudbetalingerne begynder, således at ægtefællerne fra dette tidspunkt betragtes som to selvstændigt afgiftspligtige personer. Dersom den ene af ægtefællerne efter forsikringsbegivenhedens indtræden tilbagekøber sin del af rateforsikringen, vil dette herefter kun medføre afgiftspligt for den pågældendes egen andel af rateforsikringen.

Hvis en ægtefælle har tegnet en livrente (pensionsordning med løbende udbetalinger) til fordel for sig selv, og det i forbindelse med skifte af et fællesbo aftales, at for eksempel halvdelen af livrenteydelserne skal udbetales til den anden ægtefælle, så længe ejeren af livrenten lever, må en sådan aftale efter skattedepartementets formening anses for omfattet af PL § 30, stk. 2, Hvis der derimod træffes aftale mellem ægtefællerne og vedkommende forsikringsselskab om, at der for en del af det til livrenten anvendte beløb skal erhverves en livrente for den anden ægtefælle, må dette efter departementets formening medføre afgiftspligt efter den almindelige regel i lovens § 30, stk. 1.

2) Det ovenfor under 1 anførte gælder også i tilfælde af bosondring.

3) Reglerne gælder kun ved skifte af et fællesbo og finder således ikke anvendelse på ægtefæller, der lever faktisk adskilt uden at have foretaget deling af fællesboet. Det er i denne forbindelse uden betydning, om ægtefællerne er sambeskattede eller selvstændigt beskattede.

4) Hvis ejeren af en overlevelsesrente, der er tegnet til fordel for ægtefællen, bliver separeret eller skilt fra denne, og begunstigelsen for den fraseparerede/fraskilte ægtefælle i den anledning ophæves, kan ejeren uden afgiftsmæssige konsekvenser indsætte sine børn som begunstigede, dog længst til deres fyldte 24. år, jfr. PL § 2, nr.4, litra d. Der kan ikke indsættes »nærmeste pårørende«. Er overlevelsesrenten tegnet med garanterede udbetalinger som nævnt i lovens § 5, kan der dog, for så vidt angår de garanterede ydelser indsættes begunstigede i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5, stk.2.

Skatte- og afgiftspligten med hensyn til de pågældende ydelser vil i disse tilfælde påhvile de begunstigede, jfr. lovens § 20, stk. 1, og § 38, stk. 1.

5) Bestemmelserne i § 30, stk. 2, kan ikke anvendes analogt på forsikringer, der omfattes af ægtefællernes særeje.

6) Såfremt separationen hæves eller ægtefællerne efter en skilsmisse gifter sig påny, er de efter skattedepartementets formening berettiget til at opretholde den ved separationen eller skilsmissen aftalte deling.

7) I den under 6 nævnte situation er ægtefællerne efter skattedepartementets formening også berettiget til uden afgiftsmæssige konsekvenser at tilbageføre forsikringen til den oprindelige tilstand, forudsat at forsikringsbegivenheden ikke på dette tidspunkt er indtrådt. Der er dog ikke herved taget stilling til eventuelle gaveafgiftsmæssige konsekvenser.

8) Lovens § 30, stk. 2, finder også anvendelse i tilfælde, hvor udlodningen af en forsikring gennemføres på den måde, at ejeren af forsikringen indsætter den fraseparerede/fraskilte ægtefælle som uigenkaldeligt begunstiget både ved livsfald og ved dødsfald. Fradragsretten for præmierne til forsikringen vil i denne situation fortsat tilkomme ejeren af forsikringen, og skatte- og afgiftspligten med hensyn til forsikringsydelsen ved forsikringsbegivenhedens indtræden vil påhvile den fraseparerede/fraskilte ægtefælle.

Det tilføjes, at skattedepartementets besvarelse af forespørgslen må betragtes som vejledende, idet den endelige afgørelse af spørgsmålene henhører under de skattelignende myndigheder, landsskatteretten og domstolene.'

Om anvendelsen af PL § 30, stk.2, ved udlodning af opsparing i pensionsøjemed til en ægtefælle i forbindelse med separation eller skilsmisse m.v. har skattedepartementet udtalt følgende (jfr. skd.61.143)

»1) Om ændringer i en bodelingsaftale efter et skilsmissebos slutning. Efter skattedepartementets formening er der ikke noget til hinder for, at der uden afgiftsmæssige konsekvenser i henhold til PL kan ske en ædring af en bodelingsaftale efter et skilsmissebos slutning, forudsat at ændringen kan forenes med lovens almindelige betingelser for en ordning af den pågældende art.

En andel af en kapitalpensionsrodning, der er udloddet til en ægtefælle i medfør af lovens § 30, stk. 2, kan således efter departementets opfattelse tilbageføres helt eller delvis til arbejdstageren, uden at dette medfører afgiftspligt, når der ikke i forbindelse med tilbageførslen sker nogen udbetaling fra pensionskontoen eller på anden måde disponeres over denne i strid med lovens bestemmelser.

2) Om udbetaling i utide m.v. af den til en ægtefælle udloddede andel af en kapitalpensionsordning.

Det er en betingelse for afgiftsfri udlodning efter PL § 30, stk. 2, at udlodningen sker med respekt af de for ordningen gældende udbetalngsvilkår m.v. Så længe pensionsbegivenheden ikke er indtrådt, må ordningen derfor fortsat i sin helhed betragtes som arbejdstagerens pensionsordning i afgiftsmæssig henseende. Efter skattedepartementets formening er ægtefællen således ikke berettiget til selv at disponere over den udloddede andel af pensionskapitalen eller til at kræve andelen udbetalt i utide, men udbetaling m.v kan under ordningen kun finde sted, såfremt arbejdstageren og dennes arbejdsgiver samtykker heri. Hvis der herefter sker udbetaling m.v af ægtefællens andel, medfører dette afgiftspligt for arbejdstageren og eventuel pligt til at betale tillægsskat efter de almindelige regler i lovens § 28 eller § 30, jfr. § 48.

3) Om eventuel udbetaling til ægtefællen mod afgift efter lovens § 25 ved arbejdstagers opnåelse af den aftalte pensionsalder.

Når det i pensionsaftalen fastsatte pensioneringstidspunkt indtræder, må ægtefællen efter skattedepartementets opfattelse være berettiget til at få den udloddede andel af kapitalpensionen udbetalt mod normalafgift efter lovens § 25. Man støtter denne opfattelse på, at ægtefællens pligt til at respektere de for ordningen gældende udbetalingsvilkår må anses for bortfaldet ved pensionsbegivenhedens indtræden. Efter departementets opfattelse indebærer dette, at ægtefællerne fra dette tidspunkt skal betragtes som to selvstændigt afgiftspligtige personer, således at arbejdstageren uafhængig af udbetaligen til ægtefællen har ret til at vente med at få sin andel af kapitalen udbetalt, indtil han fylder 70 år, i overensstemmelse med lovens regler herom.

Omvendt er der efter skattedepartementets formening ikke hjemmel til, at ægtefællen kan lade den udloddede andel af kapitalpensionsordningen blive stående ubeskattet i pengeinstituttet efter, at arbejdstageren har fået sin andel udbetalt, da der ikke kan opretholdes en kapitalpensionsordning for andre end arbejdstageren selv. Dette må efter departementets opfattelse gælde uanset om arbejdstageren har fået sin andel udbetalt ved ordningens normale udløb eller ved ophævelse i utide.

4) Om forholdene i tilfælde af ægtefællens død før den udloddede kapital kommer til udbetaling.

Retten til den udloddede kapital må efter skattedepartementets formening overgå til ægtefællens dødsbo med respekt af de for ordningen gældende vilkår, og kapitalen tilfalder ægtefællens arvinger i overensstemmelse med de almindelige arveretlige regler. Det bemærkes herved, at det efter departementets formening ikke vil være foreneligt med lovens regler, at ægtefællen med henblik på sin død før pensionskapitalens udbetaling indsætter begunstigede til den udloddede del.

Det tilføjes, at skattedepartementets besvarelse af forespørgslen må betragtes som vejledende, idet afgørelsen af de enkelte spørgsmål henhører under de skattelignende myndigheder, landsskatteretten og domstolene.«

2.4. Indeksordninger. .

2.4.1. Kravene til ordningen .

Efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.61 af 6.marts 1964 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing kunne en person, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 57 år, oprette indtil 6 indekskontrakter. Loven er ændret ved lov nr.551 af 22.december 1971, der medfører, at indeksordninger ikke kan oprettes efter 24.november 1971.

Indekskontrakter kunne enten oprettes som indeksforsikring eller som indeksopsparing. Indeksforsikringer skal være knyttet til en rente- eller rateforsikring, der opfylder de i skattelovgivningen stillede betingelser for fuldt fradrag af præmierne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er derfor ikke i RFL optaget særlige regler om indeksforsikringer, idet disse altid vil være omfattet af de almindelige regler om pensionsordninger med løbende udbetalinger.

Efter PL § 15 er indeksordninger skattemæssigt sidestillet med pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvortil præmier er fuldt fradragsberettigede.

2.4.2. Præmier og bidrag .

Indbetalinger til indeksordninger er fradragsberettigede i forfaldsåret i medfør af PL § 18.

Hvis indeksordningen er led i en pensionsordning for en arbejdstager, er der dog ikke fradragsret for præmierne, idet disse fragår i den skattepligtige løn.

Den årlige indbetaling til en indeksordning forfalder til betaling den 31.december i det pågældende år, men retten til indekstillæg bevares, hvis indbetalingen sker inden 1 år efter forfaldstid (respittiden). Den årlige præmie kan fratrækkes i forfaldsåret, selv om skatteyderen benytter sig af respittiden og først foretager indbetalingen i løbet af det følgende år.

Hvis præmien ikke betales inden respittidens udløb, skal indkomstansættelsen for forfaldsåret forhøjes med det fratrukne beløb. Dette gælder også i tilfælde, hvor indskyderen afgår ved døden inden respittidens udløb, og det forfaldne beløb ikke er indbetalt ved dødsfaldet. Er en del af det forfaldne beløb indbetalt inden dødsfaldet, må der indrømmes fradrag herfor, således at indkomstansættelsen alene forhøjes med det manglende beløb.

I alle disse tilfælde bortfalder retten til indekstillæg fra staten. For en indeksforsikring får dette i sig selv ingen skattemæssig betydning, hvis forsikringen i øvrigt opretholdes som en rente- eller rateforsikring. Selv om en indeksopsparing ikke opfyldes, bevares indkomstskattefriheden for rentetilvækst og formueskattefrihed for de beløb, der er indsat på indekskontoen, før kontrakten blev uopfyldt. Derimod kan der ikke fremover indbetales til en uopfyldt indeksordning. Ophæves en kontrakt, er der kun fradragsret for det beløb, der faktisk er indbetalt til vedkommende pengeinstitut.

Fradragsretten for indbetalinger tilkommer i alle tilfælde interessenten, uanset hvem der har foretaget indbetalingen, PL § 54. Såfremt en anden end interessenten betaler præmierne, skal interessenten indtægtsføre beløbene, PL § 56.

Et pengeinstitut har i en kortere årrække opkrævet i visse tilfælde for store og i andre tilfælde for små ydelser på nogle indekskontrakter. Skattedepartementet har tilladt, at fejlene berigtiges ved, at efterbetalingerne bliver fradragsberettiget og tilbagebetalingerne indkomstskattepligtige i berigtigelsesåret, skd.20.76.

Statsgældskontoret har endvidere tilkendegivet, at indekstillægget ikke ville bortfalde i tilfælde, hvor en manglende indbetaling inden respittidens udløb beroede på en fejl fra bankens side og blev berigtiget inden for et par måneder.

2.4.3. Arbejdsgivers fradrag .

Arbejdsgiveren kan fratrække sine bidrag til en indeksordning i pensionsøjemed efter de almindelige regler.

2.4.4. Bonus - Renter - Formue .

For bonus vedrørende en indeksforsikring anvendes de almindelige regler, se I 2.1.4.

Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, så længe de ikke udbetales, PL § 45, stk.1.

Det på en konto vedrørende pristalsreguleret opsparing indestående beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue, PL § 22.

Skyldig indbetaling på indekskontrakter kan ikke fratrækkes ved formueopgørelsen, lsr. 1973.124.

2.4.5. Beskatning ved normal udbetaling .

De løbende udbetalinger fra indeksordninger, herunder eventuelle indekstillæg fra staten, er indkomstskattepligtige, PL § 20, stk.1, nr.3. Løbende udbetalinger vil være indkomstskattepligtige, selv om udbetalingen sker fra en kontrakt, der henstår uopfyldt.

2.4.6. Beskatning ved ophævelse i utide og dispositioner i strid med pensionsformålet .

Ved ophævelse af en indeksforsikring eller disposition over en sådan gælder de almindelige regler for rente- eller rateforsikringer, se I 2.1.6. og 2.2.6. Der skal dog ikke svares tillægsskat.

Ved ophævelse i utide af en indeksopsparingsordning eller ved andre dispositioner i strid med pensionsformålet skal der svares afgift med 40% af den del af udbetalingen, der hidrører fra rentetilskrivninger og indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. Den del af udbetalingen, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i perioden 1. januar 1972 til 31. december 1979 afgiftsberigties med 35%, medens der svares afgift med 25% af den del af værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1.januar 1972. Der skal ikke svares tillægsskat.

Hvis der ved indkomstopgørelsen for indkomståret forud for ophævelsesåret er fratrukket det den 31.december forfaldne bidrag, og beløbet på grund af reglen om 1 års respit ikke er indbetalt på ophævelsestidspunktet, skal indkomstansættelsen forhøjes.

Når der i medfør af § 15 i økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse nr.334 af 5.juli 1972 er adgang til, at modregne rentedekort og overrente i det udbetalte beløb, kan dette for tiden indebære, at ophævelsessaldoen er mindre end saldoen pr. 31.december 1979, jfr. PL § 33A, 2.pkt. sammenholdt med § 26A, stk. 2, 1.pkt. Afgift skal beregnes af det reelt udbetalte beløb, skd.55.301.

2.5. Overførsel (fra en pensionsordning til en anden) .

Indekskontrakter kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser flyttes fra et pengeinstitut til et andet. Uopfyldte indekskontrakter og kontrakter, hvorfra udbetalinger er påbegyndt, kan dog ikke flyttes, skd.68.27. Efter PL § 41 betragtes overførsel fra en ordning til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person ikke som ud- eller indbetaling, hvis overførslen sker

a. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

b. fra en rateforsikring i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

c. fra en rateforsikring i pensionsøjemed til en anden rateforsikring i pensionsøjemed, som er oprettet efter 1.januar 1972, med mindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling,

d. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

e. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden.

Ved overførsel til en nyoprettet rateforsikring eller kapitalpensionsordning gælder de almindelige aldersbetingelser ikke, PL § 43.

Reglerne om overførsel kan kun anvendes, hvis der ikke forinden overførsel er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de overførte beløb, PL § 44.

Den afgiftsfrihed, der efter overgangsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer ved udbetaling af engangsbeløb, opretholdes efter overførsel i henhold til PL § 41. På samme måde opretholdes afgiftsfriheden for egne bidrag til en kapitalpensionsordning, der er oprettet efter 1.januar 1958, PL § 27, stk.2. Derimod kan afgiftsfritagelsen for en »gammel« kapitalpensionsordning, oprettet før 1.januar 1958, ikke bevares ved overførsel.

Indehaveren af en kapitalpensionsordning fra før 1958 ønskede at overføre den del af kontoens værdi, der ved ophævelse ville blive belagt med 40 pct. afgift til en livrente i medfør af PL § 41. I overensstemmelse med princippet i PL § 34, stk. 1, 2. pkt., var skd. indforstået med, at det overførte beløb ved en senere afgiftsberigtigelse af kapitalpensionsordningen måtte anses for at hidrøre fra de senest foretagne indbetalinger, skd.64.47.

Godtgørelser til fratrådte tjenestemænd og udtrædelsesgodtgørelser fra statsunderstøttede pensionsordninger eller fra pensionskasser kan efter PL § 42 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut. Fra den særlige konto kan beløbene efter PL § 41 overføres til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Indeståendet behandles i øvrigt efter reglerne om opsparing i pensionsøjemed. Der skal dog svares afgift med 40% af alle udbetalinger fra kontoen.

3. Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger m.v.

3.1. Arbejdsløshedsforsikring .

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring er fuldt fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, PL § 49, stk.1. Fradraget kan ikke foretages ved siden af det faste lønmodtagerfradrag, jfr. KL § 24.

Selvstændige erhvervsdrivende kan ligeledes fradrage bidrag til »Selvstændige erhvervsdrivendes Arbejdsløshedskasse«, skd.58.265 og lsr.1983.99, hvor skatteyderen samtidig var lønmodtager og derfor også kunne foretage det faste lønmodtagerfradrag.

Udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse er fuldtud indkomstskattepligtig, jfr. PL § 49, stk.2 og SL § 4c.

Om arbejdsløshedsforsikring tilknyttet kontoordning i stormagasin, se 3.3.1.

3.2. Syge- og ulykkesforsikring .

Præmier til syge - og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede (den person, hvis sygdom eller ulykkestilfælde medfører udbetaling af forsikringsbeløbene), kan fradrages inden for 2.000 kr.'s grænsen. Fradragsretten omfatter bl.a. udgifter til fortsættelsessygekassen »Danmark«, individuelle syge - og ulykkesforsikringer, rejsesyge - og rejseulykkesforsikringer (lsr.1972.80) og erhvervsudygtighedsforsikringer. For erhvervsudygtighedsforsikring gælder dette dog alene i de tilfælde, hvor ordningen er tegnet som en kapitalforsikring. Ofte vil en erhvervsudygtighedsforsikring imidlertid være tegnet som en ordning med løbende udbetalinger ligesom en invaliderenteforsikring, og i så fald vil den stadig henhøre under PL, kap.1 med fuld fradragsret for præmieudgifterne, skd.33.191.

Om kollektiv syge- og ulykkesforsikring tilknyttet kontoordning i stormagasin, se I 3.3.1.

Det i skatterne indregnede bidrag til dagpengefonden kan ikke fratrækkes.

Udgift til Falck-abonnement, herunder den del, der vedrører sygetransport, kan ikke fradrages som udgift til sygeforsikring.

Den i Jydske Husmandsforeningers Gensidige Dagpengefond etablerede ordning anses for en sygeforsikring. Det samme gælder for Lønfonden for Yngre Læger.

En trafikflyver havde tegnet en forsikring, der blev virksom, hvis han på grund af sygdom eller ulykke fik inddraget sit flyvercertifikat m.v. med indtægtstab som følge. Denne forsikring blev sidestillet med en syge- og ulykkesforsikring (erhvervsudygtighedsforsikring), lsr. 1976.83.

En lærerindes bidrag til en »vikarkasse«, der sikrede hende udbetaling af normal løn under sygdom, ansås fradragsberettiget ved siden af det faste lønmodtagerfradrag som en udgift til sygeforsikring, lsr. 1975.81.

Udbetalinger .

Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikring er kun indkomstskattepligtige, såfremt der er tale om løbende, livsbetingede udbetalinger i form af dagpenge eller lign. Andre udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikring, herunder konvertering af løbende ydelser til engangsbeløb, er derimod ikke indkomstskattepligtige.

Udbetalinger til dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, lægemidler og lignende beskattes ikke, PL § 50, stk.4.

Et selskab holdt sine ansatte ulykkesforsikrede under flyrejser ved tegning af firmarejseforsikringer. Præmien blev betalt af selskabet, og eventuelle forsikringssummer tilfaldt de ansatte eller deres efterladte. Forsikringerne blev ikke anset for omfattet af PL § 56. De af selskabet betalte præmier skulle herefter ikke indtægtsføres af den ansatte, ligesom de udbetalte forsikringssummer ikke skulle medregnes til den skattepligtige indkomst, skd.51.264 og 58.265.

3.3. Livsforsikringer m.v. med begrænset fradragsret .

Fradragsretten efter PL § 50, stk. 2, for udgifter til livsforsikring, syge- og ulykkesforsikring, indskud på børneopsparings- og selvpensioneringskonti m.v. er med virkning fra og med indkomståret 1983 nedsat fra 3.000 kr. til 2.000 kr., og det samlede 3.000 kr.'s fradrag for ægtefæller ændres til et 2.000 kr.'s fradrag for hver ægtefælle.

Efter den nye bestemmelse kan en ægtefælle i visse tilfælde overføre et overskydende fradragsbeløb til den anden ægtefælle. Hvis ægtefællerne har levet sammen i hele indkomståret, og den ene ægtefælle har fradragsberettigede præmier eller bidrag, der overstiger 2.000 kr., medens den anden ægtefælle ikke har forsikringsudgifter m.v. eller disse er mindre end 2.000 kr., kan den første ægtefælles ikke udnyttede fradragsbeløb overføres til den anden ægtefælle og fradrages af denne i det omfang, der er plads inden for 2.000 kr.'s grænsen.

Har f.eks. manden forsikringsudgifter, der udgør 2.700 kr., medens hustruens forsikringsudgifter udgør 1.500 kr., udgør mandens fradrag 2.000 kr. Desuden kan 500 kr. af hans udgifter overføres til hustruen.

Hvis hustruen i det nævnte eksempel ikke har nogen indkomst, således at forsikringsfradragene medfører, at hendes skattepligtige indkomst udviser underskud, kan det fra manden overførte beløb på 500 kr. og de af hustruen afholdte forsikringsudgifter på 1.500 kr. herefter fradrages i mandens skattepligtige indkomst, jfr. § 26, stk. 6, i KL. Også indskud udover 2.000 kr. på en børneopsparings- eller selvpensioneringskonto kan efter disse regler overføres til fradrag hos ægtefællen, se skd.69.176.

Når den længstlevende ægtefælle har overtaget fællesboet til hensidden i uskiftet bo, kan der i begge delansættelser for den efterlevende i henhold til KL § 13 gives et fradrag på op til 2.000 kr., og der er mulighed for at overføre uudnyttede fradragsbeløb fra den ene delansættelse til den anden.

Uudnyttede forsikringsfradrag kan overføres til afdødes indkomst, selv om alene den efterlevende har forsikringer m.v. med begrænset fradragsret, og selv om indbetalingerne til ordningerne først finder sted efter dødsfaldet.

Inden for den begrænsede fradragsramme på 2.000 kr. kan præmier til livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1, og bidrag til pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, men som er omfattet af tilsynsloven, af loven om forskringsvirksomhed eller godkendt af skatte- og afgiftsministeren, fratrækkes i den skattepligtige indkomst. »Livsforsikring« omfatter såvel rente- som kapitalforsikring, herunder også forsikringer, der er tegnet i udenlandske forsikringsselskaber. Den tyske ordning »Bundesversicherung fuer Angestellte« anses som en forsikringsordning, hvortil bidrag er fradragsberettiget under den begrænsede fradragsramme. Om fuldt fradrag for bidrag til udenlandske ordninger, se I 2.1.1.1.

Engangsindskud ved indtræden i en afdeling i Dansk Ligbrændingsforening anses som indskud til en dødsfaldsforsikring og er derfor fradragsberettiget under den begrænsede fradragsramme.

Præmier til en livsforsikring, der efter RFL eller PL kun er fradragsberettiget inden for den begrænsede fradragsramme, kan ikke fratrækkes ud over denne grænse, selv om forsikringen er tegnet for at tjene som sikkerhed i et erhvervsmæssigt mellemværende. Som eksempel herpå kan nævnes de såkaldte kompagnonforsikringer, hvor to kompagnoner gensidigt tegner en ophørende livsforsikring til sikring af deres mellemværende.

3.3.1 Gruppelivsforsikringer .

Gruppelivsforsikring er en kollektiv forsikringsordning for et større antal personer, f.eks. ansatte i en virksomhed, medlemmer af en organisation eller forening samt i visse tilfælde kunder i pengeinstitutter, kreditforeninger eller medlemmer af kontoringe. Forsikringen er en ren dødsbetinget kapitalforsikring, hvis præmie beregnes for 1 år ad gangen uden nogen form for opsparing.

Skattemæssigt behandles præmien normalt på samme måde som andre præmier for individeulle privattegnede kapitalforsikringer, dvs. fradragsret inden for den begrænsede fradragsramme, mens udbetalinger af forsikringssum eller bonus er skatte-afgiftsfri.

Gruppelivsforsikring for ansatte i en virksomhed kan undtagelsesvis været tegnet efter reglerne for kapitalforsikring i pensionsøjemed og behandles i så fald efter de herom gældende regler. Da præmien beregnes for 1 år ad gangen uden reservedannelse, kan PL's særlige overgangsregler for kapitalpensionsordninger ikke anvendes. Den fulde udbetalte forsikringssum afgiftsberigtiges derfor efter højeste gældende sats.

I tilfælde, hvor en fagforening af medlemmernes kontingent afholder præmie til gruppelivsforsikring for foreningens medlemmer, er denne præmie ikke særskilt fradragsberettiget ved siden af det faste lønmodtagerfradrag, men kan kun fradrages sammen med fagforeningskontingentet, hvor det faste lønmodtagerfradrag ikke benyttes. Dette begrundes med, at de enkelte medlemmer ikke kan betragtes som ejere af forsikringen, jfr. PL § 54. Der må dog i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om det er arbejdstageren eller fagforeningen, der ejer forsikringen. Ved gruppelivsforsikringens ejer forstås i overensstemmelse med den sædvanlige ejerdefinition den person, der har samtlige de ejerbeføjelser, der er mulige i henhold til forsikringsaftalens indhold. Således har skattedepartementet udtalt, at de enkelte medlemmer i Dansk Elektriker Forbund anses som ejere af den gruppelivsordning, forbundet har oprettet med forsikringsaktieselskabet ALKA, og derfor har fradragsret for præmien under den begrænsede fradragsramme. Til gengæld må præmien holdes uden for fradraget for fagforeningskontingent, skd.27.10.

Præmier til gruppelivsforsikring, der afholdes af en pensionskasse, er fradragsberettigede under den begrænsede fradragsramme efter de almindelige regler, men præmiebeløbet er tillige skattepligtig indkomst i medfør af PL § 56, stk. 1, jfr. stk.3 (B-indkomst).

Alle andre udbetalinger end løbende, livsbetingede udbetalinger er fritaget for både indkomstskat og afgift. Heller ikke dispositioner over ordningen, herunder belåning, medfører indkomstskat eller afgift. Bonus fra en gruppelivsforsikring er også skatte- og afgiftsfri. Såfremt de forsikrede, efter at bonusbeløbet er udbetalt fra forsikrngsselskabet, anvender beløbet til præmiebetaling, vil det på sædvanlig vis kunne fradrages under 2.000 kr.'s-grænsen. Såfremt der gennem en pensionskasse er etableret en gruppelivsforsikring, og pensionskassen ifølge policen har krav på evt. bonus, skal de forsikrede (der er ejere af forsikringen) i medfør af PL § 56, stk. 1, jfr. stk. 3, indtægtsføre bonus, såfremt pensionskassen vælger at anvende bonussen til forhøjelse af forsikringsydelserne. De forsikrede har dog fradragsret for beløbet inden for 2.000 kr.'s-grænsen.

Kontokunder i stormagasiner kan som forsikringstagere og forsikrede tilslutte sig en gruppelivsforsikring eller kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget med den virkning, at kontokunden har fradrag for præmien efter PL § 50, stk. 2, og således, at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet efer PL § 50, stk. 4.

Kontokunder vil endvidere kunne tilslutte sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter SL § 6a, og hvor kotokundens refusion heraf skal medregnes ved opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomst. Udbetalte forsikringssummer vil være almindeligt indkomstskattepligtige for stormagasinet, og kontokunden vil ikke have fradrag for præmieudgiften.

Det vil i de nævnte tilfælde være kontokundernes skattepligtige indkomster uvedkommende, hvis stormagasinet eftergiver gæld i samme omfang, som det får udbetalt forsikringssummer fra de tegnedes forsikringer.

3.3.2. Forsikringer m.v., for hvilke der er valgt begrænset fradragsret .

Muligheden for at henføre præmier og bidrag til visse forsikringer og pensionsordninger til fradrag under den begrænsede fradragsramme er opretholdt i PL § 1, stk.2, jfr. § 50. Herefter kan den skattepligtige ved en skriftlig aftale med vedkommende forsikringsselskab eller pensionskasse få indbetalingerne henført under den begrænsede fradragsramme. Hvis en arbejdsgiver tillige yder bidrag til ordningen, skal han tiltræde aftalen. Aftalen får virkning for den del af de i samme og senere kalenderår forfaldne bidrag og præmier, der aftales henført, indtil aftalen evt. ophæves, hvilket da sker med virkning for bidrag og præmier, der forfalder i det indkomstår ophævelsen sker. Der er ikke hjemmel til at lade en tilbagekaldelse få virkning for året forud for tilbagekaldelsen. Ved aftalens oprettelse må forsikringsselskabet eller pensionskassen foretage en opdeling af forsikringen eller pensionen, således at der af de løbende udbetalinger, der hidrører fra bidrag og præmier, der aftales henført under den begrænsede fradragsramme, kun som skattepligtig indkomst henføres 70%, medens de øvrige løbende udbetalinger er fuldt indkomstskattepligtige.

--------------------------------------------------------------------- Ordninger der kan henføres Konsekvensen af § 50 beskat- under PL § 50. ning ved normal udbetaling. 1) Pensionskasseordninger, der Kun 70% medregnes til opfylder betingelserne i § 3, den skattepligtige indkomst. jfr. § 2, nr.4. 2) Forsikringer (livrenter) der Kun 70% medregnes til opfylder betingelserne i § 4, den skattepligtige indkomst. jfr. § 2, nr.4. 3) Forsikringer (løbende udbet.) Kun 70% medregnes til med garanterede udbetalinger den skattepligtige indkomst. (§ 5). 4) Pensionsordninger, godkendt Kun 70% medregnes til i henhold til § 6. den skattepligtige indkomst. 5) Pensionsordninger, omfattet Kun 70% medregnes til af § 7, stk. 1. den skattepligtige indkomst. 6) Rateforsikringer, § 8. Indkomstskatte- og afgiftsfri. 7) Annuitetsforsikringer og Indkomstskatte- og afgiftsfri. arverenter omfattet af § 9. 8) Kapitalforsikringer, § 10. Indkomstskatte- og afgiftsfri. 9) Kapitalforsikringer, § 11. Indkomstskatte- og afgiftsfri. Ved tilbagekøb/ophævelse i utide af samtlige ordninger svares der hverken skat eller afgift. ---------------------------------------------------------------------

Ordninger der ikke kan henføres under PL § 50

1) Tjenestemandspensioner.

2) Statsunderstøttede pensionsordninger.

3) ATP.

4) Kapitalopsparinger, §§ 12 og 13.

5) Indeksordninger.

Overgangsregler .

En forsikring eller pensionsordning, der efter RFL er henført under den begrænsede fradragsramme, vedbliver at være undergivet reglerne herom, dels forsåvidt angår udbetalingerne, der hidrører fra præmier og bidrag, for hvilke der kun har været begrænset fradragsret, således at kun 70% heraf er indkomstskattepligtig, og dels forsåvidt angår fremtidige indbetalinger, der stadig, såfremt de øvrige i PL opstillede overgangsbetingelser og -forudsætninger er opfyldt (se herom I 2.3.1.1. foran) er fradragsberettiget under den begrænsede fradragsramme med den virkning, at kun 70% af de udbetalinger, der hidrører derfra, er indkomstskattepligtige, jfr. PL § 50, stk.7. Dette gælder dog ikke for indeksforsikring, der ikke kan være omfattet af § 50, heller ikke selvom forsikringen før 1.1.1972 var henført til begrænset fradragsret efter RFL § 1d, nr.3, skd.20.78.

3.4. Selvpensionerings- og børneopsparingskonti .

Med hjemmel i PL § 51 har skatte- og afgiftsministeren fastsat regler for selvpensionerings- og børneopsparingskonti jfr. bekg. nr.520 af 20.sept. 1982. Fælles for ordningerne er, at der er fradrag for de i indkomståret foretagne indskud under den begrænsede fradragsramme, og at der i bindingsperioden gælder formueskattefrihed for de indestående beløb, samt fritagelse for indkomstskat af tilskrevne renter, ligesom det frigivne beløb ikke er indkomstskatte- eller afgiftspligtigt.

Fradrag kan kun indrømmes for beløb, der rent faktisk er indskudt på kontoen i løbet af indkomståret. I et tilfælde, hvor en bank erkendte at være skyld i, at beløbet ikke var blevet indsat på kontoen, blev fradrag alligevel nægtet. Se også lsr. 1978.25 om betaling med check, der først var kommet banken i hænde den 2.januar.

Hvis kontohaverens indkomstår udløber f.eks. den 30.sept., skal indbetalingen foretages senest denne dag.

I lsr. 1976.84 var der ikke sket påtegning på kontoen om, at der forelå en børneopsparingskonto, men kontoen var oprettet i barnets navn og var båndlagt indtil barnets 21. år. Alligevel kunne kontoen ikke sidestilles med en børneopsparingskonto.

3.4.1. Selvpensioneringskonti Oprettelse .

Enhver person, der er fyldt 18 år, men ikke 50 år, kan i et dertil af skatte- og afgiftsministeren godkendt pengeinstitut oprette en selvpensioneringskonto der skal lyde på hans eget navn og med et aftalt udbetalingstidspunkt, der tidligst kan være 15 år efter oprettelsen og på et tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år. Samtidig med oprettelsen skal han underskrive en erklæring om, at han ikke har oprettet tilsvarende konto andre steder.

Indskud .

Der kan hvert år af kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på kontoen, dog max. 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. ialt (heri indgår ikke renter, der ikke anses som indskud).

Frigivelse .

På det aftalte udbetalingstidspunkt, der ikke efter oprettelsen kan ændres, eller ved kontohaverens død forinden, frigives indeståendet, ligesom dette kan ske, såfremt det ved lægeerklæring dokumenteres, at kontohaveren er blevet varigt uarbejdsdygtig. Lægeattesten skal forevises pengeinstituttet, medens der ikke kræves særskilt godkendelse fra skattemyndighederne til ophævelsen af kontoen, skd.38.210.

En person havde oprettet en selvpensioneringskonto efter at han var blevet invalidepensionist. Kontoen kunne ikke hæves under henvisning til, at vedkommende var blevet varigt uarbejdsdygtig.

Rådighedsindskrænkninger .

Kontoen skal være forsynet med påtegning om, at den først kan hæves på det aftalte tidspunkt, eller under de iøvrigt tilladte omstændigheder (jfr. ovenfor), samt at de indestående beløb incl. renter ikke under bindingsperioden kan overdrages, pantsættes eller tjene til fyldestgørelse af eventuelle kreditorer. Indeståendet på kontoen kan dog overføres til en anden selvpensioneringskonto eventuelt i et andet godkendt pengeinstitut, skd.68.27.

Der er ikke hjemmel til at debitere en selvpensioneringskonto for præmien til en ophørende livsforsikring, skd.65.144.

Om transportpåtegning på en selvpensioneringskonto i forbindelse med to ægtefællers deling af fællesboet ved ægteskabets opløsning, se Skd.38.211, hvoraf fremgår, at udlodningen til ægtefællen skal ske med respekt af de for selvpensioneringskontoen gældende udbetalingsvilkår.

3.4.2. Børneopsparingskonti Oprettelse .

Der kan for hvert barn kun oprettes en konto, der skal oprettes i et anerkendt pengeinstitut m.v. Der er ikke mulighed for at anbringe hele eller en del af indeståendet i værdipapirer. Et barns forældre, bedsteforældre, oldeforældre o.s.v., herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre, - bedsteforældre, - oldeforældre o.s.v., kan - uanset om de er i besiddelse af forældremyndighed (lsr. 1978.134) - oprette kontoen, der skal lyde på barnets navn, og som skal være oprettet senest det år, barnet fylder 14 år, med aftale om udbetaling af indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter oprettelsen, dog tidligst, når barnet fylder 14 år og senest i det år, hvor barnet fylder 21 år. Der er ikke mulighed for - når den første konto f.eks. udløber ved barnets fyldte 14. år - at oprette en ny konto, der løber til det 21. år, lsr. 1978.26, men bindingsperioden kan evt. forlænges, jfr. nedenfor. Den, der opretter kontoen, må underskrive en erklæring om, at der ikke er oprettet tilsvarende konto for barnet andre steder.

Indskud .

Der kan hvert år af den, der har oprettet kontoen, indskydes max. 3.000 kr. og kun indtil 24.000 kr. i alt (heri indgår ikke tilskrevne renter, der ikke anses som indskud).

Der kan foretages indskud på kontoen indtil frigivelsestidspunktet. Der vil således også kunne foretages fradrag for indskud foretaget i det år, bindingsperioden ophører, såfremt indskuddet er foretaget før det aftalte frigivelsestidspunkt.

Frigivelse .

På det aftalte tidspunkt eller ved barnets død forinden, frigives indeståendet uden indkomstskatte- eller afgiftspligt, i sidstnævnte tilfælde til den, der ifølge skifteudskrift er berettiget til at råde over boets midler.

Ændring af frigivelsestidspunkt .

Efter oprettelsen, men inden frigivelsestidspunktet er indtrådt, kan bindingsperioden forlænges, såfremt der fra tidspunktet for den nye aftale og til det nye frigivelsestidspunkt er en periode af mindst 7 år, og barnet tidligst ved udgangen af frigivelsesåret fylder 21 år.

Særlige bemærkninger, herunder om overførsel af indskudsretten .

Der er ikke pligt til at indsætte beløb på kontoen hvert år, ligesom der kan indskydes beløb i hvert af årene efter eget valg, dog kun indenfor det angivne maksimum. Der gælder samme rådighedsindskrænkninger som er nævnt under I 3.4.1.

Såfremt den, der har oprettet kontoen, afgår ved døden, kan ægtefællen eller barnet selv overtage indskudsretten.

Er afdøde ikke en af barnets forældre, kan indskudsretten tillige overtages af en af disse, såfremt afdødes eventuelle efterlevende ægtefælle giver samtykke hertil og fraskriver sig indskudsretten.

Ifølge skd.30.252 kan barnets bedsteforældre ikke overtage indskudsretten.

Hvor den oprindelige indskyder bliver separeret eller skilt, kan indskudsretten ligeledes overføres til ægtefællen eller barnet, på betingelse af at den oprindelige indskyder samtykker og fraskriver sig retten til at foretage indskud, jfr. bkg. § 4, stk.3, og skd.24.81.

Endelig kan retten til at foretage indskud med skattemæssig virkning overføres fra den, der har oprettet kontoen, til en anden af de personer, der iøvrigt ville have kunnet oprette en børneopsparingskonto for barnet. Den oprindelige indskyder må dog også her samtykke og fraskrive sig retten til selv at foretage indskud, jfr. bkg. § 4, stk. 4.

I det år indskudsretten overføres, kan såvel den oprindelige som den nye indskudsberettigede indskyde indtil 3.000 kr. på kontoen.

Mere end en konto .

Ved bekendtgørelse nr.520 af 20.september 1982 § 5, er der indført regler om, at indskudsretten, i tilfælde hvor der er oprettet mere end en konto for samme barn, kan tillades overført. Ansøgning må i hvert tilfælde indgives til amtsskatteinspektoratet (i København og på Frederiksberg skattedirektoratet). Reglerne vil blive administreret efter følgende retningslinjer

1. Indledning

1.1. Tidligere gældende regler

1.2. Hvornår er en forsikring oprettet

2. Skattebegunstigede pensionsordninger

2.1. Pensionsordninger med løbende udbetalinger.

2.2. Rateforsikringer i pensionsøjemed.

2.3. Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed.

2.4. Indeksordninger.

2.5. Overførsel (fra en pensionsordning til en anden).

3. Andre pensions-, forsikrings- og opsparingsordninger

3.1. Arbejdsløshedsforsikring

3.2. Syge- og ulykkesforsikring

3.3. Livsforsikring m.v. med begrænset fradragsret

3.4. Selvpensionerings- og børneopsparingskonti.

4. Forsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutte rs pligter

4.1. Forsikringsselskaber

4.2. Pensionskasser, pensionsfonds m.v.

4.3. Banker, sparekasser m.v.

4.4. Afgiftsberigtigelse og indberetning heraf

5. Hjælpe- og understøttelsesfonds