LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1984 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1984

§ 15C fastslår efter hvilke retningslinier fordelingen af formuegoder og gæld mellem ægtefællerne skal ske i § 14, stk. 3-opgørelsen.

Reglerne har dog kun betydning, når der ikke foretages mellemperiodeansættelse.

Herudover indeholder loven mere teknisk prægede ændringer af reglerne om indeholdelse af kildeskat i Danmark af indkomst, der er skattepligtig i Grønland, se bekendtgørelse nr. 354 af 2. juli 1984. Endelig overføres en hjemmel i henhold til en tekstanmærkning vedrørende udlodning af overskud, der er fremkommet ved salg af en fast ejendom som led i skatteinddrivelse, til kildeskatteloven.

1.9.2. Fremtykket årsopgørelse m.v.

Ved lov nr. 231 af 23. maj 1984 rykkes tilbagebetaling af overskydende skat og terminerne for opkrævning af restskat på 5.000 kr. eller derover.

I § 55 er indsat en bestemmelse, hvorefter begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Overskydende skat vil herefter blive udbetalt fra den 1. maj i det år, hvori ligningen foretages, mens restskat på 5.000 kr. eller derover som hovedregel vil forfalde til betaling den 1. september, 1. oktober og 1. november i samme år.

I tilknytning hertil er satserne for procentgodtgørelse og -tillæg ændret. Godtgørelse for overskydende skat beregnes herefter med 4%, mens der beregnes et tillæg til restskat på 5.000 kr. eller derover på 7%. Tillægget til restskat på mindre end 5.000 kr. beregnes fortsat med 8%.

Loven ophæver reglen om, at der til den del af den overskydende skat, der overstiger 100.000 kr., ikke gives procentgodtgørelse.

Loven indeholder en stramning af reglerne for fremskyndet tilbagebetaling af foreløbig skat, idet det kræves, at begæring herom skal være indgivet inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Loven flytter fristen for frivillig indbetaling af foreløbig skat til den 1. juli i det år, hvori ligningen foretages. Om adgangen til at foretage frivillig indbetaling henvises i øvrigt til punkt 1.9.6. Herudover indeholder loven visse mere teknisk prægede ændringer, samt ændringer af redaktionel karakter.

Loven har virkning fra og med indkomståret 1984, dog har fristforlængelsen for frivillig indbetaling af foreløbig skat først virkning for indkomståret 1985 og følgende indkomstår. Fristen for indkomståret 1984 er 1. juni 1985.

1.9.3. Fritagelse for indeholdelse af udbytteskat

Ved ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 454 af 3. september 1984 er det i henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 4, nærmere bestemt, hvilket udbytte der er fritaget for indeholdelse af udbytteskat.

Fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 14. september 1984 ophæves ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 387 af 8. august 1978.

1.9.4. Personfradrag til gifte og enlige pensionister efter kildeskattelovens § 37

Ved lov nr. 501 af 28. september 1983 om ændring af forskellige skattelove blev § 37, stk. 5 og 7, om forhøjet personfradrag ændret med virkning fra den 1. januar 1984.

1) Ved lov nr. 248 og 249 af 8. juni 1983 blev pensionslovgivningen ændret med virkning fra den 1. januar 1984, således at samtlige regler om sociale pensioner blev samlet i to love: Lov om invalidepension og førtidspension m.v., der omfatter reglerne om pension før det fyldte 67. år, og lov om folkepension, der omfatter reglerne om pension til samtlige personer, der er fyldt 67 år.

Pension i henhold til invalide- og førtidspensionsloven kan tilkendes 18-67 årige, hvis erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold er nedsat til mindst halvdelen eller hvis erhvervsevne i øvrigt reelt er varigt nedsat. Desuden kan førtidspension tilkendes personer mellem 50 og 67, når der foreligger særlige sociale og helbredsmæssige forhold.

2) Ændringen medførte endvidere ophævelse af enkepension og folkepension til enlige kvinder mellem 62 og 67 år. Forhøjet personfradrag tillægges herefter følgende personer.

- personer, der er fyldt 67 år,

- personer, der i henhold til loven om invalide- og førtidspension oppebærer pension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,

- enlige kvinder, der er fyldt 62 år senest den 31. december 1984, jf. lov nr. 200 af 17. maj 1984,

- ugifte begrænset skattepligtige pensionister får skatten nedsat ved anvendelse af det forhøjede personfradrag for ugifte pensionister.

Lovændringen medfører endvidere, at begrænset skattepligtige gifte pensionister nu for fremtiden skal have skatten nedsat ved anvendelse af det forhøjede personfradrag for gifte pensionister, når betingelserne for at give personfradrag i øvrigt er opfyldt.

1.9.5. Passivposter - kildskattelovens § 33A, stk. 1

Som følge af ændringerne i aktieavancebeskatningslovens regler om hovedaktionærer, er der med virkning fra 1. januar 1984 indført nye regler om beregning af passivposter ved succession.

Ved succession kan der beregnes passivposter, såfremt afdøde på dødstidspunktet ejede mindst 25% eller rådede over mere end 50% af stemmeværdien af aktiekapitalen, eller udlægsmodtageren i øvrigt efter udlægget er hovedaktionær.

1.9.6. Frivillig indbetaling af foreløbig skat

Ved lov vedtaget af folketinget den 7. december 1984 er bestemmelsen i § 59 blevet affattet således,at frivillig indbetaling af foreløbig skat efter den 1. februar i det år, hvori ligningen foretages, ikke kan overstige 25.000 kr.

Endvidere er det bestemt, at der ikke gives procentgodtgørelse til den del af overskydende skattebeløb, der modsvares af frivillig indbetaling af foreløbig skat, uanset hvornår indbetalingen er foretaget.

1.10. Skattestyrelsesloven

1.10.1. Ligningskommissionernes klagebehandling og bemyndigelser til ligningskommissionerne m.v.

Ved lov nr. 107 af 28. marts 1984 er reglerne om klagebehandlingen ved ligningskommissionerne blevet ændret. Fristen for klagebehandlingen, der hidtil har fulgt ligningsfristen, er blevet ophævet, således at behandlingen kan fortsætte i kommissionerne ud over den 31. marts i det andet kalenderår efter det indkomstår, ansættelsen vedrører. Samtidig er der dog givet skatteyderne adgang til at indbringe deres klage direkte for vedkommende skatteråd, når der er forløbet 3 måneder efter, at klagen er blevet indbragt for ligningskommissionen, uden at der er blevet truffet afgørelse.

Endvidere er bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 15, stk. 2, blevet ændret, således at statsskattedirektoratet ikke længere skal udstede bemyndigelser til ligningskommissionerne, skyldrådene og vurderingsrådene. I stedet kan ministeren fastsætte regler, hvorefter de pågældende myndigheder på egen hånd kan foretage de ændringer og nye ansættelser, der tidligere krævede bemyndigelse. Minsteren har i bekendtgørelse nr. 318 af 13. juni 1984 fastsat sådanne regler. Nyordningen er trådt i kraft den 1. juli 1984.

Endelig er aldersgrænsen for skatterådsmedlemmer blevet nedsat med virkning fra 1. april 1984. Herefter kan personer, der er fyldt 67 år, ikke beskikkes eller genbeskikkes, og personer, der vil fylde 67 i beskikkelsesperioden, kan kun beskikkes for en periode af 3 år.

1.10.2. Inddeling af landet i skattekredse, amtsskattekredse og amtsskatteinspektorater

Ved bekendtgørelse nr. 421 af 14. august 1984 er antallet af skattekredse blevet reduceret fra 39 til 32 (Københavns og Frederiksberg skattekredse incl.). Antallet af amtsskattekredse er uændret 14. Der er sket enkelte ændringer i områdefordelingen mellem amtsskatteinspektoraterne, hvis antal i øvrigt uændret er fastsat til 25.

1.11. Pensionsbeskatningsloven

1.11.1. Anbringelse af kapitalpensionsmidler

Ved lov nr. 624 af 21. december 1983 er ministeriet for skatter og afgifter bemyndiget til at fastsætte bestemmelser om anbringelse af kapitalpensiomsmidler i værdipapirer m.v.

De nærmere bestemmelser er fastsat i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 39 af 7. februar 1984.

Herefter kan 100% af de opsparede midler anbringes i nærmere angivne obligationer, som er optaget til notering på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger.

50% af de opsparede midler kan anbringes i aktier og andre obligationer end de foran anførte, som er optaget til noteing på Københavns Fondsbørs eller på et udenlandsk marked omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger, i investeringsbeviser samt i sparekassernes garantibeviser, hvis beviserne er omsættelige.

Kapitalpensionsfonde kan tillige indenfor 50% grænsen anbringe deres midler i fast ejendom og i tinglyst pant i fast ejendom.

Fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 16. februar 1984 ophæves bekendtgørelse nr. 241 af 24. maj 1982 og bekendtgørelse nr. 39 af 15. februar 1972 som ændre ved bekendtgørelse nr. 569 af 21. december 1972 og bekendtgørelse nr. 620 af 30. november 1973.

1.12. Skattekontrolloven

1.12.1. Underretning om løn og renter. Selskabers ansvar ved skønsmæssige ansættelser

Ved lov nr. 230 af 23. maj 1984 er hjemmelgrundlaget for en udvidelse af erklæringsordningen for selvangivelsen, og der er tilvejebragt hjemmel til at pålægge selskaber bødeansvar ved manglende reaktion på for lave skønsmæssige ansættelser.

1.13. Lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

Ved lov nr. 222 af 3. juni 1983 skal der fra 1984 betales en realrenteafgift af afkastet af visse pensionskapitaler m.v.

Afgiftspligten påhviler livsforsikringsselskaber, Statsanstalten for Livsforsikring, pensionskasser og pensionsfonde, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Afgiften påhviler endvidere indehavere af pensionsopsparingskonti, selvpensioneringskonti og indekskonti i pengeinstitutter.

Afgiftsgrundlaget består af formueafkastet, med undtagelse af afkastet af aktier m.v., indeksobligationer og fast ejendom. Afgiftsgrundlaget omfatter både renteindtægter og realiserede kursgevinster, der medregnes efter nærmere fastsatte regler samt urealiserede kursværdiændringer, der fremkommer ved konstant effektiv rente som følge af forkortelse af restløbetiden (matematisk kursregulering).

Afgiftssatsen fastsættes således, at pensionsopsparingen som helhed betragtet giver mulighed for en realforrentning på 3 1/2% efter afgift.

Afgiften beregnes ikke af den andel af afkastet, der henføres til opsparing foretaget før 1. januar 1983. I lovsforsikringsselskaber indrømmes der et særlig fradrag for livrentekontrakter uden bonus.

De afgiftspligtige forsikringsselskaber, pensionskasser m.v., samt pengeinstitutterne opgør afgiftsgrundlaget. De indsender en a conto opgørelse samt a conto afgift til statsskattedirektoratet senest den 15. oktober i afgiftsåret, og en endelig opgørelse samt afgiftsberigtigelse senest den 15. juli i året efter afgiftsåret. Pengeinstitutterne kan dog i stedet vælge at foretage end endelig opgørelse, som indsendes samtidig med indbetaling af afgiften senest den 15. december i afgiftsåret.

Statsskattedirektoratet kontrollerer opgørelsen og afgiftsberegningen, som kan ændres af ligningsrådet. Ligningsrådets afgørelse kan indbringes for landsskatteretten.

1.14. Skattefri virksomhedsomdannelse

Ved skattedepartementets cirkulære nr. 2 af 4. januar 1984 er der redegjort for de regler om skattefri virksomhedsomdannelse, som blev gennemført ved lov nr. 264 af 8. juni 1983, samt for de ændringer i aktieavancebeskatningsloven og kildeskatteloven vedrørende dødsboer, som blev gennemført ved lov nr. 265 af 8. juni 1983 i konsekvens af de nye virksomhedsomdannelsesregler.

1.15. Lov om forsvarerbistand under administrativ skatte- og afgiftsstraffesag

Efter lov nr. 625 af 21. december 1983 kan der beskikkes en forsvarer for skatteydere under skattemyndighedernes behandling af sager om strafansvar efter skattekontrolloven samt i sager om strafansvar efter de i loven særligt anførte bestemmelser i kildeskatteloven og sømandsskatteloven.

For kildeskattesager kan det dreje sig om indeholdelsespligtiges udbetaling af A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, om indeholdelsespligtiges urigtige eller vildledende oplysninger eller lønmodtageres modtagelse af A-indkomst, hvori der ikke er indeholdt A-skat m.m.

I de administrative skattestraffesager kan forsvarer beskikkes, når det efter sagens beskaffenhed, skatteyderens person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og skatteyderen ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Lovens bestemmelser om forsvarerens beskikkelse og virksomhed ligger tæt op ad retsplejelovens regler om beskikkelse af forsvarer for en sigtet under den politimæssige efterforskning.

Loven trådte i kraft den 1. februar 1984.

Ved lov 209 af 16. maj 1984 er adgangen til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag udvidet til også at omfatte investeringsfondsloven og etableringskontoloven. Ændringen har virkning fra 1. oktober 1984.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 500 af 1. oktober 1984.

1.16. Selskabsskatteloven

1.16.1. Bemyndigelse for de kommunale ligningsmyndigheder til at træffe afgørelse i sager om datterselskabslempelse

Ved bekendtgørelse nr. 385 af 6. juli 1984 har ministeren for skatter og afgifter bemyndiget ligningskommissionerne, for København og Frederiksberg kommuners vedkommende, dog de pågældende skattedirektorater, til med virkning fra skatteåret 1984/85 som 1. instans at træffe afgørelse i medfør af selskabsskattelovens § 17, stk. 3, § 17B, stk. 3, og § 18, stk. 3.

1.17. Lov om sagkyndig bistand i skattesager

Lov nr. 233 af 23. maj 1984 om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager har virkning for udgifter til sagkyndig bistand, der er afholdt og betalt den 1. juli 1984 eller senere. Den hidtil gældende fradragsret for udgifter til bistand i skattesager er herefter ophævet fra dette tidspunkt.

Efter loven dækkes alene udgifter, der vedrører domstolsbehandlingen af en skattesag. Omkostningsdækningen udgør 50% af de afholdte og betalte udgifter for personer, og 40% for selskaber og dødsboer. For at opnå omkostningsdækning skal der være tale om skattesager, der efter deres art kan indbringes for landsskatteretten. Dog ydes der ikke omkostningsdækning for udgifter i retssager om vurdering af fast ejendom.

Bistanden skal være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, et medlem af Dansk Revisor Union, eller af personer, der kan ligestilles med de direkte nævnte erhvervsgrupper.

Anmodningen om udbetaling af omkostningsdækning skal indgives på et særligt skema til amtsskatteinspektoraterne eller Københavns og Frederiksberg skattedirektorater.

Der henvises til skattedepartementets bekendtgørelse nr. 418 af 15. august 1984 og skattedepartementets cirkulære af 14. august 1984.

1.18. Kulbrinteskatteloven

1.18.1. Præcisering af den skattemæssige ligestilling af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og 2

Ved lov nr. 276 af 6. juni 1984 præciseres det, at foreninger m.v. skattemæssigt behandles på samme måde som indregistrerede aktieselskaber, når det drejer sig om indkomst ved efterforskning og indvinding af olie og gas. Som en konsekvens heraf er der i kulbrinteskattelovens § 21 indsat en bestemmelse om, at indkomstskat til staten svares med den for indregistrerede aktieselskaber gældende procentsats.

Loven tydeliggør endvidere, at de særlige regler i selskabsskatteloven for opgørelse af skattepligtig indkomst for foreninger m.v. fortsat finder anvendelse, når der alene er tale om indkomst hidrørende fra virksomhed i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

1.19. Ejendomsavancebeskatningsloven

1.19.1. Ændringer vedrørende opgørelse af den skattepligtige fortjeneste

Ved lov nr. 88 af 14. marts 1984 er der gennemført ændrede regler for opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved ejendomsafståelser, således at kursændringer på ejendommens gældsposter holdes uden for beskatningsgrundlaget. Herefter skal ved opgørelsen af afståelsesvederlaget foretages omregning af ejendommens gældsposter efter kursen på anskaffelsestidspunktet eller, hvis gælden er stiftet senere på gældsstiftelsestidspunktet, ligesom der tages hensyn til kursændringer på gældsposter, der er medtaget ved beregningen af anskaffelsessummens kontantværdi, og som er indfriet helt eller delvis gennem ekstraordinære afdrag i ejerperioden.

De ændrede regler har virkning for ejendomsafståelser, der finder sted den 1. juli 1982 eller senere. For afståelser, der har fundet sted i perioden fra 1. juli 1982 til 20. marts 1984 kan den skattepligtige dog begære, at de hidtil gældende regler finder anvendelse.

Reglerne er nærmere omtalt i ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 252 af 8. maj 1984 og skattedepartementets cirkulære af 10. september 1984.

1.20. Indeksregulerede beløb

1.20.1. Indkomståret 1984

For indkomståret 1984 anvendes følgende beløbsgrænser, der er indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.

Personfrarag

Det almindelige personfradrag udgør til staten 22.200 kr. og 19.900 kr. til kommunen og amtskommunen m.v. For giften samlevende pensionister udgør personfradraget 22.500 kr., og det forhøjede personfradrag for enlige pensionister udgør 41.400 kr.

Grænsebeløb vedrørende overførsel til medarbejdende ægtefælle

Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37A, stk. 1, kan overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 110.500 kr.

Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter

Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982 nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 62.700 kr.

Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed

Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 77.500 kr.

Statsskatteskalaens grænsebeløb

Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 108.200 kr. og 179.000 kr.

Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala

Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag

Indtil 108.200 kr. 14,4%

Over 108.200 kr., men 15.580,80 kr. af 108.200 kr.

ikke over 179.000 kr. og 28,8% af resten

Over 179.000 kr. 35.971,20 kr. af 179.000 kr. og 39,6% af resten.

Folkepensions- og dagpengefondsbidrag

Bidraget er for 1984 fastsat til 5,35%

Grænse for privatforbrug

Begrænsningen af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun ske, hvis privatforbruget overstiger 114.600 kr.

Bundgrænse for formuebeskatning

Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1.204.900 kr.

1.20.2. Indkomståret 1985

For indkomståret 1985 anvendes følgende beløbsgrænser, der er indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.

Personfradrag

Det almindelige personfradrag udgør til staten 22.700 kr. og 20.300 kr. til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør personfradraget 24.000 kr. og det forhøjede personfradrag for enlige pensionister udgør 43.900 kr.

Grænsebeløb vedrørende overførsel til medarbejdende ægtefælle

Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37A, stk. 1, kan overføres til en medarbejdende ægtefælle § 37A, stk. 1, kan overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 112.700 kr.

Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter

Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982 nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 64.000 kr.

Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed

Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 79.000 kr.

Statsskatteskalaens grænsebeløb

Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 111.300 kr. og 182.600 kr.

Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala

Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag

Indtil 111.300 kr. 14,4%

Over 111.300 kr., men 16.027,20 kr. af 111.300 kr.

ikke over 182.600 kr. og 28,8% af resten

Over 182.600 kr. 36.561,60 kr. af 182.600 kr. og 39,6% af resten.

Folkepensions- og dagpengefondsbidrag

Bidraget er for 1985 fastsat til 5,5%.

Grænse for privatforbrug

Begrænsning af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun ske, hvis privatforbruget overstiger 116.900 kr.

Bundgrænse for formuebeskatning

Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1.229.200 kr.

2. Anvisninger

2.1. Brødsalgschauffører

Det hidtil gældende maksimumsfradrag på 6.800 kr. er uændret for 1984.

2.2. Falckreddere og brandfolk

De hidtil gældende fradrag for udgifter for døgnvagttjeneste, DDN-vagttjeneste og merudgifter til vask, rensning og vedligeholdelse af uniform på henholdsvis 3.500 kr., 2.500 kr. og 800 kr. er uændret for 1984.

2.3. Godtgørelse for telefonudgifter

Det beløb, en skatteyder skal medtage for indkomståret 1984 som værdi for privat benyttelse af telefon, såfremt hans arbejdsgiver dækker hans faktiske udgifter til abonnements- og samtaleudgifter, fastsættes til 1.100 kr.

3. Statsskattedirektoratets cirkulærer

I det følgende opregnes statsskattedirektoratets cirkulærer udsendt i tiden 9. januar 1984 til 18. december 1984.

1984-1 af 9. januar 1984 om årsomvurderingen pr. 1. april 1984.

Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for årsomvurderingens gennemførelse.

1984-2 af 16. januar 1984 om pristalsregulerede beløbsgrænser for småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven.

For indkomståret 1984 er beløbsgrænsen for småaktiver 3.800 kr. og for etablering 106.300 kr.

1984-3 af 26. januar 1984 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregningen af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 1. kvartal 1984 til brug ved værdiansættelse af "anden gæld".

1984-4 af 26. januar 1984 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. januar 1984 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9% p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en prioritetsstilling på 95% af pantets handelsværdi, er 55,00, svarende til en effektiv rente på 21,95.

1984-5 af 3. februar 1984 om indeholdelse for skatterestancer i stipendier der udbetales af Statens Uddannelsesstøtte.

1984-6 af 13. februar 1984 om havnearbejdere - fradragssatser for 1984.

1984-7 af 23. februar 1984 om statens modregningsadgang.

1984-8 af 27. februar 1984 om personfradrag - forskud på social pension.

Såfremt de sociale myndigheder undtagelsesvis kræver den forskudsvis erlagte pension tilbagebetalt - f.eks. hvor udbetaling skyldes svigagtige forhold - skal der foretages en ny skatteberegning under anvendelse af det almindelige personfradrag for hele den periode, hvor skatten har været nedsat under anvendelse af det forhøjede personfradrag.

1984-9 af 1. marts 1984 om kommunernes opgaver ved udlæg i og tvangsauktion over fast ejendom m.v.

1984-10 af 13. marts 1984 om pristalsregulering af anskaffelsessummer (avancebeskatning).

Ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal anskaffelsessummer pristalsreguleres. Pristallet udgør for 1984 138,3.

1984-11 af 22. marts 1984 om skattepligt for aktie- og anpartsselskaber under konkurs.

Cirkulæret berigtiger det i ligningsvejledningen for selskaber 1983 under afsnit SB 2.1.1. side 38, afsnit 2 anførte.

1984-12 af 26. marts 1984 om rentefradrag ved modtagelse af tilskud i forbindelse med gældssanering af statsgaranterede studielån.

1984-13 af 27. april 1984 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af denne skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdi.

Kursen pr. 1. april 1984 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9% p.a. og indestående til udløb over ca. 16 år, der har en prioritetsstilling på 95% af pantets handelsværdi, er 56,25, svarende til en effektiv rente på 21,35.

1984-14 af 27. april 1984 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 2. kvartal 1984 til brug ved værdiansættelse af "anden gæld".

1984-15 1984 om modregning i rentesaneringsydelser til landmænd.

1984-16 af 8. maj 1984 om foreninger og institutioner der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8A.

Opregning af de foreninger og institutioner, som kan modtage gaver for indkomståret 1983 med den virkning, at giveren kan fratrække disse.

Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening eller institution udgør mindst 50 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb,hvormed gaverne tilsammen overstiger 300 kr., og kan højst udgøre 1.000 kr.

1984-17 af 28. maj 1984 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver.

Reguleringspristallet for april 1984 er steget med 7% (afrundet) i forhold til reguleringspristallet for april 1983.

1984-18 af 6. juni 1984 om genoptagelse af skatteansættelser på foranledning af domstolsafgørelser der underkender ligningsmyndighedernes praksis.

1984-19 af 7. juni 1984 om kilometersatser gældende fra 1. januar 1984.

Udgiften til erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan uden dokumentation for udgiftens størrelse fratrækkes med følgende beløb

Kørsel indtil over 12.000 km i et år 182 øre pr. km

Kørsel ud over 12.000 km i et år 105 øre pr. km

For kørsel mellem hjem og arbejdsplads med eget befordringsmiddel kan, såfremt mulighed for befordring med offentligt befordringsmiddel ikke foreligger, fradrages

Bil, motorcykel, kabinescooter 105 øre pr. km

Knallert, cykel 20 øre pr. km

Hvor arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter, ansættes værdien af den private kørsel pr. kørt kilometer således

Årlig privat Vognens egenvægt

kørsel i km 1100 kg 1101-1300 kg over 1300 kg og derunder

---------------------------------------------------------------------

indtil 10.000 km 250 øre/km 310 øre/km 425 øre/km

Resten over

10.000 km 95 øre/km 100 øre/km 105 øre/km

---------------------------------------------------------------------

1984-20 af 12. juni 1984 om udlæg for skatterestancer m.v. i krav mod Lønmodtagernes Garantifond.

Krav på udbetalinger fra garantifonden kan ikke gøres til genstand for udlæg.

1984-21 af 19. juni 1984 om indberetning af straffesager vedrørende kildeskatteloven.

1984-22 af 19. juni 1984 om idrætsforeninger og andre foreninger med fritidsaktiviteter som formål.

1984-23 af 25. juni 1984 om årsregulering og kontantomregning pr. 1. april 1984.

Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for årsreguleringens og kontantomregningens gennemførelse, herunder reguleringssatser og omregningsfaktorer.

1984-24 af 26. juni 1984 om udgifter til generalforsamling.

1984-25 af 28. juni 1984 om samarbejde med toldvæsenet.

1984-26 af 3. juli 1984 om ligningskommissionernes adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen.

1984-27 af 13. juli 1984 om datterselskabslempelse.

1984-28 af 23. juli om afskrivning - ændring i afgrænsning imellem installationer og inventar.

Ligningsrådet har med virkning fra 18. almindelige vurdering vedtaget følgende ændrede vurderingspraksis

Som sædvanlig tilbehør til en bygning betragtes installationer, som er indlagt til brug for bygningens anvendelse til erhverv i almindelighed, hvorimod installationer til brug for en særlig erhvervsmæssig udnyttelse af bygninger ikke i vurderingsmæssig henseende betragtes som sædvanlig tilbehør.

1984-29 af 23. august 1984 om to personfradrag. "Nødvendigt underhold" i henhold til kildeskattelovens § 37B.

Udgiften til nødvendigt underhold er for indkomståret 1985 fastsat til 33.000 kr.

1984-30 af 23. august 1984 om færøske og grønlandske studerende.

Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes ophold, er for indkomståret 1985 fastsat til 40.000 kr.

1984-31 af 23. august 1984 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdi.

Kursen pr. 1. juli 1984 for nyudstedte pantebreve i enfamilieshuse eller ejerlejligheder forrentet med 9% p.a. og indestående til udløb over ca. 16 år, der har en prioritetsstilling på 95% af pantebrevets handelsværdi, er 57,75, svarende til en effektiv rente på 20,67.

Den effektive rente pr. 1. juli 1984 for cirkulerende pantebreve, der har en prioritetsstilling på 65% af handelsværdien, udgør 14,75.

1984-32 af 23. august 1984 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregningen af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 3. kvartal 1984 til brug ved værdiansættelse af "anden gæld".

1984-33 af 3. september 1984 om befordring mellem bopæl og arbejdsplads - kilometertakst for indkomståret 1985.

For indkomståret 1985 beregnes det daglige fradrag med følgende kilometertakster: 0 - 20 km intet fradrag

21 - 54 km 110 øre pr. km

over 54 km 27,5 øre pr. km

Anvendes egen bil i befordringen, og overstiger den daglige befording 54 km, kan fradrag foretages med 105 øre pr. km for befordring ud over 20 km pr. arbejdsdag, hvis offentlig befordring ikke kan anvendes.

1984-34 af 21. september 1984 om forskudttidstillæg til bibliotekarer m.v.

Landsskatteretten har ved kendelse af 30. december 1983 givet en kommunalt ansat bibliotekar med samme arbejdstid som en statsansat bibliotekar medhold i, at han for indkomståret 1980 er berettiget til et fradrag fastsat til halvdelen af det faktisk udbetalte forskudttidstillæg 9,35 kr. pr. time, dog maksimalt svarende til det, en statsansat bibliotekar ville have opnået i henhold til anvisningen om natpenge, nemlig halvdelen af 6,13 kr. pr. time.

1984-35 af 25. september 1984 om døgnplejevederlag. Fradragssatser for indkomståret 1984.

1984-36 af 9. oktober 1984 om normalværdi af kost og logi.

taksterne gælder for indkomståret 1985.

1984-37 af 11. oktober 1984 om tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 55.

Begæring om tilbagebetaling skal være fremsat inden udgangen af det kalenderår, hvori den foreløbige skat opkræves.

Det er forudsætning for kommunens behandling af en begæring, at skatteyderen - på et ændringsskema (blanket F 50) eller på anden måde - i fornødent omfang oplyser og dokumenterer eller sandsynliggør sine indkomst- og fradragsforhold samt betalte skatter.

Det er en betingelse for, at der kan finde tilbagebetaling sted,

at de foreløbigt betalte skatter overstiger den forventede slutskat væsentlig, dvs. med mindst 20%.

at det for meget betalte er på mindst 1.000 kr.

1984-38 af 22. oktober 1984 om fradragssatser for rejseudgifter for indkomståret 1985.

Vedrører fagforbundets funktionærer og tillidsmænd, handelsrejsende, skuespillere, langturschauffører, nævninge og domsmænd og rejsemontører.

1984-39 af 1. november 1984 om henstand med indgivelse af selvangivelse for 1984 for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis indkomstår udløber den 31. december 1984 eller senere.

1984-40 af 1. november 1984 om kursnedsættelse af private pantebreve ved opgørelsen af en skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. oktober 1984 for nyudstedte pantebreve i enfamilieshuse eller ejerlejligheder, forrentet med 9% p.a. og indestående til udløb over ca. 16 år, der har en prioritetsstilling på 95% af pantebrevets handelsværdi, er 57,00, svarende til en effektiv rente på 21.01.

Den effektive rente pr. 1. oktober 1984 for cirkulerende pantebreve, der har en prioritetsstilling på 65% af handelsværdien, udgør 14,75.

1984-41 af 1. november 1984 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 4. kvartal 1984 til brug ved værdiansættelse af "anden gæld".

1984-42 af 6. november 1984 om ligningsrådets og statsskattedirektoratets ligningsplan for indkomståret 1984.

1984-43 af 14. november 1984 (omtryk) om indberetning til statsskattedirektoratet af straffesager vedrørende kildeskatteloven.

1984-44 af 15. november 1984 om kompetence til at anmode om politiets bistand i forbindelse med efterforskningen af skattestraffesager.

1984-45. af 29. november 1984 om normalhandelsværdier pr. 31. december 1984 for heste og kreaturer m.v.

1984-46 af 29. november 1984 om værdiansættelse af forskellige skønsposter for 1984.

Vejledende mindstesatser vedrørende

Handlendes forbrug af egne varer, privat andel af telefonudgifter, privat andel af elektricitet og varme, privat hestehold og privat benyttelse af bil.

1984-47 af 3. december 1984 om landbrug m.v., indkomståret 1984: NOrmaludgift pr. kostdag, medhjælpers andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne varer.

Normaludgift pr. kostdag: 32,00 kr. for hver medhjælper. Medhjælpers andel i lejeværdi: 900 kr. for hver medhjælper.

Værdi af forbrug af egne produkter

Svine- eller kreaturhold 620 kr.

Fjerkræhold 130 kr.

Mælk 230 kr.

Fuldt alsidigt landbrug 980 kr.

1984-48 af 3. december 1984 om normalværdi pr. 31. december 1984 for pelsdyr

1984-49 af 17. december 1984 om privatkørsel i arbejdsgivers bil - satser for 1985

1) Hvor arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter, ansættes værdien af den private kørsel pr. kørt kilometer således

Årlig privat Vognens egenvægt

kørsel i km 1100 kg 1101-1300 kg over 1300 kg og derunder

---------------------------------------------------------------------

indtil 10.000 km 275 øre/km 340 øre/km 465 øre/km

Resten over

10.000 km 100 øre/km 110 øre/km 115 øre/km

---------------------------------------------------------------------

2) Biler indregistreret på gule nummerplader henføres til taksten for den laveste egenvægt, medmindre anskaffelsessummen udgør 200.000 kr. eller mere, jf. pkt. 3.

3) I tilfælde, hvor anskaffelsessummen for den til rådighed stillede bil udgør kr. 200.000 kr. eller mere, ansættes værdien af den private kørsel til 600 øre pr. km for årlig kørsel under 10.000 km og 150 øre for kørsel derudover.

1984-50 af 18. december 1984 om dobbelt husførelse

Ligningsrådet har med virkning for indkomståret 1985 vedtaget følgende ny anvisning om dobbelt husførelse

Der kan indrømmes enlige forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets begyndelse, ugifte samlevende og gifte som på grund af erhverv midlertidig opretholder dobbelt husførelse, et fradrag for merudgifter til kost og bolig. Hvor skatteyderen bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold eller ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, indrømmes fradraget uden dokumentation for merudgiftens størrelse med 400 kr. pr. uge. Ønskes fradrag ud over dette beløb, må berettigelsen hertil godtgøres af den pågældende skatteyder.

Gifte gæstearbejdere, der opretholder bolig for ægtefælle eller børn i hjemlandet, må anses for berettigede til fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode svarende til de første 24 måneders ophold her i landet.

1984-51 af 28. december 1984 om natarbejde, forskudttid og natpenge

Anvisningen har virkning fra 1. januar 1985.

4. Særlige afgørelser

4.1. Afskrivning på bygning anvendt af billardklub

Ligningsrådet blev anmodet om, at en bygning, der anvendtes til billardklub i medfør af afskrivningslovens § 18, stk. 2, blev sidestillet med de i § 18, stk. 1b, nævnte forsamlingsbygninger, således at afskrivning kunne tillades.

Det var oplyst, at bygningen var i to etager, og at 1. sal på 210 kvm anvendtes til privatbolig. Under privatboligen havde skatteyderens hustru en brugskunstforretning, der ligeledes var på 210 kvm. Ved siden af forretningen var der lokaler på 127 kvm, som var udlejet til en billardklub.

Billardklubben havde ca. 50 medlemmer og havde åbent samtlige ugens dage. I lokalerne var opstillet to billareborde. Der var køkken og toiletter m.v. Billardklubben betalte en husleje på 2.500 kr. pr. måned.

Ligningsrådet afslog ansøgningen.

4.2. Afskrivning på campinghytter

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt der kunne foretages skattemæssig afskrivning på campinghytter.

Skatteyderen påtænkte at udleje hytter til forskellige campingpladser. Hytterne skulle opføres i træ og indeholde 4 køjepladser. Der skulle ikke installeres varme, sanitet eller el. Prisen pr. hytte ville udgøre ca. kr. 30.000. Opstilling af hytterne krævede ikke støbning af fundament eller lignende, men alene en plan overfalde. Hytterne ville umiddelbart kunne flyttes til en anden campingplads på en lastvogn med kran. Hytterne var tænkt som et alternativ til campister, der ellers benyttede telt eller campingvogn.

De nævnte campinghytter skulle således ikke placeres med henblik på varig forbliven på steder, men blot lejes af grundens ejer for sommersæsonen. Hytterne ville derfor ikke blive medtaget ved ejendomsvurderingen, idet de måtte betragtes som løsøre.

Ligningsrådet svarede herefter, at de omhandlede campinghytter kunne afskrives som driftsmidler efter afsnit I i afskrivningsloven.

4.3. Akkord - beskatning - bindende forhåndsbesked

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om de skattemæssige konsekvenser af udstedelse af et pantebrev på nominelt 955.000 kr. til dækning af en gæld til et grovvareselskab.

De nærmere omstændigheder var følgende

En gårdejer konverterede i 1981 sin grovvaregæld på 995.000 kr. til gæld i henhold til et pantebrev i fast ejendom. Pantebrevets pålydende var 955.000 kr., første afdrag skulle erlægges i juni 1986, og forrentning skete fra 1. januar 1986. Pantebrevet kunne til enhver tid afdrages eller indfries til dagskurs. Der var ikke sikkerhed for pantebrevet inden for ejendomsværdien.

De akkumulerede negative skattepligtige indkomster udgjorde før indkomståret 1976 til 1980 i alt 1,2 mio. kr.

Ligningsrådet svarede, at udstedelsen af pantebrevet måtte anses som indgåelse af en akkord med skatteyderens hovedkreditor med en akkorddividende, som skønnedes at være lig med den pantebrevet i 1981 fastsatte kurs 10. Gældseftergivelse udgjorde således 859.000 kr., som under hensyn til skatteyderens formueforhold (formuen var negativ) måtte anses for skattefri, dog således at beløbet skulle modregnes i de i henhold til ligningslovens § 15 akkumulerede underskud. Disse skulle derfor for 1976-80 nedsættes med 859.000 kr.

4.4. Aktier i moderselskab solgt til datterselskab

Ligningsrådet udtalte, at hele salgssummen måtte anses for skattepligtig udlodning for hovedaktionæren i henhold til ligningslovens § 16A, stk. 1, ved en hovedaktionærs påtænkte salg af aktier i et moderselskab til et af dettes helejede datterselskaber. Afgørelsen begrundedes med, at koncernen ved dispositionen ville miste værdier, som blev overdraget til hovedaktionæren, hvilket alene var muliggjort ved hovedaktionærens beherskelse af selskabet.

4.5. Anlægsaktier - vekselerer

Tre vekselerere, som tilsammen var indehavere af et vekselererfirma, erhvervede aktiemajoriteten i et selskab, med henblik på heri at drive den del af deres hidtidige virksomhed, som efter en forventet ændring af reglerne for vekselerervirksomhed ikke ville kunne drives i vekselererfirmaet. Aktierne skulle efter det oplyste ikke omsættes i næringen som vekselerere. På denne baggrund anmodedes om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt aktierne kunne anses som anlægsaktier, hvis de blev indskudt i vekselererfirmaet.

Ligningsrådet gav bindende forhåndsbesked om, at aktierne kunne anses for anlægsaktier.

4.6. Arbejdsudleje - indeholdelsespligt - pålæg ophævet

Et revisionsfirma klagede over, at et selskab af arbejdsgiverkontrollen var blevet pålagt at indeholde A-skat i vederlag, der udbetaltes til en engelsk ingeniør, idet kommunen fandt, at der forelå arbejdsudleje.

Det fremgik af sagen, at et dansk selskab i 1983 indgik en kontrakt med et engelsk selskab angående opbygningen af det elektriske system på en boreplatform. Arbejdet blev udført af den engelske ingeniør (skatteyderen), der var medejer af virksomheden.

Det blev oplyst, at det engelske selskab ejedes af to ingeniører, hvoraf skatteyderen var den ene, og at selskabet herudover havde en til to ansatte som kontormedhjælp. Selskabet drev virksomhed ved rådgivning og udførelse af højteknologiske projekter. I det aktuelle projekt arbejdede skatteyderen med den i kontrakten fastsatte opgave i England fra kontraktens underskrift til juli 1983, sideløbende med andre opgaver. Fra juli 1983 arbejdede han i Danmark, hvorunder han oppebar løn fra det engelske selskab på 15.000 kr. månedlig. Lønnen var en tidligere fastsat fast månedsløn, som var uafhængig af det projekt, som der arbejdedes på. Der var ikke andre ansatte i Danmark, og det manuelle arbejde med projektet udførtes af folk ansat i det danske selskab. Det engelske selskab havde risikoen for arbejdets rigtige udførelse, og der var ifølge kontrakten stillet garanti herfor over for det danske selskab.

Statsskattedirektoratet udtalte, at der i nærværende tilfælde ikke var tale om arbejdsudleje. Man lagde herved vægt på, at skatteyderen var ansat i det engelske selskab og under hensyntagen til arbejdets karakter ikke underlagt nogen instruktionsbeføjelse fra det danske selskab, ligesom det var det engelske selskab, som havde det endelige ansvar for projektets rigtige udførelse.

Som følge heraf kunne der ikke i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2h, og § 46 pålægges indeholdelsespligt over for den engelske ingeniør. Det givne pålæg blev derfor ophævet.

4.7. Avancer og tab - udgangspunkt for beregningen ved en investeringsforenings overgang fra at være udloddende til akkkumulerende

En investeringsforening påtænkte at overgå fra at være udloddende, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til at være akkumulerende, jf. § 1, st. 1, nr. 5a. På denne baggrund blev der anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvad der var udgangspunktet for senere beskatning af kursavancer på investeringsforeningens nuværende beholdning af værdipapirer, som var erhvervet forud for overgangsåret.

Ligningsrådet meddelte, at kursavance eller -tab for obligationer og pantebreve, som er erhvervet forud for overgangsåret, i relation til beskatning efter ligningslovens § 4 skal beregnes med udgangspunkt i kursværdien primo overgangsåret.

Vedrørende avance eller tab på aktier o.lign. værdipapirer, som er erhvervet forud for overgangsåret, skal beregningen i relation til beskatning efter aktieavancebeskatningsloven ske med udgangspunkt i den faktiske anskaffelsessum.

4.8. Dobbeltbeskatningsoverenskomst - Frankrig

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om hvem der har beskatningsretten til avance ved aktieslag, i en situation hvor skatteyderen var fuldt skattepligtig til både Danmark og Frankrig.

Da kapitalgevinster ikke er omfattet af den mellem Danmark og Frankrig indgåede overenskomst, skulle fortjenesten ved salg af aktier medregnes i den skattepligtiges indkomst i Danmark.

En eventuel dobbeltbeskatning kunne på skatteyderens foranledning søges afbødet ved forhandlinger mellem landenes kompetente myndigheder, jf. overenskomstens Art. 25 stk. 2.

4.9. Dødsbobeskatning

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en almenvelgørende fond kunne succedere fuldt ud i medfør af KL § 33, stk. 1, når fonden til sin tid på et skifte efter stifterne dels arver 25% af boets beholdning af værnsaktier, dels overtager de resterende 75% af aktierne ved berigtigelse i form af rentefrie gældsbreve til boet.

Under henvisning til bestemmelsen i KL § 33, stk. 1, besvarede ligningsrådet det stillede spørgsmål bekræftende.

4.10. Forsikring - begrænset fradragsret

Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at kontokunder i et stormagasin som forsikringstagere og forsikrede kan tilslutte sig en gruppelivsforsikring eller kollektiv syge- og ulykkesforsikring, der ejes af kontokunden, og hvor stormagasinet er indsat som uigenkaldeligt begunstiget med den virkning, at kontokunden har fradrag for præmien efter pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 2, således, at udbetalte forsikringssummer vil være skattefri for stormagasinet efter pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 4.

Kontokunder vil endvidere kunne tilslutte sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet som forsikringstager og ejer af forsikringen vil have fradrag for præmieudgiften efter statsskattelovens § 6a, og hvor kontokundens refusion heraf skal medregnes ved opgørelsen af stormagasinets skattepligtige indkomstk. Udbetalte forsikringssummer vil være almindelig indkomstskattepligtige for stormagasinet, og kontokunden vil ikke have fradrag for præmieudgiften.

Det vil i de nævnte tilfælde være kontokundernes skattepligtige indkomster uvedkommende, hvis stormagasinet eftergiver gæld i samme omfang, som det får udbetalt forsikringssummer fra de tegnede forsikringer.

4.11. Forsikringsfradrag, begrænset - lønfonden for yngre læger

Statsskattedirektoratet har udtalt, at det bidrag, som læger betaler til en særlig lønfond, er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 1, nr. 5 og derfor fradragsberettiget under den begrænsede fradragsramme. Det var oplyst, at yngre hospitalslægers ansættelsesforhold var karakteriseret ved hyppige stillingsskift, hvilket indebar en risiko for manglende løndækning i tilfælde af sygdom, militærtjeneste og barselsorlov.

For at imødegå denne risiko havde overenskomstparterne etableret en særlig lønfond for yngre læger. Lønfondens midler tilvejebragtes gennem bidrag fra de tilsluttende sygehuse og institutioner, samt fora de yngre læger, der idividuelt havde tilmedlt sig fonden. Lønfondens ledelse bestod af en bestyrelse valgt af henholdsvis Foreningen af Yngre Læger, Amtsrådsforeningn i Danmark og Københavns hospitalsvæsen, og denne bestyrelse fastsatte kontingentet.

4.12. Frirejser, beskatning af

En kommune spurgte statsskattedirektoratet om den skattemæssige behandling af ægtefællers frirejser.

Der var tale om en borgmester, en kommunaldirektør samt fire økonomiudvalgsmedlemmer, alle med ægtefæller, der havde besøgt kommunens venskabsby i Norge. Kommunen hvade betalt samtlige rejseudgifter, men der var ikke herudover udbetalt diæter til rejsedeltagerne. Det var oplyst, at rejsen formentlig ikke var blevet til noget, hvis ægtefællerne ikke havde kunnet deltage.

Statsskattedirektoratet svarede, at i et tilfælde som det foreliggende, hvor rejsen måtte antages at have et vist repræsentativt formål for kommunen, som også ægtefællerne måtte anses at opfylde, var det direktoratets opfattelse, at der ikke var grundlag for beskatning af ægtefællernes frirejser.

4.13. Hovedaktionærer - aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Vil tre søskende, som nu hver ejer 25% af aktiekapitalen i aktieselskabet A, vedblive med at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, og 3, såfremt de hver fremover ejer 24% af aktiekapitalen, medens de resterende 28% ejes af et nyt selskab H, hvis aktiekapital ejes med 1/3 af hver af de tre søskende?

Selskabet A havde en aktiekapital på 100.000 kr., der ejedes af moderen og de tre nævnte børn med 25% hver.

Som led i et planlagt generationsskifte påtænkte de tre børn at stifte et holdingselskab H, som dels skulle købe moderens aktier i selskab A dels nom. 1.000 kr. aktier i selskab A fra hver af de tre børn. Aktiekapitalen i det nye selskab H, som skulle ejes med 1/3 af hver af de tre søskende, tegnedes ved kontant indskud.

Som vederlag for aktierne skulle boderen modtage en kontant udbetaling fra holdingselskabet, således at hun likviditetsmæssigt blev holdt skadesløs for den skat salget udløste. Resttilgodehavendet ville blive berigtiget i form af et afdragsfrit, rentebærende gældsbrev. De tre søskende ville blive vederlagt fuldt ud i form af afdragsfrie, rentebærende gældsbreve.

Efter overdragelsen ville de tre søskende hver eje 24% af aktiekapitalen i selskab A, medens det nye holdingselskab ville eje de resterende 28% af aktiekapitalen.

Der skulle i form af vedtægtsbestemmelse eller aktionæroverenskomst tillægges nogen aktiepost eller aktionær i holdingselskabet særlige rettigheder, ligesom aktierne i holdingselskabet ikke ville blive opdelt i forskellige kategorier.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3, anses en aktionær som hovedaktionær, hvis vedkommende enten selv eller sammen med visse nærmere i stk. 3 nævnte pårørende eller selskaber m.v. på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet 25% eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50% af stemmeværdien.

De selskaber, hvis aktiebeholdning medregnes, er selskaber, hvorover den enkelte aktionær eller de i § 4, stk. 3 nævnte pårørende på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse.

Ligningsrådet svarede

De tre søskende ejer på nuværende tidspunkt hver 25% af aktiekapitalen i selskab A. De vil således vedblive med at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, og 3, indtil 5 år efter det tidspunkt, hvor den enkeltes aktiebeholdning er nedbragt til 24% af aktiekapitalen.

Efter dette tidspunkt findes de tre søskende ikke længere at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3. Der er hverved henset til, at ingen af de tre søskende kan anses at få en bestemmende indflydelse i holdingselskabet, hvorved bemærkes, at de ikke vil komme til at råde over mere end 33 1/3% af stemmeværdien, og holdingselskabets aktiebeholdning i selskab A findes således ikke at skulle medregnes ved afgørelsen af, om de tre søskende skal betragtes som hovedaktionærer i dette selskab.

4.14. Hovedaktionær - udøvelse af stemmeret

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked udtalt, at den stemmeret, som en aktionær på baggrund af faderens testamente havde udøvet på sine søskendes aktier indtil han fyldte 75 år, ved afståelse efter den 1. januar 1984 skulle medregnes ved afgørelsen af, om han indenfor de seneste 5 år havde rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Det fandtes således ikke afgørende, hvem der havde ejet aktierne, hvortil stemmeretten var knyttet.

4.15. Kildeskattelovens § 8, stk. 2 - studerende

ligningsrådet blev ved en anmodning om bindende forhåndsbesked spurgt om grønlandske bankassistenters ophold i Danmark i forbindelse med videreuddannelse i en dansk bank kan karakteriseres som et ophold i studieøjemed med den virkning, at der i henhold til kildeskattelovens § 8, stk. 2, ikke indtræder fuld skattepligt til Danmark?

Ligningsrådet udtalte at begrebet "i studieøjemed" i kildeskattelovens § 8, stk. 2, tager sigte på personer, hvis ophold i Danmark er led i et sædvanligt uddannelsesforløb. Det kan ikke antages, at bestemmelsen omfatter personer, der efter afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller en videreuddannelse indenfor deres fag, og under deres ophold her i landet aflønnes som færdiguddannede.

De omhandlede bankassistenter, der efter det oplyste under deres ophold her i landet skulle udføre normale arbejdsopgaver for bankassistenter, kunne efter ligningsrådets opfattelse ikke efter den forannævnte forståelse af bestemmelsen anses at opholde sig i Danmark i studieøjemed, og ville således ikke være fritaget for beskatning efter kildeskattelovens § 8, stk. 2.

4.16. Konvertible obligationer

I en sag vedrørende bindende forhåndsbesked var det oplyst, at et konvertibelt obligationslån var optaget i 1983, og at obligationsejerne indenfor perioden 18. november til 18. december i hvert af årene 1986, 1987, 1988 og 1989 kunne forlange obligationerne konverteret til aktier. Obligationer, som ikke var konverteret til aktier senest den 18. december 1989 forfaldt til kontant indfrielse den 18. november 1990.

Ligningsrådet udtalte, at de konvertible obligationer, som ikke var konverteret til aktier senest den 18. december 1989, i relation til aktieavancebeskatningsreglerne måtte anses for afstået den 18. december 1989 til det beløb, hvortil obligationerne forfaldt til kontant indfrielse i 1990.

4.17. Kurtage

En revisor forespurtgte, om kurtage, der er betalt ved køb og salg af obligationer uden for spekulations- og næringstilfælde, var fradragsberettiget.

Statsskattedirektoratet svarede, at kurtage - omkostninger ved udførelse af handel med obligationer og aktier - skattemæssigt behandles henholdsvis som tillæg til købsprisen og som fradrag i salgssummen for værdipapirerne. Der er således ikke selvstændig fradragsret for kurtage.

Statsskattedirektoratet har tidligere offentliggjort en afgørelse om fradragsret for gebyrer m.v. til pengeinstitutter, hvor kurtage fejlagtigt var medtaget under udgifter til formueforvaltning.

4.18. Leasing - boreskibe

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Vil kommanditisterne kunne foretage skattemæssige afskrivninger efter afskrivningslovens regler om skibe på to boreskibe af Yatsy typen, der påtænkes bygget, uden at blive omfattet af begrænsningen i afskrivningslovens afsnit V A?

Et selskab påtænkte at oprette et kommanditselskab, der skulle indgå kontrakter med et skibsværft om bygning af to boreskibe.

Det ønskedes oplyst, om boreskibene var omfattet af afskrivningslovens afsnit I, driftsmidler, eller afsnit III, skibe. Såfremt der var tale om driftsmidler, ville kommanditisterne ikke kunne afskrive, jf. afskrivningslovens § 34A, stk. 1, nr. 1.

Det var oplyst, at skibene skulle være selvfremdrevne. De var ikke beregnet til at have fast forbindelse med havbunden, men skulle forsynes med bevægelige skruer, som kunne sikre, at skibet fastholdtes i sin position under boringen, og som kunne bevæge det fra position til position. Skibene skulle alene anvendes til efterforskning og ikke til produktion af olie.

De omhandlede boreskibe var ikke omfatet af kulbrintebeskatningsloven, idet denne lov kun omfatter borerigge og boreskibe, der ejes af bevillingshaverne.

Der er ikke i forarbejderne til afskrivningsloven eller ændringsloven fra 1983 om fradragsret i visse lejeforhold en nærmere beskrivelse af, hvad der skal forstås ved udtrykket "skibe".

Det var fra skibsregisteret oplyst, at skibene ville få tildelt typebetegnelsen "motorskib" og anvendelsesbetegnelsen "boreskib", når de var færdigbyggede, og ejedes af en dansk reder.

Ligningsrådet svarede, at boreskibene under hensyn til deres udformning og anvendelse ville kunne anses for omfattet af afskrivningslovens afsnit III om skibe.

4.19. Leasing - ikrafttrædelse - erstatningsdriftsmidler

Ved lov nr. 576 af 15. december 1983 ændredes beskatningsreglerne vedrørende leasing, og i lovens § 5 fastsattes, at loven har virkning for aktiver, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen ikke er indgået før den 30. november 1983.

Statsskattedirektoratet blev i forbindelse hermed spurgt om følgende

1) Vil driftsmidler, som anskaffes efter 30. november 1983 til ombytning af driftsmidler anskaffet før denne dato, være omfattet af begrænsningsreglerne?

2) Vil driftsmidler, som ved anvendelse af udbetalt forsikringserstatning er anskaffet efter 30. november 1983 til afløsning af skadesramte driftsmidler anskaffet før 29. november 1983, være omfattet af begrænsningsreglerne?

3) Vil driftsmidler, som forsikringsselskaberne efter 30. november 1983 leverer til erstatning for totalskadede driftsmidler, der er anskaffet før 29. november 1983, være omfattet af begrænsningsreglerne?

De stillede spørgsmål måtte efter statsskattedirektoratets opfattelse besvares bekræftende.

4.20. Pensionsordning med løbende udbetaling - fritagelse for tillægsskat

Statsskattedirektoratet blev anmodet om en udtalelse om, på hvilket tidspunkt en renteforsikring kunne ophæves uden påligning af tillægsskat. Det var oplyst, at skatteyderen havde etableret en renteforsikring, at han fratrådte sin stilling og efter ca. 6 måneder fik et nyt ansættelsesforhold, hvor der blev oprettet en tilsvarende forsikring. Efter nogle års forløb ophørte ansættelsesforholdet med sidstnævnte arbejdsgiver, hvorefter skatteyderen blev selvstændig erhvervsdrivende.

Statsskattedirektoratet udtalte, at den førstnævnte forsikring ikke kunne ophæves uden påligning af tillægsskat, før der var forløbet 1 år fra det tidspunkt, hvor det seneste ansætelsesforhold ophørte.

4.21. Salg af virksomhed - kapitalisering af løbende ydelse - bindende forhåndsbesked

Et revisionsfirma anmodede ligningsrådet om bindende forhåndsbesked om de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med overdragelse af aktiviteterne fra et kommanditselskab til et nystiftet aktieselskab.

Det fremgik af købsaftalen, at selskabet skulle betale et fast beløb på 1.000.000 kr. og et variabelt beløb i form af en løbende ydelse for de overtagne aktiviteter.

Den løbende ydelse skulle beregnes om en procent af det fremtidige overskud. Revisionsfirmaet havde vedrørende den løbende ydelse oplyst, at ydelsen var aftalt på forretningsmæssig basis mellem uafhængige parter, at den beregnedes som 60% af overskuddet, at der var maksimum på 1.000.000 kr. pr. år, at der intet minimum var, og at ydelsen ophørte efter 5 år.

På denne baggrund stillede revisionsfirmaet følgende spørgsmål

1) Vil der være fradragsret for aktieselskabet for den løbende ydelse?

2) Vil den løbende ydelse, der modtages af kommanditselskabet, være skattepligtig?

3) Skal den løbende ydelse kapitaliseres og i bekræftende fald, på hvilket grundlag skal ydelsen kapitaliseres, og hvilke skattemæssige konsekvenser vil denne kapitalisering få med hensyn til beskatning for sælger og afskrivningsmulighed for køber?

Ligningsrådet gav bindende forhåndsbesked om, at der var fradragsret for aktieselskabet for den løbende ydelse, der skal betales til kommanditselskabet, at ydelsen var indkomstskattepligtig for modtageren, og at den løbende ydelse skulle kapitaliseres.

Kapitaliseringen af den løbende ydelse måtte, da ydelsens kapitalværdi ikke kunne opgøres efter aktuarmæssige principper, foretages på grundlag af et skøn. Til støtte for skønnet over ydelsens kapitalværdi kunne der henses til de overdragne formuegoders værdi i handel og vandel. Fordelingen af overdragelsessummen, herunder den kapitaliserede ydelse, mellem de enkelte bestanddele (varelager, driftsmidler, debitorer, goodwill m.v.) i den samlede overdragelse måtte herefter foretages på grundlag af et skøn. Overdrageren opgør på dette grundlag avance eller tab efter sædvanlige regler for afståelse af virksomhed, medens erhververen opgør afskrivningsgrundlag, varelager, debitorbeholdning m.v. på samme grundlag.

4.22. Sambeskatning af selskaber

En hollandsk koncern, der ejede et overskudsgivende dansk selskab, påtænkte at stifte et nyt selskab her i landet med det formål at opkøbe aktierne i det overskudsgivende selskab. Købesummen skulle finansieres med lån med sådanne renteudgifter, at selskaberne gennem en sambeskatning ville undgå beskatning af den overskudsgivende virksomhed i Danmark. Ligningsrådet nægtede tilladelse til sambeskatning, idet den påtænkte ordning ikke kunne antages at være begrundet i reelle forretningsmæssige hensyn, men måtte anses overvejende at tilsigte en borteliminering af beskatningsgrundlaget i det danske selskab.

4.23. Sambeskatning af selskaber

Ligningsrådet afslog en ansøgning om sambeskatning mellem et dansk selskab og dettes danske datterselskab.

Moderselskabet var selv datterselskab af et udenlandsk selskab, og kapitalen til at erhverve det danske datterselskab var tilbejebragt ved lån fra det udenlandske moderselskab.

Det danske moderselskabs indkomst var meget lille, og gennem sambeskatningen ville det opnås, at datterselskabets betydelige indkomst blev formindsket med den renteudgift det danske moderselskab havde påtaget sig, ved optagelsen af lånet.

Ansøgningen blev nægtet, da ordningen ikke kunne antages at være begrundet i reelle forretningsmæssige hensyn.

4.24. Sambeskatning af selskaber

Et dansk moderselskab, der ejedes af engelske aktionærer, havde i hele skatteåret 1983/84 ejet samtlige aktier i et schweizisk datterselskab. Aktierne i datterselskabet var købt for lånte midler, som de engelske aktionærer kautionerede for, og det udbytte, moderselskabet modtog fra datterselskabet, blev anvendt til renter og afdrag på det nævnte lån. Moderselskabet var et holdingselskab, der ikke i øvrigt drev aktiv erhvervsvirksomhed. Selskabet avde ingen ansatte eller kontorer og havde hjemsted hos en advokat. Formålet med at etablere det danske selskab som ejer af det schweiziske selskab havde formentlig været at undgå at betale udbytteskat i Schweiz. Ligningsrådet afslog en anmodning om tilladelse til sambeskatning, idet direktoratet på det foreliggende grundlag ikke fandt, at den etablerede ordning kunne antages at være begrundet i reelle forretningsmæssige hensyn.

4.25. Skatteberegning ved nesættelse af personfradrag efter kildeskattelovens § 37C - reguleringstidspunktet.

En skatteyder havde i 1977 fået udbetalt sociale ydelser efter Bistandslovens § 42, stk. 1, mod tilbagebetaling.

I 1981 traf Den sociale Ankestyrelse afgørelse om, at halvdelen af ydelsen skulle betragtes som en ikke-tilbagebetalingspligtig ydelse.

Statsskattedirektoratet blev forespurgt, om der skulle ske nedsættelse af personfradraget og i bekræftende fald, for hvilke år, reguleringen skulle finde sted.

Statsskattedirektoratet svarede, at der skulle ske nedsættelse af personfradraget, samt at reguleringen principielt skulle foretages i omkonteringsåret; dog således at reguleringen efter skatteyderens anmodning kunne foretages for det år, hvor ydelserne var udbetalt.

4.26. Skattefri virksomhedsomdannelse - bankbeholdning - udlån

Ligningsrådet blev under henvisning til lov om skattefri virksomhedsomdannelse anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en indehaver af en personligt ejet virksomhed pr. 1. januar 1984 kunne omdanne denne til et aktieselskab på vilkår, at han personligt bevarede et bankindestående på 6.165.000 kr., som herefter blev udlånt til selskabet. Det var oplyst, at bankindeståendet i forhold til status pr. 31. december 1982 var forøget med 6.034.686 kr., samt at kassekreditten i samme tidsrum var forøget med 6.137.950 kr.

Der blev afgivet bindende forhåndsbesked om, at der ikke var grundlag for at nægte skattefri virksomhedsomdannelse på de angivne vilkår uanset, at det nævnte bankindestående modsvaredes af en kassekredit på 6.137.950 kr., der ved omdannelsen blev overtaget af selskabet.

4.27. Skattefri virksomhedsomdannelse - en virksomhed

Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbeksed om, at en virksomhed bestående af 13 lastbiler, der blev udlejet til en vognmandsforretning, drevet som anpartsselskab, kunne overdrages til et nystiftet ApS efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

4.28. Skattefri virksomhedsomdannelse - en virksomhed

Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at en fabriksejendom, der hidtil havde været udlejet til et af skatteyderen helejet anpartsselskab, kunne overdrages til et nystiftet selskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

4.29. Skattefri virksomhedsomdannelse - overdragelse af investeringsfondshenlæggelse til nystiftet selskab

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om følgende

Kan der i forbindelse med omdannelse af en hidtil personligt drevet maskindlejningsvirksomhed efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse overdrages investeringsfondshenlæggelser, henlagt på grundlag af anden erhvervsvirksomhed, samt dertil knyttede bankindeståender?

En advokat, som siden 1979 havde drevet selvstændig afvokatvirksomhed, havde herudover siden 1982 drevet privat udlejningsvirksomhed. I 1982 havde advokaten såldes - uden brug af investeringsfondsmidler - erhvervet en sættevogn for 30.000 kr., som udlejedes. For 1982 blev der selvangivet et nettooverskud vedrørende udlejningsvirksomhed på 9.000 kr., og et nettooverskud ved advokatvirksomheden på 708.000 kr. De tilsvarende tal for indkomståret 1983 androg 1.700 kr., og 750.000 kr.

Ved udgangen af 1983 havde advokaten ubenyttede investeringsfondshenlæggelser på i alt 560.000 kr. samt et bankindestående på 170.000 kr., der relaterede sig til investeringsfondshenlæggelserne.

I 1984 var der til brug for udlejningsvirksomheden anskaffet driftsmidler for i alt 235.000 kr., som var afskrevet forlods ved anvendelse af investeringsfondsmidler.

Advokaten påtænkte at stifte et anpartsselskab pr. 1. januar 1985, hvis aktivitet primært skulle bestå i udlejning af erhvervsaktiver.

Ved stiftelsen ønskedes som apportindskud overdraget udlejnngsaktiver, investeringsfondshenlæggelser samt bankindestående vedrørende de foretagne investeringsfondshenlæggelser.

Ligningsrådet kunne besvare det stillede spørgsmål bekræftende.

4.30. Skattefri virksomhedsomdannelse - succession - ligningslovens § 27B

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en virksomhed, der efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse blev overdraget til et selskab, ville kunne succedere i endnu ikke indtægtsførte investeringstilskud ydet i medfør af lov nr. 219 af 7. juni 1972 og egnsudvikling, § 10.

Der blev givet forhåndsbeksed om, at der ikke om følge af omdannelsen skal ske indtægtsførsel i den personligt drevne virksomhed af de ydede tilskud. Indtægtsførsel af tilskudsbeløbene skulle herefter ske i selskabet efter reglerne i ligningslovens § 27B.

4.31. Skattefri virksomhedsomdannelse - succession i negativ saldo

Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at en negativ saldoværdi på en driftsmiddelkonto kan overføres til det aktie- eller anpartsselskab, hvori virksomheden indskydes efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

4.32. Skattefri virksomhedsomdannelse - uens afskrivninger

To brødre drev i interessentskabsform en virksomhed, hvor de hver ejede en ideel anpart på 50%. De skattemæssige indgangsværdier ved virksomhedsomdannelsen ville udgøre henholdsvis 40 mio. kr. og 42 mio. kr. Med henblik på skattefri virksomhedsomdannelse ansøgtes om dispensation i medfør af § 2, stk. 3, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse fra kravet om fælles skattemæssige af- og nedskrivninger ved omdannelse af en virksomhed med flere ejere. Ligningsrådet imødekom efter omstændighederne andragendet om dispensation, idet man ikke fandt, at de omhandlede afvigelser ville give problemer med hensyn til opgørelsen af successionsgrundlaget, herunder afskrivningsgrundlaget i selskabet.

4.33. Skattefrit udbytte

Som svar på en forespørgsel om bindende forhåndsbeksed vedrørende skattefrihed efter SEL § 13, stk. 3, for udbytter fra et datterselskab i Saudi-Arabien svarede ligningsrådet, at bestemmelsen ikke kunne anvendes i datterselskabets første 5 leveår, hvori der blev indrømmet skattefrihed. Spørgsmålet om skattefritagelse, når lempelsesperioden var udløbet, måtte tages op til fornyet overvejelse, når dette var sket.

4.34. Skattepligt, investeringsforening

Vedrørende investeringsforening oprettet med hjemsted i Godthåb, hvor foreningen havde en postboksadresse, måtte hjemstedet bestemmes efter, hvor de dispositioner træffes, der er af væsentlig betydning for foreningens virke. Til disse dispositioner måtte først og fremmest henføres beslutning om køb af værdipapirer for investerede midler, samt salg af værdipapirerne og beslutninger i øvrigt om det, der måtte betegnes som kurspleje. Disse beslutninger blev truffet her i landet, og følgelig måtte foreningen anses for at have hjemsted her uanset postboksadressen i Grønland.

4.35. Skønsmæssig indkomstansættelse efter kulbrinteskatteloven.

Et selskab havde i 1983 ydet rådgivende ingeniørbistand i forbindelse med opbygningen af et oliefelt i Nordsøen.

Selskabet var begrænset skattepligtig efter kulbrinteskattelovens § 3 af den fortjeneste, som selskabet havde erhvervet ved arbejdet i Danmark.

Selskabet var hjemmehørende på Channel Islands. Beskatningsretten efter kulbrinteskatteloven kunne gennemføres over for selskabet, da der ikke er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Channel Islands.

Selskabet havde trods anmodning herom ikke indsendt selvangivelse for 1983.

Ifølge oplysninger fra den danske kontraktspartner udgjorde kontraktsummen for 1983 ca. d.kr. 3.549.270.

I mangel af behørig selvangivlse skulle selskabets skattepligtige indkomst ansættes skønsmæssigt.

Ligningsrådet ansatte selskabets skattepligtige indkomst for 1983 efter kulbrinteskatteloven til d.kr. 530.000, idet man fandt, at selskabets skattepligtige indkomst passende kunne ansættes til ca. 15% af kontraktsummen.

4.36. Straksfradrag efter afskrivningslovens § 21

Statsskattedirektoratet blev spurgt, om udgifterne til udskiftning af et oliefyr kunne fradrages efter bestemmelsen i afskrivningslovens § 21, stk. 2.

Der var tale om en gårdejer, som havde afholdt udgifter på 25.000 kr. i forbindelse med udskiftning af sit traditionelle oliefyr med et moderne kombinationsfyr, som kunne anvendes til både fast brændsel og olie. Han ønskede herefter straks at fradrage 18.490 kr., som var maksimum for straksfradraget efter afskrivningsovens § 21, stk. 3.

Efter statsskattedirektoratets opfattelse måtte centralvarmeanlægget betragtes som en samlet installation, som var blevet ombygget og forbedret.

Statsskattedirektoratet fandt herefter, at beløbet på 18.490 kr. kunne fradrages efter afskrivningslovens § 21, stk. 2.

4.37. Straksfradrag - ligningslovens § 28

Et revisionsfirma forespurgte, om den i afskrivningslovens § 21, stk. 2, omtalte straksafskrivning på 5% af ombygnings- eller forbedringsudgifter er undergivet begrænsninger i medfør af ligningslovens § 28.

Statsskattedirektoratet svarede, at straksafskrivning efter den nævnte bestemmelse ikke kan begrænses i henhold til ligningslovens § 28.

4.38. Tilskud til kapacitetstilpasning inden for fiskeriet

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbeksed om følgende

Hvorledes skal et beløb på kr. 850.000, som udbetales i medfør af lov nr. 119 af 28. marts 1984 om tilskud til kapacitetstilpasning inden for fiskeriet,

1) hvis skatteyderen modtager beløb i tilskud i medfør af den nævnte lov?

2) hvis skatteyderen under de samme betingelser modtager beløbet fra en fiskeskipper i Jylland?

En fiskeskipper havde i medfør af lov om tilskud til kapacitetstilpasning inden for fiskeriet modtaget tilsagn om udbetaling af kr. 850.000 i statstilskud i forbindelse med, at hans fiskefartøj ophørte med deltagelse i dansk erhvervsfiskeri senest den 31. december 1984. Der var herved bl.a. stillet betingelse om, at der blev fremsendt meddelelse om ophøret til toldvæsenet og skibsregisteret, så fartøjet kunne slettes af fortegnelsen over fiskefartøjer.

Tilsagnet om tilskud var gældende uanset om fartøjet blev ophugget, solgt til andet formål end fiskeri eller til fiskeri fra en stat, der ikke havde adgang til at drive fiskeri i EF-medlemsstaternes fiskerizone.

Det var oplyst, at en jysk fiskeskipper under de samme betingelser havde tilbudt skatteyderen samme beløb, mod at fiskefartøjet ophørte med deltagelse i dansk erhvervsfiskeri.

Ligningsrådet svarede, at betalingen i begge tilfælde skulle indgå i afhændelsessummen for fiskefartøjet.

Ophørte skatteyderen samtidig med fiskerierhvervet, ville tilskuddet indgå i opgørelsen af den særlige indkomst ved afhændelsen af fartøjet. Havde skatteyderen ejet skibet i mindre end 5 år, skulle fortjeneste eller tab ved salget dog indgå i den almindelige indkomst, jf. afskrivningslovens § 15A.

Ophørte skatteyderen ikke med at drive fiskeri, måtte tilskuddet eller betalingen fra den jyske fiskeskipper fragå i afskrivningssaldoen.

4.39. Tilslutningsudgifter til naturgas

Statsskattedirektoratet blev spurgt om den skattemæssige behandling af udgifter til udskiftning af oliefyr med gasfyr i forbindelse med overgangen til naturgas i tilfælde, hvor et en- eller tofamilieshus er eller har været udlejet.

Statsskattedirektoratet svarede, at udgifter, der afholdtes i anledning af overgang til naturgasanlæg, kunne fradrages i det omfang, de måtte antages at være medgået til vedligeholdelse, herunder opsat vedligeholdelse. Det var dog en betingelse, at der ikke benyttedes standardfradrag. Direktoratet henviste til lsr.1977.190 og lsr.1979.40.

Ligningsinstruktionen for 1984

1. Love, bekendtgørelser, cirkulærer

1.1. Ligningsloven

1.1.1. Den skattemæssige behandling af arbejdstageres bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden

Ved lov nr. 623 af 21. december 1983 er der indsat en ny § 7H, hvorefter arbejdstagernes bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfond (AUD-bidrag) ikke skal medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. Dette betyder, at AUD-bidrag ikke indgår i trækgrundlaget for kildeskatten, i lighed med ATP-bidrag. AUD-bidrag og ATP-bidrag beregnes og opkræves stort set efter de samme regler. Der vil således hos arbejdsgiveren være mulighed for at foretage en løbende samtidig beregning af de to bidrag.

1.1.2. Den skattemæssige behandling ved udbetaling af normaliseringsforhøjelser m.v.

Ved lov nr. 179 af 9. maj 1984 er ligningslovens § 14G ændret, idet boligreguleringslovens § 55a er indføjet i § 14G-ordningen. Herefter behandles udgifter afholdt af frigivne beløb efter boligreguleringslovens § 55a skattemæssigt på samme måde som udgifter, der afholdes af midlerne fra kontiene efter boligreguleringslovens § 18a og b. Denne ændring har virkning fra 10. maj 1984.

Bestemmelsen er endvidere ændret, således at udbetalinger fra konti efter boligreguleringslovens § 22e og lejelovens § 63f nu er medtaget i stk. 5, 2. pkt. Beløb, der udbetales fra en af de bundne konti, og som ikke anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, beskattes. Ændringen ar virkning for beløb, hvor betingelserne for udbetaling er opfyldt den 1. juli 1984 eller senere.

Ligningslovens § 7D er ophævet ved samme lovændring.

1.1.3. Fradragstidspunktet for renteudgifter m.v. og tidspunktet for beskatning af visse renteindtægter

Ved lov nr. 203 af 16. maj 1984 er der gennemført visse begrænsninger i hovedreglerne om, at renter skal udgiftsføres/indtægtsføres på det aftalte forfaldstidspunkt.

Forudbetalte renter

Ligningslovens § 5, stk. 2, fastslår, at forudbetalte renter, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, skal fordeles over den periode, renten vedrører. Den ikke fradragsberettigede del af renteudgiften skal medregnes som et aktiv ved formueopgørelsen.

Bestemmelsen har virkning for låneaftaler, der indgås, forlænges eller ændres efter 14. marts 1984.

Stiftelsesprovision

Ligningslovens § 5, stk. 3, fastsætter, at stiftelsesprovision m.v. kun kan fratrækkes i stiftelsesåret. Overskydende beløb skal fordeles over den resterende låneperiode.

Bestemmelsen har virkning for låneaftaler, der stiftes, forlænges eller ændres efter 14. marts 1984.

Periodisering

Tvungen periodisering

Ligningslovens § 5, stk. 4, pålægger en række selskabstyper at periodisere renteudgifter og -indtægter.

Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i disse selskaber, og som har en mellemregning med disse.

Bestemmelsen har virkning fra indkomståret 1985.

Frivillig periodisering

Ligningslovens § 5, stk. 5, opretholder den ordning, hvorefter ligningsrådet, jf. SD-cirkulære 1981-23, kan give visse skatteydere tilladelse til at overgå til periodiseringsprincippet. På nuværende tidspunkt er der ikke foretaget udvidelse af den kreds af skattepligtige, der er berettiget til at overgå til periodiseringsprincippet.

Ikke-betalte renter

Debitor

Hovedreglen er fortsat, at renteudgifter kan fratrækkes på det aftalte forfaldstidspunkt, uanset manglende betaling fra debitor.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 5, stk. 7, kan renteudgifter dog først fratrækkes i det indkomstår, hvor betaling sker, såfremt renteudgifter vedrørende tidligere indkomstår endnu ikke er betalt ved indkomstårets udgang.

Indskrænkning i fradragsretten gælder kun for det eller de lån, hvorpå der er restancer.

Reglen gælder dog ikke, såfremt den skattepligtige godtgør, at han ved indkomstårets udgang rent faktisk var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed i sine aktiver.

Bestemmelsen trådte i kraft 15. marts 1984.

Kreditor

Personer, der er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse.

Når et tilgodehavende, der er nedskrevet, bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted.

Emigration

Renteudgifter

Efter ligningslovens § 5, stk. 6, skal forudbetalte renteudgifter fradrages efter periodiseringsprincippet, hvis skatteyderen emigrerer inden udløbet af den periode, renten vedrører.

Renteindtægter

Tilsvarende sker der i henhold til § 5B en beskatning af uforfaldne renteindtægter i forbindelse med fraflytning.

1.1.4. Den skattemæssige behandling af visse tilskud til fiskere

Efter lov nr. 229 af 23. maj 1984 skal visse tilskud, der ydes til fiskeriet m.v., ved indkomstopgørelsen kunne tages til indtægt over en 10-årig periode efter reglerne i ligningslovens § 27B. Dette gælder en række tilskud, der ydes efter lov nr. 154 af 11. april 1984 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.v. inden for fiskeriet. Endvidere gælder det for tilskud, der ydes efter Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordning nr. 31/1983 om gennemførelse af en midlertidig fælles foranstaltning til omlægning af kystfiskeriet og akvakulturen. Endelig gælder det for tilskud, der ydes efter forordning nr. 2908/83 om en fælles foranstaltning til omstrukturering, modernisering og udvikling af fiskeriet og akvakulturen.

Ophører tilskudsmodtagerens fulde skattepligt af anden grund end ved død, skal de tilskudsbeløb, der er omfattet af ligningslovens § 27B, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører.

1.1.5. Aktiesalg til holdingselskaber

Ved lov vedtaget af folketinget den 13. december 1984 er ligningslovens § 16B ved nye bestemmelser i stk. 2-5 udvidet til at omfatte aktiesalg til holdingselskaber, medmindre der foreligger et reelt generationsskifte.

Ifølge stk. 2-5 skal afståelsessummen således under nærmere angivne forudsætninger ikke behandles skattemæssigt efter aktieavancebeskatningsloven, men hele afståelsessummen skal medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst.

Aktiekøber

Det er en forudsætning for at medregne afståelsessummen for aktier i den skattepligtige almindelige indkomst, at aktierne afstås til et selskab, forening eller fond, der er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25% (holdingselskabet) af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne (datterselskabet).

For selskaber medregnes afståelsessummen dog herudover i visse tilfælde til den skattepligtige almindelige indkomst, hvis aktierne afståes til en person eller dennes ægtefælle, som er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af mindst 25% af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne.

Aktiesælger

For personer medregnes afståelsessummen kun til den skattepligtige almindelige indkomst, hvis vedkommende person eller dennes ægtefælle beholder eller erhverver aktier i datterselskabet eller i holdingselskabet eller på tidspunktet for overdragelsen kan udøve en væsentlig indflydelse i et af de nævnte selskaber på grundlag af aktiebesiddelse m.v., aftale, vedtægt, fondsfundats eller lignende.

For selskaber medregnes afståelsessummen kun til den skattepligtige almindelig indkomst, hvis en person eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne, og på samme tidspunkt havde en væsentlig indflydelse i holdingselskabet. Afstås aktierne til en person, medregnes afståelsessummen kun til selskabets skattepligtige almindelige indkomst, hvis personen eller dennes ægtefælle ved afståelsen havde en væsentlig indflydelse i det selskab, der afstår aktierne.

For selskaber, som skal medregne afståelsessummen i den skattepligtige almindelige indkomst, finder selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, ikke anvendelse i de seneste 3 indkomstår forud for afståelsen.

Aktieafståelser for tidligere indkomstår

Har en aktionær - som skal medregne afståelsessummen til den skattepligtige almindelige indkomst efter foranstående regler - inden for de 5 senest forudgående indkomstår afstået aktier i datterselskabet til holdingselskabet, medregnes afståelsessummen for disse aktier ligeledes i den skattepligtige almindelig indkomst for de pågældende indkomstår, uanset at holdingselskabet først ved salget i det senere indkomstår er blevet ejer af mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet. Tilsvarende gælder, hvor et selskab skal medregne afståelsessummen til den skattepligtige almindelige indkomst ved afståelse til personer. En eventuel beskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ophæves.

Afståelsessummen vederlægges med aktier i holdingselskabet

Den del af afståelsesummen, der vederlægges med aktier i holdingselskabet, beskattes ikke som almindelig indkomst, men behandles skattemæssigt efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Dispensation

Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning som almindelig indkomst. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Ikrafttræden

De nye regler har virkning for aktieafståelser i hele det indkomstår, der ikke er afsluttet den 4. december 1984, og i alle senere indkomstår.

1.2. Udskrivningsloven

1.2.1. Udskrivningsprocenten for 1984 m.m.

Lov nr. 500 af 28. oktober 1983 om udskrivningsprocenten, skalatrin, personfradrag, skatteloft samt beløbsgrænsen for formuebeskatning for 1984.

Loven fastsætter udskrivningsprocenten for indkomstskatten til staten til 90 for 1984 svarende til udskrivningsprocenten for 1983.

Indkomstbeløbet for 1. trin i statsskatteskalaen fastsættes til 108.200 kr. og 2. trin fastsættes til 70.800 kr., således at 3. trin begynder ved 179.000 kr. Personfradrag efter kildeskattelovens § 37, stk. 1, nr. 2, ved beregning af indkomstskatter til staten, folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden fastsættes til 22.200 kr. Ved beregningen af indkomstskat til kommune og amtskommune fastsættes personfradraget til 19.900 kr.

Skatteloftet i udskrivningsloven § 3, stk. 5, fastæsttes til 73%.

Beløbsgrænsen for formuebeskatning fastsættes til 1.204.900 kr.

1.3. Sømandsskatteloven

1.3.1. Partreders dispensationsansøgninger, skibsmål og ændringer som følge af loven om skattemæssig ligestiling af ægtefæller

Ved lov nr. 108 af 28. marts 1984 er sømandsskattelovens § 29, stk. 4, ændret således, at partrederes ansøgninger om dispensation til at være omfattet af sømandsskatteordningen ikke mere skal forelægges sømandsskattenævnet. Efter samme betingelser som hidtil kan dispensation herefter meddeles administrativt.

Som følge af den ændrede lovgivning om skibsmåling er ved loven ændret det i sømandsskatteloven anvendte skibsmål bruttoregisterton.

Endvidere er der ved loven foretaget en række ændringer af sømandsskatteloven som følge af lovgivningen om skattemæssig ligestilling af ægtefæller.

1.4. Etableringskontoloven

1.4.1. Ændring af administrationen

Ved lov nr. 208 af 16. maj 1984 er etableringskontoloven ændret på følgende punkter

1) Amtsskatteispektoraternes forudgående godkendelse af frigivelser af etableringskonti afskaffes. De skattepligtige skal herefter selv tage stilling til, om de opfylder betingelserne for at hæve beløb på de nævnte konti. Pengeinstitutterne skal indberette oplysninger om indskud og hævninger til statsskattedirektoratet, der udskriver oplysningerne maskinelt og videresender disse til de kommunale ligningsmyndigheder. Ændringen har virkning fra den 1. oktober 1984.

2) Reglerne for situationer, hvor indskud enten ikke anvendes, eller anvendes i strid med lovens formål, er ændret. Hovedreglen er en efterbeskatning i indskudsåret med et 5% årligt tillæg. Tillægget beregnes fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget.

- Er etablering ikke foretaget inden fristens udløb, jf. § 8, beregnes tillægget indtil udløbet af det indkomstår, hvori fristen udløber, jf. § 9, stk. 1.

- Er der givet tilladelse til, at indskud hæves, selv om etablering ikke er sket, jf. § 9, stk. 2, beregnes tillægges indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgningen er indgivet.

- I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs beregnes tillægget indtil udløbet af døds- eller konursåret, efter § 11, stk. 1.

- Er der hævet midler på en konto, uden at der som tilsigtet kan forlods afskrives, beregnes tillægget indtil udløbet af det indkomstår, hvori midlerne er hævet, efter § 11A, stk. 1. Den skattepligtige kan dog undgå efterbeskatningen ved at overføre det hævede beløb til forlods afskrivning på andre aktiver, efter § 11A, stk. 2-3. Forlods afskrivning skal i givet fald foretages senest i det indkomstår, der følger efter hæveåret. Undlader den skattepligtige helt eller delvist dette, skal det ikke anvendte beløb efterbeskattes med et tillæg, der beregnes indtil udløbet af det indkomstår, hvor forlods afskrivning senest kunne foretages. Hvis den skattepligtige har hævet et beløb, uden at forlods afskrive som tilsigtet, og derefter har valgt at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, skal forlods afskrivning ske ved enhver berettiget anskaffelse, indtil hele det hævede beløb er anvendt.

Ændringerne i efterbeskatningsreglerne har virkning fra 1. oktober 1984. For skattepligtige, der skal efterbeskattes efter § 9, stk. 2, har ændringerne virkning, når ansøgning indgives den 1. oktober 1984 eller senere.

3) Arbejdskravet i § 5 præciseres og korrigeres. Arbejdskravet skal kun være opfyldt i forlods afskrivningsåret og i det følgende år. Endvidere bortfalder arbejdskravet ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet eller ved død og konkurs samt ved virksomhedsophør. Ændringen ar virkning fra 17. maj 1983.

4) For indskud, der er foretaget inden den 17. maj 1983, er der indført adgang til dispensation fra arbejdskravet og fra 100.000 kr.'s-grænsen efter etableringskontolovens § 5, stk. 2. Skattepligtige, der i 1983 skal efterbeskattes efter § 9, stk. 1, har også mulighed for at få dispensation. Det samme gælder skattepligtige, der efter 17. maj 1983 har anmodet om frigivelse og efterbeskatning efter § 9, stk. 2. Det er dog i disse tilfælde en betingelse, at ansøgningen indgives inden 1. oktober 1984.

Ændringerne har virkning fra 17. maj 1983.

5) Indskudsåret efter § 1, stk. 2, er ændret. Der kan herefter for et givet indkomstår foretages fradrag for indskud, der er foretaget i tiden fra den 16. februar i indkomståret til og med den nærmest efterfølgende 15. februar. Ændringen træder i kraft 1. oktober 1984, således at indskud for indkomståret 1984 kan foretages til og med den 15. februar 1985.

6) Mindstegrænsen for det årlige indskud, efter § 3, stk. 1, hæves til 5.000 kr. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 1985.

7) Der er indført en regel om, at indskud på en konto kan undlades, når den skattepligtige inden udløbet af indskudsåret (jf. ovenfor punkt 5) opfylder betingelserne for etablering efter § 5. Ændringen har virkning fra 1. oktober 1984.

8) Fristen efter § 8 er ændret, således at etablering skal være sket inden 10 år efter udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget. Ændringen ar virkning fra 1. oktober 1984.

9) Der indføres i §§ 11B - 11C strafferegler for situationer, hvor skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med hævning af indskud. Reglerne har virkning fra 1. oktober 1984.

10) Ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 er ligningskommissionerne, for København og Frederiksberg kommuners vedkommende, dog de pågældende skattedirektorater, bemyndiget til som 1. instans at træffe afgørelser i medfør af etableringskontolovens § 5, stk. 6, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2 og § 11, stk. 2 og 3.

Amtsskatteinspektoraterne, for København og Frederiksberg kommuners vedkommende, dog de pågældende skattedirektorater, er som 1. instans bemyndiget til at træffe afgørelser i medfør af etableringskontolovens § 5, stk. 2, sidste pkt. og stk. 4.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 319 af 13. juni 1984 og skattedepartementets cirkulære af 30. oktober 1984.

1.5. Investeringsfondsloven

1.5.1. Ændring af administrationen

Ved lov nr. 209 af 16. maj 1984 er lov om investeringsfonds ændret på følgende punkter

1) Amtsskatteinspektoraternes forudgående godkendelse af frigivelse af investeringsfondskonti er afskaffet. De skattepligtige skal herefter selv tage stilling til, om de opfylder betingelserne for at hæve beløb på de nævnte konti. Pengeinstitutterne skal indberette oplysninger om indskud og hævninger til statsskattedirektoratet, der skal udskrive oplysningerne maskinelt og videresende dem til de kommunale ligningsmyndigheder. Ændringen har virkning fra den 1. oktober 1984.

2) Reglerne for situationer, hvor henlagte midler enten ikke anvendes eller anvendes i strid med lovens formål, er ændret. Hovedreglen er en efterbeskatning i henlæggelsesåret med et 5% årligt tillæg. Tillægget beregnes fra udløbet af henlæggelsesåret.

- Er en henlæggelse ikke, eller ikke fuldt ud, anvendt inden fristens udløb, jf. § 6, stk. 2, beregnes tillægget indtil udløbet af det indkomstår, hvori fristen udløber, jf. § 9, stk. 1.

- Er der givet tilladelse til, at en henlæggelse ikke anvendes, jf. § 9, stk. 2, beregnes tillægget indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgning er indgivet.

- I tilfælde af den skattepligtiges død eller konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes, eller et selskab eller en forening m.v. likvideres uden konkursbehandling, beregnes tillægget indtil udløbet af døds-, konkurs-, ophørs-, afhændelses- eller likvidationsåret efter § 10, stk. 1.

- Er der hævet midler på en konto, uden at der som tilsigtet kan forlods afskrives, beregnes tillægget indtil udløbet af det indkomstår, hvori midlerne er hævet, efter § 10A, stk. 1. Den skattepligtige kan dog undgå efterbeskatning ved at overføre de hævede beløb til forlods afskrivning på andre aktiver, efter § 10A, stk. 2-3. Forlods afskrivning skal i givet fald foretages senest i det indkomstår, der følger efter hæveåret. Undlader den skattepligtige dette, skal der efterbeskattes med et tillæg, der beregnes indtil det indkomstår, hvori forlods afskrivning senest kunne foretages. Hvis den skattepligtige har hævet et beløb, uden at forlods afskrive som tilsigtet og derefter valgt at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, skal forlods afskrivning ske ved enhver berettiget anskaffelse, indtil hele det hævede beløb er anvendt.

Ændringerne i efterbeskatningsreglerne har virkning fra 1. oktober 1984. For skattepligtige, der skal efterbeskattes efter § 9, stk. 2, har ændringerne virkning, når ansøging indgives den 1. oktober 1984 eller senere.

3) Arbejdskravet i § 3A præciseres og korrigeres. Arbejdskravet skal kun være opfyldt i forlods afskrivningsåret og i det følgende år. Endvidere bortfalder arbejdskravet ved uarbejdsdygtighed, som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet eller ved død og konkurs samt ved virksomhedsophør. Ændringen ar virkning fra 17. maj 1984.

4) Arbejdskravet udvidet til også at omfatte enkeltmandsvirksomheder. Efter de hidtidige regler gjaldt arbejdskravet i investeringsfondsloven kun interessenter.

Ændringen har virkning fra den 1. juli 1984. Den har dog ikke virkning for aktiver, hvor skriftlig aftale om erhvervelse er indgået før den 1. juli 1984, såfremt forlods afskrivning på aktiverne foretages senest ved udgangen af indkomståret 1985.

5) For henlæggelser, der er foretaget inden den 17. maj 1983, er der indført adgang til dispensation fra arbejdskravet efter § 3A, stk. 4.

Skattepligtige, der i 1983 skal efterbeskattes efter § 9, stk. 1, har også ulighed for at få dispensation. Det samme gælder skattepligtige, der efter 17. maj 1983 har anmodet om frigivelse og efterbeskatning efter § 9, stk. 2. Det er dog i disse tilfælde en betingelse, at ansøgningen indgives inden 1. oktober 1984.

Ændringerne har virkning fra 17. maj 1983.

6) Mindstegrænsen for den årlige henlæggelse efter § 4, stk. 1, hæves til 5.000 kr. Ændringen ar virkning fra og med indkomståret 1985.

7) Der indføres en regel om, at indskud på en konto kan undlades, når den skattepligtige inden udløbet af fristen for indskud opfylder betingelserne for forlods afskrivning efter § 8. Ændringen har virkning fra 1. oktober 1984.

8) Der indføres i § 11 og § 11A strafferegler for situationer, hvor skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med hævning af indskud. Reglerne har virkning fra 1. oktober 1984.

9) Ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 er ligningskommissionerne, for københavn og Frederiksberg kommuner, dog de pågældende skattedirektorater, bemyndiget til som 1. instans at træffe afgørelser i medfør af investeringsfondslovens § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, § 9, stk. 2 og § 10, stk. 2 og 3.

Amtsskatteinspektoraterne, for København og Frederiksberg kommuner, dog de pågældende skattedirektorater, er bemyndiget til at træffe afgørelse som 1. instans i medfør af investeingsfondslovens § 3A, stk. 2, og stk. 4.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 320 af 13. juni 1984 og skattedepartementets cirkulære af 29. oktober 1984.

1.6. Afskrivningsloven

1.6.1. Skibe, forskudsafskrivning og leasing

Ved lov vedtaget af folketinget den 13. december 1984 er afskrivningsloven ændret på følgende punkter

Skibe

For personer er adgangen til afskrivning på skibe med mere end 10 ejere og på lystbåde begrænset.

Forskudsafskrivning er for disse skibes vedkommende begrænset til 55% af den aftalte byggesum. Når skibet er leveret, kan der kun afskrives på 55% af anskaffelsessummen.

Afskrivning skal foretages særskilt for hvert enkelt skib, og fortjeneste eller tab ved afhændelsen opgøres som det uafskrevne beløb med fradrag af salgssummen. Fortjenesten eller tabet medregnes i den almindelige indkomst for afhændelsesåret.

Ved formueopgørelsen ansættes skibe, der er omfattet af bestemmelse til den pristalsregulrede, uafskrevne del af den afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen med tillæg af den ikke afskrivningsberettigede del af denne.

Loven har virkning for skibe, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen ikke er indgået før den 7. december 1984. Er skriftlig aftale om bygning af et skib indgået inden denne dato, og færdigbygges skibet først efter dette tidspunkt, har loven dog ikke virkning for personer, der køber skibet af bygherren.

Forskudsafskrivning på maskiner og bygninger

Adgangen til forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskinerm.v. og bygninger er begrænset for personer, når retten til skattemæsig afskrivning på aktiverne tilkommer flere skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende. Forskudsafskrivning kan kun ske, såfremt den enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over 700.000 kr.

Bestemmelsen har virkning for aktiver, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen ikke er indgået før den 13. december 1984. Deltagerne i et interessentskab, kommanditselskab eller lignende, der har planlagt at fremstille aktiver i egen virksomhed, er ikke omfattet hvis de godtgør, at de har planlagt denne fremstilling før den 13. december 1984.

Leasing

Reglerne om begrænsning af adgangen til afskrivning på visse aktiver, der udlejes, er udvidet, således at aktiver, der indgår i en fælles udlejningsvirksomhed, er omfattet af reglerne i afskrivningslovens afsnit VA, selv om aktivet kun har en eller to ejere. Bestemmelsen ar virkning for aktiver, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen ikke er indgået før 13. december 1984.

1.7. Lov om særlig indkomstskat m.v.

1.7.1. Begrænsning af 6.000 kr.'s fradragets anvendelighed

Ved lov nr. 596 af 15. december 1983 om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. er adgangen til at foretage det særlige fradrag på 6.000 kr. ved opgørelsen af særlig indkomst indskrænket til at omfatte de i lovens § 2, nr. 9-10 og 14-16, omhandlede former for særlig indkomst (fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratiale, vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul, vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke har være omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser samt visse gave- og legatbeløb). Ændringen træder i kraft for skattepligtig særlig indkomst, der indtjenes fra og med 1. januar 1984.

1.8. Aktieavancebeskatningsloven

1.8.1. Beskatning ved afståelse af aktier m.v.

Ved skattedepartementets cirkulære nr. 1 af 2. januar 1984 er reglerne om aktieavancebeskatning sammenfattet og ajourført bl.a. på baggrund af de ændringer af aktieavancebeskatningsreglerne, som blev gennemført ved lov nr. 220 af 2. juni 1983. Cirkulæret finder anvendelse på aktieafståelser, der foretages efter 1. januar 1984, idet der dog i cirkulærets pkt. 40 om ikrafttræden er redegjort for nogle overgangsregler, der vedrører aktieafståelser i 1983.

Cirkulæret træder i stedet for skattedepartementets cirkulære nr. 164 af 26. september 1981 og cirkulære nr. 170 af 21. oktober 1982 (9 pct.-fradrag) samt afsnit VIII i cirkulære nr. 138 af 5. august 1982 (skattemæssig ligestilling af ægtefæller).

1.9. Kildeskatteloven

1.9.1. Ægtefællebeskatning, indeholdelse af skat til Grønland m.v.

Ved lov nr. 69 af 28. februar 1984 har ministeren for skatter og afgifter fået bemyndigelse til at fastsætte regler, hvorefter der er mulighed for, at ægtefæller, der er samlevende ved udgangen af det år, for hvilket slutskatten skal beregnes, kan erklære sig indforstået med, at eventuel overskydende skat, som tilkommer den ene ægtefælle, skal anvendes til hel eller delvis dækning af den andens restskat. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 83 af 8. marts 1984.

Der er indført en ny § 15C. Bestemmelsen gælder for skifte af dødsboer, når dødsfaldet er indtrådt i indkomståret 1984 eller senere.

1. Love, bekendtgørelser, cirkulærer

1.1. Ligningsloven

1.2. Udskrivningsloven

1.3. Sømandsskatteloven

1.4. Etableringskontoloven

1.5. Investeringsfondsloven

1.6. Afskrivningsloven

1.7. Lov om særlig indkomstskat m.v.

1.8. Aktieavancebeskatningsloven

1.9. Kildeskatteloven

1.10. Skattestyrelsesloven

1.11. Pensionsbeskatningsloven

1.12. Skattekontrolloven

1.13. Lov om realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.

1.14. Skattefri virksomhedsomdannelse

1.15. Lov om forsvarerbistand under administrativ skatte- og afgiftsstraffesag

1.16. Selskabsskatteloven

1.17. Lov om sagkyndig bistand i skattesager

1.18. Kulbrinteskatteloven

1.19. Ejendomsavancebeskatningsloven

1.20. Indeksregulerede beløb

2. Anvisninger

2.1. Brødsalgschauffører

2.2. Falckreddere og brandfolk

2.3. Godtgørelse for telefonudgifter

3. Statsskattedirektoratets cirkulærer

4. Særlige afgørelser

4.1. Afskrivning på bygning anvendt af billardklub

4.2. Afskrivning på campinghytter

4.3. Akkord - beskatning - bindende forhåndsbesked

4.4. Aktier i moderselskab solgt til datterselskab

4.5. Anlægsaktier - vekselerer

4.6. Arbejdsudleje - indeholdelsespligt - pålæg ophævet

4.7. Avancer og tab - udgangspunkt for beregningen ved en investeringsforenings overgang fra at være udloddende til akkkumulerende

4.8. Dobbeltbeskatningsoverenskomst - Frankrig

4.9. Dødsbobeskatning

4.10. Forsikring - begrænset fradragsret

4.11. Forsikringsfradrag, begrænset - lønfonden for yngre læger

4.12. Frirejser, beskatning af

4.13. Hovedaktionærer - aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3

4.14. Hovedaktionær - udøvelse af stemmeret

4.15. Kildeskattelovens § 8, stk. 2 - studerende

4.16. Konvertible obligationer

4.17. Kurtage

4.18. Leasing - boreskibe

4.19. Leasing - ikrafttrædelse - erstatningsdriftsmidler

4.20. Pensionsordning med løbende udbetaling - fritagelse for tillægsskat

4.21. Salg af virksomhed - kapitalisering af løbende ydelse - bindende forhåndsbesked

4.22. Sambeskatning af selskaber

4.23. Sambeskatning af selskaber

4.24. Sambeskatning af selskaber

4.25. Skatteberegning ved nesættelse af personfradrag efter kildeskattelovens § 37C - reguleringstidspunktet.

4.26. Skattefri virksomhedsomdannelse - bankbeholdning - udlån

4.27. Skattefri virksomhedsomdannelse - en virksomhed

4.28. Skattefri virksomhedsomdannelse - en virksomhed

4.29. Skattefri virksomhedsomdannelse - overdragelse af investeringsfondshenlæggelse til nystiftet selskab

4.30. Skattefri virksomhedsomdannelse - succession - ligningslovens § 27B

4.31. Skattefri virksomhedsomdannelse - succession i negativ saldo

4.32. Skattefri virksomhedsomdannelse - uens afskrivninger

4.33. Skattefrit udbytte

4.34. Skattepligt, investeringsforening

4.35. Skønsmæssig indkomstansættelse efter kulbrinteskatteloven.

4.36. Straksfradrag efter afskrivningslovens § 21

4.37. Straksfradrag - ligningslovens § 28

4.38. Tilskud til kapacitetstilpasning inden for fiskeriet

4.39. Tilslutningsudgifter til naturgas