MOMSVEJL., AFGØRELSER 1983 0835 MN. BYGGEVIRKSOMHED
Statutory Text (1 Articles)
0835 Mn. Byggevirksomhed
Et typehusaktieselskab havde opført en lille snes parcelhuse for et bygge- og handelsanpartsselskab. Eneejeren af anpartsselskabet var tillige ejer af næsten alle aktierne i aktieselskabet. Ved leveringen af parcelhusene blev der på hvert hus uanset størrelse mv ydet anpartsselskabet en rabat på 20.000 kr på den almindelige prislistepris.
Af materiale vedrørende aktieselskabets bruttofortjeneste ved salg af huse til såvel anpartsselskabet som andre bygherrer fremgik det, at overskuddet svingede fra byggeri til byggeri, uanset om der var ydet rabat eller ej. Der forelå ikke et skriftligt aftalegrundlag for aktieselskabets rabataftaler med anpartsselskabet, men vilkårene aftaltes før byggeriets start. Det var oplyst, at den ydede rabat satte anpartsselskabet i stand til om nødvendigt at sælge husene billigere end ellers, men der kunne ikke godtgøres noget herom.
Nævnet traf afgørelse om, at afgiften af de omhandlede parcelhuse i overensstemmelse med lovens § 9, stk 1, skal beregnes på grundlag af selskabets almindelige salgspris, dvs prislisteprisen uden rabatfradrag, jf lovens § 8, stk 3, og stk 2.
Nævnet tilføjede, at en virksomhed, der bygger huse på egne grunde, respektive bygger for eget salgsfirma, vil kunne foretage afgiftsberigtigelse på grundlag af en afgiftspligtig værdi, hvori der er fradraget en mængderabat. Det er dog en forudsætning, at der til andre (fremmede) købere ydes samme rabat.
Nævnet traf en tilsvarende afgørelse, hvor et aktieselskab på egne grunde havde opført nogle parcelhuse med henblik på videresalg, og hvor selskabet havde reduceret sin prislistepris (excl moms) med en rabat på 5 pct.
Se også Dep.409, Dep.453, Dep.454, Dep.455 og Dep.456.