MOMSVEJL., AFGØRELSER 1982 0807 MN. REKLAMER/GAVER, ARBEJDSTØJ - FRADRAGSRET
Statutory Text (1 Articles)
0807 Mn. Reklamer/gaver, arbejdstøj - fradragsret
Nævnet har truffet afgørelse om, at en virksomhed til den indgående afgift kan medregne afgiften af indkøb af bøger (34 kr i indkøbspris) og kassettebånd (34 kr i indkøbspris), da de anses som reklameartikler, når de er forsynet med virksomhedens bomærke og udleveres gratis til virksomhedens forretningsforbindelser.
Derimod anses barometre og ure (henholdsvis 66 kr og 99 kr i indkøbspris) som gaver, for hvilke der ikke er fradragsret, jf lovens § 16, stk 3, punkt e.
Virksomheden har fradragsret for indkøb af arbejdstøj mv, der udleveres til personalet, såfremt det forbliver selskabets ejendom, og såfremt det udelukkende anvendes under de ansattes arbejde for virksomheden.
Hvis personalet i forbindelse med udleveringen skal indbetale et depositum eller lignende, som senere bliver tilbagebetalt ved tilbageleveringen, skal sådanne beløb medregnes til selskabets afgiftspligtige omsætning.
Ved tilbagebetaling af beløbet kan der imidlertid ske regulering i den afgiftspligtige omsætning.
Se også Mn.216, Mn.426, Mn.427, Mn.487, Mn.911 og Mn.982 samt Mn.185, Mn.227 og Mn.985 for så vidt angår arbejdstøj.