MOMSVEJL., AFGØRELSER 1982 0802 MN. LYSTFARTØJ - DRIFTSMIDDEL
Statutory Text (1 Articles)
0802 Mn. Lystfartøj - driftsmiddel
Et revisionsfirma rejste spørgsmål om, hvorvidt der skal svares afgift ved salg af et lystfartøj, som et selskab har ejet i en kort periode.
Lystfartøjet blev overtaget fra selskabets direktør. I forbindelse med overtagelsen foretog selskabet en skattemæssig afskrivning på 15.000 kr. Lystfartøjet blev herefter ifølge en kontrakt, indgået mellem direktøren og en privat køber, videresolgt. I selskabets regnskab blev indtægtsført den avance, der fremkom som differencen mellem selskabets provenu ved salget og den nedskrevne værdi. Selskabet har i den periode, det har været ejer af båden, afholdt og bogført driftsudgifterne (havnepenge og forsikringer).
Nævnet traf afgørelse om, at salget af lystfartøjet skal medregnes til selskabets afgiftspligtige omsætning, jf. lovens § 11, stk. 1 og 4. Dette gælder, uanset at selskabet ikke har haft fradragsret ved anskaffelsen.
Nævnet lagde herved afgørende vægt på, at selskabet ved overtagelsen af lystfartøjet havde foretaget skattemæssig afskrivning, idet en sådan afskrivning alene kan foretages på en virksomheds driftsmidler.