MOMSVEJL., AFGØRELSER 1982 0793 MN. UDLEJNING AF KURSUSLOKALER MV.
Statutory Text (1 Articles)
0793 Mn. Udlejning af kursuslokaler mv.
Nævnet har truffet afgørelse om, at den i forbindelse med kursusarrangementer, danseskoler o lign omhandlede udlejning af lokaler anses som udlejning af fast ejendom, der ikke er omfattet af afgiftspligten. Det er dog en forudsætning, at der ikke er servering i lokalerne.
Nævnet har endvidere godkendt, at hoteller og restaurationer, når de råder over egentlige kursusfaciliteter (undervisningsrum, grupperum mv.), uden konsekvenser for den fulde fradragsret kan holde 5 pct af prisen for det samlede kursusarrangement (kursuslokaler, servering og eventuel overnatning) uden for den afgiftspligtige værdi/omsætning som vederlag for benyttelsen af undervisnings- og mødelokaler, dog højst 2 pct af den totale omsætning om året.
Udlejning af lokaler (sale mv.) i forbindelse med møder, danseskoler, gymnastik, teatersal o lign kan tillige holdes uden for den afgiftspligtige værdi/omsætning uden konsekvenser for den fulde fradragsret, når den afgiftsfri lokaleleje ikke overstiger 2 pct af virksomhedens totale årsomsætning.
Ministeriet for skatter og afgifter har bestemt, at der skal ske særskilt fakturering af den afgiftspligtige, henholdsvis afgiftsfri omsætning, jf. lovens § 17, stk. 6.
Se også Mn.929.