Legislator Case Law & Legislation
E19827MA0007 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1982 0784 MN. UDBEDRING AF FORURENINGSSKADER

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1982

0784 Mn. Udbedring af forureningsskader

Der var rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for kommuners udbedring af forureningsskader, der er opstået som følge af olieudslip, f eks ved levering af olie.

Ifølge miljøministeriets bekendtgørelse nr 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie mv påhviler det enhver, der forvolder forurening med olieprodukter, at efterkomme kommunalbestyrelsens anvisninger vedrørende fjernelse af forureninger.

Efterkommes anvisningerne ikke straks eller inden udløbet af en fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen lade de nødvendige foranstaltninger udføre for skadevolders regning.

Nævnet traf afgørelse om, at kommunale institutioner, der på skadevolders vegne udbedrer en af miljøbeskyttelseslovgivningen omfattet olieforurening, skal svare merværdiafgift af det udførte arbejde; en momsregistreret skadevolder indrømmes i sådanne tilfælde fradragsret for den på udbedringsomkostningerne hvilende merværdiafgift.

Nævnet har senere truffet en tilsvarende afgørelse for så vidt angår alle andre former for forurening, f eks med ajle, gylle, ensilage, kemikalier etc, hvor miljømyndigheden med hjemmel i miljøbeskyttelseslovgivningen kan give pålæg om at fjerne forureningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →