Legislator Case Law & Legislation
E19827MA0003 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1982 0780 MN. FORENINGSMEDLEMMERS UDVALGSARBEJDE

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1982

0780 Mn. Foreningsmedlemmers udvalgsarbejde

En revisorforening har rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for ydelser, der præsteres af foreningens medlemmer, og som honoreres af denne.

Sagen drejede sig om foreningens responsumudvalg, der har til opgave at udtale sig om, hvad der inden for revisorernes felt må anses for god revisions-, regnskabs- og revisorskik, samt om rimeligheden af medlemmernes honorarer. Hovedparten af udvalgets udtalelser vedrører sager, der er indbragt for domstolene. Det var oplyst, at foreningen har flere andre stående udvalg.

Nævnet traf afgørelse om, at de af udvalgsmedlemmerne præsterede ydelser for sådanne udvalg mv., og dermed for foreningen, må anses for omfattet af afgiftspligten efter lovens § 2, stk. 2, idet ingen af undtagelsesbestemmelserne i stk. 3 kan finde anvendelse.

Efter henstilling fra nævnet har ministeriet for Skatter og Afgifter imidlertid besluttet indtil videre at fritage udvalgsarbejde af denne art for afgift, jf. lovens § 4, stk. 2 (nu § 4, stk. 4), uanset om honoraret for sådanne ydelser betragtes som B-indkomst efter kildeskatteloven.

Ministeriet har herved dels lagt vægt på, at udtalelser fra sådanne udvalg mv. ofte afgives til brug for domstole, klagenævn mv., dels at udvalgsbehandlingen formentlig i et vist omfang helt kan træde i stedet for klagesagers behandling ved domstole, klagenævn mv.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →