Legislator Case Law & Legislation
E19817MA0030 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1981 0774 DEP. FRADRAGSRET FOR ADVOKATSALÆR OG REVISORHONORAR I

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1981

0774 Dep. Fradragsret for advokatsalær og revisorhonorar i

betalingsstandsnings- og konkursboer

Et revisionsfirma spurgte for en klient, der standsede betalingerne og senere overgik til konkursbehandling, hvorledes der skulle forholdes med hensyn til merværdiafgiften af kuratorsalær og revisionshonorar vedrørende arbejde udført før betalingsstandsningen, men som i henhold til konkurslovens § 94 dækkes af boets midler som sekundære massekrav. Det var oplyst, at toldvæsenet havde et simpelt krav i boet.

Ministeriet for skatter og afgifter meddelte, at der principielt bør ske en opdeling af vederlaget for de omhandlede ydelser svarende til det af den pågældende advokat og revisor henholdsvis før og efter konkursens indtræden (konkursdekretets afsigelse) udførte arbejde.

Afgiften af vederlaget for det før betalingsstandsningen, respektive i betalingsstandsningsperioden udførte arbejde, kan herefter medregnes til virksomhedens indgående afgift. Toldvæsenet kan foretage modregning over for betalingsstandsningsboet efter de sædvanlige regler for modregning. Afgiften af det efter konkursens indtræden udførte arbejde kan - som for andre leverancer til boet - medregnes i boets indgående afgift. Toldvæsenet kan foretage modregning med eventuelle massekrav i boet.

Se endvidere Dep.821 og Dep.923.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →