MOMSVEJL., AFGØRELSER 1980 0740 DEP. UNICEF - KORT, KALENDERE MV - VELGØRENHED
Statutory Text (1 Articles)
0740 Dep. UNICEF - kort, kalendere mv - velgørenhed
UNICEF havde ansøgt om afgiftsfritagelse i henhold til lovens § 4, stk 2, subsidiært § 2, stk 5, for organisationens afsætning af kort, kalendere, puslespil mv, der afsættes hele året for organisationens regning. Overskuddet ved salget anvendes til organisationens hjælpearbejde for børn i udlandet.
Ministeriet for skatter og afgifter traf afgørelse om, at UNICEF ikke i medfør af lovens § 2, stk 5, kunne fritages for at svare afgift af de nævnte varer, idet betingelserne med hensyn til arrangementets varighed ikke var opfyldt, jf § 1, stk 2, i bekendtgørelsen om fritagelse for afgiftspligt i henhold til merværdiafgiftsloven for velgørende arrangementer. Ministeriet fandt heller ikke, at lovens § 4, stk 2, kunne bringes i anvendelse.