Legislator Case Law & Legislation
E19807MA0064 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1980 0730 DEP. REGISTRERINGSPLIGT/FRIVILLIG REGISTRERING AF

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1980

0730 Dep. Registreringspligt/frivillig registrering af

ejerlejlighedsforeninger

Ejerlejlighedsforeninger, der udelukkende indkøber varer og ydelser fra selvstændige erhvervsvirksomheder, er ikke omfattet af registreringspligten, idet disse foreningers funktion alene består i at afholde og fordele de pågældende udgifter.

I de tilfælde, hvor sådanne foreninger direkte præsterer afgiftspligtige ydelser for medlemmerne, bl.a ved særligt ansat personale til varetagelse af dagligt tilsyn, pasning af varmecentral mv., er foreningen derimod principielt omfattet af afgiftspligten.

Der skal således svares afgift af den betaling, som foreningen beregner sig for de præsterede ydelser (egne såvel som eventuelt indkøbte), bortset fra foreningens virksomhed med egentlig ejendomsadministration, der er undtaget fra afgiftspligten. Ejerforeninger, f.eks. i beboelsesejendomme, er dog fritaget for registreringspligten, når det ansatte personale alene udfører sådanne opgaver, der normalt varetages af en vicevært.

Ministeriet for skatter og afgifter har tiltrådt, at der gives tilladelse til frivillig registrering af ejerlejlighedsforeninger for den del af foreningernes virksomhed, der ikke er omfattet af registreringspligten. Den frivillige registrering vil alene kunne omfatte den del af foreningens aktiviteter, der udføres eller leveres af selvstændige momsregistrerede virksomheder (og således ikke selve ejendomsadministrationen), og som vedrører de ejerlejligheder, der anvendes til afgiftspligtig virksomhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →