Legislator Case Law & Legislation
E19807MA0063 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1980 0728 DEP. FRADRAGSRET FOR MERVÆRDIAFGIFT AF ADVOKATOMKOSTNINGER I

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1980

0728 Dep. Fradragsret for merværdiafgift af advokatomkostninger i

betalingsstandsnings- og konkursboer

Advokatrådet rejste spørgsmål om, i hvilket omfang afgiften af advokatsalærer kan medregnes til den indgående afgift i betalingsstandsnings- og konkursboer.

Ministeriet for skatter og afgifter fandt, at betalingsstandsnings- og konkursboer, hvor skyldneren har drevet såvel afgiftspligtig som ikke-afgiftspligtig virksomhed, har fradragsret for afgiften i forbindelse med advokatomkostningerne under bobehandlingen med en forholdsmæssig andel, der indtil videre kan beregnes efter reglerne i §§ 1-3 i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift.

Såfremt skyldneren udelukkende har drevet afgiftspligtig virksomhed, og der ved afviklingen af boet både indgår aktiver, der har været anvendt i den afgiftspligtige virksomhed, og private aktiver, fandt ministeriet, at et sådant bo indtil videre som indgående afgift kan fradrage hele afgiften af advokatudgifterne i forbindelse med bobehandlingen.

Hvis en afgiftspligtig virksomhed (person) uden forbindelse med konkurs, betalingsstandsning eller lignende har udgifter til advokat i forbindelse med realisationen af rent private aktiver, der ikke vedrører den afgiftspligtige virksomhed, f.eks. privat indbo eller privat fast ejendom, kan ingen del af afgiften af advokatomkostningerne medregnes til den indgående afgift, selv om realisationen sker på grund af økonomiske vanskeligheder i virksomheden.

Se også Mn.804.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →