Legislator Case Law & Legislation
E19807MA0062 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1980 0726 MN. KØBMANDSVIRKSOMHED - SKØNSMÆSSIG ANSÆTTELSE

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1980

0726 Mn. Købmandsvirksomhed - skønsmæssig ansættelse

Ved en gennemgang af regnskaberne i en købmandsvirksomhed, fandt toldvæsenet, at den ifølge regnskaberne realiserede bruttoavance, fra ca. 3 pct. til ca. 6 pct., stod i et sådant misforhold til de avancer, som virksomheden kalkulerede med, at det måtte anses for godtgjort, at afgiftstilsvaret var urigtigt angivet.

Toldvæsenet havde i sine beregninger foretaget en vægtning af de forskellige varegrupper i virksomheden, og havde forinden indgående drøftet og vurderet virksomhedens avanceforhold med indehaveren.

Vejledende udsalgspriser var i meget vidt omfang anvendt af virksomheden. Toldvæsenet havde således beregnet virksomhedens gennemsnitsavance til 24,1 pct. (af købspris) og 19,4 pct. (af salgspris). I beregningerne, der lå til grund for ansættelsen, havde toldkamret imidlertid anvendt et kalkulationstillæg på 20 pct. for at tage hensyn til tilbudsvarerne, og til at der i nogle tilfælde blev tinget om priserne. Toldvæsenet havde yderligere givet et

svindfradrag på 4 pct., uanset at det var toldvæsenets erfaring, at svindet normalt højst udgjorde et par pct. i virksomheder af denne karakter.

Revisoren fandt ikke, at de fundne regnskabsfejl gav toldvæsenet grundlag for helt at kassere afgiftsregnskabet. Han gjorde gældende at toldvæsenet ikke havde taget hensyn til skete tyverier samt at de anvendte kalkulationstillæg var for højt, henset bl.a. til forretningens meget blandede varesortiment.

Momsnævnet fandt at betingelserne for en skønsmæssig ansættelse havde været tilstede, bl.a når der hensås til de konstaterede uoverensstemmelser, herunder specielt det påviste misforhold mellem de af virksomheden kalkulerede og de regnskabsmæssigt opnåede avancer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →