MOMSVEJL., AFGØRELSER 1980 0712 MN. "FERIE PÅ LANDET"
Statutory Text (1 Articles)
0712 Mn. "Ferie på landet"
Over for nævnet blev der i tilknytning til nævnsafgørelsen (afgørelse nr 635) om "ferie på landet" rejst spørgsmål om fortolkningen i 3 situationer.
Første tilfælde angik nogle "sommerlejligheder" (i en nedlagt skole), som uden for feriesæsonen ifølge en tinglyst deklaration ikke lovligt måtte anvendes til almindelige boligformål.
I de 2 andre tilfælde var der tale om en ferielejlighed, der udgør en del af et parcelhus på landet, henholdsvis en "lejlighed på bondegård".
Nævnet fandt ikke, at udlejning af en ferielejlighed, der blot udgør en del af et parcelhus på landet, er afgiftsfri som omfattet af begrebet "ferie på landet".
Nævnet lagde herved vægt på, at denne udlejningsform ikke omfattes af beskrivelsen i Danmarks Turistråds katalog, og at det derfor ikke har været meningen at udlejning af en sådan lejlighed omfattes af den tidligere nævnsafgørelse. Nævnet fandt heller ikke, at der kunne ske afgiftsfritagelse i førstnævnte tilfælde vedrørende "sommerlejligheder", medens "lejlighed på bondegård" opfyldte betingelserne for afgifttsfritagelse.
Se også Mn.635, Mn.713, Mn.794 og Mn.848.