MOMSVEJL., AFGØRELSER 1980 0694 DEP. FRADRAGSRET FOR ET BRUGT MOTORKØRETØJ - FAKTURAER
Statutory Text (1 Articles)
0694 Dep. Fradragsret for et brugt motorkøretøj - fakturaer
Der blev rejst spørgsmål om, hvorvidt en gårdejer kunne medregne et afgiftsbeløb for en brugt Land Rover til den indgående afgift.
Der kunne alene fremlægges en købekontrakt, hvori prisen var anført "incl. moms", til dokumentation af den indgående afgift. Toldvæsenet fandt ikke en sådan kontrakt fyldestgørende som dokumentation for den indgående afgift.
Da der ikke kunne fremskaffes en egentlig faktura fra sælgeren, idet denne havde indkøbt køretøjet hos en sælger, der selv havde afgiftsberigtiget køretøjet efter lovens § 10 (forskellen mellem købs- og salgsprisen) og derfor ikke havde lov til at udstede en faktura med anførsel af afgiftsbeløbet, blev fradragsret nægtet gårdejeren.
Ministeriet for skatter og afgifter tilføjede i sin afgørelse, at ifølge fast praksis anerkendes købekontrakter og slutsedler ikke som forskriftsmæssige fakturaer i relation til lovens § 18, stk. 4, hvilket betyder, at toldvæsenet sædvanligvis ikke interesserer sig for eventuelle vildledende oplysninger i sådanne dokumenter.