Legislator Case Law & Legislation
E19807MA0025 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1980 0682 MN. FRADRAGSRET FOR ERSTATNINGSBELØB

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1980

0682 Mn. Fradragsret for erstatningsbeløb

Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt en murermester til den indgående afgift kunne medregne afgiften af et erstatningsbeløb, som han ifølge en kendelse fra en voldgiftsret var tilpligtet at udrede til en boligforening.

Under udførelsen af visse byggearbejder for boligforeningen opstod der væsentlige forsinkelser for murermesteren. Som følge heraf modtog boligforeningen øgede håndværkerregninger fra andre medvirkende håndværkere. Herefter rejste boligforeningen sag over for murermesteren, hvorved denne blev tilpligtet at betale erstatning til boligforeningen. Erstatningen hidrørte hovedsagelig fra ekstraomkostninger fra de i byggeriet i øvrigt medvirkende håndværkere. Disse havde over for boligforeningen fremsat deres krav incl merværdiafgift.

Nævnet traf afgørelse om, at ingen del af erstatningsbeløbet kunne medregnes ved opgørelsen af den indgående afgift, jf. lovens § 15, stk. 3, og § 16, stk. 1. Efter disse bestemmelser kan der alene til den indgående afgift medregnes afgift af indkøb, der udelukkende vedrører omsætningen af varer og afgiftspligtige ydelser. Det omhandlede erstatningsbeløb måtte imidlertid betragtes som en erstatning til bygherren for merudgifter, der var opstået som følge af, at murermesteren ikke havde kunnet opfyldt sine forpligtelser i henhold til entreprisekontrakten. Murermesteren havde ikke leveret en afgiftspligtig ydelse, som erstatningsbeløbet var betaling for, og ingen del af beløbet var derfor afgift.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →