MOMSVEJL., AFGØRELSER 1980 0662 MN. AFGIFTSPLIGT FOR EN FORENINGS BOGFØRINGSVIRKSOMHED
Statutory Text (1 Articles)
0662 Mn. Afgiftspligt for en forenings bogføringsvirksomhed
Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt en forening, der ejede en række døgninstitutioner, og som udførte administrative og regnskabsmæssige opgaver for disse, skulle svare afgift af de bogføringsmæssige funktioner, som den varetog for nogle selvejende institutioner, der drev beslægtet virksomhed uden organisationsmæssig tilknytning til foreningen.
Den virksomhed, som de selvejende institutioner udførte, var - ligesom foreningens egen - undtaget fra afgiftspligten efter lovens § 2, stk 3, punkt b (social forsorg og bistand).
Nævnet traf afgørelse om, at foreningens bogføringsvirksomhed for de selvejende institutioner var afgiftspligtig efter lovens § 2, stk 2, og ikke kunne henføres til førnævnte undtagelsesbestemmelse.
Se også Mn.582.