Legislator Case Law & Legislation
E19797MA0075 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1979 0743H UFR STATENS KRAV OM BETALING AF MERVÆRDIAFGIFT I FORBINDELSE M

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1979

0743H UfR Statens krav om betaling af merværdiafgift i forbindelse m

tilkendt erstatningsbeløb

Højesterets dom af 27. juni 1979

Ved en af Østre Landsret den 4. oktober 1978 afsagt dom fik Vejdirektoratet tilkendt et skønsmæssigt fastsat erstatningsbeløb på 12 mio. kr af Københavns amtsråd i anledning af, at Fiskebækbroen (ved Farum), som amtsrådet havde påtaget sig at projektere og lade opføre for Vejdirektoratet, styrtede sammen, hvorefter Vejdirektoratet måtte antage private firmaer til oprydning, projektering og udførelse af en ny bro.

Under sagen gjorde Vejdirektoratet gældende, at der udover erstatningsbeløbet, som efter påstanden var opgjort til et højere beløb end det tilkendte, skulle betales afgift til Vejdirektoratet (med en sats på 15 pct), idet det udførte arbejde med udbedring af skaderne på den sammenstyrtede bro var afgiftspligtigt. Det forhold, at arbejdet var udført for staten, kunne efter Vejdirektoratets opfattelse ikke medføre nogen ændring i, at afgiften af udbedringsomkostningerne måtte betragtes som en del af tabet.

Amtsrådet påstod, at der ikke skulle tillægges afgift af erstatningsbeløbet. Amtsrådet henviste til, at momsregistrerede virksomheder, der udsættes for skadegørende handlinger på varer og driftsmidler, herunder bygninger, har fradragsret for afgiften af genanskaffelsesprisen eller reparationsomkostningerne, og at staten i den foreliggende sammenhæng bør ligestilles med en momsregistreret virksomhed.

Ved den omhandlede Østre Landsrets dom bestemtes, at der af de af amtsrådet anførte grunde ikke var grundlag for i tabsopgørelsen at medregne udgifter, der skyldes tillæg af afgift.

Sagen blev herefter indbragt for Højesteret alene for så vidt angår spørgsmålet om afgift af erstatningsbeløbet.

Ved dom afsagt den 27. juni 1979 blev amtsrådet dømt til at betale Vejdirektoratet afgift (1,8 mio kr) af erstatningsbeløbet. Dette skete med den begrundelse, at det forhold, at skadelidte er en statslig myndighed eller institution, ikke berettiger til at holde staten tilfaldende afgifter, som skaden og dens genoprettelse udløser i henhold til derom gældende regler, og som ellers skulle indgå i tabsopgørelsen, uden for denne. Højesteret fandt, at der i reglerne om merværdiafgift ikke er holdepunkter for, at noget andet skal gælde for merværdiafgiftens vedkommende.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →