MOMSVEJL., AFGØRELSER 1979 0652 DEP. FORSIKRINGSVIRKSOMHED - GODTGØRELSE AF AFGIFT I FORBINDELS
Statutory Text (1 Articles)
0652 Dep. Forsikringsvirksomhed - godtgørelse af afgift i forbindels
virksomhed uden for EF
Forsikringsselskaber, der er etableret her i landet, og som har forsikringsvirksomhed uden for EF, kan, indtil videre efter lovens § 39, stk. 3, opnå godtgørelse af afgiften på indkøb af varer og afgiftspligtige ydelser her i landet efter følgende regler
Som godtgørelsesberettiget afgift anses en andel af den samlede afgift i et år på indkøbte varer og ydelser, svarende til forholdet i det pågældende år mellem et selskabs samlede ikke-reserveregulerede bruttopræmier og
- præmieindtægter for direkte forsikringer med forsikringstagere, der er etableret uden for Fællesskabet. Indtægter fra selskabernes agenturer, der er oprettet i lande uden for Fællesskabet, kan dog kun medregnes med 25 pct.,
- præmieindtægter for genforsikringskontrakter, der indgås med selskaber (cedenter), der er etableret uden for Fællesskabet, og
- præmieindtægter fra forsikring af varer, der transporteres til steder uden for Fællesskabet. Selskaberne kan vælge at opgøre denne indtægt som 25 pct. af de samlede præmieindtægter fra vareforsikring.
Forsikringsselskaber, der ønsker godtgørelse af afgift, skal registreres hos toldvæsenet. For sådanne selskaber finder lovens almindelige kontrol- og regnskabsbestemmelser mv. anvendelse.
Ved afsætning mv. af driftsmidler, for hvilke der er ydet delvis godtgørelse af afgiften, skal der ske afgiftsberigtigelse, jf. bestemmelserne i bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift og bekendtgørelsen om regulering af indgående afgift af investeringsgoder.