Legislator Case Law & Legislation
E19797MA0059 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1979 0635 MN. REJSEBUREAUVIRKSOMHED

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1979

0635 Mn. Rejsebureauvirksomhed

Der blev rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for den af rejsebureauer og turistkontorer udøvede virksomhed efter ændringen af merværdiafgiftsloven pr 1. oktober 1978.

Der blev endvidere rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for den udlejningsform af ferieboliger, der betegnes som "ferie på landet", dvs ophold uden pension i et hus eller en selvstændig lejlighed i tilknytning til en gård eller anden ejendom i landlige omgivelser. Der blev endelig rejst spørgsmål om afgift af provisionsandelen til udenlandske rejsebureauer.

Rejsebureauvirksomhed, lovens § 2, stk 3, punkt m, kan bestå af mange forskellige aktiviteter. Nogle bureauer har kun enkelte, medens andre har en række aktiviteter af forskellig art.

Efter forhandlinger med branchen har nævnet fastlagt det område, som er undtaget fra afgiftspligten.

Rejsebureauvirksomhed efter merværdiafgiftsloven omfatter nedenstående område eller væsentlige dele heraf

a. arrangement af selskabsrejser (grupper),

b. arrangement af individuelle, færdigpakkede ture, herunder udflugter, salg af billetter til underholdningsarrangementer mv,

c. reservation af ophold i hoteller, gæstgiverier, moteller o lign, herunder i ferielejligheder med tilknyttede hotelfaciliteter, samt reservation af ophold i værelser, for så vidt angår virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned,

d. salg af billetter til transportydelser, e. agent- og mellemhandlervirksomhed i forbindelse med a.-d., f. oplysningsvirksomhed i forbindelse med rejser.

Andre end de her nævnte aktiviteter, som udøves af rejsebureauerne (vigtigst er nok formidling af sommerhusudlejning), anses ikke som afgiftsfri rejsebureauvirksomhed. Nævnet har i tilknytning hertil bestemt, at der i alle tilfælde skal svares afgift af formidlingen (men ikke af lejebeløbet) af ophold her i landet i sommerhuse og anden ikke-afgiftspligtig ferieboligudlejning.

Nævnet har indtil videre godkendt, at der i forbindelse med udlejningsformen "ferie på landet" uden afgiftserlæggelse kan udlejes indtil 2 selvstændige udlejningsenheder, dvs selvstændige ferieboliger (huse eller lejligheder, selv om de ikke er særskilt matrikulerede), som uden for feriesæsonen kan tjene almindelige boligformål.

Ved udlejning i videre omfang (altså af mere end 2 udlejningsenheder), skal der svares afgift af hele udlejningsvirksomheden efter de almindelige regler. Der skal svares afgift af eventuel formidlingsvirksomhed, i det omfang selve udlejningen er afgiftsfri.

Vedrørende spørgsmålet om afgift af den provisionsandel, der afgives til udenlandske rejsebureauer for udlejningsformidling her i landet, traf nævnet afgørelse om, at denne andel ikke kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi.

Se også Mn.712, Mn.713, Mn.794 og Mn.848.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →