MOMSVEJL., AFGØRELSER 1979 0633 MN. KUNSTNERBUREAUER
Statutory Text (1 Articles)
0633 Mn. Kunstnerbureauer
En kunstnerbureauforening har rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for den af nogle af foreningens medlemmer udøvede rådgivning (management). Det var oplyst, at rådgivningen har til formål at udvikle og forbedre udøvende kunstneres færdigheder i sceneoptræden, herunder også valg af kostumer og repertoirer mv. Rådgivningen ydes til og betales af den pågældende kunstner, og betalingen omfatter dels vederlag for det udførte arbejde, dels udgifter til fotografiske optagelser, plakater, brochurer o lign.
Nævnet har truffet afgørelse om, at den omhandlede virksomhed omfattes af afgiftspligten, idet den efter nævnets opfattelse ikke kan henføres til undtagelsesbestemmelsen i lovens § 2, stk. 3, punkt 1 (kunstnerisk virksomhed).