MOMSVEJL., AFGØRELSER 1979 0600 MN. GARAGEANLÆG - PARKERINGSPLADSER
Statutory Text (1 Articles)
0600 Mn. Garageanlæg - parkeringspladser
Der var rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for et underjordisk, lukket garageanlæg, hvortil kun lejerne har adgang.
Garagepladserne udlejes særskilt til faste lejere på ubestemt tid, men uden forbindelse med anden udlejning, f.eks. af bolig eller forretningslokaler.
Nævnet traf afgørelse om, at udlejning af de omhandlede garagepladser omfattes af afgiftspligten, jf. lovens § 2, stk. 3, punkt h, 2. pkt.
Udlejning af parkeringsplads, der sker i forbindelse med udlejning af bolig eller forretningslokaler (også på særskilt lejekontrakt), omfattes derimod ikke af afgiftspligten, jf. punkt h, 1. pkt.
Nævnet traf endvidere afgørelse om, at udlejning af en samlet enhed, der er benævnt som garageanlæg, parkeringshus eller parkeringsarealer, omfattes af afgiftspligten, medens udlejning af et ejendomskompleks, eller f.eks. kælderetagen af et sådant, ikke omfattes af afgiftspligten.
Se også Mn.639, Dep.640 og Mn.714.