MOMSVEJL., AFGØRELSER 1979 0597 MN. KOLLEKTIVHUSE
Statutory Text (1 Articles)
0597 Mn. Kollektivhuse
Der var rejst spørgsmål om, hvorvidt der skal svares afgift af serveringen af måltider, der i kollektivhuse finder sted til beboerne, deres gæster samt til personalet. Der var endvidere rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for udlejningen af værelser til beboernes gæster.
Det var oplyst, at driften af et kollektivhus, herunder serveringen, ikke tilsigter at give noget overskud. Beboerne er forpligtet til at aftage mindst ét hovedmåltid pr. dag. Serveringen mv. sker for en lukket eller meget snæver personkreds, og kollektivhusenes aktiviteter kræver ikke bevilling efter hotel- og restaurationsloven. Kollektivhusenes personale har mod betaling (fradrag i lønnen) mulighed for at få serveret mad fra køkkenet.
Nævnet traf afgørelse om, at servering af måltider i kollektivhuse til beboerne og deres gæster ikke er afgiftspligtig, jf. lovens § 1 og § 2, stk. 3, punkt h, 1. pkt. Der skal dog svares afgift af den udlejning af værelser, der finder sted til beboernes gæster, hvis denne omsætning overstiger 10.000 kr. om året. Der skal endvidere svares afgift af servering for personalet, såfremt denne omsætning overstiger 30.000 kr. om året (grænsen for afgiftspligt for marketenderier).