Legislator Case Law & Legislation
E19797MA0022 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1979 0595 MN. FORMIDLING AF FERIEHUSUDLEJNING

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1979

0595 Mn. Formidling af feriehusudlejning

Der var rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling for den formidling af sommerhusudlejning, der indgår i et rejsebureaus såkaldte IT-arrangementer (Inclusive Tours), dvs arrangementer bestående af flere forskellige ydelser (turistprodukter), der er prisfastsat som ét samlet arrangement, og som tilbydes turisterne uden specifikation af priserne for de enkelte ydelser.

Nævnet traf afgørelse om, at der i forbindelse med rejsebureauets IT-arrangementer er tale om formidling af udlejning af fast ejendom, der omfattes af afgiftspligten, jf. lovens § 2, stk. 2. Det forhold, at rejsebureauet lejer de pågældende sommerhuse af sommerhusejerne til en fast pris for en periode ad gangen, og således selv må bære risikoen for en eventuel dårlig belægningsprocent i den omhandlede periode, kunne ikke i sig selv betyde, at bureauet dermed alene foretager en afgiftsfri (gen)udlejning fremleje - af sommerhuse.

Nævnet traf endvidere afgørelse om, at den afgiftspligtige værdi for de af selskabet præsterede formidlingsydelser fastsættes på grundlag af den del af bruttofortjenesten, der vedrører selve sommerhusudlejningen. Værdien skal således opgøres som forskellen mellem den af rejsebureauet med den enkelte sommerhusejer for en periode aftalte faste leje, der indgår i IT-arrangementet, og den af bureauet for samme periode opnåede lejeindtægt af sommerhuse. Eventuelle tab på et sommerhus kan ikke modregnes i den øvrige afgiftspligtige omsætning.

Se også Mn.532 og Mn.598.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →