MOMSVEJL., AFGØRELSER 1979 0573A MN. UDLEJNINGSFORMIDLING AF FERIEBOLIGER
Statutory Text (1 Articles)
0573A Mn. Udlejningsformidling af ferieboliger
Udlejningsformidling af feriehuse (ferieboliger) er omfattet af momspligten, se afsnit G.
Virksomheder, der dels mod provision formidler udlejning af feriehuse (sommerhuse), som firmaet har i kommission, dels formidler udlejning af "fastprissommerhuse", dvs huse, som firmaet har lejet af sommerhusejerne til en fast pris for en periode ad gangen, og som virksomheden derefter genudlejer for egen regning, skal momsberigtige provisionsindtægterne mv. efter følgende regler
Kommissionsudlejning
Virksomhedens vederlag for formidlingen skal senest medregnes til den momspligtige omsætning i det kvartal hvor faktureringen/afregningen af anvisningsydelsen m.m. til feriehusejeren finder sted.
Hvis der opkræves depositum hos lejerne, skal den del heraf, der vedrører formidlingsvederlaget, momsberigtiges på betalingstidspunktet.
Udlejning af "fastprissommerhuse"
Afregningen skal principielt medregnes i den momspligtige omsætning som ved kommissionsudlejning.
Dette vil i praksis sige, at der skal ske en opgørelse og acontoafregning af momsen i hvert kvartal, hvor der finder afregning sted til feriehusejeren.
Grundlaget for denne foreløbige momsberegning er forskellen mellem det til ejeren afregnede beløb og summen af de i perioden i relation til pågældende kontrakt indbetalte lejeindtægter, herunder indbetalte deposita.
Endelig opgørelse og regulering af den momspligtige omsætning (den momspligtige værdi for den af firmaet over for feriehusejeren præsterede formidlingsydelse) skal foretages i kvartalet for kontraktens udløb, dog senest ved udløbet af kalenderåret.