MOMSVEJL., AFGØRELSER 1978 0529 MN. UNDERVISNING (INSTRUKTION I ANVENDELSE AF EDB-UDSTYR MV.)
Statutory Text (1 Articles)
0529 Mn. Undervisning (instruktion i anvendelse af edb-udstyr mv.)
En virksomhed underviser i anvendelse af edb-udstyr mv. Formålet med undervisningen er at uddanne brugere af databehandlingsudstyr til at vurdere, installere og anvende virksomhedens produkter.
Uddannelsen omfatter dels generelle kurser (f.eks. grundlæggende edb-kurser, systemplanlægning og operation), dels specifikke kurser (f.eks. systemanalyse, systemprogrammering og applikationsprogrammering). Der undervises endvidere i brug af skrive- og diktermaskiner. Kursusdeltagerne skal betale en kursusafgift, ligesom der skal betales for undervisningsmaterialet.
Nævnet traf afgørelse om, at undervisningen er undtaget fra afgiftspligten i medfør af lovens § 2, stk. 3, punkt c. Der skulle ikke svares afgift af den undervisning (instruktion mv.), der vederlagsfrit blev tilbudt brugere af virksomhedens maskiner, når prisen for undervisningen er indkalkuleret i prisen eller lejebeløbet for det pågældende udstyr mv.
Afgørelsen er suppleret i Mn.1034. Se også DfT.1114.