MOMSVEJL., AFGØRELSER 1977 0483 MN. UDLEJNING AF ET LYSTFARTØJ
Statutory Text (1 Articles)
0483 Mn. Udlejning af et lystfartøj
Interessenterne i et interessentskab, der driver virksomhed med udlejning af et lystfartøj, har ved anskaffelsen aftalt, at fartøjet ikke må benyttes privat af interessenterne. Det er i øvrigt oplyst, at fartøjet er finansieret bl a ved midler fra en etableringskonto, som skattemyndighederne alene tillader frigivet til anskaffelse af driftsmidler til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, og at skattemyndighederne ikke har anset interessenterne for at være skattepligtige af nogen værdi for privat benyttelse af fartøjet.
Da der under de foreliggende omstændigheder ikke kan statueres privat benyttelse af lystfartøjet for interessentskabet, kan afgiften i forbindelse med anskaffelsen og driften af lystfartøjet fuldt ud medregnes til den indgående afgift.
Klargøring af fartøjet under dets henliggen i havn er i denne forbindelse ikke anset for privat benyttelse.
Se også Mn.482.