Legislator Case Law & Legislation
E19767MA0024 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1976 0115H UFR PRÆMIER I REKLAMELOTTERI

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1976

0115H UfR Præmier i reklamelotteri

Højesterets dom af 17. december 1975

Under en ved Østre Landsret anlagt sag påstod Positiv Fritid Handel A/S Finansministeriet tilpligtet at tilbagebetale selskabet merværdiafgiften af alle de præmier, selskabet havde indkøbt til reklamelotterier. Selskabet stillede subsidiært krav om tilbagebetaling af afgiften af smågevinsterne, og mere subsidiært afgiften af den del af smågevinsterne, der er påført selskabets firmanavn eller varemærke.

Nævnet vedrørende merværdiafgift mv havde truffet afgørelse om, at afgiften af indkøb af præmier til brug i de af selskabet afholdte reklamelotterier ikke kan medregnes til den indgående afgift, jf lovens § 16, stk 3, punkt e (se afgørelse nr 362).

Ved dom af 11. februar 1975 blev ministeriet frifundet. Retten fandt, at alle gevinsterne under hensyn til det om deres handelsværdi oplyste samt til, at modtagerne ikke kan anses at have præsteret tilsvarende modydelser, må henføres under gavebegrebet i merværdiafgiftslovens § 16, stk 3, punkt e.

Med hensyn til afgiften af de gevinster, der bærer selskabets firmanavn, har retten tillige lagt vægt på, at de ikke i det ydre fremtræder som reklame for selskabet og derfor heller ikke af denne grund har kunnet opfattes som reklameartikler.

Sagen blev af selskabet indbragt for Højesteret, der ved dom af 17. december 1975 stadfæstede landsretsdommen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →