MOMSVEJL., AFGØRELSER 1976 0448 MN. FOR SEN ANKE I ANSÆTTELSESSAG
Statutory Text (1 Articles)
0448 Mn. For sen anke i ansættelsessag
Toldvæsenet havde skønsmæssigt ansat en virksomheds afgiftstilsvar, jf. lovens § 34, stk. 2. Af postvæsenets modtagelsesbevis fremgik, at virksomheden havde modtaget meddelelsen om den skønsmæssige ansættelse den 21. juni 1975. Det var i meddelelsen anført, at begæring om anke til nævnet skulle være toldkamret i hænde senest 4 uger efter modtagelsen af ansættelsesskrivelsen, jf. lovens § 34, stk. 3.
I en skrivelse, der var afsendt den 21. juli og modtaget af toldkamret den 22. juli 1975, anmodede virksomheden om at få den skønsmæssige ansættelse af afgiftstilsvaret indbragt for nævnet.
Da begæring om indbringelse af en skønsmæssig ansættelse for nævnet skal være fremsat over for toldvæsenet senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen, dvs. i dette tilfælde senest den 19. juli 1975, blev klagen afvist.