Legislator Case Law & Legislation
E19767MA0014 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1976 0447 MN. FRADRAGSRET FOR ANSKAFFELSE AF VAREVOGN

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1976

0447 Mn. Fradragsret for anskaffelse af varevogn

En varevogn på gule nummerplader med tilladt totalvægt ikke over 3 tons benyttes af en elektriker i forbindelse med hans registrerede virksomhed.

På forretningsadressen har elektrikeren sit varelager, men der findes ikke på adressen nogen egentlig butik eller vinduesudstilling. Der er et opslag med elektrikerens telefonnummer. Når han ikke opholder sig på forretningsadressen, er der lukket, og telefonbetjeningen af kunder og leverandører varetages af hans hustru fra kontoret i privatboligen, hvorfra elektrikervirksomheden administreres.

Varevognen anvendes bl a ved kørsel fra lageret til kunder og leverandører, ved kørsel mellem lageret og kontoret samt ved kørsel fra kontoret til kunder, idet der i køretøjet altid findes værktøj og materialer til at foretage de nødvendigste reparationer.

Uden for den almindelige forretningstid, f eks om aftenen eller lørdag/søndag, tilkaldes elektrikeren over kontoret i privatboligen, således at han i disse tidsrum benytter køretøjet til betjening af kunderne derfra.

Den merværdiafgift, der er betalt i forbindelse med anskaffelse af varevognen, kan medregnes til den indgående afgift efter reglerne i merværdiafgiftslovens § 16, stk 1, jf § 15, stk 3.

Se også Mn.402, Mn.445, Mn.446, Mn.1021, Mn.1066, Mn.1068, Mn.1096 og Mn.1099 samt Højesterets dom af 19. oktober 1984.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →