MOMSVEJL., AFGØRELSER 1976 0445 MN. FRADRAGSRET FOR ANSKAFFELSE AF VAREVOGN
Statutory Text (1 Articles)
0445 Mn. Fradragsret for anskaffelse af varevogn
En fiskeeksportvirksomhed har anskaffet en varevogn på gule nummerplader med tilladt totalvægt ikke over 3 tons. Varevognen anvendes af selskabets kølemester til befordring mellem virksomhedens køle- og frysehus og hans private bopæl. Kølemesteren har ansvaret for driften af selskabets køle- og frysehus, og han tilser hver aften - og i weekenden - maskineriet i frysehuset. Varevognen anvendes tillige af kølemesteren til kørsel til virksomheden, når kølemaskineriet på grund af forstyrrelser i elektricitetsforsyningen automatisk er stoppet og skal sættes i gang på ny.
Den merværdiafgift, der er betalt i forbindelse med anskaffelsen af den omhandlede varevogn, kan ikke medregnes til virksomhedens indgående afgift, idet varevognen ikke udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser, jf lovens § 16, stk 1.
Se også Mn.402, Mn.446, Mn.447, Mn.1021, Mn.1066, Mn.1068, Mn.1096 og Mn.1099 samt Højesterets dom af 19. oktober 1984.