MOMSVEJL., AFGØRELSER 1975 0402 MN. ANSKAFFELSE AF VAREBIL
Statutory Text (1 Articles)
0402 Mn. Anskaffelse af varebil
Et vareautomobil med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, anskaffet i efteråret 1973, anvendes i forbindelse med en forretningsindehavers virksomhed samt til kørsel mellem forretningsstedet og indehaverens bopæl. Forretningsindehaveren udfører kontorarbejde for virksomheden i hjemmet.
Efter bekendtgørelsen om delvis fradragsret for merværdiafgift kan afgift, der vedrører anskaffelse af vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, ikke medregnes til den indgående afgift, medmindre køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens afsætning af varer og afgiftspligtige ydelser. Kørsel til bopæl anses som privatkørsel.
Den merværdiafgift, der er betalt i forbindelse med anskaffelsen af det omhandlede vareautomobil, kan ikke medregnes til virksomhedens indgående afgift.
Se også Mn.445, Mn.446, Mn.447, Mn.1021, Mn.1066, Mn.1068, Mn.1096 og Mn.1099 samt Østre Landsrets dom af 26. april 1982.