Legislator Case Law & Legislation
E19737MA0013 DK

MOMSVEJL., AFGØRELSER 1973 0372 DEP. TIDSPUNKTET FOR AFGIFTSBERIGTIGELSE VED UDLEJNING

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Stor vejledning 1973

0372 Dep. Tidspunktet for afgiftsberigtigelse ved udlejning

Ved udlejning af en maskine opretter en virksomhed en skriftlig lejekontrakt, der opbevares hos virksomheden, medens lejeren får en genpart udleveret. I lejekontrakten, der er fortløbende nummereret, anføres den månedlige leje og merværdiafgiften.

Samtidig med lejekontraktens oprettelse udskrives et hæfte med giroindbetalingskort for hele lejeperioden. Girokortenes kvitteringsdel og modtagerdel er forsynet med oplysning om lejerens navn og adresse, lejekontraktens nummer, leverancens art og afgiftspligtige værdi, afgiftsbeløbet samt den periode, lejen vedrører. Kvitteringsdelen er endvidere påtrykt leverandørens navn og adresse.

Indbetalingskortets kvitteringsdel og modtagerdel vil efter omstændighederne kunne anses for at opfylde kravene til en afgiftsfaktura og kopi heraf.

Hvis udlejeren på giroblankettens kvitteringsdel anfører, at afgiften af lejebeløbet først kan medregnes til lejerens indgående afgift ved forfaldstidspunktet, sidste rettidige indbetalingsdag for periodens leje eller anden tilsvarende tidsangivelse, kan det tillades, at udlejeren først medregner lejebeløbet i den afgiftspligtige omsætning på dette tidspunkt i stedet for ved giroindbetalingskortenes udsendelse til kunden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →