MOMSVEJL., AFGØRELSER 1972 0351 DEP. RETURVARER
Statutory Text (1 Articles)
0351 Dep. Returvarer
Reglerne om returvarer i vejledningen for byerhvervene af 1967, side 14 - 15, har givet anledning til tvivl. Reglerne præciseres derfor således
Varer, der tidligere er afgiftsberigtiget, og som tages retur, kan i følgende tilfælde fradrages i den afgiftspligtige omsætning med det beløb (excl afgift), der godtgøres kunden
a. Varer, for hvilke den fulde salgspris, respektive udbetalingen og samtlige indbetalte afdrag, godtgøres kunden (herunder varer, f eks bøger og sølvtøj, der kutymemæssigt ombyttes - eller for hvilke beløbet tilbagebetales - af en anden virksomhed inden for samme branche).
b. Varer, for hvilke sælgeren delvis godtgør kunden salgsprisen inden for en garantiperiode eller inden for en periode, i hvilken der kutymemæssigt er returneringsret i den pågældende branche. I sidstnævnte tilfælde må returneringen ske inden 1 år efter den stedfundne handel.
c. Varer, der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold, og som tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt sine forpligtelser.
Personmotorkøretøjer samt vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt ikke over 3 tons, der er solgt på afbetaling med ejendomsforbehold, og som tages tilbage, fordi køberen ikke har overholdt sine forpligtelser, kan ikke anses som returvarer, såfremt de ved senere salg ønskes afgiftsberigtiget efter bestemmelserne i lovens § 10.
Se også Dep.457, Dep.741 og Dep.818.