MOMSVEJL., AFGØRELSER 1972 0344 MN. KAUTIONSFORSIKRINGSPRÆMIE VED AUTOMOBILKØB
Statutory Text (1 Articles)
0344 Mn. Kautionsforsikringspræmie ved automobilkøb
Der er rejst spørgsmål om en såkaldt kautionsforsikringspræmie, der undertiden betales i forbindelse med køb af automobiler hos automobilforhandlere, skal medregnes i automobilernes afgiftspligtige værdi efter merværdiafgiftsloven.
Finansieringen af automobilsalget sker ved, at køberen i en bank opnår et lån svarende til restkøbesummen. Sælgeren kautionerer over for banken for lånet. For denne kaution beregner sælgeren sig en kautionsforsikringspræmie på 2 - 5 pct af lånets hovedstol. Beløbet påføres som regel købekontrakten, der er udformet med sædvanligt ejendomsforbehold. Købekontrakten transporteres sædvanligvis til banken som sikkerhed for lånet.
Den omhandlede kautionsforsikringspræmie må betragtes som et finansieringstillæg, der skal medregnes i automobilernes afgiftspligtige værdi efter merværdiafgiftsloven. Dette gælder, uanset om der udstedes særskilt faktura over tillægget, og uanset om købekontrakten transporteres til den långivende bank.